Spring til indhold

Selvransagelse

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig i krystalkuglen.

Vi gør nok bedst i at begynde med at ransage os selv. Checker vi egentlig “faktuelle” oplysninger, inden vi sender dem videre? Spørger vi ofte nok os selv, “kan det virkelig være rigtigt”? På et tidspunkt florerede nedenstående video med en ørn, der strøg ned og slog kløerne i et lille barn, som den fløj et par meter med, inden den lod barnet falde. Det, der fik mig til at tvivle på sandfærdigheden i det klip, var faktisk ikke selve filmen, der ser overordentlig autentisk ud, men rammerne omkring den. Der var ikke nogen egentlig afsender, og der var hverken angivet tid eller sted for optagelsen. Hvis du tilfældigvis havde fanget noget ekstraordinært på video og besluttede at lægge det op på Youtube, så ville du måske nok ønske at bevare din anonymitet, men du ville da fortælle om omstændighederne omkring optagelsen og hvor – i det mindste hvilket land – optagelsen havde fundet sted, ville du ikke?

Videoen var lavet af nogle canadiske filmstuderende som eksamensopgave. Læg lige mærke til, hvor mange gange den er blevet delt.

***

Det er den form for undren, vi skal lære vores børn. At sammenstille mange forskellige faktorer, når man ser på en historie, video, hjemmeside.

  • Passer tingene sammen?
  • Er sproget konsistent med afsenderen?
  • Er afsenders navn (og logo) rigtigt og passer det med budskaber, vi plejer at se derfra?
  • Hvem har fordel af, at budskabet spredes?
  • Datering – er historien/videoen dateret? Passer datoen med den måde, du har fået historien på? Er der ingen dato på, er det ofte et advarselstegn.
  • Hvis kilden er angivet men ikke direkte citeret eller linket til, kan der være god grund til lige at besøge kilden for at se, om historien faktisk findes dér.
  • Er det en virus-advarsel? Så stol kun på den, hvis den er fra din bank, Skat, din internetudbyder eller et toneangivende medie.

Facebookphishing

Advarselslamper: Blå: det er helt ukendte (ikke danske), der har set profilen. Rød: afsenderhjemmesiden har et højst mystisk navn. Grøn: Delt via “Fun Tube”. Dette er et eksempel på Facebook Phishing – når man har delt, sendes linket til alle i adressebogen. Hvad der ellers sker, ved jeg ikke. Jeg har heldigvis opdraget min søn så godt, at han ikke klikkede, men i stedet viste det til mig. *god dreng*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Share