Spring til indhold

Den svære kunst at søge på nettet

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig på fremtiden.

Man kan godt lære børn, også små børn, hvordan man søger fornuftigt, det er ikke raketvidenskab. Man kan lære dem, at de øverste søgeresultater i det farvede felt er betalte annoncer, at de øverste resultater ikke nødvendigvis er de bedste, men måske kan bruges til at raffinere søgningen ved f.x. at finde frem til mere præcise søgeord. Og man kan lære dem, at “avanceret søgning” slet ikke er så avanceret endda og kan gøre enhver søgning meget lettere. Man kan forklare dem, hvad en synonym-ordbog er for noget, og forære dem (abonnement på) en.

Google

De lidt større børn kan man lære om principperne bag Wikipedia og de fordele og problemer, der er ved at bruge det. De kan nemlig sagtens overføres til ens generelle måde at tilnærme sig information på nettet. Wikipedia er en helt fantastisk kilde til information om nærmest hvad som helst (dog stadig mest den engelsksprogede Wikipedia), men på grund af dets åbenhed, må man altid tage dets oplysninger med et gran salt. Jo mere kontroversielt et emne, en Wikipedia-artikel omhandler, jo større er risikoen for, at artiklen har tendentiøst indhold. Når en Wikipedia-artikel er opbygget efter de klassiske principper for en leksikon-artikel, når der er mange henvisninger og mange uafhængige kilder, er det gerne et tegn på, at artiklen er af høj kvalitet.

Og det er faktisk præcis det samme uden for Wikipedia. På journalisthøjskolen lærer de unge mennesker, at der altid skal være mindst to kilder til en historie. Til en typisk leksikon-artikel skal der naturligvis være mange flere. Det princip kan børn sagtens forstå, når man blot forklarer dem det med rigelig brug af eksempler fra deres egen verden. Og har de først lært det, er de allerede blevet bedre til at søge end mange voksne!

Eksempel:

MGP – melodi grandprix for børn (søgning på MGP junior)

Det er afhængigt af tidspunktet på året, hvor højt DR’s MGP-side kommer i søgningen. Og naturligvis afhængigt af, om vores computer godt ved, at vi er i Danmark, og om vi altså søger på google.dk eller på google.com.

Hvis man skal lave en skoleopgave om MGP, har man brug for flere kilder end DRs egne sider, da en evt. kritik kun vil kunne findes der i meget begrænset omfang. Den skal man måske søge hos dagbladene? Går man ind i avanceret søgning, kan man søge udelukkende på danske avisers hjemmesider. Man kan også søge direkte i danske blogs, hvis man bruger avanceret søgning. På den måde kan der hurtigt og effektivt fremskaffes en lang række kilder, som man derefter kan se nærmere på.

MGPsøgning

Alt efter børnenes alder og fritidsinteresser kan der findes interessante ting at søge efter – jo bedre børnene selv kender til et emne, jo bedre fungerer en søgning som øjenåbner for dem, fordi de ved selvsyn kan se al den fejlinformation, der findes derude. Derefter er det meget lettere at forstå, at der findes ligeså meget fejlinformation – eller mere – om emner, som de ikke ved noget om.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Share