Topbilledet fejrer den skønneste tid på året, hvor det grønne ikke bare er grønt, men har alle mulige nuancer, og hvor man bliver mødt med en vidunderlig kakofoni af dufte, når man bevæger sig rundt på steder, hvor der er træer, buske og blomster. Lige nu nyder jeg duften af syrener i min stue.
Det er det samme billede herunder, denne gang i fuldt format.
Jeg vil benytte lejligheden til at minde om, at Statens Museum for Kunst tilbyder gratis download af mange kunstværker, der ikke længere er underlagt copyright. Og det endda i meget høj kvalitet. Se her.
Ugens kulturforbrug
Bøger
Vermeer’s hat
En anderledes vinkel på historien, i dette tilfælde historien om, hvordan Portugal og Holland dominerede handelen med Fjernøsten i det 17. århundrede. Hvert kapitel tager udgangspunkt i et objekt i et maleri af Johannes Vermeer (ham med Pige med Perleørering). Bogen er skrevet af en canadisk historiker og kan varmt anbefales til alle, der kan lide at læse historisk faglitteratur og synes om at få det krydret af en forfatter, der kan sin kunst- og litteraturhistorie.
Mesopotamien
En ret forrygende, men også udfordrende bog fra 2014 af den ukrainske forfatter Sergij Zjadan, der ikke har forladt Ukraine, men stadig bor i sin hjemby Kharkiv, hvor han ifølge Wikipedia deltager i hjælpearbejdet. Læs mere om bogen på Goodreads.
Videnskab.dk har spurgt en litteraturforsker, Tine Roesen, om russisk/ukrainske litteraturanbefalinger, så vi kan få et mere nuanceret syn på vores ikke særlig velkendte naboer mod øst.
Jeg har i hvert fald sat Svetlana Aleksijevitj på læselisten, vel vidende at jeg burde have læst hende allerede, da hendes Krigen har ikke et kvindeligt ansigt udkom. Læste meget godt om den. Hun har jo forresten også modtaget Nobelprisen…
Film
Skolen ved verdens ende
Jeg måtte lige et smut forbi Google Maps for at få helt styr på, hvor Bhutan egentlig ligger i verden. Filmen er på mange måder en ren feel-good film, men når den foregår et sted, hvor der ikke er biler, ikke strøm, ikke internet, og ikke handler om ham & hende, så er det alligevel lidt noget andet. Den har et moralsk budskab til os alle, og den står ved det. På ryggen af hovedpersonens t-shirt står Gross National Happiness, som Bhutan er berømt for at anse som lige så vigtigt som Gross National product, der tilsyneladende er det eneste, vi i Vesten går op i.
Den omsorg for hinanden, som befolkningen i byen Lunana viser over for hinanden og over for den nye skolelærer, er den ene ting, filmen gerne vil vise os, den anden er nøjsomhed. Man kan klare sig med mindre. Meget mindre. Uden at det går ud over Gross National Happiness.
Kunst og historie
Ny direktør på Arken
Marie Nipper bliver ny direktør. Hun har været direktør på Copenhagen Contemporary siden 2018 og har tidligere været Artistic Director og Senior Curator på Tate i Liverpool.
Jeg har ikke fået set alle udstillinger på CC, men alle dem, jeg har set, har været fremragende. Det peger på gyldne tider for Arken!
Diane Arbus’ fantastiske skabninger
Var på Louisiana St. Bededag. Heldigvis kom vi tidligt, da det senere væltede ind med mennesker. Diane Arbus’ sort-hvide fotografier er svære at tage rigtigt ind, når der er alt for mange, der flokkes om hvert billede, og det er virkelig værd at dvæle ved hvert eneste. Hun gjorde noget andet end de fleste andre, der fotograferer “almindelige mennesker”, hun engagerede dem og fik dem til at se ind i kameraet. Jeg kom hele tiden til at tænke på udstillingen i 2017 med den hollandske fotograf Rineke Dijkstra, der gjorde et meget stort indtryk på mig. Jeg gætter på, at Dijkstra var inspireret af Arbus, selvom hendes billeder er helt anderledes.
Man måtte ikke fotografere i udstillingen, så du må hoppe ind på Louisianas hjemmeside, hvis du vil se nogle eksempler på Arbus’ billeder. Til gengæld tog jeg et par billeder af “underteksterne”. Der er tale om kunstnerens originale titler på billederne og om direkte citater. Derfor er det naturligvis vigtigt, at de oversættes ordentligt. Der har med al sandsynlighed været flere fejl, for jeg nærlæste jo ikke teksten ved hvert eneste billede, men disse to er virkelig to for mange! Hvordan kan man være så ligeglad med noget så vigtigt? Langt de fleste danske besøgende læser jo kun de danske tekster?
Da jeg for nogen tid siden besøgte vikingeudstillingen på Nationalmuseet, bemærkede jeg mange fejl i “billedteksterne”. Ja, de var decideret sjusket udført, fyldt med stavefejl og kluntede formuleringer. At Nationalmuseet sparer en oversætter/korrekturlæser væk kan muligvis retfærdiggøres med de store nedskæringer, museet har oplevet de sidste mange år. Men Louisiana? Nej.
Arkitektur
Mass timber er det nye sort (måske)
Men hvad er det? Så vidt jeg forstår det, er det komprimeret træ – sådan en slags avanceret, ekstra hårdt finer. Kan du forklare det bedre på dansk, så sig til, tak. I hvert fald er det, hvad Henning Larsens tegnestue skal bygge af for Volvo. Bygningen, en cirkelrund trælignende, glasbeklædt struktur, skal bruges til udstillingsrum for bilproducenten. Læs mere og se billeder hos Dezeen.
Klima
Mikroorganismer og genmanipulation
Bakterier har allerede lært at spise plastik, nu skal det, der virker i laboratoriet, “bare” skaleres, så det kan virke ude i virkeligheden. Det og meget andet fra mikrobiologiens verden hører vi om i denne Zetland-artikel, der interviewer et par danske forskere om deres ret fantastiske og banebrydende arbejde.
Nej til mere bilfokuseret infrastruktur
Og nej til udvidelse af Aarhus havn. Vi skal ikke forbruge flere varer, vi skal forbruge færre! Kronik i Information (ingen betalingsmur sidst jeg tjekkede) sætter ord på, at det ikke er den sædvanlige bagstræberiske tankegang, der er på spil her, men rettidig omhu for klima og miljø.
Tøjets miljøpåvirkning og hvad vi kan gøre
Jeg følger Tina Werborgs Instagram-konto @Garderobemanifestet, der er opkaldt efter hendes bog af samme navn. Hun advokerer for, at vi skal bruge vores tøj mere/længere, vaske det mindre, lappe det, når det går i stykker og købe brugt/bytte. Jeg prøver at følge disse udmærkede råd. Hun postede dette billede forleden med spørgsmålet: ville du købe denne t-shirt, hvis du vidste, at hende, der har syet den, ikke får en løn, man kan leve af? Eller vidste nogen af de andre ting, der fremgår af labelen. Lad os få varedeklaration på alt nyt tøj, tak.
Hos Videnskab.dk læser jeg en artikel (oversat fra The Conversation, data er fra Australien), der påstår, at folk, der køber genbrugstøj, har mere stil end andre. Det gælder ikke for mig, tør jeg nok sige, men jeg ser mine sønners veninder og venner, der virkelig forstår at bruge genbrugstøjet, så de ser ret forrygende ud.
Samfund/politik
Moderne mobning
Med udgangspunkt i Herlufsholm-sagen ser Zetland med hjælp fra en mobbeforsker nærmere på moderne mobning. Moderne mobning handler i meget høj grad om ting, der IKKE sker. Likes, der ikke bliver givet, kommentarer, der ikke kommer, begivenheder, hvor man ikke er tagget. Mobbehandlinger, som det er svært for forældre, lærere og andre voksne at få øje på, hvis de ikke ved, hvad de skal kigge efter. Læs og bliv klog på mobning – som i øvrigt foregår på præcis samme måde blandt voksne, på arbejdspladsen og på sociale medier.
Henrik Dahl og socialkonstruktivismen
Antropolog og kønsforsker Christian Groes fortæller her, hvordan socialkonstruktivismen, som Dahl går til angreb på, faktisk ligger til grund for den bog, der grundlagde Dahls karriere, den udmærkede “Hvis din nabo var en bil”. Han forklarer også til dem, der bare ikke VIL forstå det, at der faktisk ikke er nogen overhovedet, der påstår, at køn ikke er biologisk.
Det overrasker næppe nogen, men Henrik Dahl, Morten Messerschmidt og mange flere læser indlæg om køn, som Fanden læser biblen.
FE-sagen
Der er næsten ikke andet end gåder og mærkværdigheder i den sag. En af dem er, at højrefløjen nu synes at mene, at det er Regeringen, der har fundet på, at Claus Hjort-Frederiksen og Lars Findsen skal sigtes. Ingen tvivl om, at det er mystisk, hvis sigtelserne udelukkende går på de oplysninger om den danske stats samarbejde med NSA, som Edward Snowden afslørede allerede i 2013. Selvom min tillid til regeringen ikke er tårnhøj, så har jeg dog svært ved at tro, at man vil begive sig ud i sådan et kamikaze-projekt. Og skal man virkelig tro på, at en dansk regering kan kontrollere, hvem anklagemyndigheden vælger at sigte? Alt det kigger Kim Kristensen, journalist med speciale i forsvars- og sikkerhedspolitik, nærmere på i en artikel hos POV.international.
Viden
Vidensopsamling om covid-senfølger
Forskerzonen.dk har oversat en artikel fra The Conversation om senfølger, særligt udmattelse, som mange lider af. Der er en håndfuld gode råd til, hvordan man tackler den. Men sjovt er det ikke for dem, der rammes.
Medier
Når noget er velskrevet
har jeg altid sådan lyst til at trykke på Abonner-knappen. Men jeg må desværre begrænse mig, så jeg nøjes med at nyde Føljetons weekend-nyhedsbrev, der er ganske gratis. Nyhedsbrevet er velskrevet, kommer rundt om det meste, og så er det morsomt. Det kan bestilles her.
Ulidelige ord
K-Forum har spurgt nogle K-specialister om deres hadeord og -vendinger. Jeg er enig i det meste og skyldig i ét, F**k. Jeg kommer til at sige det – tit. Eller, jeg sætter F*****g foran noget for at understrege det. Artiklen fik mig til at tænke på, at jeg måske har nået en alder, hvor jeg bare skal holde op. Så det vil jeg bestræbe mig på. Annegrete Rasmussen peger på nogle vendinger, som jeg alt for ofte støder på som korrekturlæser. Hun skriver: “Jeg har to hadeudtryk på dansk – og de udspringer begge af direkte oversættelser fra engelsk: “Det ligner at ….” og “Jeg tænker, at ….”“ Det kan man altså ikke sige på dansk. I det hele taget er anglicismer udbredt i medierne, i høj grad fordi journalister “låner” fra internationale medier og måske har lige lovlig høje tanker om egne evner som oversætter.
Mediernes troværdighed
I samme medie (K-forum) har Niels Jespersen en eftertænksom artikel om, hvor skadeligt det er, at de danske “gamle” mediers chefredaktører og klummeskribenter opfører sig, som om de var Facebook-brugere. De slynger om sig med udokumenterede påstande og er på den måde med til at undergrave troen på demokratiet, som de ellers besynger i så høje toner.
Teknologi
Et spørgsmål om nyhedsbreve
Jeg modtager mange nyhedsbreve fra både professionelle og knap så professionelle. Det er bl.a. sådan, jeg finder historierne til #serendipitet. En ting, der irriterer mig GRÆNSELØST, er de pop-ups jeg får om at abonnere på nyhedsbrev, når jeg er hoppet ind på siden VIA et nyhedsbrev. Kan det virkelig være rigtigt, at en side ikke kan “se”, når en besøgende kommer fra nyhedsbrevet? Og jo, dig med teknologi-forstand, du må gerne svare, for jeg vil gerne vide, om min irritation er berettiget.
