Smil!

“Det ville klæde dig med et smil!” eller “Du ser så sød ud, når du smiler!” er sætninger, de fleste kvinder har hørt i deres liv. Kirkens Korshærs forperson Jeanette Bauer beskriver i en Twitter-tråd, hvordan hun bliver angrebet for “at se så sur ud”, fordi hun ikke smiler på sit pressebillede. Og OVEN I KØBET tillader sig at have kort hår! Det er helt enkelt umuligt at forestille sig en mandlig chef blive angrebet for ikke at smile på et pressefoto! Længere er vi altså ikke kommet.

Nå men, smilet har faktisk en historie, og den kan du læse her. Den går faktisk ikke så forfærdeligt mange hundrede år tilbage, og det er faktisk først for nylig, at det er blevet en ting, at smile og vise hele gebisset.

Smil!

Elisabeth Louise Vigée Le Brun, 1786

Ugens kulturforbrug

Bøger

Evigheden i et siv **

Den var jeg bare ikke vild med. Som beskrevet i min anmeldelse på Goodreads, er jeg lidt usikker på, hvilken af tre ting, der gjorde, at jeg kun gav bogen (der handler om læsningens historie) to stjerner. De tre ting: Selve bogen, oversættelsen, indlæsningen. Jeg hælder til, at det var en kombination af de tre, så jeg muligvis ville have kunnet lide den bedre, hvis jeg havde læst den i stedet for at lytte den. Men ikke SÅ meget bedre!

Årene ****

Fremragende selvbiografi af den franske forfatter Annie Ernaux, der simpelthen revolutionerer måden, hvorpå en selvbiografi kan skrives. Godt oversat er den også. Læs mere på Goodreads.

Biblioteksdiskussion på Twitter

Jeg stillede et åbent spørgsmål på Twitter om, hvorvidt bibliotekernes enorme indkøb af krimier stadig giver samme mening som før den ret omfangsrige lydbogsstreaming. Til det fik jeg dels det gode gamle standardsvar, “krimier er også bøger”. Det siger du ikke? Og gode svar med oplysning om, at der stadig udlånes et enormt antal krimier, et antal der angiveligt ikke er faldet nævneværdigt. Jeg har spurgt, om man kan tage det til udtryk for, at der så er kommet flere læsere i det hele taget, men det har jeg ikke fået svar på. De mest irriterende svar var dog dem, der lod mig forstå, at jeg er elitær og vil fratage folket de bøger, det gerne vil læse. Når jeg så stillede modspørgsmålet: Hvad skal sorteres fra, når bibliotekerne køber ind, for noget (meget) skal altid sorteres fra? Ja, så var der ikke nogen svar overhovedet.

Chimamanda Ngozi Adichie

Jeg var så heldig at komme til at høre hende i Den Sorte Diamant. Der var selvfølgelig udsolgt, og hun blev modtaget som den rockstjerne, hun også ligner. Hun har så meget charme og vid, at hun ærligt talt burde dele lidt ud af det til os andre! Disse arrangementer hænger ofte på den interviewer, som en celebrity-forfatter mødes af. I dette tilfælde var det et ret vellykket møde, intervieweren var den for mig ukendte Moussa Mchangama, der ganske rigtigt er bror til den mere kendte Jacob.

Hvis du ikke har læst noget af Adichie, så skynd dig at komme i gang med Americanah, helt i toppen af fremragende bøger, jeg har læst det seneste årti.

Film

Hændelsen

Jeg fik lige læst bogen, inden jeg så filmen. Den er en selvbiografisk beskrivelse af den franske forfatterinde Annie Ernaux’ abort i 1960’erne, hvor det stadig var forbudt i Frankrig. Novellaen er skrevet i en næsten kynisk registrerende stil, hvilket selvfølgelig ikke lader sig overføre til film. Så filmen er i al sin nøgternhed beskrivelsen af forløbet, fra den unge universitetsstuderende Annie finder ud af, at hun er gravid, til vi ser, at hun har overlevet de alvorlige følger, aborten fik for hende. Der er tale om et besøg hos det, som herhjemme kaldtes for en “englemagerske”.

Alle modstandere af fri abort burde se den, ligesom de alle bør anbringes i en løgnedetektor og stilles spørgsmålet: har du aldrig taget en chance?

En af de bedste scener i filmen er den, hvor Annies veninde indrømmer, at hun også har haft sex, men simpelthen bare trak et heldige lod i lotteriet end Annie. En fin og brutal erkendelse.

Délicieux

Lige før den franske revolution opfandt man angiveligt forløberen til vore dages restaurant. Derom handler denne lille, elegante film. Det er en klassisk fransk let komedie, dvs. ikke noget der sætter sig noget sted (andet end muligvis på sidebenene, fordi man bliver SÅ sulten af at se den!), men som næsten altid med denne type film, så er der masser af lækre og sjove detaljer, og alle skuespillerne præsterer lige nøjagtigt det, de skal.

Kunst og historie

Kronborg

Endelig kom jeg op og se udstillingen Kongerækken på Kronborg. Det er den berømte/berygtede, hvor Jim Lyngvild har fået (næsten) frit slag til at fortolke kilderne og lave fotografiske gengivelser af, hvordan han tror, kongerne (og dronningerne, konkubinerne og elskerinderne) har set ud. Jeg kan ikke lide hans billedstil, konger og dronninger er alt for pæne, og næsten alle mændene er sådan nogle muskuløse, blonde kæmper med høje kindben, blå øjne, etc.

Men altså: Det virker, for man bliver suget ind i storladenheden i kostumer og smykker, og det må man lade Lyngvild: han er virkelig dygtig! Et andet greb, som jeg synes godt om, er, at han har taget kvinderne med. I den kongerække, jeg mødte som barn, var der kun én kvinde, Margrete I.

Grebet, hvor hvert billede er kommenteret først af Lyngvild og så af historikeren Poul Grinder-Hansen (disclaimer: jeg kender ham), er vældig godt, og det er de små film, hvor de taler sammen, også. Altså: jeg var godt underholdt, lærte noget, og føler ikke, jeg blev ført bag lyset.

Arkitektur

Daniel Libeskind i Dresden

Daniel Libeskinds tilbygning til militærhistorisk museum i Dresden, 2011. Foto: Dezeen.

Jeg er muligvis det sidste (arkitekturinteresserede) menneske i verden til at se denne tilbygning til et militærhistorisk museum fra 2011, men jeg har aldrig været i Dresden, og jeg har kun kigget nærmere på arkitektur i de seneste 4-5 år. Der er billeder fra alle tænkelige vinkler i artiklen. Jeg synes, det store “glasskår” meget fint peger tilbage på Dresdens skæbne under Anden Verdenskrig

Musik

Ananas i egen…

Jeg er blevet interviewet til en musikpodcast om min kulørte fortid med Irmgardz og Garden. Det lykkedes mig at ryste et par anekdoter ud af ærmet. Og nu siger jeg det lige med det samme: Hvis du husker noget anderledes, end jeg gør, kan det lige så godt være din version, der er den “rigtige”. Men jeg gider ikke diskutere det. Linket her er til Apple podcast, men den kan hentes overalt: Vinylstakken #9, Irmgardz.

Klima

Små skridt er også skridt

Organisationen World Animal Protection har indgået en aftale med Spies-koncernen, der bl.a. indebærer, at Spies-gæster ikke længere bliver tilbudt delfin-shows eller elefantridning

Mon hele identitetshæren fra Facebook nu kommer og klager over, at de *altid* har redet på elefanter, når de har været i Thailand, og hvorfor må de nu heller ikke det mere? Det gør de næppe, men det kunne de lige så godt, som de kan freake baglæns over en rød sild (sorry, England) udlagt af en Berlingske-journalist om en bagerkæde.

Disclaimer: Jeg kender ham, der har skrevet pressemeddelelsen.

Samfund/politik

Spilleregler i woke-debatten

I Højskolebladet kan man læse et sæt kloge spilleregler for woke-debatten – eller snarere for AL debat. De er skrevet i samarbejde af Dennis Nørmark og Vincent Hendricks. Jeg har oplevet Nørmark til et par foredrag, og jeg kan godt lide ham, selvom jeg langtfra altid er enig med ham. Det er måske netop, fordi han selv bruger de regler, han her gør sig til talsmand for?

I øvrigt har jeg allerede læst på Twitter, at deres regler angiveligt vil sætte en bremse for en åben diskussion. Det har jeg så virkelig svært ved at se. Men altså: Educate me.

Kaare Dybvad, Alex Vanopslagh og Jordan B. Peterson

Nu har de fleste vel hørt eller læst om denne middag. Jeg kan forstå, at den har været omtalt i Ekstra Bladet. Jeg er mildest talt ikke fan af Mads Brügger og har indtil videre undgået at læse hans Frihedsbrev, men dette her MÅTTE jeg læse om. De tre ovennævnte har spist en fin og dyr middag, hvor værten var Pinsekirken. Og der var flere celebs med. Siden jeg læste Brügger-artiklen, har jeg ventet på at høre fra Lea Korsgaard (der var inviteret som eneste kvinde), og lørdag kom så hendes artikel i Zetland. Den kan du læse her, fordi jeg giver dig adgang.

Den russiske folkesjæl?

Både da jeg boede i England og som københavner har jeg haft negative oplevelser med russiske turister, der ofte optræder utroligt uhøfligt. En oplevelse jeg muligvis deler med andre. Det kan selvfølgelig være nemt at mene, at det må være et udtryk for den russiske folkesjæl, men det vægrer jeg mig ved at tro. Jeg tror mere, det er et udtryk for, hvilke russere det er, der optræder som turister her i Vesteuropa. Forfatteren til dette indlæg, Ian Buruma (tidligere chefredaktør for NYT review of books), skriver, at man også engang mente, at den tyske folkesjæl havde iboende negative kræfter, og at japanere nærmest var født krigeriske. Historien har jo vist os, at det ikke passede. Derfor passer det nok heller ikke på russere. Indlægget læste jeg først på dansk i Information fredag, men bag betalingsmur. Her kan det læses på engelsk uden betalingsmur.

Vi lod grønlandske kvinder få sat spiraler op

I mange amerikanske stater tvangssteriliserede man sorte og latina kvinder. Læs i New York Times (gavelink).

Dansk erhverv afskaffer seniorer

God overskrift, der får én til at spærre øjnene op. Men indholdet i artiklen er godt nok. I Dansk Erhverv dropper man nu at omtale mennesker over en vis alder som seniorer, man har ikke mere en seniorpolitik, men en livsfasepolitik, etc. Bravo.

Viden

Cepos har altid mediernes øre

Professor Morten Sodemann skriver i Ræson (uden betalingsmur) om den sørgelige lære af corona. Nemlig, at vi stort set intet har lært. Når et “studie” fra Cepos, der ikke just er repræsentanter for uafhængig forskning, kan få så massiv omtale og indflydelse på så mange ellers normalt tænkende mennesker, så er der virkelig noget galt. Læs den triste gennemgang, hvor han bl.a. fortæller at:

“Preprint artikler er indtil nu blevet citeret i pressen 10 gange hyppigere end peer-reviewede artikler.” 

Om os

Ønsker tæt på døden

En række kommuner og andre instanser har samarbejdet om et forsøg, hvor de tager ud og interviewer mennesker tæt på døden om, hvordan de helst vil have afslutningen på livet. Det har været så stor en succes, at regionerne nu håber på at udbrede det til hele landet. Og det ville da være dejligt!

Share

Nepotisme

Et 200 år gammelt kunstværk er med til at minde om, at det at give vigtige embeder som vennetjenester og belønninger er og altid har været en virkelig dårlig ide. “Medusas redningsflåde” hedder maleriet af den ikke så kendte franske maler Théodore Géricault. Det afbilder, hvordan politiske rævekager nogle gange udvikler sig til katastrofer. Læs den meget velfortalte artikel om billedets historie og om, hvordan det bl.a. satte gang i en seriøs diskussion om kolonialisme. Og det var altså i 1819.

Samfund/miljø/politik

Ynk

Information har lagt spalter til en far, der påstår, at det er fuldstændig uretmæssigt, at han kun må se sit barn et par timer hver anden uge – under opsyn. Når man har sat sig lidt ind i, hvordan de der ting foregår, så ved man, at forældre skal være seriøst langt ude, før deres samværsret bliver så begrænset. Men det hører vi selvfølgelig ikke noget om i indlægget. Moderen bor på krisecenter med barnet.

Det skrækkelige er så, at masser af mennesker tager hans ord for pålydende og fx nu tror, at et krisecenter er noget, man bare kan flytte ind på for at faderen får ret til at se barnet. Men sådan spiller klaveret ikke – det er ikke en “ret” at flytte på krisecenter. Det er noget, man kun gør efter grundig screening. Lisa Holmfjord, der er leder af Danmarks krisecentre, forklarer her, hvad det vil sige at blive indskrevet på et krisecenter.

Polarisering

To unge filmmagere har lavet en film om Jordan Peterson. Filmen blev påbegyndt, før han blev verdensberømt og er angiveligt en flue-på-væggen skildring af mennesket Jordan Peterson. Ikke desto mindre har den skabt betydelig turbulens, og det afslører på pinagtig vis, hvor uvillige mange af os er til at lytte til “de andres” argumenter. Selv når de fremføres på en ikke-konfrontatorisk måde. Artiklen beskriver, hvordan kampen mellem identitetskrigere på begge fronter truer med at rive vores samfund i 1000 stykker.

Kunsten har betydning (jo den har)

Ved den mexicansk-amerikanske grænse fratager grænsevagterne immigranterne deres ejendele og smider dem ud. Det gælder også medicin og tandbørster. Det var der jo ikke nogen, der vidste, før en vicevært opdagede det og begyndte at indsamle dem. Og når de så bliver grupperet og farveordnet, så gider store medier pludselig godt at vise dem frem.

Man who has it all

Man who has it all er en karakter med en stor following på Facebook og Twitter. Han vender stille og roligt og med stor humor kønsrollerne på hovedet. Der er ingen docering, ingen besserwisser, ingen agressioner. Men det virker. Tak til Camilla Larsen Schmidt for at tjekke kommentarsporet under denne Facebook-post. Det er simpelthen så sjovt.

Viden

Danmark fra rummet

Videnskab.dk har i denne uge bragt et ret fantastisk billede af Danmark set fra rummet. Du kan også se det ved at klikke her.

Immunterapi mod kræft

Immunterapi, der virker mod kræft, er nu en realitet. Et langt longread fra Wired (jo, altså, det er virkelig ekstra langt) om de nye terapiformer mod primært blodcancere, der nu ser ægte lovende ud. Flere af dem er godkendt af FDA og på markedet. At de så koster millioner er en anden diskussion. Stakkels læger og politikere, der skal træffe disse beslutninger!

Tsunami

Amatørvideoer fra de to store tsunamier i 2004 og 2011 bruges til at beregne hastigheden af kommende tsunamier. Langt bedre advarselssystemer er nu på plads, så det ikke igen kan ske, at 230.000 mennesker dør. Jeg havde glemt, at det var så afsindigt mange. Havde du også? Artikel i Wired, som jeg nu ikke kan læse flere artikler i denne måned. Man får fem gratis.

Medier

Kønsfordeling blandt kilder

Sjovt nok er forklaringen på, at der er så relativt få kvinder i medierne (som kilder) – kompleks. Nu igen, siger du, kan vi da for fanden ikke snart få en helt enkel forklaring på et eller andet. Men nej, kære læser, sådan er verden bare ikke skruet sammen. Fin belysning af en trænet radiovært i POV.

Kunst og kultur
En god og en ikke-særlig-god film

I denne weekend har jeg fået klemt to film ind. Den ene kunne jeg så godt have undværet. Jeg har set den danske film Onkel, der faktisk er ret utrolig. Den er ikke “arty” på nogen måde overhovedet. Og den er heller ikke sjov. Den prøver heller ikke på at være sjov. Den ER bare. Med mindre du har set filmen, hvor Andy Warhol sover, eller selv har optaget en film af maling, der tørrer, så har du næppe nogensinde set så langsom en film. Men langsomheden er filmens særegne styrke. Dramaet, der overhovedet ikke er et drama i nogen som helst gængs forstand, får lov til at folde sig ud – og ind igen – ganske stille og roligt. Det var en vidunderlig oplevelse simpelthen.

Den anden film var Knives Out med Daniel Craig, som jeg ellers har et blødt punkt for. Jeg gider ikke engang skrive, hvorfor den ikke er god. Det er den bare ikke.

Share

En mand, jeg er bange for

Fordi jeg tidligere har skrevet om den canadiske psykologprofessor Jordan Peterson, blev jeg inviteret til at deltage i en paneldiskussion om hans bestseller “12 Regler for Livet – En Modvægt til Kaos”. Det er derfor, og kun derfor, at jeg har læst den.

Når bogen indledes med at forklare, at Kvinden er Kaos og Manden er Orden, så forstår du måske, hvorfor jeg syntes, det var pinefuldt at læse hele bogen, alle små 400 sider? Og kaos/orden-henvisningerne fortsætter hele bogen igennem.

Du får ikke en anmeldelse som sådan, for den har professor Mikkel Thorup allerede skrevet meget bedre, end jeg nogensinde kunne.

I stedet får du en række citater, der viser, hvor misogyn han er. Han bruger naturligvis selv som modargument, at han har været gift med “en vidunderlig kvinde i XX antal år” og at han har coachet mange kvindelige ledere. Det giver jeg intet som helst for. Millioner af mænd har været gift med trofaste kvinder i XX år, uden at de derfor har ændret syn på kvinder. Hvorfor nogle kvinder så abonnerer på ham og hans verdenssyn – ja, det fatter jeg så ikke.

Citater

  • “Kaos er uvidenhedens domæne”  
  • “Den knusende magt i den seksuelle udvælgelse” (og her henviser han altså udelukkende til kvindens magt)
  • “Vi bor for evigt i orden og omgives af kaos” 
  • “Evas døtre er mere bange i dag end nogensinde før.” (for mænd)
  • “Kvindens evne til at udskamme mænd er en af de stærkeste naturkræfter”
  • Beskrivelse af moderne mænd: “De drager omsorg for andre mennesker og dyr men ikke for dem selv.” Hvilket altså er forkert jvfr. JP.
  • “Det er mange mødres uudtalte mål at skabe en lille ulidelig hustyran” (om kvinders opdragelse af sønner. Der står ikke noget om døtre)
  • “Det er ikke altid mødre ødelægger deres sønner med forkælelse, nogle gange hader de dem”
  • Han skriver meget nedladende om Jane Goodall og hendes forskning.
  • Han refererer en af de mange episoder, hvor han heltemodigt har grebet ind over for andre forældres dårlige opdragelse “Hvis moren altså har et reelt ønske om, at barnet skal holde op med at slå”
  • Han fortæller om, hvordan han var nødt til at træde i karakter over for sin egen søn, så meget, at “min kone måtte forlade rummet”
  • Fremtiden er en kritisk faderfigur”
  • Han definerer “den typiske voldtægtssituation”: “fulde mennesker kommer i vanskeligheder, mister bevidstheden, tager til farlige steder med mennesker, der er ligeglade. De har det sjovt, men de bliver også voldtaget.” Sic.
  • Om problemer i ægteskabet: “Kvinder skal have hjælp til at formulere problemet”. Han går videre med en lang fortælling om en kvinde, der bliver bedraget af sin mand. Konklusionen på historien er ikke overraskende, at det er kvindens egen skyld, fordi hun 1) har nægtet ham adgang til sex og 2) ikke har sagt højt, hvad hun er utilfreds med.
  • Han “fører bevis” for, at patriarkatet ikke eksisterer. Hans bevis er, at tre mænd har opfundet ting, der er til gavn for kvinder. (I kid you not)
  • Han opstiller karriere som et modstykke til familie. For kvinder altså.
  • Han citerer en del Disneyfilm positivt igennem bogen, men da han når til Frost, skriver han “Disneys stærkt propagandistiske film Frost”
  • “Bevidstheden er symbolsk maskulin”
  • “En ubehagelig mand er resultatet af en ødipal mor.”
  • “Samfund der ophører med at ære motivet (den hellige moder og barnet) bukker under og forsvinder.”

Starry-eyed

Til den ovenfor nævnte paneldebat var salen fyldt med mænd, helt overvejende yngre mænd. Hvis du nogensinde har været til paneldebatter og foredrag om bøger eller bare på Bogforum, så ved du, at læsere og foredragspublikum hovedsageligt er kvinder. Derfor er det så helt usædvanligt at se en sal fyldt med unge mænd, der enten har læst eller planlægger at læse en selvhjælpsbog, der ikke er skrevet af en tidligere jægersoldat. Mange af de unge mænd var henførte og jeg talte bagefter med en, der oprigtigt mente, at JP havde svaret på alt det, han fandt vanskeligt i livet. Et af hans største problemer, forklarede han, var, hvordan han dog skulle forklare sine børn, at der findes mænd, der går i seng med mænd, og at de sågar må adoptere små uskyldige børn. Jo jo, det sagde han.

Der var fire andre deltagere i panelet. Det var forfatter Henrik Jensen (ham med Det Faderløse Samfund), anmelder og debattør på Berlingske Mikkel Andersson og konservativ folketingskandidat David Munk Bogballe. Og tweerkqueen og psykolog Louise Kjølsen. Du får kun ét gæt på, hvad de tre mænd synes om Jordan Peterson. Og også kun et på, hvad Louise synes.

Kommentarsporet

Jeg undgår generelt at læse kommentarer, særligt på Facebook. Det er deprimerende og giver et kig ned i en afgrund, jeg så gerne vil fortrænge. Men vi bør nok ikke fortrænge det. For Nye Borgerlige kommer måske i Folketinget baseret på mænds stemmer. Og Mænd der Hader Kvinder er desværre meget mere end en titel på en spændende thriller. Så der er faktisk brug for, at vi står lidt på barrikaderne og afviser de her ideer om kvinder som væsensforskellige fra mænd og det vanvittige men utroligt ofte brugte argument “naturens orden”.

Hvis du vil læse lidt om, hvorfor argumentet er så elendigt, så kig fx her og her.

Share