Bogforbud sælger bøger– og det har det altid gjort. Lithub, et nyhedsbrev, jeg abonnerer på, fortæller om Onkel Toms Hytte, der udkom første gang i 1851 (som føljeton). Da den udkom som bog i 1852 blev den øjeblikkeligt forbudt i de amerikanske sydstater. Bogen blev 1800-tallets bedst sælgende bog næst efter biblen. I dag hører vi om, hvor godt de bøger sælger, som Ron de Santis og andre tosser forbyder i deres stater. Det er godt nyt på en dårlig baggrund.
Her kan du læse en længere gennemgang af bogforbuddets historie i USA.
Florian Illies: Kærlighed i hadets tid. *****
Denne bog og dens forgænger, 1913, er et must, hvis du interesserer dig for krydsfeltet mellem historie, kulturhistorie og litteratur. Begge bøger foregår i det krydsfelt, og hjertet i fortællingerne er det centrale Europa, Tyskland, men vi bevæger os ret frit rundt i hele Europa og endda også længere væk. Illies er et research-geni og tillige enormt velskrivende på en meget lidt akademisk måde. De mange forfattere, kunstnere og andre kulturpersonligheder, der var aktive i bøgernes perioder, bliver menneskeliggjort via kildenære anekdoter, der tillige er fantastisk godt fortalt. Tænk, hvis man havde den lykke at få Illies som sidemand på en lang flyve-eller togtur! Jeg kommer dog nok til at nøjes med dette interview med forfatteren fra Information. Mere på Goodreads.
Nino Haratischwili: Det manglende lys ***
Hendes foregående roman, Det ottende Liv, der i en periode dominerede boghandlervinduerne i al sin enorme tyngde, har fået denne efterfølger. Den er desværre ikke nær så god som forgængeren, så læs den i stedet. 100 års historie fra Ruslands baghave – topaktuelt og meget spændende. Læs mere på Goodreads.
Marie Aubert: Jeg er egentlig ikke sådan ****
Jeg vaklede mellem tre og fire stjerner til denne lille norske hverdagsfortælling. Jeg gav den først tre, men efter at jeg, efter endt læsning, flere gange havde tænkt over den, ændrede jeg det til fire stjerner – for kun gode bøger giver anledning til refleksion efterfølgende. Læs mere på Goodreads.
Eva Tind: Citronbjerget ****
En virkelig god roman, der handler om Evas alter ego, der arver sin farfars hus på Citronbjerget i Korea. Vi følger fortælleren i et år deroppe på bjerget, hvor hun møder en lille håndfuld destinkte personligheder, der hver især får hende til at reflektere over forskellige elementer af hendes liv og tænkning. Mere på Goodreads.
David Grann: The Wager *****
Genial tjubang og gennemresearchet fagbog på én gang. Det oplever man ikke ret tit, men denne her leverer varen. The Wager var et british krigsskib, der forliste på Patagoniens kyst i 1600-tallet. Fordi flere af de overlevende søfolk førte omhyggelige logbøger, og fordi forliset endte med en krigsret, findes der en stor mængde dokumentation om denne utrolige rejse “og hvad der derefter hændte”. Kan man lide den slags bøger, er denne her fra den øverste skuffe. Mere (på engelsk) på Goodreads. Bogen er ikke udkommet på dansk (endnu).
Læs evt. mere om bogen og forfatteren i denne anmeldelse fra New York Times.
Lange sætninger
Denne korte (!) artikel forsvarer lange sætninger og indleder med en sætning af Pontoppidan, der er helt og aldeles vidunderlig. Og jeg er fuldstændig enig med Anna Sofie Hartling fra Dansk Sprognævn i, at det er så sundt at blive udfordret af lange sætninger. Det bliver man fx konstant, når man arbejder sig igennem Marcel Prousts På sporet af den tabte tid (jeg er for tiden gået lidt i stå i bind 6). Men følgende citat fra aktuelle Brett Easton Ellis (i Kristeligt Dagblad) gav mig fornyet gåpåmod:
”Jeg er ved at genlæse ’På sporet af den tabte tid’. De prøvede at give mig den bog i skolen, da jeg var 19 år, men da forstod jeg den ikke. Jeg læste kun ti sider af den dengang, hvor jeg fik det råd at vente med at læse den til jeg blev 50 år. Nu er jeg 59 år, og jeg læser den, og den giver fuldkommen mening for mig. Det er det smukkeste, jeg har læst i hele mit liv. At læse sådan en bog giver mit liv mening, ligesom jeg stadig nyder selv at skrive.“
Artiklen om lange sætninger er fra videnskab.dk, der har lånt den hos Kommunikationsforum.
Film
Fantastic machine
(den fulde titel er And the king said what a fantastic machine). Filmen er en svensk dokumentar, der fortæller historien om fotokunsten helt tilbage fra starten af 1800-tallet med Camera Obscura. Den er godt fortalt og fantastisk godt klippet, og filmens fikspunkter er hver gang, billeder (video) for alvor ændrer vores opfattelse af verden.
Pasforfalskeren
Denne tyske film handler om en ung jødisk mand, der lidt tilfældigt får “job” som pasforfalsker. Ja, alt forekommer tilfældigt i denne unge mands liv, hvilket også er årsagen til, at man som seer var ret forvirret – for var han virkelig slet ikke klar over, hvilken fare han svævede i?
De tre musketerer – D’Artagnan
Jeg er nok liiiidt træt af parykfilm og endnu mere træt af tjubang, men holder man af en af delene (eller begge, jubiii), så er der gods i denne indledende film i en ny udgave af den berømte roman, som jeg slugte som barn. Der er lagt vægt på en form for “realisme” – altså, de ser virkelig snavsede og ufriserede ud, og Paris er grim og beskidt undtagen hjemme hos de rige. Skuespillet er godt i alle roller, der er mere end solidt besatte. Jeg var selvfølgelig en lille smule lykkelig over at se Vincent Cassel som Athos. Jeg har virkelig et blødt punkt for ham, selvom han i høj grad er en tju-bang skuespiller. Og så ER det jo en fransk film. Vive la France!
Kunst og historie
Barok
SMK’s seneste udstilling, der slet og ret hedder Barok, viser et udvalg af museets egne billeder fra 1600-tallet. Det er en fin udstilling, der får forklaret en del af symbolikken i den tids malerier og i det hele taget iscenesætter billederne i farver og draperier, som man brugte dengang og med barokmusik i salene.
Ofte, når vi ser på ældre malerier, må vi moderne mennesker give fortabt over for de mange symbolske lag, der som regel er. Og vi kender tit ikke bibelen eller de antikke fortællinger godt nok til at forstå referencerne. Jeg kunne godt have brugt flere forklaringer, men ved også godt, at så bliver teksterne i udstillingen for lange. Jeg satser på at komme over på museet og være med på en af rundvisningerne, hvor man både får mere at vide, men jo også får lejlighed til at stille dumme spørgsmål.
Størstedelen af billederne på udstillingen er malet af hollandske (flamske) malere, der kom hertil i hobetal. Heriblandt min favorit Gijsbrechts, som museet heldigvis har adskillige malerier af. Der er kun et enkelt med på barok-udstillingen – resten gemmer sig i en af museets allerfjerneste sale, som til gengæld er hele traveturen værd – ikke mindst, hvis du har børn med, for Gijsbrechts var i særklasse god til Trompe L’oeil teknikken, der får én til at tro, at man kan række hånden ud og røre ved en genstand, der så bare er malet.
Ovenfor ses med uret: Girolamo Troppa: Den angrende Maria Magdalena, 1668. Margareta Haverman: Blomster (udateret). Jacob Biltius: Trompe L’oeil (rammen er malet), 1670. Willem Claesz Heda: Stilleben, 1657. Cornelius Gijsbrechts: Trompe l’oeil-staffeli med frugtstykke. Ved siden af et maleri, der forestiller bagsiden af et maleri, 1672. Alle findes på SMK.
Van Goghs smukke blomster
Her er et longread fra New York Times om dette sene van Gogh-maleri, som ingen har set i en del år. Den seneste køber var – måske – en Hong Kong-kinesisk forretningsmand, der nu sidder i fængsel. Man kan nøjes med at se den fine grafiske fortælling om billedet i indledningen til artiklen.
Design/Arkitektur
Nyt design fra stjernearkitekterne hos Snøhetta
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal mene om det. Jeg tror, jeg har brug for at være der (og det kommer nok ikke til at ske, selvom jeg godt kan lide Austin). Snøhetta står bag den seneste tilbygning til Ordrupgaard, de underjordiske udstillingsrum, der kun ses som bobler over jorden. Artikel og flere billeder hos Colossal.
Ville jeg ha’ det her køkken?
Måske nok ikke derhjemme, men hvis jeg havde et sommerhus… Flere billeder (og tekst) hos Dezeen.
Klima
Fisk på middagsbordet? Ikke fra danske farvande
De er nemlig nærmest tømt. At der ikke er mere larm og råben om dette, er mig en gåde!
»De sidste fisk er nærmest fanget i de danske farvande, torskefangsten er så lav, at lystfiskerne kun må fange én torsk om dagen, så det er jo fortvivlende,« siger professoren (Stig Markvad).
Og tag ikke fejl, det er ikke kun klimaforandringer, der er skyld i dette, men primært landbruget, som også denne regering holder så meget af, at det nærmest forbliver ureguleret. Artikel i videnskab.dk.
Samfund/Politik
Jeg græd
Først var det billedet, der følger med denne artikel, der fik tårerne frem i mine øjne, senere artiklens øvrige indhold – den handler om den senest kæntrede flygtningebåd på Middelhavet. Udtrykket i den unge mands ansigt er så fyldt med desperation, afmagt og fortvivlelse, at jeg slet ikke forstår dem, der ikke bliver berørt. Tænk, hvilke billeder på nethinden dette unge menneske skal leve med resten af livet! Artiklen er fra Information. (Jeg ville bringe billedet, hvis ikke det betød en øjeblikkelig regning fra Ritzau Scanpix – du bliver nødt til at klikke, men det er et gavelink).
Og så lige en bemærkning til al snakken om menneskesmuglere. Tror nogen virkelig i fuld alvor, at menneskesmuglerne risikerer livet ved at være med ombord på de plimsollere, der bliver sendt ud på Middelhavskirkegården? Selvfølgelig ikke. Nogle fortvivlede flygtninge får rabat på turen, hvis de vil agere håndlangere, eller fattige, arbejdsløse lokale lader sig lokke til at føre båden for en betaling, de kun får, hvis de vender helskindede tilbage. De mange arrestationer af overlevende fra bådene er rent spil for galleriet, og det er pinligt, hvis tænkende mennesker falder for det.
Flest recepter på Wegovy i rige nordsjællandske kommuner
Hvorfor er det ikke spor mærkeligt, selvom flertallet af patienter med kæmpe behov for vægttab befinder sig på Lolland og Falster? Det er selvfølgelig, fordi staten ikke giver tilskud, så hvorfor skulle en invalidepensionist på Lolland bede om en recept, og hvorfor skulle hendes læge udskrive den, når medicinen koster ca. 1300 kr. om måneden?
Kilde: Ugeskrift for læger (artiklen indeholder skarp kritik af, at Sundhedsstyrelsen har godkendt medicinen til raske mennesker efter så kort en prøveperiode). Også udmærket artikel på dr.dk.
Regenerativ økonomi
Der sker heldigvis ting og sager inden for den økonomiske videnskab. Regenerativ økonomi er i familie med Doughnut-økonomi, så altså et forsøg på at introducere et økonmisk system, der ikke har som forudsætning, at vi ødelægger planeten. Artikel i Zetland.
Inde i Nordkorea
BBC har haft kontakt med tre borgere i Nordkorea, der med kæmpe risiko for deres egne liv, har fortalt om deres ufatteligt trælse dagligdag, hvor de, udover sult, må udholde den konstante frygt for regimet. Grufuld læsning.
Viden
Gletcher-mel
Dette herlige ord er opfundet af geologiprofessor Minik Rosing, som jeg hørte fortælle om netop det, da jeg var til Bloom-festival for nylig. Her forklares det langt bedre, end jeg kunne gengive det. Gletchermel kan noget!
Kloge-Måge
Det nedsættende udtryk om en person med forstand, Kloge-Åge, er nok mest et, der bruges af os boomere. Men de yngre kan passende begynde at sige Kloge-Måge i stedet – det lyder jo mindst lige så godt. Ny forskning har vist, at måger er skrappere til at observere os mennesker, end man lige gik og troede.
Ilden satte ild til…
menneskehedens udvikling. Det er der i hvert fald flere arkæologer, der mener – altså, at al den “fritid”, ilden gav os, satte vores hjerner fri til at udvikle sig hurtigt. Dels fordi al den energi, kroppen inden ilden brugte på at fordøje maden (tænk på koens fire maver), nu kunne strømme til hjernen, dels fordi ilden muliggjorde en lang række ting og også forlængede døgnet, og måske var samlingen omkring bålet kernen til, at vi mennesker fandt på at tale sammen. God artikel i Information.
Digitalt
Chat-GBT i undervisningen
En universitetslektor fra et amerikansk universitet anbefaler i en artikel i Wired at give de studerende opgaver, der involverer Chat-GBT, for kun ved at arbejde målrettet med AI kan man forstå dets kunnen og – ikke mindst – dets begrænsninger. God idé, hermed givet videre til alle, der underviser større børn, unge og voksne.Jeg bruger Chat-GBT næsten hver dag for at forstå den bedre, men også fordi den er virkelig god til visse ting – og må konkludere, at det er som med googling generelt: Man skal vide noget om det emne, man spørger til, da man ellers risikerer at blive bundet alt muligt på ærmet.
Medier
Hvad er en avis?
Denne interessante kronik fra en gymnasielærer (samfundsfag) sætter spot på, at flertallet af hendes elever slet ikke ved, hvad en avis er. Og de ved ikke, hvorfor nogle artikler koster penge, og andre ikke gør. Og det er jo ligesom en forudsætning for at ville betale – at man ved, hvad man betaler for! Hun har et forslag til danske betalingsmedier, men ligesom de altid fejer ideen om, at man kunne betale stykvis eller for et bestemt antal artikler på tværs af dk betalingsmedier, af bordet med begrundelsen, at det kan de ikke blive enige om, så sker det samme nok her. Tænk nu, hvis nogen fik adgang til det fine indhold uden at betale en formue? Ja, tænk nu, hvis vi også kunne have kvalitetsmedier i fremtiden – ville det ikke være rart?
Om os
Beroligende ord om børneopdragelse
Kloge Lene Tanggaard har vise ord til alle forældre om at sænke skuldrene. Læs med her (fra Information).
En (dansk) kagedåse fuld af længsel
Her er et (kort) indlæg fra New York Times, hvor en indisk immigrant fortæller om, hvad den berømte blå kagedåse har betydet for hende og for mange andre immigranter. Se, det vidste jeg ikke. Sådan en fin og melankolsk fortælling.
Hvordan og hvornår opstod patriarkatet egentlig?
Vildt klog og temmelig overraskende artikel fra BBC Future om partriarkatets historie og afvigelser fra den. Sjov læsning.
Mad
Jordbær
Nu ved de fleste af mine læsere godt, at jeg fangirler lidt på Emmy Laura Perez Fjalland, der skriver små naturklummer i Information. Hendes klumme fra 3/6 var om jordbær, og udover fin jordbærpoesi, beskriver hun i pinefulde detaljer, hvordan de jordbær, der kan købes i supermarkederne uden for sæsonen, bliver til. Det er ikke kønt, men ligner dyrkningen af roser til buketter, som jeg tidligere har skrevet om her.
Det giver mig dog lyst til at anbefale alle københavnere at lægge vejen forbi Torvehallerne her i sæsonen. Mellem hallerne, ud mod Frederiksborggade, er en bod fra gården Rokkedysse ved Lejre. De sælger uden sammenligning byens bedste jordbær, og flere forskellige sorter, alle plukket samme morgen. Har man en bil, kan man køre ned og selvplukke på gården.
Bedst er det selvfølgelig at dyrke jordbær selv, men det kræver lissom en have…
