Ode to Joy (Ode an die Freude)
Jeg kendte ikke historien om, hvordan Ode to Joy blev til, men det gør jeg nu, og det er en både tankevækkende og rørende historie. Beethoven havde kendt og elsket Schillers digt i mange, mange år, inden han besluttede at sætte det til musik. Schiller havde skrevet det på et tidspunkt, hvor han håbede, at det kunne være med til at bringe lys og glæde ind i verden, men kort tid efter begyndte en mørk tid i Europas historie, den franske revolution og Napoleonskrigene, og hans drøm brast.
Men drømmen var der stadig hos Ludwig, der på dette tidspunkt ikke havde skrevet en symfoni i ti år og var komplet døv. Han arbejdede intenst på sin 9. og sidste (det var han meget bevidst om) symfoni i et helt år og var til det sidste i tvivl om både hvor og hvordan, symfonien skulle have premiere.
På trods af den megen modgang og de mange problemer blev symfonien og særligt Ode to Joy en kæmpe succes lige fra uropførelsen og en stor triumf for stakkels døve Ludwig. Læs hele fortællingen her hos The Marginalian.
Der findes helt sikkert udgaver af Ode to Joy, der lyder bedre end denne gamle indspilning. Men hvem er mere værdig til at dirigere dette værk end Leonard Bernstein, der var en utrættelig forkæmper for mellemmenneskelig forståelse?
Ugens kulturforbrug
Bøger
Artikler om litteratur
Jeg er ikke en trofast læser af diverse bogtillæg og læser næsten aldrig forfatterinterviews. Bevares, jeg læser da en anmeldelse her og der, men de fleste bøger, der anmeldes i danske aviser, virker ikke til at falde inden for min interessesfære, som jeg ellers synes er ret bred. Nå, New York Times har jo et berømt bogtillæg, som jeg sjældent når frem til i den digitale udgave, men så udsender de heldigvis et nyhedsbrev, der lykkeligvis kun kommer hver 14. dag.
I den seneste udgave skriver redaktøren Molly Young bl.a. følgende: “Libraries are the ultimate serendipity machines.” Og hvor har hun ret. Har du dimset rundt på dit lokale bibliotek for nylig? Hvis ikke, og hvis du ellers er læser, så kan jeg virkelig anbefale det. Det her nyhedsbrev er SLET ikke serendipitet nok i dit liv!
I ruiner
Tredje del af Morten Papes romantrilogi om Amager er om muligt endnu bedre end de to første. Jeg er konverteret til Papisme! Læs mere på Goodreads.
Hitlers heste
Vildt spændende historie, elendigt fortalt. En hollandsk kunstdetektiv har fået den utroligt dårlige ide selv at skrive bogen om sit enestående fund af nogle af Hitlers kunstværker, som alle troede var gået til grunde. Her ville en ghostwriter virkelig have været en fordel. Læs mere på Goodreads.
Film
Toscana
Faldt over denne nye danske film på Netflix – havde intet hørt om den. Den var så heller ikke rigtigt værd at høre om, selvom den ikke var decideret dårlig. Anders Matthesen spiller hovedrollen som en Michelin-kok, der arver en gård/restaurant i Toscana. Det gør han vel i og for sig udmærket, men der er sjusket med så mange ting, ikke mindst replikkerne, der nogle steder plasker til jorden som pandekager.
Grænse
Fik du set den svenske film Grænse, da den gik i biografen (2018)? Det er en af de mærkeligste og mest foruroligende film, jeg nogensinde har set. Du har nu chancen for at se den på Filmstriben.
Kunst og historie
Kunst fra Estland
Konrad Mägi er navnet på denne kunstner, der nok kun er forblevet relativt ukendt, fordi han var fra Estland. Udstillingen har været at se på Gl. Strand i måneder, men jeg nåede så først forbi i denne uge. Men godt jeg nåede det, for hvilke dejlige og anderledes billeder, der både er i familie med og samtidig anderledes end billeder af hans samtidige og langt mere kendte i fx Frankrig og Tyskland.
Arkitektur
Elisabeth Line
Kom med arkitekturmagasinet Dezeen på en rundtur under jorden til stationerne på den nye Elisabeth Line, der snart åbner i London.
Ikea uden biler
Ikke en eneste parkeringsplads er der i forbindelse med det nye Ikea i centrum af Wien. Læs mere.
Klima
Klimavenlig adfærd gør dig lykkelig(ere)
I en artikel fra The Conversation, oversat hos Videnskab.dk fortæller forskere om studier, der utvetydigt viser, at en klimavenlig adfærd gør os mere lykkelige. Og det er ligegyldigt, om vi er indere eller danskere. Så dit afkald på bøffer og flyrejser gør dig faktisk ikke ulykkelig, selvom du krampagtigt holder fast i den teori.
Og apropos klimavenlig adfærd, så er her en håndfuld huskeregler fra Samvirke om, hvad der skal i hvilken genbrugscontainer.
Samfund/politik
Claus Hjort-sagen
Jo, man har kunnet læse og lytte og sikkert også se ALT om Claus Hjort-sagen i diverse medier, men er du blevet klogere? Selvom jeg synes, jeg har læst meget og så nogenlunde forstår, hvad det går ud på (bortset fra at ingen af os altså ved det), så synes jeg, at jeg blev klogere af at høre denne Zetland Helikopter fra i fredags. Ikke mindst fordi formanden for den danske afdeling af Transparency International medvirker.
Jobcenteret
Jeg gad egentlig godt høre fra nogle mennesker, som har fået ægte hjælp og støtte fra Jobcentret til at komme videre. Jeg mener ikke dem, der lige har været inde og vende i 2-3 måneder, men dem, som af forskellige årsager bare har virkelig svært ved at få eller forblive i et job eller som simpelthen er for syge.
Her er link til en helt forfærdelig historie, jeg faldt over på LinkedIn. Den er delt af jurist Louise Schelde Frederiksen fra HumanRise og handler om en dyrlæge, der simpelthen er blevet behandlet så ubeskriveligt dårligt. Jeg deler den her, fordi det langt fra er den første af den slags historier, jeg har læst om. Det er bare de færreste, der når længere end til de sociale medier.
Haiti og den kolonialistiske gæld
Graverjournalister på New York Times har været i forskellige arkiver og fundet frem til nogle overraskende og graverende sandheder om Haitis fortid. Da Haiti fik sin selvstændighed fra Frankrig i 1825, måtte de betale for den. Dyrt. De tidligere slaver betalte flere gange landets BNP til Frankrig i kolde kontanter. Hvis ikke, så lå krigsskibene fra Frankrig ud for kysten, klar til… Og da Haiti endelig blev fri af Frankrig, stod USA parat til at tage over.
Det er en ideel artikel at læse for dem, der mener, at vi ikke skylder indbyggerne i de tidligere kolonier noget. Pyha, hvor vi skylder!
Viden
BMI ryger på historiens losseplads
Det kan næppe overraske nogen, at målemetoden BMI, som blev udviklet for 200 år siden (!), er udviklet til hvide mænd i den arbejdsduelige alder. Derfor duer den faktisk ikke ret godt til hverken kvinder, ældre eller folk af anden etnicitet. Artikel i Videnskab.dk oversat fra The Conversation.
Om os
Du dater forkert (hvis du altså dater)
I en meget interessant artikel i Wired, der læner sig op ad nogle store studier af både folks præferencer på dating-sites og af, hvad der kan forudsige et lykkeligt parforhold, finder vi ud af, at alt det, der får os til at swipe “ja”, ingen indflydelse har på, om et evt. parforhold bliver lykkeligt eller ej. Artiklens forfatter kalder det “shiny qualities” – dvs. konventionel skønhed, race, højde (for mænd), “sexy” jobs, etc.
Men hvad er så forudsætningen for et lykkeligt parforhold? Tjo, det er faktisk nærmest umuligt at svare på, siger forskerne, men en ting skiller sig ud: Du skal helst være nogenlunde tilfreds med dig selv og dit liv, INDEN du indleder et forhold. Så er der gode chancer for, at det holder og gør dig (mere) glad.
Brok og beklagelser
Jeg bliver tit irriteret over alt det brok, vi alle sammen må lægge øre til. Især på arbejdspladser og “over hækken” er brok ofte det altoverskyggende samtaleemne. Jeg er ikke for god selv, mine børn påpeger nogle gange, når jeg brokker mig, og det er jeg faktisk taknemmelig for, at de gør. For vi tænker tit ikke over det!
Jeg har helbredsproblemer af forskellig art, og jeg kan tydeligt se i andre menneskers øjne, hvor utroligt kedeligt det er at høre om dem. Jeg har en veninde, der har alvorligere helbredsproblemer, end jeg har, men som også oplever, at det er et ufedt samtaleemne og ikke mindst, at man som menneske gerne vil være andet end sine helbredsproblemer. Hun og jeg har så den aftale, at når vi er sammen, så giver vi den gas, og ingenting er for lille til, at vi kan tale om den. Det er et skønt frirum! Og ofte resulterer det i, at vi netop IKKE taler om vores helbred.
Artiklen her fra NYT er skrevet af en kvinde med kræft, og hun beskriver så fint, hvordan man, selv med en livstruende sygdom, har vildt meget brug for at indgå i normale konversationer og samtaler om alt muligt med andre mennesker, men samtidig at de gider lægge øre til, når man har behov for at tale om sygdommen.
