Nasa har frigivet fotos fra Mars, og der er simpelthen så pænt derude! Se med og brug lidt tid på at tænke over, hvor vildt det er, at vi kan se så knivskarpe billeder fra et sted, der er så langt borte!
Samfund/miljø/politik
IS-krigere
Der er stor palaver i Norge over, at man henter en kvinde hjem, der har været gift med en nu afdød IS-kriger. Hun har to børn med sig, hvoraf det ene angiveligt er alvorligt sygt.
Dels er det allerede ret veldokumenteret, at mænd/drenge rejser ned og kæmper for IS af meget forskellige grunde (de er dog alle dårlige!). Det kan du læse eller høre mere om i Zetlands fine interview med en forsker.
Dels er der så et spring til kvinderne, hvoraf nogle af dem har haft meget lidt indflydelse på, at de er havnet i en krigszone i Syrien, mens andre er nogle forfærdelige fundamentalistiske furier, som vi bl.a. blev præsenteret for, da Suzanne Brøgger og Puk Damsgaard besøgte en fangelejr. Læs eller hør dette interview med en australsk far til en IS-kvinde. Og så har vi slet ikke talt om de uskyldige børn.
Sanders for prez?
Sjovt, brændende forsvar for at sige “Bernie will effing WIN” højt og tydeligt og uden at blinke. Fyldt med bandeord og gode betragtninger.
Og apropos Bernie er her en interessant sammenligning af Sanders og Corbyn, USA og Storbritannien.
Megxit
Det er der skrevet meget om. Jeg blev oprørt over denne her sammenstilling, som Buzzfeed har lavet over de ækle britiske mediers reaktioner på sammenlignelige begivenheder for de to prinsesser. Føj. Via Susanne Sayers.
Er min fjendes fjende min ven?
En tidligere FBI-agent forklarer, hvorfor drabet på Suleimani formentlig var et kæmpe selvmål.
Mærsk Tanker går foran med barsel til mænd
Mærsk Tanker giver længere barsel til mænd. Hvorfor mon? Jeg gætter på, at man har kigget grundigt ned i fravær, arbejdsglæde, opsigelser m.m. Og fundet ud af, at der er penge i skidtet. Og tak for det. Artikel fra Det Maritime Danmark hittet frem af den uforlignelige Dorte Toft.
Jobcentrene
Skal de bare lukkes, som Pernille Skipper har foreslået i den forgangne uge? Eller er det bare at skubbe problemet et andet sted hen?
Artiklen står i det nødlidende danske medie POV. Du kan overveje at støtte dem, hvis du kan lide at læse uafhængige nyheder på nettet.
Ugens Jarlov
Viden
Alternativ behandling
Virker det? Det meste er formentlig harmløst for alt andet end vores pengepung. Men skal der være en form for regulering af det, som gør skade? Det argumenterer nogle forskere for i et indlæg i Information. (ingen paywall).
Hvorfor er grundforskning så vigtig
Det svarer denne arkæologiprofessor meget overbevisende på. Det handler om, hvordan man kan bruge akkumuleret viden om oldtidsbyen Palmyra til at løse nutidige problemer. Glyptoteket har i øvrigt en udstilling om Palmyra for tiden.
Om os
Grønne fingre
Vi er vilde med grønne planter. Instagram er stedet, hvor vi køber, lader os inspirere og bliver gode planteforældre.
Hot at være single
I Japan, hvor det at være single
ellers har været stigmatiseret, er trenden ved at vende, så det måske snart bliver hot. Men altså mest for de yngre. Hvornår mon det bliver hot for resten af os? Via Ronnie.
Medier
Nyhedsbreve – *surt opstød*
Jeg har før anbefalet Kristoffer Dahy Ernsts intelligente og elegante ugentlige nyhedsbrev for Føljeton. Jeg gør det hermed igen – ligesom jeg har anbefalet en håndfuld andre nyhedsbreve her i Serendipiteten. Men jeg skal da indrømme, at det er årsag til en let irritation, at ingen af dem, jeg har anbefalet, nogensinde har sagt tak endsige returneret anbefalingen.
Kunst og kultur
TV for de små
Et par Zetland-skribenter, der ikke selv har børn, har foretaget en politisk analyse af tidens mest populære børne-tv. Det er både sjovt og øjeåbnende.
Mere Parasite
Her er en video med en dybdegående analyse af Parasite bragt frem i lyset af Bongorama. Du bør KUN se den, hvis du har set filmen.
The Art of War
En kvindelig professor ved navn Michael (er De forvirret? Det er jeg også) har nyoversat The Art of War sammen med en gruppe af sine PhD-studerende. Hun siger nogle meget interessante ting om den tekst i dette interview. Fx. “The Art of War is pretty much an anti-war treatise.“