Online mobning skal bekæmpes med de samme redskaber, som vi ville bruge i en situation, hvor vi blev opmærksomme på “almindelig” mobning.
Er det dit eget barn, der bliver mobbet, opfordrer jeg først og fremmest til, at du slår koldt vand i blodet (ikke det samme som ikke at gøre noget). Der kan være MANGE årsager, og dit eget barn er ikke nødvendigvis en forfulgt uskyldighed. Tal det grundigt igennem med dit barn og diskuter det evt. med en anden forælder (i klassen), som du har en god relation til. Er det børn, du ikke kender, må der sættes gang i detektivarbejdet, evt. i samarbejde med andre forældre. Læs afsnittet Mobning – 1, inden du kontakter klasselæreren…
Når vi opdager, at vores eget barn mobber, skal vi tage affære med det samme. Mobning er noget, der kan stoppes i opløbet, når man første gang hører sit barn tale grimt til/om et andet barn. Hvis man med det samme griber ind og gør barnet opmærksom på, hvordan det føles at blive talt sådan til, kan en del mobning standses i opløbet. Klassikeren, hvor barnet siger, “jamen, han griner, når vi siger det”, er oplagt. Giv barnet et eksempel, hvor det er ham selv, der er offer. Sig så til ham, at han skal forestille sig, at det er en skolekammerat, der siger det, i overværelse af andre kammerater. “Ville du så ikke også grine?” spørger du. En latter er relativt effektiv til at skjule ens egentlige følelser, og det ved børn udmærket. Vær også opmærksom på, at dit barn kan have startet mobningen, fordi det selv bliver mobbet eller er bange for at blive “det næste offer” – forsvar er det bedste angreb…
Som forældre skal vi dog passe på ikke at fare i flint, fordi et enkelt barn sender en enkelt ubehagelig besked. Der skal også være plads til, at der ind imellem ryger en finke af panden. Dit barn er sandsynligvis også helst fri for, at du tager affære på så relativt spinkelt et grundlag, så tæl lige til 100 og hold øje med situationen. Tal med barnet om, hvad der kan være årsag til, at det andet barn sendte den besked. Når der bores lidt i det, kan man ofte godt finde frem til problemets rod, og dermed hjælpe børnene til at udrede situationen uden yderligere indblanding af voksne.
Opdager du først mobningen et stykke tid inde i forløbet, kan det blive nødvendigt med langt mere drastiske metoder. Dit barn skal først og fremmest slette alle de ondsindede beskeder på alle medier, og du skal KRÆVE adgang til det hele. Derefter skal der deles undskyldninger ud – og her bør der ikke være nogen pardon. Kan man mobbe på Facebook, kan man også sige undskyld på Facebook. Men det sker ikke uden store sværdslag. Sværdslag mange forældre desværre ikke gider tage, når det ikke er deres eget barn, der er offer.
Men husk nu: Du er ikke mislykket som forælder, fordi du har grebet dit barn i at mobbe. Sandsynligvis har dit barn bare ikke forstået, hvor ondt det gør på modparten. Det har du nu mulighed for at rette op på ved at forklare, hvor smertefuldt selv “uskyldige” kommentarer kan være.
Sidste del om mobning i morgen. Derefter tager jeg fat på spil (gaming).
