Vi kan ikke komme uden om Facebook. Bortset fra de børn, der spiller meget, er det gerne på Facebook, de tilbringer mest tid, når først de er kommet på nettet. Og Facebook er også det netsted, de fleste voksne kender og bruger.
Der er nogle basis-ting omkring Facebook, som altid diskuteres, og vi kan lige så godt tage fat i det fra starten.
Facebook har en aldersgrænse på 13 år for tilladt medlemskab. Det har de for at beskytte sig selv mod at blive retsforfulgt af forældre og andre pga en amerikansk lov, der sætter meget stramme begrænsninger på, hvad man må tilbyde børn på hjemmesider. Her i Danmark er de 13 år jo praktisk for de forældre, der helst vil udskyde pinen så længe som muligt, og jeg erkender det problematiske i at hjælpe sit barn med at snyde, hvis man hjælper dem med at oprette en Facebook-profil, inden de er fyldt 13 år. Man skal i hvert fald tænke sig godt om, inden man gør det og formulere sig med omhu. For selvom Facebooks regler ikke er lov i Danmark, så er det dog immervæk regler.
Noget andet, jeg ofte diskuterer med forældre, er, om man skal være venner med sine børn. Jeg siger JA – i hvert fald til de har nået et punkt i deres liv, hvor de kan klare sig uden mor og far. Og det punkt vil være stærkt individuelt. Desuden vil den kvikke teenager jo hurtigt opdage, at hun kan lave en gruppe for sine venner, hvor forældrene ikke kan se, hvad hun poster. Eller omvendt oprette en lillebitte gruppe til sine forældre, tanter og onkler, som kun ser de allermest generiske updates.
Jeg har hørt forældre sige, at det er at krænke børnenes privatliv. Jo jo, hvis de er 17 måske, men da ikke, hvis de er 13! Vi skal da også have passwords til de sites, de er medlemmer af. Kan dine børn låse deres værelser af? Hvis ikke vi kan gå ind og hjælpe dem, hvis de kommer i uføre, hvad er vi så værd som forældre? Desuden argumenterer jeg IKKE for, at vi skal logge på deres Facebook og kigge deres beskeder igennem, bestemt ikke. Det bør kun finde sted, hvis vi har en meget velbegrundet mistanke om, at der finder noget alvorligt og/eller ulovligt sted, nøjagtigt som vi (forhåbentlig) kun går i deres skuffer og skabe, hvis vi har alvorlig og velbegrundet mistanke om, at de skjuler noget alvorligt.
Andre forældre har fravalgt Facebook på egne vegne, hvilket selvfølgelig er deres egen sag. Men det er ikke i orden at lade sine børn tilbringe timer hver dag et sted, man ikke aner noget om! Hvis der opstår problemer for barnet på Facebook, er den Facebook-fornægtende mor eller far på herrens mark. Hvordan kan I hjælpe med at ændre password, gennemse sikkerhedsindstillinger, fjerne opdateringer, etc. etc., når I slet ikke kender Facebook? Det er naturligvis tilstrækkeligt, at enten moren eller faren (med mindre I er fraskilt) er på, men det er simpelthen nødvendigt at forstå, hvordan dynamikken er derinde, hvis man skal kunne hjælpe og støtte sine børn. Og man skal i øvrigt være opmærksom på, at den dynamik hele tiden ændrer sig. Ikke bare udvikler Facebook selv deres produkt, men alle brugerne, både os og de kommercielle, har forskellige måder at bruge siden på.
Det er også godt at holde sig for øje, at det er os og vores børn, der er produktet, set med Facebooks øjne. Danmarks Radios chef for digitale medier, Lars Damgaard Nielsen, har en meget sigende og temmelig ubehagelig metafor: “Vi Facebook-brugere er som grise. Vi får maden gratis, men vi forstår ikke, at det er fordi, vi senere hen skal slagtes.” Med andre ord, Facebook giver os gratis brug af noget på mange måder fantastisk software, der gør, at vi kan holde os i forbindelse med alverdens familie, venner og fjerne bekendte over hele kloden. Til gengæld får de så viden om os. Omfattende viden, der hele tiden bliver større. Mange voksne (men så sandelig ikke alle) er i stand til i et vist omfang at gardere sig mod, at Facebook får alt for megen indsigt, men hvad med børnene? Hvis ikke vi holder øje for dem og hjælper dem med at forstå, hvilken betydning det har, når de poster dette eller hint på Facebook, hvem skal så?
Og hvordan skal vi så omgås vores børn på Facebook? Mere om det i morgen.
