(her kan du med fordel scrolle ned, hvis du ikke har børn eller børnebørn og vil slippe for min voksen-skældud).
Det er ikke SKÆRME, der forårsager epidemien af depression, selvskade, selvmord og generel ulykkelighed hos unge. Det er nogle specifikke ting, der foregår på nogle skærme. Vi gør os selv og de unge en kæmpe bjørnetjeneste ved at gå rundt og tale om skærme, som om det er lige meget, om man spiller Subway Surfers, FaceTimer med mormor, laver lektier på computeren, ser selvskadevideoer på TikTok eller læser mobbebeskeder på Snapchat. Der er faktisk en verden til forskel!
De forskere og andre indsigtsfulde mennesker, danske såvel som internationale, som prøver at mane til besindelse, drukner i råbet om de farlige skærme. Der er selvfølgelig nuancer, men det, der for alvor gør ondt på mange unge, er kombinationen af sociale medier og telefon.
- Jo, jo, man kan også tilgå sociale medier på laptoppen, men den ligger ikke i lommen eller på hovedpuden.
- Jo, jo, computerspil skaber afhængighed hos nogle få, men det er en afhængighed, der kan behandles, og som ligner andre former for afhængighed. Og de skaber ikke angst og depression.
- Jo jo, computerspil er med al sandsynlighed en væsentlig årsag til drenges lavere præstationer i skolen. Men også det kan man gøre noget ved, fx ved at give færre lektier for. Og de bliver ikke depressive af det.
- Jo jo, vi voksne kan også doom-scrolle bevidstløse nyheder og te os som idioter på Facebook, men vores hjerner er ikke (så) plastiske mere, og de fleste af os er ude over teenagerens grundangst for ikke at passe ind.
I en ny undersøgelse kan man læse, at 22% af danske børn mellem 4-8 år bruger Snapchat ugentligt. Undskyld, men her vil jeg godt lige pege min længste finger mod forældrene. Altså, hvad F….. laver I? Så små børn skal altså ikke have en telefon. Punktum. Og de skal ikke kunne tilgå Snapchat på jeres telefoner.
I det hele taget savner jeg et meget større engagement fra forældre i det, børnene faktisk laver på telefonen. I stedet for at være bekymret over telefon/ikke telefon (når de bliver så store, at det bliver socialt akavet ikke at ha’ en), så engager jer fra starten i det, der foregår. Forestil jer, at jeres barn går til fodbold, men I udviser ingen interesse for, hvordan træningen er gået, om hen har scoret et mål, om favoritklubben har vundet eller tabt, om man kan få en plakat med favoritspilleren i den-og-den butik. Nej, vel? I er vel engagerede forældre.
Hvorfor er I så fuldstændig berøringsangste (eller ligeglade?) i forhold til de medier, jeres egne børn bruger så meget tid på? Hvis I er PÅ fra starten – spørger, om de har set en sjov video på TikTok eller Youtube, sætter jer ned sammen med dem og kigger i klassechatten, så tager I del i barnets digitale liv på samme måde, som I tager del i dets fysiske liv. Og det er mere eller mindre sammenflydende for barnet, skal man huske.
Hent alle de samme apps til din egen telefon, som barnet bruger. Og sæt dig ind i dem. Følg nogle af de konti, som barnet begejstres af. Læs kloge menneskers input om de forskellige apps, så du ved, hvem der har lavet dem og hvad de kan/ikke kan. (Tænk igen på fodbold).
Og det er en selvfølge, at forældre har passwords til alle barnets devices og apps, så længe de er små.
Her er klog læsning og lytning:
Zetland kører en længere serie. Her er første afsnit, skriv til mig, hvis du vil ha’ gavelinks til flere.
Undersøgelse af danske børns brug af sociale medier og i særdeleshed Snapchat kan man læse om i denne virkelig gode artikel fra Information og hos Videnskab.dk.
Ezra Klein har i sin New York Times podcast beskæftiget sig med unges svigtende mentale helbred, bl.a. i et dybdegående og meget faktabaseret interview med en forsker, der netop har skrevet en bog om emnet. Hans podcast kan tilgås gratis fra enhver app.
Stine Liv Johansen, tidligere formand for Medierådet for børn og unge og mangeårig forsker i børns digitale liv, er en af Danmarks fremmeste eksperter. Følg hende på sociale medier eller læs hendes bog.
Lidt om teenagehjernen fra NPR. Den er som bekendt ikke magen til din og min.
Okay, det var det. Nu til noget helt andet.
Bøger
Mohamed Mbougar Sarr: Menneskets dybeste erindring *****
En aldeles fantastisk roman. Sarr er fransk senegaleser og modtog Frankrigs fineste litterære pris, Prix Concourt, for denne roman. En masse fortællinger er vævet sammen til én eller også er det omvendt, at én fortælling bliver til mange. Læs mere på Goodreads.
Max Porter: Grief is the thing with feathers *****
Jeg følger Edmund de Waal, forfatter til det lille mesterværk Haren med de ravgule øjne, på Instagram. Det betyder heldigvis, at han indimellem smider et bogtip eller to. Han anbefalede denne for længe siden, men jeg havde lidt glemt det. En omtale af den danske udgave, Sorg er et væsen med fjer, mindede mig om den, og jeg fandt den på Scribd, min engelsksprogede lydbogsapp. Lige da jeg var begyndt på den, befandt jeg mig i en boghandel, og så var jeg simpelthen nødt til at købe den på papir også…
Det er den smukkeste lille fabel om, hvordan en familie overkommer en sorg, der ellers forekom uoverstigelig. En flabet og uforskammet krage kommer til hjælp. Læs mere på Goodreads.
100 år med Lord Peter Wimsey
I maj 1923 udkom første bind af Dorothy L. Sayers‘ krimiserie om gentleman-detektiven Lord Peter Wimsey. Verden havde set “krimier” før, men Lord Peter var noget for sig. Agatha Christie havde dog skrevet sin første Hercule Poirot-roman tre år tidligere. De to detektiver var excentriske på hver deres måde.
Jeg har faktisk aldrig læst hendes bøger, men var glad for tv-serien, som jeg så i min meget pure ungdom. Måske sku’ man prøve det på en ferie engang?
Film
Living
Bill Nighy magter fint at være ikke-sjov. Og når han så trækker en my på smilebåndet, lyser lærredet op. Filmen er et formeksperiment – hvor Kurosawas (han er krediteret som manuskriptforfatter) stramme formsprog er overført til London i efterkrigsårene. Det kunne være gået forfærdeligt galt, men det gør det ikke. Tværtimod. Og musikken – så vellykket.
TV og tv-serier
De umage detektiver
er en svensk serie i seks afsnit på DR.dk. For én gangs skyld er den danske titel bedre end originaltitlen. Den har en udsøgt usympatisk kvindelig hovedperson – altså, hun er bare så gennemført frygtelig!! – og en meget tavs og forknyt yngre mandlig anden hovedperson, en somalisk flygtning. De indgår parløb af nød, og det er ikke kønt. Men det er interessant!
Kunst og historie
Jesper Christiansen på Ordrupgaard
Billedet er passende, for vi cyklede gennem bøgeskoven til Ordrupgaard. Udstillingen er omfattende, og det var sjovt at se, hvordan han malede, da han var ung, for jeg kendte ham ikke dengang. Han er måske min favorit blandt nulevende danske malere, så jeg gik happy-happy rundt mellem de kæmpe lærreder!
SFMoma
Jeg har været på besøg hos min familie i San José, Californien. Endnu engang måtte min stakkels søster køre mig hele vejen til San Francisco og slæbe sig gennem Moma for min skyld. Jeg er meget taknemmelig!
Errò på Aros
Jeg havde aldrig hørt om den islandske kunstner Erró, inden jeg så hans navn på væggen på Aros. Lige først var jeg ikke spor begejstret, men han groede på mig, som man ikke siger på dansk. Et lille tip: Vi var heldige at være tidligt på den, så vi fik et bord på Aros-restauranten Orangeriet. Deres lille frokostanretning var simpelthen himmelsk og et fund til prisen. Prøv det!
Moesgaard
Vi brugte en masse tid på særudstillingen om Roms forfald, Ud af kaos. Den var god på den der særlige Moesgaard-måde, hvor der er noget til nørderne, noget til alle os almindeligt nysgerrige og noget til børn.
Bagom et guldaldermaleri
Konservatorer har kigget nærmere på, hvordan man grundede et lærred tilbage i Guldalderen. Det er interessant, fordi det er lige i den periode, at industrialiseringen for alvor tager fart, og utroligt mange processer i samfundet ændrede sig helt grundlæggende. Således også, hvordan man grunder et lærred. Læs om den smarte pasta af bl.a. ølgær, der er smurt tyndt ud under Eckersbergs malerier.
Klima
Hvepse er gavnlige
Altså, jeg ku’ godt regne ud, at hvepse ikke var sat i verden for at genere mig på min altan, men jeg vidste slet ikke, hvor nyttige de faktisk er. Jeg blev klogere ved at læse uddrag af en nyoversat bog om insekternes verden og ikke mindst deres betydning for “vores” verden. Jeg har læst om bogen i forskellige medier og forleden i Forlaget Gads nyhedsbrev. Men hvis du ikke synes, du kan klare en hel bog om insekter, så er uddraget her – fra Information.
En ukategoriserbar artikel
Hver lørdag bringer Information en klumme af Emmy Laura Perez Fjalland, der, udover sit kæmpe kendskab til naturen, er en blændende skribent. Jeg kunne næsten abonnere på Information udelukkende for at læse de klummer. Denne klumme handler om lugte(sansen). Så fint.
Hun har også det lille, men meget skønne nyhedsbrev Jordnær, som enhver kan abonnere på.
Jeg var i weekenden på Bloom.ooo festival i Søndermarken, hvor jeg hørte hende i samtale med biologen Hans Henrik Bruun, hvis begejstring for naturen og alle dens mærkelige sammenhænge var særdeles smittende! Jeg anbefaler festivalen til alle, der er nysgerrige på ny viden.
Samfund/Politik
Amazon
Her er en Pullitzerprisvindende serie tegninger, der beskriver, hvor rig Jeff Bezos er. Og det er ikke engang derfor, jeg boycotter Amazon – det er fordi han behandler sit personale så miserabelt dårligt SAMTIDIG med, at han er så rig. Gavelink til NYT.
Saudi-Arabien
Du har nok læst eller hørt om Neom-projektet i Saudi-Arabien. Det er et på alle måder sygt projekt, som man fra officiel side påstår er bæredygtigt. Det er muligt, at der er indbygget solpaneler i rædslen, men jeg vil æde tre gamle filthatte på, at byggeprocessen ikke er bæredygtig. Nu forlyder det, at landet vil henrette tre personer fra de stammer, der blev fordrevet, da man satte gang i byggeriet. De er anklaget efter den i næsten alle lande elastiske terrorparagraf. FN og en række organisationer beder så mindeligt sauderne om at lade være.
Og så vil jeg også lige nævne, at jeg finder det helt igennem forkasteligt, at Danmarks superstjerne-arkitekt Bjarke Ingels er dybt involveret i NEOM. Det behøvede han altså ikke.
Viden
Georg Brandes’ betydning i nutiden
En Georg Brandes-forsker fortæller om Brandes’ tanker dengang, og om hvorfor han ændrede holdning til zionismen. Jeg blev en del klogere på flere elementer i Brandes’ tænkning og på baggrunden for zionismen. Klog læsning, simpelthen.
Om os
Om kunsten at bo alene
May Sarton, som jeg aldrig havde hørt om, har skrevet en lille bog om at leve alene. Den får jeg måske-måske ikke læst engang, men hvis du selv bor alene, så klik lige og læs det fine citat fra bogen i The Marginalian.
Mad
Kogte, kolde bønner
Ja, i guder hvor det lyder kedeligt, men jeg har lært et fif, der løfter oplevelsen en hel del. Jeg har ofte den følelse, som sikkert ikke er andet end en følelse, at en salat uden brød eller anden stivelse ikke rigtigt mætter. En mulig tilføjelse er kolde bønner i en passende mængde. Kog dem i bouillon og vend dem dernæst i en klassisk marinade (enhver variation over olie, eddike, salt, peber, som du kan lide det) og lad dem trække, evt. i køleskab. Det får dem til at glide meget lettere ned!
Serendipitet
En kær ven har haft det uheld at få akut nethindeløsning. Forundersøgelse, behandling, operation, etc. foregår alt sammen på Glostrup. Så der har min ven altså tilbragt en del tid de seneste uger. I et af venteværelserne havde han en ganske kort samtale med en af de andre patienter, en ældre kvinde. De nåede lige at udveksle basisinfo, bl.a. hinandens navne.
Efter sådan en operation skal man åbenbart tilbringe to ulidelige timer i en slags stoleaggregat med hovedet nedad. Ikke helt tortur, men sgu ikke særlig rart! Der sad min ven og overvejede, hvor lang tid to timer er, når man sidder sådan, da han kunne høre, at en anden patient kom ind og blev sat i en lignende stol. Han spurgte, “hvem der?”, og det viste sig at være damen fra dagen før. De talte lige lidt sammen om det ubekvemme i situationen, og så spurgte hun ham: Har du lyst til, at jeg fortæller en historie? Det er jo ikke hver dag, at man bliver spurgt om det som voksen, men min ven havde fået lige præcis nok føling med damen til, at han uden tøven sagde ja tak.
Det viste sig, at hun var lidt af en Shakespeare-ekspert, og hun havde netop læst korrektur på en dansk nyoversættelse af et ikke så kendt skuespil, så handlingen i det refererede hun nu for min ven. Ikke sådan, som vi andre refererer handlingen i en film eller tv-serie, men som en rigtig fortælling. Min ven var opslugt, og de to timer fløj afsted.
Se, det er serendipitet. For de to havde lige nøjagtigt følt hinanden nok på tænderne til, at hun fornemmede, at min ven var “i markedet” for sådan en historie. Og til at han fornemmede, at den historie, hun ville fortælle, nok var interessant.
Jeg plejer at sige, at man skal luge stien hen til heldet, ellers gror den til. Det passer også her.
Skuespillet hedder Cymbeline.
