New York Times laver flere og flere web-doks, og de er SÅ flotte. Man ser, at de har nogle af de bedste journalister, fotografer og grafikere. Denne her handler om den afart af maleriet, som hedder stilleben, still life. En type maleri jeg fandt fuldstændig intetsigende, da jeg var yngre, men som jeg er blevet mere interesseret i, som årene er gået. Og hvis jeg ikke var det i forvejen, var jeg blevet det efter læsning og billedkigning i denne artikel. Udgangspunktet er det her maleri:
Jo nærmere man kommer på enkeltdelene i maleriet (mange close-ups i artiklen), jo mere besnærende er det.
Ugens (øvrige) kulturforbrug
Bøger
Circe
En gedigen positiv overraskelse var denne roman af britiske Madeline Miller, hvor gudinden Kirke fra den græske mytologi (kendt fra Odysseen) spiller hovedrollen og er jeg-fortæller. Vi møder hele galleriet over Helios og Zeus til Athene og Hermes, og generelt må man sige, at de er noget selvoptagede, deres privilegerede status taget i betragtning. Forfatteren er klassicist, så der er styr på genealogien og de indbyrdes relationer. Romanen er spændende til allersidste side, selvom så meget er kendt i forvejen. Læs mere begejstret skriveri på Goodreads.
På sporet af den tabte tid II
Som jeg skriver på Goodreads, så er jeg nu solgt til stanglakrids. Jeg går og øver mig på at sætte andre ord end de vanlige på alt muligt, men det går egentlig ikke så godt. Der ligger meget vane i sproget!
Klog læsning, helt gratis
Føljeton har et søsternyhedsbrev, der hedder Feuilleton. Det dækker Europa og ser hver gang nærmere på en by, et land eller en hændelse i Europa. Det gør det klogt og velskrevet og velresearchet, så hvorfor abonnerer du ikke allerede? Tryk her.
Film
I pinsen har jeg set de tre prequels til Harry Potter-filmene om de Fantastiske Skabninger. Jeg er ubegejstret. Hvorfor så jeg den tredje, når jeg nu ikke brød mig om de to første? Fordi jeg havde læst, at den var bedre, og fordi Mads Mikkelsen og Jude Law. Men jeg synes faktisk, at både Mikkelsen og Law skuffer lidt, selvom de begge underspiller elegant. Kvinderollerne hæver sig sjældent over papfigurer, øv. Man savner en Hermione eller en Luna Lovegood. Min uforgribelige mening er, at de to bedste karakterer er den enlige Muggler, Jacob Kowalski, spillet af Dan Fogler, og så den lille Pick, der bor i Newts lomme.
Og hvad er det så, jeg ikke bryder mig om? Jo, for det første synes jeg, der er alt for mange “episke kampe” mellem alle de forskellige gode og onde skabninger. Meget trættende. Og så kan Eddie Redmayne ikke fylde rollen ud, synes jeg. Han er lidt for sød og hovedet-på-skrå-agtig.
TV-serier
Jeg har set alt muligt skrammel – jeg har en svaghed for krimiserier og politiserier, og jeg ser mange. Jeg har dog opdaget, at jeg faktisk HAR en nedre grænse. Det er da altid noget… Men mellem alt det middelmådige amerikanske faldt jeg over en walisisk serie på Netflix, The Pact.
Den er faktisk udmærket, bl.a. fordi den viser bagsiden af “a close-knit community”. Og så spilles der en hel Kate Bush-sang i et af afsnittene.
Sjovt, at det falder samme med hendes revival i forbindelse med 4. sæson af Stranger Things (den gemmer jeg lidt og glæder mig til).
Arkitektur
En fabrik midt i råvarerne
På det seneste har jeg været ret undervældet af de BIG-projekter, jeg har set, men den her møbelfabrik i Norge er altså godt tænkt og smuk tillige. Se flere billeder (som man ikke kan se i videoen) og læs mere hos Dezeen.
Samfund/politik
Transkvinder i sport og online had
Dette emne er et af dem, der kan få Twitter til at gå amok. Ja, alt hvad der vedrører transpersoner faktisk. Det mærkeligste i mine øjne er, at man går benhårdt efter folk, der forsigtigt og ofte med videnskabelig baggrund, stiller spørgsmål ved, om transkvinder skal have lov til over en kam at deltage i alle former for elitesport, eller om man bør se nærmere på, at der de senere år er et stort overtal af helt unge piger, der vil være drenge. Jeg forstår ikke, at man ikke i stedet koncentrerer anstrengelserne om alle de ækle transfober, som ofte viser deres grimme snuder, når transpersoner ytrer sig offentligt.
Her er to omfattende gennemgange af, hvordan sagerne står lige i øjeblikket, når det gælder elitesport. Den ene fra New York Times, den anden fra POV.international af Dorte Toft, der er lagt for had i store dele af LGBTQ+-miljøet og blandt transpersoner. Ikke for nogensinde at have sagt noget hadefuldt eller aggressivt, men for at stille de ovennævnte spørgsmål.
Rådighedspligten
Det er fundamentet i jobcentrenes arbejde – at vi, for at modtage nogen som helst form for ydelse, skal “stå til rådighed”. Og ja, selvfølgelig skal vi arbejde, hvis vi kan. Men der er mange mennesker, der ikke kan, eller som kan arbejde mindre end andre. Og de bliver klemt i et system, der efterhånden er blevet fuldstændig kafkask. Ud over mig selv kender jeg (til) tre andre voksne mennesker i arbejde, der er blevet opereret, planlagt eller uplanlagt, for sygdomme i bevægeapparatet. Vi var alle fire tilbage i arbejde, inden for den tidsramme, ortopæderne havde stillet os i udsigt. Ikke desto mindre måtte vi alle fire igennem adskillige samtaler og laaange dokumenter, der skulle udfyldes, selvom arbejdsgiver, den syge og læger var fuldstændig enige om forløbet. Hvorfor skal medarbejdere i jobcentret overhovedet bruge tid på den type arbejde? Det er jo ren spildtid, der kunne være brugt på borgere, der har reel brug for at få hjælp til at komme i arbejde efter sygdom.
Så jeg er enig med Troels Jakobsen (Å), der i et indlæg i Ræson (uden betalingsmur) argumenterer for, at vi helt afskaffer rådighedspligten. De enorme beløb, der bruges på at jage mennesker rundt i systemet, kan nok godt dække den lille restgruppe af mennesker, der ikke gider arbejde og stiller sig tilfreds med at leve på kontanthjælp.
Dansk statsborger får stor menneskerettighedspris in absentia
Måske er det, fordi hans navn, Abdulhadi Alkhawaja, lyder lidt for mellemøstligt, eller fordi vi tror at vide, at Bahrain er “ok”, i hvert fald er indsatsen for at redde ham hjem fra fængslet i Bahrain, hvor han har siddet i 11 år, knap til at få øje på. Det samme gælder danske mediers interesse for hans liv og levned. Det er faktisk temmelig pinligt. Læs om sagen hos Danwatch.
Viden
At kigge på fugle
I et virkelig excellent longread i The Verge hører vi historien om Chris, der blev fuglekigger. Vi hører også om fuglekigger-app’en eBird og om, hvad fugles antal og bevægemønstre siger om klimaet. Chris’ historie snor sig gennem artiklen, hvor vi også hører en masse om sjældne fugle, migration, klima, etc. Super velfortalt.
Medier
Mere om Ellen imellem
Jeg kan faktisk ikke holde Vincent Hendricks ud. Jeg synes, han er en selvglad besserwisser, der aldrig forsømmer en lejlighed til at lade os vide, hvor sk*** klog han er. Men nu linker jeg alligevel til et indlæg, han har skrevet, fordi han har ret… Han forklarer begrebet reductio ad absurdum og bruger det derefter på DR’s argument om, at programmet er satire.
Pjat
Kulturel praksis
Her er en virkelig sjov Reddit-tråd, som beder folk berette om det mærkeligste, de har oplevet i forbindelse med andres religiøse eller kulturelle praksis.
