Som nævnt i sidste #serendipitet, fik jeg på det nærmeste kun læst én eneste bog i ferien. Men hvilken en! Den hedder Det ottende liv, er på 1100 sider og er skrevet af den georgisk/tyske forfatter Nino Haratischvili. Så vidt jeg kan bedømme, er den fremragende oversat til dansk (fra tysk) – i hvert fald strøg jeg igennem de mange sider uden at snuble i sproget – så vidt som man nu kan stryge igennem en bog, der er så tung, at man ikke kan have den med nogen steder hen!
Den handler om de 100 år af Georgiens historie, der mestendels fandt sted i kommunismens skygge. Og den handler om en familie, der deler skæbne med dette ulykkesramte land. Vi følger familien op gennem generationerne, og det er dramatisk, rørende, spændende og lærerigt. Det sidste, fordi det virkelig var fortvivlende lidt, jeg vidste om landene i Kaukasus!
Stor respekt til det lille, store forlag Gutkind for at udgive denne bog. Jeg håber, den får den udbredelse, den har fortjent.
Booker prize longlist
Se den her. Jeg har læst én eneste af dem. Nemlig Klara and the Sun af Kazuo Ishiguro.
Andres sommerlæsning
Jacob delte ikke sin sommerlæsningsplan med os, men nu har han delt listen over bøger, han rent faktisk har læst. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan han bærer sig ad med at læse så mange bøger på så kort tid? Men her er de, med hans kommentarer (og mine (ganske få) i kursiv):
Jonathan Carr – The Wagner Clan (forholdsvis lettilgængelig introduktion til Richard Wagner, hans efterkommere og miljø. Tænk Dallas i Franken… En bekendt har forresten anbefalet Alex Ross – Wagnerism, der mere er en idehistorisk diskussion) Jeg tror ikke, jeg kommer til at læse disse bøger, men jeg havde stor glæde af Kristian Leths podcast-introduktion til Ringen. Den kan høres her.
Graham Greene – Stamboul Train (Sex, politik, skyld og død. Og nattog til Orienten)
Jens Kistrup – Kistrups teater (Tak til e-reolen. Jeg er jo så gammel at jeg læste Kistrups anmeldelser og klummer i Berlingske – og Kistrup har for mange år siden skrevet, hvad der kan skrives om Ghita Nørby). Jeg læste forleden, at Kistrup, da Malene Schwartz og Lone Hertz blev udnævnt til chefer for (det nu hedengangne) Bristol teater, skrev, at så skulle man da ikke besøge dét teater mere. Den kommentar kom han velsagtens til at sluge igen!
Richard Florida – The Great Reset (Den kreative klasse-Florida. Jeg vil dog snarere anbefale hans The New Urban Crisis, som også er relevant i forhold til den aktuelle danske konflikt om storbyer mod udkant)
Sigge Winther Nielsen – Entreprenørstaten (Carsten aka @filoffen provokerede mig. Jeg har synspunkter. Néné burde organisere en samtalesalon :-) ) Jeg synes da, at I to skulle diskutere bogen på Zoom og optage det. Så skal jeg gerne udgive det på Youtube og promovere det her… Jeg har tidligere postet link til Sigge Winthers egen opsummering af bogens indhold. Men her er det igen.
Blev ikke færdig med i ferien/er ved at læse
Jens Engberg – Den standhaftige tinsoldat (biografi af Frederik d. 6 – Engbergs tese er at Frederik var den mest katastrofale politiske leder, Danmark har haft, og de sene oldenburgere virker unægtelig også som noget af et rædselskabinet)
Andreas Reckwitz – Das Ende der Illusionen (Kendt for en stor bog om singulariteter – som er noget andet end det transhumanisterne fabler om. Spændende indsigter om aktuelle sociale konflikter – også meget oplysende når vi ser på de aktuelle danske konflikter)
Kasper Møller Hansen mfl – Klimavalget (den store undersøgelse af folketingsvalget i 2019)
Og der står resten af os så med vores 3 1/2 bog, hvoraf to er krimier…
I biografen – uden coronapas men stadig med latterligt få i salene
Jeg har set to film, og jeg må indrømme, at jeg nok var lidt undervældet af dem begge.
Det er en fin film, i og for sig, og den gør det kloge at begrænse sig til et par måneder i 1940. Det meste af filmens indhold forekommer at være baseret på hårde fakta og overleverede dokumenter. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, hvor meget man faktisk ved i dag om møderne mellem De Gaulle og Churchill.
Jeg tror faktisk, den her film er bedre, end jeg oplevede den. For sent gik det op for mig, at jeg faktisk var alt for træt efter en lang dag på arbejde til at se en film, der er blottet for action. Når jeg nu genser forfilmen, kan jeg godt se, at den faktisk byder på noget helt usædvanligt – tilfældige møder, der fører til forandrede liv.
Den film, jeg virkelig ville se i denne uge, var Kammerater! Men dælme, om den ikke kun gik 9:30 om morgenen de sidste få dage, og det kunne jeg ikke få til at passe. Pokkers også! Håber, den kommer i Grandhjemmebio.dk.
Bjørn Nørgaard på Munkeruphus
Vi var heldige at have fantastisk vejr på vores udflugt til Munkeruphus, der ligger så smukt i Dronningmølle med adgang til stranden og en fantastisk have og udsigt. Udstillingen var skuffende – jeg synes, den var kurateret alt for indforstået. I en tid, hvor mange udstillinger måske er lidt “overkuraterede”, savnede vi de mest basale oplysninger. Ser man filmen, der vises på udstillingen, går det lidt bedre. Den er faktisk rigtigt god og giver Bjørn Nørgaard lov til at folde sig ud om bæredygtigt byggeri. Bæredygtigt både sådan i “moderne” forstand, men i høj grad også bæredygtigt i den forstand, at det skal være godt at bo i og se på i mange, mange år.
Nolde og Kirchner på SMK
Jeg nåede lige nøjagtigt at se denne udstilling i de sidste to timer af dens levetid. Grunden til, at jeg ikke har fået set den før, er nok, at jeg ikke er særligt vild med Nolde og ikke havde noget særligt forhold til Kirchner. Jeg konkluderer, at jeg bedre kan lide Kirchners billeder end Noldes, men at jeg på ingen måde bliver fortryllet af nogen af dem. Udstillingen var lidt for overpædagogisk for min smag, jeg følte mig faktisk lidt talt ned til. Herunder teksten til billedet herover. Jeg synes godt, man kan argumentere for, at billedet overfortolkes.
Samfund/miljø/politik
Magteliten i England
Financial Times afdækker i en lang men utroligt spændende artikel, hvordan man køber sig til indflydelse over Boris Johnson og det konservative parti. Det er ikke småpenge, vi taler om. Det koster fx min 250.000 pund om ÅRET at blive medlem af et såkaldt “advisory board”. Men: A Conservative spokesman said: “Government policy is in no way influenced by the donations the party receives. They are entirely separate.” Det skal man lige huske, jo…
Brobyggerne
Helt ærligt, Bent Melchior og Özlem Cekic’ forening Brobyggerne har ikke nået 10.000 medlemmer endnu!? Hvordan er det muligt? Er der ikke 10.000 mennesker i Danmark, der ønsker at imødegå hadet? Har du meldt dig ind? Hvorfor ikke? For det er vel næppe prisen, de 100 kr.?
Beirut
En helt fantastisk artikel om eksplosionen i Beirut for et år siden og tiden før og efter af en, der boede der. Vi ved virkelig alt for lidt om, hvad der foregår uden for andedammen/Europa/USA. Eller, jeg ved ikke med jer, men jeg ved i hvert fald alt for lidt og bliver glad og taknemmelig, når nogen gider oplyse mig. Tak til Zetlands Thomas Aagaard for denne forbilledlige artikel.
Det yderste højre og kvinderne
I en kronik i Berlingske (!) gør en Princeton-professor opmærksom på det, nogle af os sådan set har bemærket: Nemlig, at højrefløjsterrorister og partier på den yderste højrefløj har det tilfælles, at de hader kvinder. Med udgangspunkt i 10-året for massakren på Utøya, tager han os på en ubehagelig rundtur på den foruroligende voksende yderste højrefløj, hvoraf mange har det tilfælles, at de bruger “traditionelle familieværdier” til at appellere til den ikke-ekstreme højrefløj. Og tit virker det. 😢 Kronikken er undtagelsesvist ikke bag paywall.
Sørine og mænds tårer
I lighed med en del mænd rundt omkring i medierne, har Sørine Godtfredsen det svært med moderne mænds gråd på TV. Det har Carsten Fogh Nielsen en yderst fiffig kommentar til. Sørines kommentar er bag paywall – klebager.
Viden
Det er næppe slut med Corona
I hvert fald ikke så længe vi i Vesten ikke gør mere for at få vaccineret det globale syd. Nogle førende britiske forskere opsætter her i Forbes fire scenarier for, hvordan Corona kan udvikle sig over det næste års tid. Det er desværre ikke spor opmuntrende.
Hvis du kan afspadsere halvanden time en morgen, så går ‘Kammerater’ da stadig i Grandteatret – men ja – det er så kl. 9:30 .
Den er rigtig god og har – trods den alvorlige handling – en vis portion tør humor om det groteske billede, Sovjetunionen havde af sit selv. Som en højtstående general betro en underordnet: ” Alt hvad der er sket her, er fortroligt. Ligesom det er fortroligt, at vi har socialisme her i landet”.
Tak for dit nyhedsbrev med god inspiration til både bøger og kunst – og en beroligelse til mig over, at jeg ikke nåede Kirchner og Nolde-udstillingen, men i stedet prioriterede “Mor” på Louisiana – og oplevede forrygende ‘Mamma Andersson’ i tilgift :-)
Jeg når ikke Kammerater kl. 9:30, men jeg skal nok få den set på en eller anden måde. Hvis ikke i Grandhjemmebio, så måske på Filmstriben.
Jeg har set Mor på Louisiana, men på fredag skal jeg – endelig – se Mamma Andersson, hvilket jeg glæder mig så meget til. Jeg er helt forelsket i de af hendes billeder, jeg har set på Louisianas hjemmeside.