En af de gazillioner af ting, jeg ikke vidste, var, at Nobelpristageren, matematikeren og filosoffen Bertrand Russell i 1930 skrev en bog om lykke, The Conquest of Happiness. Citatet her er fra den. Vi danskere gør os selv den bjørnetjeneste at oversætte happiness med lykke. Men happiness ligger faktisk sådan halvvejs mellem lykke og glæde. Derfor foretrækker jeg ofte ordet lykkefølelse, fordi lykke jo for de færreste er en permanent tilstand, men noget man oplever i momenter. Min personlige oplevelse er, at en vigtig nøgle til jævnligt at opleve lykkefølelse er at være opmærksom på glæden i de små ting. Mærk den lette boblen i maven, når du ser et maleri, du virkelig elsker, læser en bog, der fuldstændig opsluger dig, ser månen og stjernerne på himlen på en frostklar aften, får en besked med tre hjerter fra dit barn. Går man kun og spejder efter Den Store Lykke, er der en ganske betydelig risiko for, at den aldrig indfinder sig.
Bøger
Rebecca Solnit: Orwell’s roses *****
Her er en bog, der handler om George Orwell og om roser. Udløst af at Solnit engang læste, at Orwell plantede roser i sin have og i øvrigt var et meget ivrigt havemenneske og en dyrker af skønheden i det nære. Vi får en slentrende biografi om Orwell, der i den grad gav mig lyst til at genlæse både 1984 og General Napoleon, to bøger jeg læste som helt ung – endda før jeg begyndte at læse engelsksprogede bøger på engelsk. Vi får også et kig på rosens betydning i kunsten, litteraturen og den kommercielle verden. Når du har læst den, køber du aldrig roser i supermarkedet igen. Goodreads.
Marcel Proust: Bind 5 af På Sporet af den tabte Tid ****
Jeg syntes, at dette bind var det hidtil tungeste at komme igennem. Det skyldes måske, at det meste af handlingen finder sted til en eftermiddagskomsammen hos en hertuginde, hvor det hele går ud på statusspil mellem de mange (fise)fornemme gæster. Det er sjovt nok og kan sagtens parallelliseret til nutid – så er det bare ikke adelige titler, men andre statusmarkører der er på spil.
Men altså – jeg havde svært ved at holde de mange hertuger og hertuginder ude fra hinanden. Goodreads.
Elisabeth Jerichau-Baumann – nationalromantikkens enfant terrible ****
Stor og tyk billedbog om denne fantastiske kunstner. Her er nogle af mine yndlingsbilleder af hende. Goodreads.
Litteraturens ondeste katte
En kortfattet opsummering af ondsindede katte i berømte bøger. The Cheshire Cat, Church eller Mrs. Norris?
Film
All the Beauty and the Bloodshed
Laura Poitras kan virkelig lave dokumentarfilm – det var hende, der lavede filmen om Edward Snowden (altså dokuen, ikke spillefilmen). Hun er som en terrier, der bare ALDRIG giver slip. Nu har hun kastet sig over den amerikanske fotograf Nan Goldin, men med et dobbelt perspektiv. Nan Goldin er selv overlever efter at have været afhængig af Oxycontin, det stof, som satte gang i opioid-epidemien i USA (300.000 døde). Det fik Goldin til at indlede en åben krig mod Sackler-familien, der ejede Purdue Pharma, selskabet bag Oxy. Det lykkes hende og hendes aktivistvenner at bruge hendes status som kunstner som vægtstang i forhold til at få diverse kunstmuseer til at fjerne navnet Sackler fra deres bygninger. Sackler-familien har gennem årtier doneret store beløb til museer i hele den vestlige verden – beløb de har tjent på den dødelige epidemi, de selv udløste. Hvis det her er nyt for dig, så vil jeg varmt anbefale tv-serien Dopesick på Disney+, hvis du har adgang – ellers klik på Sackler-navnet, der bringer dig til en udmærket Wikipediaartikel om emnet.
Samtidig bevæger vi os op gennem Goldins karriere, og her ser vi med pinagtig tydelighed, hvordan AIDS-epidemien ødelagde et fuldstændig unikt kunst- og queer-miljø i New York City. Up close and very uncomfortably!
Miyazaki
(siger navnet dig ikke noget, så hop bare videre). En ny, stor Ghibli park er åbnet i Japan. Japan er måske det eneste land, jeg vil flyve langt for at komme til nu, selvom jeg endda har været der før, inklusive et besøg i Miyazaki-museet lidt uden for Tokyo – et besøg jeg stadig tænker på med stor veneration. At få besøgt den nye bevidst low-key forlystelsespark vil helt klart stå højt på listen over ting, jeg i så fald skal. Longread fra NYT om et besøg dér, inklusive mange dejlige billeder og interviews med Miyazakis søn og “business manager” – et meget fladt ord for hans opgave.
Bemærk fx, at man tilrådes at tage toget, da der ikke er nogen parkeringsplads. Og at man i øvrigt skal bestille billetter mange måneder i forvejen.
Et par dage efter at have læst NYT-artiklen og skrevet ovenstående, blev den anbefalet af Mads Olrik (det er sjovt) i Zetlands fredagsfavoritter, der er et fint format, hvor mediets ansatte anbefaler en kulturoplevelse, de har haft den forgangne uge. Det er både bøger, film, tv-serier og podcasts – og altså som her artikler. Med i denne uges anbefalinger er også filmen Aftersun og Édouard Louis’ roman Forvandlingens metode, som jeg begge har omtalt i tidligere udgaver af #serendipitet.
TV og tv-serier
The last of us
Okay, mon ikke næsten alle med HBO-abonnement (og nogle med zecret zkills) allerede er fuldt opslugt af The last of us? Det er jeg i hvert fald – og det selvom det er en serie, baseret på et computerspil (vil normalt være et no-go for mig) og i en vis udstrækning handler om nogle forfærdelige zombier (et meget større no-go). Men jeg lukker øjnene, når zombierne kommer, og nyder så i øvrigt denne helt forrygende og bevægende serie. Ingen, der har set så meget som en enkelt episode, er uberørt af seriens hovedperson Ellie. Her er et interview med hende fra GQ. Og ja, selvom hun identificerer sig som non-binær, så er hun ligeglad med, hvilke pronominer vi bruger, og i GQ blev de enige om hun/hende.
Kunst og historie
Kinesiske kvindelige kunstnere
Var forbi Kunstforeningen Gl. Strand og se deres seneste udstilling med kvindelige kinesiske samtidskunstnere, Stepping Out. Det var ret blandet, hvor godt jeg syntes, det var, men et par værker skilte sig endog meget ud. Det ene var simpelthen, fordi det var meget smukt og fyldt med kompleks symbolik. Det var disse kæmpe-tene. (En ten er et redskab, der bruges, når man spinder uld, og sådan en Tornerose stak sig på, så hun sov i 100 år.)
Det andet var en stop-motion video lavet med traditionelt udseende kinesiske porcelænsdukker og vand. Ret fantastisk og enormt dramatisk. Desværre kunne jeg ikke rigtigt finde ud af, hvad den pågældende kunstner hed, fordi videoen var en af flere, der afspilles i et loop. Men den video er hele udstillingen værd.
Musik
Heathcliff trio i Studie 3, nå nej, på Studiescenen
Haydns orkestermusik er noget bleg sammenlignet med Mozart, men hans kammermusik kan noget. Det fine unge ensemble med det vidunderlige navn spillede to pianotrioer, og de sad lige i skabet. Det foregik på Musikkonservatoriet, der som bekendt tidligere var radiohus.
Holst: Planeterne
Jeg tror ikke, at jeg har hørt dette værk i sin helhed, siden jeg var ung. Men dengang hørte jeg det igen og igen – alle syv satser. Musikkonservatoriets symfoniorkester (med kæmpe besætning) spillede under ledelse af fire dirigenter fra solistlinjen. Rent musikalsk var det måske en lidt blandet fornøjelse, fordi de mange unge ikke er lige langt i deres uddannelser og derfor langt fra lige dygtige, og fordi de ikke er sammenspillede på den måde, de etablerede symfoniorkestre er. Men det var en interessant oplevelse at se de fire dirigenter gribe denne kæmpe flok individer an og prøve at få dem til at udgøre en helhed. Det gik ikke lige godt for dem alle fire. Sjovt var det også, at jeg kunne huske hver en tone i værket, selvom jeg ikke har hørt det så længe.
Design/Arkitektur
Planeten står sgu ikke til at redde
– når mennesker virkelig kan finde på et projekt som dette. Jeg græmmes!!! 😖
Samfund/Politik
Hej, halløj, det offentlige er til for borgerne!!!!!
Her er en helt sindssyg sag fra Nordjylland, hvor man igen og igen kniber sig selv i armen og tænker, det her er forhåbentlig løgn. Men det virker ikke sådan! Børn bliver tvangsfjernet på basis af en anonym angivelse, som politiet hurtigt afviser som opspind. Børnene forbliver tvangsfjernede længe. Familien beder om undskyldning fra kommunen, men får den ikke. De vil anlægge sag, men kan ikke få fri proces og må derfor opgive. Og nu pålægger kommunen familien sagsomkostningerne, som løber op over en million.
Hvem er mest stressede?
Det er ikke toppolitikere og erhvervsfolk, skriver Svend Brinkmann i dette glimrende og hårdt tiltrængte indlæg på Altinget.dk. Det er de mennesker, børn, unge, arbejdsløse m.fl, der har mindst kontrol over deres egen tilværelse. Det ku’ vi godt gøre noget ved, hvis vi ville.
Viden
Vi får det bedre, når vi arbejder mindre
Og samfundet lider ikke nød af den grund, sku’ jeg hilse at sige. Men nu har det aldrig været nogen yndet politiker-sport at lytte til forskningen, når denne ikke passede med de forudfattede meninger, så det sker nok heller ikke nu. Men et storstilet studie i England er nu færdigt, og resultatet er ret utvetydigt. Fx var der 65% færre sygedage, hvor man havde indført en firedages arbejdsuge. Det er godt nok mange penge sparet for både arbejdsgivere og det offentlige! Artikel i videnskab.dk.
Medier
De sociale mediers dødsrallen
Det skriver Julie Horup morsomt og indsigtsfuldt om i sit nyhedsbrev Trykstart. Det kommer ikke ret tit, så tryk endelig på abonnér, hun overvælder dig ikke, men giver dig til gengæld knaldgodt indhold.
Teknologi
Tips til Teams
Kast ikke vrag på lavpraktiske tips – alt hvad der letter trivia i verden er godt!
Kim Elmose, det rare gode menneske, har delt tips og tricks til nogle nye visningsmuligheder i Teams. Det virker ret smart – siger jeg, der næsten aldrig bruger Teams, men jo gerne vil virke, som om jeg er 100% pro, når jeg så gør det…
Mad
Dåsefisk er klimaets bedste ven
Hvis du rynker på næsen af den nye restaurant-trend, hvor du får serveret en dåsefisk og lidt brød og grønt, så hold op med det. Dels er de dåsefisk, der serveres de fleste steder, af meget høj kvalitet, dels er dåsefisk generelt noget af det mest klimavenlige mad, man kan tænke sig. Det forklares i dette longread fra oktober (har ført lige opdaget det) fra Bloomberg. Du behøver ikke læse det – men køb nogle flere (MSC-certificerede) sardiner, makreller og muslinger og glæd dig over, at de kan ligge der i skabet i måneder og så lige poppe op af dåsen, når du trænger til noget godt, der både er sundt og ikke er behæftet med dårlig samvittighed. I øvrigt er de der bittesmå fyre, ansjoserne, geniale til at tilføre umami til fx en pastasauce. Mas dem grundigt i morteren, inden du smider dem i maden, så opdager de kræsne det aldrig.
Ovnen skal ikke varmes op først
(kun hvis det er brød eller kage, du laver). Ellers er det pjat, og som du kan læse i den korte artikel fra Lifehacker.com, er det endda fordelagtigt for visse fødevarer at komme i en kold ovn. Det vidste jeg ikke, men dælme da et godt tip!
