De spørger Google. Eller Youtube. Men det’ jo nogenlunde det samme.
Hvert år udarbejder Google lister over de mest søgte ord og termer. Selvom det semantiske web* ikke for alvor har set dagens lys endnu, så agerer børn og unge, som om det har. De spørger nemlig: Hvorfor…? og Hvad….? i stedet for bare at google et eller flere søgeord. Som det ses herunder, må Google tydeligvis ofte træde i stedet for forældre og andre voksne, der altså enten ikke er på pletten i spørgeøjeblikket eller ikke ulejliger sig med at svare, så barnet er tilfreds.
Mest Søgte “Hvordan…?”
1 Hvordan kysser man?
2 Hvordan dividerer man?
5 Hvordan ganger man?
8 Hvordan pifter man?
9 Hvordan strikker man?
10 Hvordan hækler man?
Hurtigst voksende søgninger efter “Hvordan…?”
2 Hvordan laver man QR koder?
4 Hvordan pifter man?
6 Hvordan spiller man minecraft?
Mest søgte “Hvad er…?”
1 Hvad er klokken?
4 Hvad er kærlighed?
6 Hvad er demokrati?
7 Hvad er ADHD?
8 Hvad er twitter?
9 Hvad er pi?
Hurtigst voksende søgninger efter “Hvad er…?”
1 Hvad er lydmuren?
9 Hvad er udsagnsord?
Lærere (i USA) er åbenbart ikke så kede af elevernes søgemønstre, som man måske kunne tro. Se her:
Noget af det mere interessante ved ovennævnte er, at lærerne vurderer, at det er de yngste børn og børnene fra de dårligst stillede familier, der har størst glæde af at kunne researche på nettet. Det overraskede mig noget, hvad med jer? (Klik på billedet for at komme til resten af undersøgelsen.)
Hvem skal lære vores børn at søge ordentligt? Skal vi selv det, eller skal skolen? Hvor jeg er meget uenig med mange forældre, der gerne så, at skolen overtager opdragelsen af deres børn, så synes jeg faktisk, at skolen skal spille en hovedrolle i at lære børn at søge information på nettet. Simpelthen fordi det er en forlængelse af, hvad de allerede lærer børnene – eller i hvert fald burde lære dem.
I de små klasser har læreren sin laptop med og smider Google op på white-boardet. Spørger ungerne: Hvad ville I skrive i søgefeltet, hvis I skulle finde ud af xxxx? Og prøve de forskellige forslag af, kigge på resultaterne, diskutere. Og sluttelig konkludere noget om, hvordan man skal tænke, når man skal søge, og igen hvad man skal kigge efter i de resultater, man så får.
I de større klasser har de unge formentlig hver deres laptop eller tablet og kan selv søge. Blandt de både rigtige og forkerte resultater, spørger læreren, hvordan de er nået frem til det, og bruger dette til at hjælpe de unge til at få bedre resultater næste gang, smider nogle af søgningerne op på white-boardet og viser de unge, hvorfor det ene websted er troværdigt, mens det andet ikke er.
Google har en lang række redskaber til
raffineret søgning. Dem skal de unge da lære om på samme måde som de lærer funktionerne i en regnemaskine. Kender du dem? Ellers se
her.
*
Semantisk web. Den “kloge” søgemaskine. Den kloge Trine-Maria Kristensen forklarer
her, hvad det betyder.