Må kunst være smuk?
Må vi svime hen over en potteplante i stuen eller naturen set fra lænestolen? Det er der en del, der mener, vi ikke “må”. Senest har jeg læst flere anmeldelser af Jesper Christiansens nye udstilling på Ordrupgaard (har ikke set den endnu, men er meget begejstret for hans billeder), som i mere eller mindre udtalt grad får sagt, at hans billeder er “for kønne” og ikke forholder sig til alle tidens rædsler.
Jeg er simpelthen så uenig, for kun ved at forholde os til skønhed i kunst, i natur, overalt, kan vi værdsætte den nok til, at vi ønsker at bevare den. Der er en masse smuk natur i Christiansens billeder, og meget af den er “tæmmet”, fordi det er hans nærmiljø, han skildrer.
På det seneste er jeg blevet fan af Emmy Laura Pérez Fjalland, der er både forsker og digter. Hun skriver en ny serie, der hedder Almanak i Information – hvor hvert afsnit (lørdage) er ren poesi og lise for sjælen. Hun udgiver også et nyhedsbrev, der i lighed med et andet, jeg omtaler i denne uge, er barn af Føljeton, og i denne uge lærer vi om nåletræer. På poetisk vis, selvfølgelig. Du kan abonnere her.
Bøger
Tom Buk-Swienty: Safari fra Helvede ***
Buk-Swientys bøger om Slesvig-krigene var øjeåbnende for mig, og jeg synes i det hele taget, han er en dygtig formidler. Historien her foregår under Første Verdenskrig og havde derfor selvfølgelig min interesse. Jeg fik da også fyldt et par huller ud, men alligevel tror jeg nok, jeg synes, den var lidt langtrukken… Anmeldelse på Goodreads.
Bøger bryder sig ikke om, når du…
“(…) read the last page first. “Control yourself,” a thriller quipped.” En lille artikel om ting, bøger ikke er så vilde med ved os læsere. Jeg gør mig skyldig i et par af tingene.
Film
The Banshees of Inisherin
En masse Oscar-nomineringer har denne film modtaget – og med god grund. En lille, men ganske grum historie om forholdet mellem mennesker. Den foregår på den fiktive irske ø Inisherin for 100 år siden. Instruktøren, Martin McDonagh, kender du fra Three Billboards outside Ebbing, Missouri, og filmene ligner hinanden ganske meget – i tema, ikke handling.
Avatar – The way of water
Du behøver ikke se trailer, vel? Jeg var egentlig ret glad for den første Avatar-film og havde glæder mig til denne. Men når bortses fra de ufatteligt smukke planter og dyr, der er opfundet til disse film, så var den nok ikke lavet til mig. Jeg er ikke så vild med det, min gamle far plejede at kalde “højtlæsning for dværge” (givetvis ikke sådan rigtigt politisk korrekt nowadays, men meningen giver sig selv). Og jeg kommer også til at sidde og forvente mig en eller anden form for konsistens og logik i handling og ageren blandt filmens karakterer, og det får jeg heller ikke…
Aftersun
Et mirakel af en langsom, lavmælt film om en far og datter og deres relation, set af datteren i lange tilbageblik krydret med deres videoer fra dengang for 20 år siden. Det lyder banalt og måske endda kedeligt, men det er det langt fra. Se den – særligt hvis du er skilsmisseramt.
Gunpowder milkshake
Dette er en advarsel! Når nogen eller noget anbefaler mig en film eller serie på en af streamingtjenesterne, så skriver jeg det på en lille seddel, der ligger på mit sofabord, indtil jeg har set den. Derfor kan jeg heller ikke huske, hvem eller hvad der anbefalede denne film – og godt det samme, for ellers vankede der skæld-ud! Den er helt forfærdelig. Vi har nogle kvinder – de er heltene i historien – og så har vi en hel masse mænd, der alle – jo ALLE – er skurke. Hele bundtet render rundt og forsøger at myrde hinanden i et miljø, der er stiliseret som i et computerspil. Ingen spiller særlig godt, og særlig en af kvinderne skiller sig ud ved at være ganske forfærdelig dårlig. hun spidser hele tiden munden for at se misbilligende ud, arggghh! Hvorfor så jeg den færdig? Jeg bliver dig svar skyldig.
Musik
Patti Smith om Tom Verlaine
Den smukkeste nekrolog du kommer til at læse (i The New Yorker, hvor ellers?).
Musik spillet på gamle instrumenter
Concerto Copenhagen er et internationalt ensemble, der har det speciale, at de spiller gammel musik på gamle instrumenter. De er en del sværere at spille på end moderne instrumenter, og de lyder også anderledes. Jeg har aldrig før hørt Mozart og Beethoven spillet sådan, som man spillede det dengang, og det var langt finere, end jeg havde forestillet mig. Det foregik i Den Sorte Diamant.
Design/Arkitektur
Et bæredygtigt (men dyrt) hus i junglen
Jeg har været to gange i Costa Rica, og det er nok et af de smukkeste steder, jeg har været på kloden. Det er også et demokratisk land uden hær og uden dødsstraf i et område af verden, hvor den slags ikke er almindeligt. Befolkningen er ret veluddannet, og selvom der givetvis er fattigdom og nød, så er det ikke noget, der springer i øjnene, som det ellers gør på mange turistdestinationer. Her er to huse bygget højt oppe, midt i junglen med udsigt over Stillehavet. Jeg er generelt ikke misundelig på rige mennesker, selvom det må være rart at slippe for bekymringen om næste måneds/års indtjening. Men sådan et hus – det ku’ jeg nu godt tænke mig.
Klima
En falsk præmis
Stiig Markager, der blev sagsøgt af Bæredygtigt Landbrug for at publicere tal om landbrugets kvælstofudledning (og vandt), blev i et interview i Mandag Morgen spurgt: “Er det ikke uansvarligt at tage landbrugsjord ud af drift i en verden, hvor der er folk, der sulter?” Jeg har snuppet hans svar fra en post på IG fra Den Dyriske Time, for artiklen er bag betalingsmur. (jeg har rettet ovenfor (14/2), fordi jeg var kommet til at skrive Landbrug og Fødevarer, hvor det retteligt var Bæredygtigt Landbrug).
“Ved at dyrke mad til dyr går 90 procent af energien tabt. Dansk landbrugs argument om, at vi skal ud og redde verdens befolkning, køber jeg ikke. Vi laver animalske produkter til middelklassen i Asien og Europa. Der er ikke nogen fattige afrikanere, der får mad af det, vi laver. Tværtimod. Vi køber soja på verdensmarkedet til vores grise for næsen af verdens fattige. En dansk gris har større købekraft end mange af verdens fattigste mennesker.”
Ugens vindmøllehistorie
var uden tvivl den om, at regeringen pludselig satte den såkaldte Åben Dør-ordning for nye vindmølleparker på pause. Forstår du det? Det gjorde jeg ikke, men jeg forstår det meget bedre nu, hvor jeg har hørt afsnittet af Radio Information (gratis podcast hver fredag) fra den 10. februar, hvor Danmarks nok førende klimaskribent Jørgen Steen Nielsen forklarer det, så enhver kan forstå det. Her er forklaringen i en skriftlig udgave.
Guld er ikke bæredygtigt
Punktum. Artiklen fra Samvirke slukker helt for forestillingen om bæredygtigt guld. Det eneste bæredygtige guld er det, du har arvet. Så få farmors murstensarmbånd lavet om til et unikasmykke i stedet for at købe nyt. Så støtter du også en lille lokal handlende.
Samfund/Politik
Du skal skamme dig, skal du
Sebastian Dorset skriver veloplagt i POV.international om forsøget på udskamning af os, der tillader os at begræde tabet af Irma eller af en fridag. Han skriver fx:
“Kunne det mon være, fordi den virkelighed, I præsenterer som voksenlivet, er så tom og glædesløs og ligegyldig, at ingen ung med drømme og idealer kan se sig selv i den.“
Mazen Ismael
Jeg vil gerne anbefale dig at følge Mazen på et eller flere sociale medier. Han er på dem alle, tror jeg, inkl. LinkedIn, hvor jeg læste dette opslag, der gik lige i hjertet. Hans mission er, at vi skal tale mere sammen, forstå hinanden bedre. Han arbejder bl.a. med utilpassede indvandrerdrenge, og han er god til det. Han laver også standup.
Vores skattekroner ryger til Guernsey
Det viser sig, at nogle af de største private udbydere af sundhedsydelser i Danmark ejes af koncerner, der sender fortjenesten i skattely. Så de penge, der drænes ud af det offentlige sundhedsvæsen og over i det private, bliver ikke recirkuleret i dansk økonomi, men sendt i skattely til udenlandske investorer. Artikel fra Altinget.
Glenn Bech, identitet og klassekamp
Jeg skynder mig lige at sige, at jeg endnu ikke har læst Jeg anerkender ikke jeres autoritet, men den er indkøbt og står klar i reolen. Men jeg finder debatten om/med ham dybt fascinerende. Han er omklamret af socialdemokratiske typer for sin beskrivelse af sin arbejderklasseopvækst og klassekamp. Og samtidig omklamres han af de “anti-woke” på højrefløjen for sit opgør med woke-miljøet.
Jeg får WA af en nabo, så er generelt lidt forsinket, men jeg har nu læst en kommentar fra Martin Ågerup (Cepos), hvor han opfordrer Glenn Bech til at “bekæmpe sin milliardærfobi”. Det ledte mig til at høre en podcast fra december, hvor Ågerup interviewer Bech i over en time. Det er en utroligt interessant samtale, som jeg vil anbefale alle samfundsinteresserede at lytte til (podcasten hedder Samfundstanker og findes i enhver podcastapp). Ågerup siger nogle virkelig spøjse ting, fx. sammenligner han folk, der tænder på analsex eller SM med homoer og siger, at alle disse har det til fælles, at de må gå og gemme noget af sig selv. Sorry, men for HELVEDE noget cr** at fyre af. Glenn Bech lader det passere – storladent af ham. Ågerup belærer (det er i WA) også Bech om, at hans mor da har tjent 37.000 kr./md., og at hendes kærester også har tjent penge, så Bech derfor slet ikke er vokset op i fattigdom. Mens han i podcasten har travlt med at være enig med Bech om, at whataboutism er noget skidt.
Tilfældet ville, at jeg lyttede, mens jeg var på vej fra min bolig på Nørrebro, ad Nørrebrogade, Griffenfeldtsgade og Rantzausgade og på tværs gennem det indre Frederiksberg. Når man er på gåben, og klokken ikke er ni endnu, træder klasseforskellene mellem de to bydele helt utroligt tydeligt frem. Og det er altså en gåtur, der tager en halv time.
Nå, lyt til podcasten og læs måske også to indlæg fra Information, som du får gavelinks til her. Det ene er et halvmarxistisk angreb på Bech, det andet et Bourdieusk forsvar. Det er vældig intellektuelt, men også vældig spændende. Dressler-Bredsdorff og Routhier. Bent Meier Sørensen.
Viden
Det gode liv
Samvær med andre er den nærmeste vej til et godt liv. Studie efter studie viser det, men vi er elendige til at høre, hvad der bliver sagt. Artikel fra Zetland.
Jo, man kan godt mærke for meget efter
Grundig artikel med mange referencer i Videnskab.dk forklarer, at der er en tendens til, at særligt de yngre “mærker for meget efter”, hvordan de har det. Men der er mange nuancer i dette, og der er mennesker, der helt klart har et kæmpe behov for at mærke efter. Men læs artiklen og evt. nogle af de artikler, der linkes til.
Medier
Et hul i markedet
Kender du nyhedsbrevet af samme navn? Det er et af Føljetons små børn og skrives af Oliver Stilling. Han er ikke sluppet helt af med 90’ernes ironi-syge, men hans ironi er underspillet og sparker ikke nedad.
Nyhedsbrevet er (selvfølgelig) en sproglig fornøjelse, men regn ikke med at få en hel masse “vigtigt” at vide. Du kan skrive dig op her.
