Computerspil er temmelig dyre, så det kan godt betale sig at researche ret grundigt, inden man investerer. Der findes velrenommerede spil-sites, fx Politikens, Gamereactor, Troldspejlets spilside og IGN, der anmelder mange af de spil, der kommer på markedet i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, at disse anmeldelser kan være svære at gennemskue for folk, der slet ikke spiller, da de oftest er skrevet af unge, der selv er bidt af en gal spiller. På Youtube er der masser af spilanmeldere, brug lidt tid på at finde anmeldelser af spil, du allerede kender. Og vælg så at abonnere på en eller to af disse anmeldere, som du bedst kan identificere dig med, så du altid nemt kan finde anmeldelser af nye spil.
Spil kan også lånes på biblioteket, og derfor kan de også søges på bibliotek.dk. Her kan man se, når bibliotekarerne anbefaler en lavere aldersgrænse end PEGI, og man kan også læse anmeldelser, når sådanne forefindes. Men selvfølgelig har bibliotekerne aldrig de allernyeste spil, og desværre giver bibliotekerne ikke lånerne adgang til de interne lektør-udtalelser*, der bliver udarbejdet. Det er ærgerligt, for de bibliotekarer, der anmelder spil, ved virkelig noget om det.
Så længe vores børn er børn, så bør vi påtage os det ansvar, at vi ved, hvad det er, vi køber til dem, eller de køber til sig selv. Kan man ikke finde anmeldelser eller orker man ikke at læse dem, kan man jo altid se reklame-traileren fra det spil, som Junior ønsker sig og danne sig et indtryk den vej. Trailere kan til enhver tid findes ved at google spillets navn. “Manglende kendskab” er ikke en gyldig undskyldning her.
Jeg har mødt forældre med teenagebørn, der simpelthen intet ved om de spil, deres børn spiller på værelserne bag lukkede døre. Jeg synes ikke, vi skal komme brasende ind på teenagebørns værelser, men ligesom vi forhåbentlig har overblik over, hvilke andre børn, der lukkes derind, så bør vi også vide, hvad det er for spil, de spiller – nogle gange flere døgn i træk.
Når alt det er sagt, så skal det understreges, at der INGEN dokumentation findes for, at voldelige computerspil fører til varig voldelig adfærd hos børn og unge. Der kan ses en kort opblussen af aggression under spillet og lige efter, men varige effekter er ikke dokumenteret. Det svarer i øvrigt fuldstændig til den aggression, der fx opbygges på et fodboldhold op til og under en kamp. Og det er blevet ganske grundigt undersøgt – bl.a. af Secret Service i forbindelse med skoleskydningerne i USA. Snarere er der tale om, at personer, der i forvejen har voldelige eller aggressive tilbøjeligheder og/eller er psykisk ustabile, kan føle sig tiltrukket af meget voldelige spil.
Herunder en video med hjerneforskeren Daphne Bavelier, hvor hun i en TED-talk gør rede for, hvad computerspil gør ved hjernen og synet.
I morgen lidt om de værdier, der (også) kan findes i computerspil.
