I weekenden var jeg til en af de ret få koncerter, jeg efterhånden går til. Selv mit absolutte favoritband her i Danmark, Love Shop, har jeg ofte svigtet. Men Love Shop sammen med et symfoniorkester måtte jo indfri alle mine drømme. Jeg tilbragte min barn- og tidlig ungdom med at drømme om at blive bratchist i et symfoniorkester. Ja, faktisk skulle det helst være Copenhagen Phil, eller som de dengang hed, Sjællands Symfoniorkester. Det viste sig dog snart, at jeg hverken havde talentet eller den nødvendige stamina til at præstere de 10.000 timer, der angiveligt skal til, før du er nogenlunde habil på et klassiskt musikinstrument.
Den vidunderlige koncertsal i Musikkonservatoriet (det tidligere radiohus) var den værdige og perfekte ramme om koncerten. De fleste af jer ved, at jeg er aldeles ude af stand til at være objektiv her, så det er jeg ikke. Jeg elskede sådan ca. hvert minut af det og må konstatere, at Copenhagen Phil er en del dygtigere end det Sjællands Symfoniorkester, som jeg engang i 70’erne var i praktik hos, og at Jens Unmack har udstået sine 10.000 læretimer som performer. Rolig og med overblik, men alligevel spændt og respektfuld over for orkestret.
Noget, jeg især syntes var fantastisk, var brugen af de dybe træ- og messingblæsere, som ellers mest høres hos Wagner og anden tung romantisk symfonisk musik. Men i orkestret var både en basfagot, en basklarinet og en tuba. De dybe frekvenser går lige i mellemgulvet. Denne idé må vel tilskrives Christian Balvig, der havde arrangeret Love Shops musik for orkestret. Jeg er faktisk lidt svimmel over, at den helt utroligt dygtige unge mand først blev født fem år efter, at Love Shop blev dannet!
Og så må jeg da også lige sende en hilsen til de to klarinettister, der opførte deres eget lille show på bageste række.
Endelig er der vel blot at sige, at En Nat Bliver det Sommer udsat for symfoniorkester nok var opfyldelsen af en livslang drøm, jeg ikke vidste, jeg havde. Tak!
Ingen billeder. Nej, for der findes ikke et eneste billede af Love Shop, som man som blogger må bruge. Af samme grund er der heller ikke noget billede til Wikipedia-artiklen om dem. Må man have lov til at gøre opmærksom på begrebet CC Creative Commons?
Mange tak for de fornemme ord, Néne!
Du må til enhver tid gerne bruge dine egne billeder af LS fra en aften som forleden, eller vores egne ‘officielle’ promofotos.
Oplevede selv at måtte betale nogle tusinde kroner sidste år, da jeg uden bagtanke flere år tidligere havde postet et Henrik Hall-billede fra en LS-koncert på egen blog. Det brød fotografen sig ikke om, da det lykkedes ham at opspore det.
Selv tak Jens! Det ville være fantastisk, hvis I ville publicere jeres promo-billeder under en Creative Commons licens eller simpelthen bare uploade dem til Wikimedia Commons, så alle kan finde og bruge dem. Gør I det, kan jeg tilføje et billede til artiklen om Love Shop i Wikipedia – det ville glæde mig at kunne gøre det. Desværre har jeg ingen egne billeder – mobilfotos fra balkon er bare ikke godt nok!