Der verserer til stadighed en lang række falske historier, advarsler, m.m., som kolporteres via e-mail, sms, Facebook, Twitter og andre medier. Et pinligt højt antal af dem er blevet gengivet i “de rigtige” medier – ofte uden efterfølgende berigtigelse – i hvert fald ikke en berigtigelse, der nåede ud til lige så mange.
Her kommer nogle eksempler:
Helbredsråd:
Dem er der uhyggeligt mange af. Fx så jeg for nylig et, der anbefaler, at man strøer mel på et brandsår. Det kunne godt være noget, unge læste og forsøgte sig med i en nødsituation. At det er et FARLIGT og forkert råd, behøver jeg forhåbentlig ikke at understrege.
Der er også hele tiden historier, der fortæller om et eller andet naturprodukt, som kan helbrede kræft, men som holdes ude af markedet af de grådige medicinalselskaber. Der er to væsentlige grunde til, at sådanne historier får så meget medvind. Den ene er selvfølgelig ønsketænkning – alle der selv har kæmpet med kræften eller som har haft nærtstående der har, ønsker sig så brændende en vej ud. Den anden er, at medicinalselskaberne selv så sørgeligt har dokumenteret, at penge ofte sættes højere end patienternes ve og vel, så det bliver nemt at hoppe på disse historier. Ikke desto mindre er der tale om falske håb eller – i bedste fald – om spæde positive forskningsresultater, der har et stykke vej at gå, før virkningen er solidt dokumenteret.
Virusadvarsler:
Som nævnt tidligere, så stol ikke på virusadvarsler fra dine venner på Facebook. Prøv at smide ordlyden ind i Google – du vil oftest se, at denne advarsel har cirkuleret på nettet i årevis. Det bliver den jo ikke mere sand af.
Fastfood-løgne:
Fordi der allerede findes mange sande historier om de ækle ting, producenterne putter i fastfood produkter, er vi – og børnene – særligt nemme ofre for historier om ækelt indhold i fastfood produkter. Jeg er ikke ude på at forsvare hverken McDonalds eller Coca Cola, men også disse historier er ofte løgn. Igen – smid historien ind i Google, og se, hvad der kommer frem.
Spektakulære historier der hænger en minoritet ud:
Når den slags historier er uden kildeangivelse, er det ofte grupperinger på de politiske yderfløje, der cirkulerer dem for at påvirke folkestemningen. Børn kan også her være lette ofre. I England cirkulerer fx på 10ende år en mail blandt pensionister om, at indvandrere får ti gange så meget i velfærdsydelser, som britiske pensionister. En løgn, der er så nem at tro på for økonomisk trængte ældre, at de uden skrupler sender den videre til alle i deres adressebog. Den sande afsender er BNP.
Indsamlinger – af penge, likes og underskrifter:
Mange af dem er selvfølgelig helt legitime. Men giv hverken et like eller penge til en internet-indsamling, før du har checket baggrunden, og lær dit barn det samme. Man kan sige, “hvad betyder et like”, men en falsk historie om fx et barn, der ligger for døden og skal inviteres i Disneyland, der spredes med lynets hast på internettet, blokerer altså for mindre spektakulære men sande historier om sultende flygtningebørn i Syrien. Det i sig selv er grund nok til at spare lidt på sine likes.
SMS-besked:
Hej… Advar alle du kender imod at svare på en sms fra 20(…) og 51(…) det kan koste dig 2500 kr. Det er lige sagt i P3 (Send videre).
Denne form for mobning – for det er det, det er – har fundet sted over det meste af kloden i en lang årrække, det ældste eksempel på denne besked, jeg fandt i Danmark, var fra 2006. Det eneste, der ændrer sig, er telefonnumrene. Det er nemlig numre på børn, der er mobbeofre. Får dit barn sådan en tekst, bør du se, om du kan finde ud af, hvem numrene tilhører, og hvis det er børn, der er kendt af jer, så sørg for, at deres forældre får besked, og at de børn, der har videresendt beskeden, får at vide, hvad de har gjort.
Når der står, “det er lige sagt i P3”, så er det jo noget, der kan tjekkes. Desværre er der næsten ingen, der gør det.
Næste afsnit bliver om det mobile net – smartphones og tablets.
