“Det ville klæde dig med et smil!” eller “Du ser så sød ud, når du smiler!” er sætninger, de fleste kvinder har hørt i deres liv. Kirkens Korshærs forperson Jeanette Bauer beskriver i en Twitter-tråd, hvordan hun bliver angrebet for “at se så sur ud”, fordi hun ikke smiler på sit pressebillede. Og OVEN I KØBET tillader sig at have kort hår! Det er helt enkelt umuligt at forestille sig en mandlig chef blive angrebet for ikke at smile på et pressefoto! Længere er vi altså ikke kommet.
Nå men, smilet har faktisk en historie, og den kan du læse her. Den går faktisk ikke så forfærdeligt mange hundrede år tilbage, og det er faktisk først for nylig, at det er blevet en ting, at smile og vise hele gebisset.
Elisabeth Louise Vigée Le Brun, 1786
Ugens kulturforbrug
Bøger
Evigheden i et siv **
Den var jeg bare ikke vild med. Som beskrevet i min anmeldelse på Goodreads, er jeg lidt usikker på, hvilken af tre ting, der gjorde, at jeg kun gav bogen (der handler om læsningens historie) to stjerner. De tre ting: Selve bogen, oversættelsen, indlæsningen. Jeg hælder til, at det var en kombination af de tre, så jeg muligvis ville have kunnet lide den bedre, hvis jeg havde læst den i stedet for at lytte den. Men ikke SÅ meget bedre!
Årene ****
Fremragende selvbiografi af den franske forfatter Annie Ernaux, der simpelthen revolutionerer måden, hvorpå en selvbiografi kan skrives. Godt oversat er den også. Læs mere på Goodreads.
Biblioteksdiskussion på Twitter
Jeg stillede et åbent spørgsmål på Twitter om, hvorvidt bibliotekernes enorme indkøb af krimier stadig giver samme mening som før den ret omfangsrige lydbogsstreaming. Til det fik jeg dels det gode gamle standardsvar, “krimier er også bøger”. Det siger du ikke? Og gode svar med oplysning om, at der stadig udlånes et enormt antal krimier, et antal der angiveligt ikke er faldet nævneværdigt. Jeg har spurgt, om man kan tage det til udtryk for, at der så er kommet flere læsere i det hele taget, men det har jeg ikke fået svar på. De mest irriterende svar var dog dem, der lod mig forstå, at jeg er elitær og vil fratage folket de bøger, det gerne vil læse. Når jeg så stillede modspørgsmålet: Hvad skal sorteres fra, når bibliotekerne køber ind, for noget (meget) skal altid sorteres fra? Ja, så var der ikke nogen svar overhovedet.
Chimamanda Ngozi Adichie
Jeg var så heldig at komme til at høre hende i Den Sorte Diamant. Der var selvfølgelig udsolgt, og hun blev modtaget som den rockstjerne, hun også ligner. Hun har så meget charme og vid, at hun ærligt talt burde dele lidt ud af det til os andre! Disse arrangementer hænger ofte på den interviewer, som en celebrity-forfatter mødes af. I dette tilfælde var det et ret vellykket møde, intervieweren var den for mig ukendte Moussa Mchangama, der ganske rigtigt er bror til den mere kendte Jacob.
Hvis du ikke har læst noget af Adichie, så skynd dig at komme i gang med Americanah, helt i toppen af fremragende bøger, jeg har læst det seneste årti.
Film
Hændelsen
Jeg fik lige læst bogen, inden jeg så filmen. Den er en selvbiografisk beskrivelse af den franske forfatterinde Annie Ernaux’ abort i 1960’erne, hvor det stadig var forbudt i Frankrig. Novellaen er skrevet i en næsten kynisk registrerende stil, hvilket selvfølgelig ikke lader sig overføre til film. Så filmen er i al sin nøgternhed beskrivelsen af forløbet, fra den unge universitetsstuderende Annie finder ud af, at hun er gravid, til vi ser, at hun har overlevet de alvorlige følger, aborten fik for hende. Der er tale om et besøg hos det, som herhjemme kaldtes for en “englemagerske”.
Alle modstandere af fri abort burde se den, ligesom de alle bør anbringes i en løgnedetektor og stilles spørgsmålet: har du aldrig taget en chance?
En af de bedste scener i filmen er den, hvor Annies veninde indrømmer, at hun også har haft sex, men simpelthen bare trak et heldige lod i lotteriet end Annie. En fin og brutal erkendelse.
Délicieux
Lige før den franske revolution opfandt man angiveligt forløberen til vore dages restaurant. Derom handler denne lille, elegante film. Det er en klassisk fransk let komedie, dvs. ikke noget der sætter sig noget sted (andet end muligvis på sidebenene, fordi man bliver SÅ sulten af at se den!), men som næsten altid med denne type film, så er der masser af lækre og sjove detaljer, og alle skuespillerne præsterer lige nøjagtigt det, de skal.
Kunst og historie
Kronborg
Endelig kom jeg op og se udstillingen Kongerækken på Kronborg. Det er den berømte/berygtede, hvor Jim Lyngvild har fået (næsten) frit slag til at fortolke kilderne og lave fotografiske gengivelser af, hvordan han tror, kongerne (og dronningerne, konkubinerne og elskerinderne) har set ud. Jeg kan ikke lide hans billedstil, konger og dronninger er alt for pæne, og næsten alle mændene er sådan nogle muskuløse, blonde kæmper med høje kindben, blå øjne, etc.
Men altså: Det virker, for man bliver suget ind i storladenheden i kostumer og smykker, og det må man lade Lyngvild: han er virkelig dygtig! Et andet greb, som jeg synes godt om, er, at han har taget kvinderne med. I den kongerække, jeg mødte som barn, var der kun én kvinde, Margrete I.
Grebet, hvor hvert billede er kommenteret først af Lyngvild og så af historikeren Poul Grinder-Hansen (disclaimer: jeg kender ham), er vældig godt, og det er de små film, hvor de taler sammen, også. Altså: jeg var godt underholdt, lærte noget, og føler ikke, jeg blev ført bag lyset.
Arkitektur
Daniel Libeskind i Dresden
Jeg er muligvis det sidste (arkitekturinteresserede) menneske i verden til at se denne tilbygning til et militærhistorisk museum fra 2011, men jeg har aldrig været i Dresden, og jeg har kun kigget nærmere på arkitektur i de seneste 4-5 år. Der er billeder fra alle tænkelige vinkler i artiklen. Jeg synes, det store “glasskår” meget fint peger tilbage på Dresdens skæbne under Anden Verdenskrig.
Musik
Ananas i egen…
Jeg er blevet interviewet til en musikpodcast om min kulørte fortid med Irmgardz og Garden. Det lykkedes mig at ryste et par anekdoter ud af ærmet. Og nu siger jeg det lige med det samme: Hvis du husker noget anderledes, end jeg gør, kan det lige så godt være din version, der er den “rigtige”. Men jeg gider ikke diskutere det. Linket her er til Apple podcast, men den kan hentes overalt: Vinylstakken #9, Irmgardz.
Klima
Små skridt er også skridt
Organisationen World Animal Protection har indgået en aftale med Spies-koncernen, der bl.a. indebærer, at Spies-gæster ikke længere bliver tilbudt delfin-shows eller elefantridning.
Mon hele identitetshæren fra Facebook nu kommer og klager over, at de *altid* har redet på elefanter, når de har været i Thailand, og hvorfor må de nu heller ikke det mere? Det gør de næppe, men det kunne de lige så godt, som de kan freake baglæns over en rød sild (sorry, England) udlagt af en Berlingske-journalist om en bagerkæde.
Disclaimer: Jeg kender ham, der har skrevet pressemeddelelsen.
Samfund/politik
Spilleregler i woke-debatten
I Højskolebladet kan man læse et sæt kloge spilleregler for woke-debatten – eller snarere for AL debat. De er skrevet i samarbejde af Dennis Nørmark og Vincent Hendricks. Jeg har oplevet Nørmark til et par foredrag, og jeg kan godt lide ham, selvom jeg langtfra altid er enig med ham. Det er måske netop, fordi han selv bruger de regler, han her gør sig til talsmand for?
I øvrigt har jeg allerede læst på Twitter, at deres regler angiveligt vil sætte en bremse for en åben diskussion. Det har jeg så virkelig svært ved at se. Men altså: Educate me.
Kaare Dybvad, Alex Vanopslagh og Jordan B. Peterson
Nu har de fleste vel hørt eller læst om denne middag. Jeg kan forstå, at den har været omtalt i Ekstra Bladet. Jeg er mildest talt ikke fan af Mads Brügger og har indtil videre undgået at læse hans Frihedsbrev, men dette her MÅTTE jeg læse om. De tre ovennævnte har spist en fin og dyr middag, hvor værten var Pinsekirken. Og der var flere celebs med. Siden jeg læste Brügger-artiklen, har jeg ventet på at høre fra Lea Korsgaard (der var inviteret som eneste kvinde), og lørdag kom så hendes artikel i Zetland. Den kan du læse her, fordi jeg giver dig adgang.
Den russiske folkesjæl?
Både da jeg boede i England og som københavner har jeg haft negative oplevelser med russiske turister, der ofte optræder utroligt uhøfligt. En oplevelse jeg muligvis deler med andre. Det kan selvfølgelig være nemt at mene, at det må være et udtryk for den russiske folkesjæl, men det vægrer jeg mig ved at tro. Jeg tror mere, det er et udtryk for, hvilke russere det er, der optræder som turister her i Vesteuropa. Forfatteren til dette indlæg, Ian Buruma (tidligere chefredaktør for NYT review of books), skriver, at man også engang mente, at den tyske folkesjæl havde iboende negative kræfter, og at japanere nærmest var født krigeriske. Historien har jo vist os, at det ikke passede. Derfor passer det nok heller ikke på russere. Indlægget læste jeg først på dansk i Information fredag, men bag betalingsmur. Her kan det læses på engelsk uden betalingsmur.
Vi lod grønlandske kvinder få sat spiraler op
I mange amerikanske stater tvangssteriliserede man sorte og latina kvinder. Læs i New York Times (gavelink).
Dansk erhverv afskaffer seniorer
God overskrift, der får én til at spærre øjnene op. Men indholdet i artiklen er godt nok. I Dansk Erhverv dropper man nu at omtale mennesker over en vis alder som seniorer, man har ikke mere en seniorpolitik, men en livsfasepolitik, etc. Bravo.
Viden
Cepos har altid mediernes øre
Professor Morten Sodemann skriver i Ræson (uden betalingsmur) om den sørgelige lære af corona. Nemlig, at vi stort set intet har lært. Når et “studie” fra Cepos, der ikke just er repræsentanter for uafhængig forskning, kan få så massiv omtale og indflydelse på så mange ellers normalt tænkende mennesker, så er der virkelig noget galt. Læs den triste gennemgang, hvor han bl.a. fortæller at:
“Preprint artikler er indtil nu blevet citeret i pressen 10 gange hyppigere end peer-reviewede artikler.”
Om os
Ønsker tæt på døden
En række kommuner og andre instanser har samarbejdet om et forsøg, hvor de tager ud og interviewer mennesker tæt på døden om, hvordan de helst vil have afslutningen på livet. Det har været så stor en succes, at regionerne nu håber på at udbrede det til hele landet. Og det ville da være dejligt!
