Rockwool fonden udgav forleden en diger rapport – ja, de kalder den selv “en bog” – med ovenstående titel. Nu har jeg læst den, og den har en del interessante konklusioner og delkonklusioner, men også nogle ret store problemer.
For nu at tage de gode ting først:
- om et barn vokser op hos en enlig mor eller hos to forældre har ikke nogen væsentlig indflydelse på barnets trivsel
- der er ingen korrelation mellem morens arbejdstidslængde og hvordan barnet klarer sig i skolen
- den væsentligste indikator på, om det går børn godt eller dårligt i skolen er deres egne forventninger!
- børn der bruger meget tid på tv og/eller computerspil er i mindre grad urolige og angste end deres jævnaldrende, der bruger mindre tid
- socioøkonomisk status har betydning for børns læsefærdighed, men IKKE FOR DERES MATEMATIK FÆRDIGHEDER!
- danske børn har det i det hele taget ret godt!
Mindre godt er det selvsagt, at:
- overvægt har socioøkonomisk slagside (og det vidste vi så godt)
- manglende morgenmad er den klareste indikation af alle på, at et barn mistrives. Forskerne giver selvsagt ingen bud på, om det er den manglende morgenmad, der fører til dårlig trivsel eller den anden vej rundt.
- socioøkonomisk status har betydning for børns læsefærdighed, men IKKE FOR DERES MATEMATIK FÆRDIGHEDER!
- Børn tilbringer rigtig meget tid foran TV og computer og ikke ret meget tid med motion.
Den kvikke læser har bemærket, at den med socioøkonomisk status og læsning og matematik står der to gange. Det er jo, fordi jeg synes, det er ærgerligt, at den socioøkonomiske status har betydning for læsningen, men at det da er fantastisk, at den ingen betydning har for matematikken! Der var da nok nogle politikere og nogle undervisere, der burde skrive sig det bag øret!
Noget, der hverken er godt eller skidt, er, at der er en klar korrelation mellem forældrenes tv-kigning og børns tv-kigning. Altså, jo mere forældrene sidder foran kassen, jo mere sidder børnene der også. Det er måske ikke så overraskende, men det er jo interessant, at forældrenes forbillede på dette felt betyder mere, end familien socioøkonomiske status.
Det ville have været rigtigt interessant at se, om forældre kan påvirke deres børn lige så positivt/negativt, når det gælder brugen af computeren. Men det kræver nok, at Rockwoolfondens forskere vågner lidt op. Rapporten er skrevet af Jens Bonke og Jane Greve – hverken de eller Rockwoolfonden er overhovedet til stede på de sociale medier, så vi kan ikke diskutere med dem.
Men altså, undersøgelsen ligger også under for nogle ret grundliggende mangler, desværre. Den væsentligste mangel er, at oplysningerne, som den bygger på, er fra 2008-09! Hvilket vil sige, at hele den nye generation af aktivitetsspil (wii, Kinect) ikke er med, smartphones var kun lige kommet, børn var ikke på Facebook. Og undersøgelsen slår da også konsekvent tv-sening sammen med computerbrug (som de konsekvent kalder “computer-spil”).
En par andre mangler, som jeg blot vil nævne, men ikke gå dybere ind i, fordi det ikke er mit felt, er, at der, mht. overvægt udelukkende ses på motion som en “kur” mod dette, mens kvaliteten af fødevarer ikke tages i betragtning. Måske er det også derfor, at undersøgelsen har svært ved at drage nogen konklusioner på dette felt. Så er der noget, de kalder “transport” – både mellem skole og hjem og mellem hjem og fritidsaktivitet. Men det registreres ikke om børn går, cykler, tager bussen eller bliver kørt i bil derhen. Det finder jeg, er en ret grov undladelsessynd, når der lægges så meget vægt på at finde korrelation mellem vægt og motion.
Min helt store ærgrelse er altså, at undersøgelsen faktisk ikke siger noget om moderne børn og deres computerbrug. Både fordi tallene er så gamle, og fordi der ikke skelnes mellem tv-sening og computerbrug. Alligevel holder man sig ikke tilbage fra at påstå, at “det er påvist”, at der er fundet en sammenhæng mellem meget tv og voldelig og aggressiv adfærd hos børn (s. 49), skønt deres egen undersøgelse viser det modsatte (s. 111). Til dokumentation for ovenstående bruger de en amerikansk undersøgelse fra 2001 (!), der igen henviser til litteratur fra 90’erne. Det er simpelthen ikke i orden, når der senere, i Europa, er lavet undersøgelser, der på ingen måde underbygger den påstand.
Hvis man virkelig vil vide noget om moderne børns medieforbrug, så bliver man nødt til at gå til projektet (der huses af London School of Economics), som jeg henviser til ovenfor: EU Kids Online.
Pingback: Fredagsbravo uge 4
Er det nu også et spørgsmål om skolebørn bruger tiden hensigtsmæssigt, eller er det forældrene som lader børnene sidde foran computeren i timevis.
I gamle dage gik vi i skoven og lavede kastaniedyr, gik på legepladsen og brugte naturen.
I dag er det anderledes, men jeg har valgt at bruge tid sammen med mine børn i naturen, og sikke en fornøjelse.
Børnefødselsdag har vi lige holdt på naturlegepladsen, og i dag har vi lavet fuglefoder, en opskrift og film som jeg har lagt ind på http://www.barnetsfest.dk, hvor I kan se hvor nemt det er at finde på andet end at sidde foran computeren. Der masser af inspiration til din børnefødselsdag og anden underholdning på barnetsfest hjemmeside og den er et besøg værd. Mvh Helene
Hej Helene,
Efter lidt tøven har jeg valgt at godkende din kommentar, skønt den dybest set ikke er andet end reklame for din hjemmeside. “I gamle dage gik vi i skoven og lavede kastanjedyr” – jah, jo, det gjorde jeg da også med mine børn, da de var små, men hvor mange 10-17-årige har du haft med i skoven her på det seneste? Eller holdt børnefødselsdag for med fuglefoderproduktion? Og hvordan bærer du dig ad med at tage børnene i skoven samtidig med at du passer dit arbejde?