Evnen og viljen til at lære nyt

Harvard Business Review har en artikel om det, de anser som den vigtigste ting, virksomheden skal spørge kandidaterne om ved jobsamtalen. “Hvordan lærer du?” I sidste uge bragte jeg et link til en artikel om, hvordan vi faktisk kan forbedre vores IQ gennem hele livet. Det ligger fint i tråd med dette. Ægte nysgerrighed bør være en topkvalifikation hos nye ansatte overalt i organisationen.

Samfund/miljø/politik

Skattefrit flybrændstof

I en Zetland-artikel blev jeg mindet om, at flybrændstof (og flybilletter) er skattefrit, mens brændstof til biler, busser og tog ikke er. Jeg spurgte på Twitter til historien bag, og klimajournalist Mads Nyvold fra Klimamonitor sendte et link til en kort, men meget oplysende artikel fra The Conversation.

Et trist jubilæum

Det er ti år siden, det arabiske forår fandt sted. Og som de fleste ved, er der ikke rigtigt noget at fejre. Min yndlingspodcast Throughline fra NPR (National Public Radio i Guds eget land), har en episode, hvor de interviewer mennesker, der rent faktisk bor i de lande, det drejer sig om. Altså, dvs. ham fra Syrien bor der ikke længere efter at have været fængslet to gange…

Og apropos Syrien, der er det tredje land, de kigger nærmere på (efter Tunesien og Ægypten), så får man ondt i maven af at høre om Assads mangeårige terrorregime, og man savner virkelig forståelse for, hvordan det skulle kunne være sikkert for folk, der er flygtet fra landet, at vende tilbage? Det gælder særligt, hvis de ikke tilhører alawitterne, den gruppe Assad selv tilhører. Sunnier er knap så heldigt stillet.

Palæstina

Der er sket et skift i verdensopinionen i forhold til denne forfærdelige konflikt – og det er godt. Skiftet er sket både inde i Israel, i USA og også herhjemme. Men det er stadig vigtigt at minde om centrale elementer. Det gjorde Yahya Hassan i denne formfuldendte tale:

Og her er lige en hurtig “do’s and dont’s i samtalen om Palæstina“.

Pilou Asbæk og offentligheden

Asbæk har skrevet en kronik i Berlingske, som rent undtagelsesvis er uden for paywall. I den står han meget fast på de synspunkter, han allerede har fået tæsk for på Twitter – at politikerne på hele den danske højrefløj (som Socialdemokratiet jo efterhånden bekender sig ret helhjertet til) tror, at deres dem-og-os-retorik er det eneste, vælgerne interesserer sig for. Du får den her.

Apropos angreb i den offentlige debat

– så så jeg godt, at Politiken havde en artikel om en ny rapport fra TRYG-fonden, men den var selvfølgelig bag paywall. Dorte Toft har dog fundet rapporten, som du kan downloade som pdf via linket herover. Hvis du som enten muslim eller kvinde har følt, at du bliver udsat for mere grimt sprog end gennemsnittet, så er det, fordi det gør du. Statistikken er bedrøvelig. Hvor er der mange mennesker derude, der må have nogle gedigne l****liv, siden de har så travlt med at hade mennesker, de slet ikke kender!

Entreprenørstaten

Sigge Winthers nye bog om fordøren og bagdøren i dansk politik og de manglende løsninger på de såkaldt “vilde problemer” må være en af de forgangne ugers mest interessante udgivelser inden for det politiske spektrum. I skarp konkurrence, men ikke i modsætning til, Pelle Dragsteds bog, som jeg skrev om for et par uger siden. 

Læs denne gode gennemgang af bogens hovedtemaer, skrevet af forfatteren selv.

Digitalt

Instagram på desktop

Instagram tester om en upload-feature i deres desktop-version mon er en god ide. Hvad kan jeg sige andet end JA TAK! Jeg synes, jeg bruger irriterende meget tid på at flytte billeder til min telefon og huske at slette dem igen, når jeg skal poste på Instagram i arbejdssammenhæng. (Via nyhedsbrevet Digital Ugerevy).

Medier

Brügger

Læsere af #serendipitet vil vide, at jeg ikke er nogen stor fan. Jeg bryder mig ikke om mobbere, og jeg anser Brügger for en sådan. Nå men, K-forum har bedt en person med forstand på medieøkonomi se på, hvad der skal til, for at Brüggers Friheden skal lykkes. Interessant læsning for alle, der interesserer sig for medieøkologien i Danmark.

Om os

Nerdy by Nature

Jeg har sagt det flere gange før: abonner nu på Astrids nyhedsbrev, der er poetisk, altid inspirerende og somme tider også sjovt. Og hurtigt læst, for hun bruger ikke tid på alt muligt udenoms. Citat fra denne uge om at være i selvisolation med en treårig (efter alvorlige refleksioner over begrebet tid): 

“Men det er også den samme glæde over at være tæt sammen, over privilegiet i at kunne lægge det meste til side og være sammen med sit barn og se hende vokse og taknemmeligheden over, at Disney gjorde et godt arbejde, da de producerede Skønheden og Udyret.”

Kunst og kultur

Brutalisme til ære og værdighed

Arkitektfirmaet Chybik & Kristof har genoplivet en brutalistisk busbanegård i Brno i Tjekkiet. Deres budskab er: Riv ikke ned, genskab og transformer ældre bygninger. Tjek de flotte billeder af en imponerende bygning, der er blevet tilføjet lys og luft (og praktikalitet). 

Forleden lærte jeg, at brutalisme ikke betyder, at arkitekturen er “brutal”, men at den er lavet af “beton brût”, som betyder rå beton. Se, så blev man igen klogere!

Den danske pavillon

Her fortæller arkitekturmediet Dezeen om den danske pavillon på Venedig-biennalen. Den handler om vand – og dermed om klima. Det er et meget spændende projekt. I sammenhæng med projektet har dets kurator, Marianne Krogh, udgivet en bog, som jeg tidligere har skrevet om. 

Kunst inspireret af litteratur

Jeg kendte kun Millais’ Ophelia, som til gengæld er et af mine yndlingsværker, og Picassos Don Quixote. Hvor spændende, at Dalí har illustreret Alice in Wonderland!

Jeg har været i biografen!!!!!

Hele to gange endda, selvfølgelig i Grand, den popcornfri biograf. Jeg så den smukke, langsomme amerikansk-koreanske Minari, der har en ægte ny vinkel på andethed – dvs. på at være “fremmed”. Man bliver både glad og sørgmodig af at se den.

Og så så jeg en italiensk film, De Smukkeste År. Den første time kunne jeg slet ikke holde den ud, men så begyndte den faktisk at få skovlen under mig. Jeg føler mig altid så skrækkeligt nordisk og kølig/kedelig, når jeg ser sydeuropæiske film…

Ugens bøger (hele tre)

Den første, jeg blev færdig med, var Hooked – Art and Attachment af litteraturprofessoren Rita Felski. Jeg havde læst en glødende begejstret anmeldelse i Kristeligt Dagblad og et interview samme sted ($$$), der fik mig til at bestille den med det samme. Jeg blev ikke skuffet – hendes budskab er, at påstanden om, at man kan vurdere et værk (uanset om det er kunst, film, musik eller litteratur) objektivt, er noget sludder. Vi er vant til at forholde os til Den Professionelles syn på kunst, dvs. kunst- og litteraturprofessorer, anmeldere, m.fl. (“objektivt”) sat i modsætning til Amatørens, dvs. alle os andre (“subjektivt”). Men hun giver mange eksempler på, hvordan også de professionelle har al mulig bagage med, når de vurderer et værk. Allerede når en underviser på en læreanstalt udvælger curriculum, har der været nogen eller noget eller begge dele ind over. Hun bruger en teori fra sociologien, der hedder ANT (Actor Network Theory), som er udviklet af bl.a. Bruno Latour, til at se på kunst, og det er vildt tankevækkende, sjovt og inspirerende. Bogen er selvfølgelig ret akademisk, men hun er ikke litteraturprofessor for ingenting, hun har et skønt og levende sprog, der bl.a. er fyldt med bogstavrim. Jeg har skrevet lidt mere her.

Så blev jeg færdig med Jesper Wung-Sungs meget omtalte og roste bog om Vilhelm Hammershøi(s kone): Kvinde set fra ryggen. Men jeg var skuffet.

Og jeg har læst (på én dag) Edmund de Waals opfølger til Haren med de ravgule øjne: Letters to Camondo. Den var næsten lige så god! Jeg har skrevet en laaang smøre på Goodreads…

Share

Topledere dropper lycraen

For nogle år siden “skulle” man som topleder vise omverdenen, at man havde 100% kontrol, og det gjorde man ved at dyrke en eller anden form for ekstremsport. Maraton, triathlon, Ironman, etc. Den trend er på retur, fortæller DJØF-bladet, og en mere indadskuende trend er på vej. Topledere har tænkt nærmere over, hvad de 15-20 timer, de brugte på hård træning i en i forvejen presset kalender, ellers kunne bruges til. Jeg tænker straks: Familien. Men man kunne jo også læse en bog eller noget.

Samfund/miljø/politik

Tragikomisk

Det er ikke Rokoko-Posten og ikke The Onion og ikke The Borowitz Report, næh, det er ramme alvor. Se de skønne billeder af mænd, der modtager priser fra mænd for deres fremragende indsats for kønsligestilling. I Emiraterne.

vejledning i ministeriel rapportlæsning

I dagens Danmark har vi simpelthen brug for en vejledning i, hvordan vi undgår at lade os snyde af “rapporter” fra ministerier. Det ville være grinagtigt, hvis det ikke var så sørgeligt.

Steffen Groth har i POV påvist, at Berlingske simpelthen fik en anden rapport end den, der blev sendt til Danmarks Statistik. Så det var på ingen måde sådan, at Berlingske bare “læste det, de havde lyst til at læse” i rapporten om 3. generations indvandrere. Næh, de blev fodret med fordrejede data.

Teknologi

mors kreditkort er fair game for Facebook

Vi vidste det jo sådan set godt, men nu er det afsløret: Facebook har med fuldt overlæg presset børn til at bruge deres forældres kreditkort på in-app køb.

Digital sikkerhedstjekliste

Okay, du er SÅ træt af at høre om, at dit privatliv bliver overvåget, og i sidste uge skrev jeg, at dit e-mail password er lækket. Hold.Nu.Op. Ja, det ville jeg egentlig godt, men det holder jo ikke op med at komme imod os som en flodbølge, og vi skylder alle os selv og hinanden at være bare lidt mere forsigtige end at forlænge passwordet fra 1234 til 123456. Tjeklisten leveret af nyhedsbrevet Trykstart.

Viden

#fakenews

Det første store studie om fake news viser mere end noget andet, at det er meget vanskeligt at måle eksponeringen for fake news. Men der er evidens for, at det i højere grad er et fænomen på højrefløjen end på venstrefløjen.

algoritmen bag al læring

Leveret af Nobelpristager i fysik Richard Feynman. Kan du forklare det til en otte-årig, har du forstået det.

Kunst og kultur

Det sker ikke så tit

Flygtning strandet i fem år på en af Australiens mildest talt ugæstfrie øer for flygtninge – inspirationen til regeringens Lindholm – skriver sin fortælling, én SMS ad gangen, og vinder Australiens største litterære pris. Jeg har købt den med det samme. Tænk, hvis vi kunne gøre ham rig, så han kunne hjælpe både sig selv og andre flygtninge og samtidig sige et par bandeord til den australske og andre regeringer. Tak til Gabriela for den historie.

Beautiful Boy

Jeg har set den, og det burde alle forældre – og alle de, der mener, at det er forældrenes skyld, når børn bliver narkomaner.

Share

Kan teknologi transformere undervisningen i skolen?

 

Why learn?

It is curious why we continue to take this question for granted, or to respond to it with “adultisms”—well-intentioned (and often accurate) notions of citizenship and “knowledge is power” that can fail to resonate with learners in an era of “like.”

Artiklen, hvorfra dette citat stammer, ramte mig lige i hjertekulen, fordi jeg ustandselig har den diskussion med min 12-årige. Hvorfor skal man lære, hvad skal man lære, hvordan skal man lære det? Knægten er skam meget lærenem og lærer sig selv den ene færdighed efter den anden ved at se og gense og gense YouTube videoer. Det dér med at *læse* noget, det bruger han til gengæld (næsten) ikke.

Jeg “diskuterer” konstant med mig selv, hvor på aksen mellem gammeldags læring og moderne intuitiv IT-baseret læring jeg skal anbringe mig selv. Det, der trækker i den ene retning, er, at jo større “paratviden” man har, jo bedre er man til at udnytte de digitale muligheder. Mao. har man modtaget en god portion gammeldags læring, bliver det nemmere at selvlære via nettet. Omvendt – måske kan man godt selvlære gammeldags viden? Mit afkom ser fx kilometervis af dokumentarer om historiske emner, som han lige bliver optaget af. I en periode WWII, i en anden periode Nordkorea. Men har jeg været dygtig nok til at lære ham at skelne mellem et godt, kildenært program om WWII og ét baseret på fantasterier? Ser jeg på visse af mine jævnaldrende på Facebook, så er evnen til effektiv kildekritik ikke noget, vi alle fik lært i vores skoletid…

Jo mere jeg borer mig ned i det her, jo mere tænker jeg, at der egentlig ikke er sket så sindssygt meget?! En dygtig lærer med dårligt materiale kan stadig meget mere end en dårlig med godt materiale. Og børn med stærke, veluddannede forældre har stadig langt større forudsætninger for at klare sig godt end børn med lavtuddannede forældre. En tablet er ikke bare en tablet. Den ændrer fuldstændig karakter alt efter, hvem der har den i hånden. Én lærer kan fuldstændig transformere læringen ved hjælp af IPads, en anden står hjælpeløst og bræger, at han jo ikke har lært at bruge den.

Share

Børn finder svaret på YouTube

Mange børn og unge springer Google over, når de skal finde ud af noget. De søger direkte i YouTube. Børn er så meget hurtigere end os andre til at lure, at det, der kan tage timer at lære ved hjælp af “så gør du sådan og så gør du sådan”-vejledning, kan læres på den halve tid ved at se nogen gøre det. Min yngste søn har lært sig selv alt, hvad han kan af praktiske ting (også nogle upraktiske…), på YouTube. Sandelig også ting jeg ikke lige havde forestillet mig, at man kunne lære.

Her er nogle eksempler på, hvad han har lært sig selv.

Hvis dine børn ikke allerede lærer sig selv ting og sager, så opret en YouTube-konto til dem og find kanaler, der tilbyder videoer inden for dit barns interesseområder. De kan starte helt ned i treårsalderen med at lære at folde papirflyvere og -hatte. Så har du sat dem på sporet til et aktivt og lærende liv på nettet. Ikke det værste, du kan gøre for dit barn.

Share