Forleden faldt jeg over dette opslag på Facebook. Jeg skulle lige til at dele det, fordi det passer durk ned i mine egne forestillinger om, hvad der virker i en skole. Men så tænkte jeg mig heldigvis lige om – for det er jo præcis det, jeg forsøger at opdrage alle andre til ikke at gøre, altså at dele før vi tænker/checker. Når vi er lynhurtige på tasterne med likes og delinger, er det jo ofte for at sprede et budskab, som vi er enige i. Vores skepsis slår ofte først til, når der er tale om et budskab, vi IKKE er enige i.
Heldigvis viste det sig, at denne historie faktisk er ægte. Du kan læse mere om denne skønne og livsbekræftende historie hos MSN, Huffington Post, NBC og et longread i Boston Magazine. Men min pointe er, at det vidste jeg ikke, da min finger svævede over *del*-knappen!
Jeg efterlyser stadig historier, du falder over på Facebook eller andre steder, i din egen strøm eller i dit barns, som trænger til et kig i sømmene.
Mere af dette!
Da jeg ønsker at give børn de stærkeste rammer for jeg ser at der er brug for at oppe læringen til børnm der udfordre vores eksisterende tilgang til skolensystemet. Vil jeg med glæde sætte din artikel som first to read i aften.
God dag,
Thomas-Bo