Freud og Einstein om krig (og fred)

Jeg anede det ikke, måske anede du det heller ikke? Men Einstein og Freud havde en korrespondance (omkring 1932) om, hvordan man kan undgå krig. Nyhedsbrevet The Marginalian opsummerer deres breve i et helt utrolig rørende og fantastisk essay. Einstein kontakter Freud for at høre hans tanker om, hvad det er i menneskesjælen, der får os til at bruge vold, og om der mon findes metoder, der kan “overtale” os til at afstå fra den. Herunder et af de talrige mindeværdige citater. Dette er fra Freud:

Ugens kulturforbrug

Film

Drive my car

Ja ja, Oscar-vinder og mesterværk og alt det der. Men altså, JO, det ER et mesterværk. Jeg var fuldstændig suget ind i samtlige 179 minutter. Den japanske æstetik, som jeg er helt og aldeles til fals for, viser sig på mange måder, men sjovt nok er billedsiden utroligt hverdagsagtig og ofte sådan lidt grålig. Alligevel sad jeg og længtes efter at komme tilbage dertil!

Der er allerede skrevet en masse om den, og jeg har næppe noget klogt at tilføje andet end: Se den!

Bergmanns Ø

Den ikke danske, men franske filminstruktør Mia Hansen-Løve (hvordan i himlens navn kan man ikke være dansk med det navn???) har lavet en film, der simpelthen bare er så fransk. Blot er skuespillerne hovedsageligt engelsktalende, og den foregår på “Bergmanns Ø”, Fårø nord for Gotland. Det er et hverdagsdrama viklet ind i et hverdagsdrama, og det er meget, meget elegant lavet. Hun bruger klassiske virkemidler, men efteraber på ingen måde Bergmann. Alligevel er han til stede hele tiden – det er ren magi!

Bog

Det mørke kontinent

Jeg har lyttet til en roman af sidste års Nobelprisvinder, Abdulrazak Gurnah, og det gør jeg gerne igen. Den var fremragende indlæst af Jens Albinus. Mere om bogen på Goodreads.

Tv-serie

My brilliant friend

Mange har læst eller er i det mindste begyndt på Elena Ferrantes Napoli-kvartetten, hvis første bog hedder Min geniale veninde. Jeg slugte dem alle fire – det er nogle meget fine generations- og kvindeportrætter, og tillige er der portrættet af det ludfattige og tilbagestående Napoli, der står temmelig meget i stampe, mens resten af Italien rejser sig efter krigen.

De to første bøger har man kunnet se som tv-serie (på HBO) i et stykke tid, men nu er tredje bog (sæson) kommet. Jeg har kun set de første to episoder endnu (jeg trækker dem lidt i langdrag), men de tyder godt. Hvis du synes, du har set “alt” det gode, men ikke har set denne serie, så er det godt nyt.

Kunst og historie

De dyreste påskeæg

Som en lille ekstra påskegave har Zetland lavet en fin artikel om de berømte Fabergé-æg. Deres historie, både tilblivelsen og “hvad der siden hændte”. 

Arkitektur

Byggebranchen sakker (meget) bagud

IPCC-rapporten peger fingre af byggebranchen og arkitekterne og siger, at stort set intet er forandret i branchen siden Anden Verdenskrig. Av. Måske skal man bruge mere tid på egentlig innovation og mindre på greenwashing og bla bla bla om bæredygtighed?

Bevaring er bedst

Ikke mindst når det gælder enfamilieshuse. Renover dit (sommer)hus, riv det ikke ned. Din lokale håndværker vil (selvfølgelig) anbefale, at du bygger et nyt hus, men lyt ikke – det er egeninteressen, der taler. Det samme gælder etagebyggerier.

Genbrug af byggematerialer

© Nacasa and Partners Inc

Artikel fra ArchDaily med mange eksempler på byggeri med genbrugsmaterialer. Nogle af dem er helt ligetil – genbrug af mursten, andre mere end en anelse søgte. Jeg kan særligt godt lide en bar i Japan, hvor man har genbrugt vinduer fra forladte huse i landsbyen som et råb om hjælp, fordi byen er ved at blive affolket (Japan har et kæmpe problem med en aldrende befolkning og meget få unge til at tage over).

Design

Nanna Ditzel

Folkene på arkitektur- og designmagasinet Dezeen har fået øje på designeren Nanna Ditzel og i videoen er det repræsentanter fra møbelfirmaet Fredericia og tæppefirmaet Kvadrat, der bliver interviewet om, hvorfor de mener, at Nanna Ditzel er underkendt. I artiklen er der flere billeder af hendes møbler og tekstildesign, som vi jo godt kender!

Klima

En tredje vej for naturen?

Her er et interessant indlæg i den hidsige debat om naturnationalparker. Den er udtryk for “the middle ground”, og som flittige læsere af #serendipitet vil vide, så er jeg ret glad for den.

Ild

I onsdags (dagen før påske) bragte Information et longread oversat fra engelsk: “Verdens brande bilver stadig mere besynderlige”. Har du adgang til avisen, har den min varmeste anbefaling, når det gælder den type artikler, hvor man virkelig får noget at vide, man ikke vidste i forvejen.

Den handler om ildebrande før og nu. Vidste du fx, at der er færre ildebrande nu, end der har været tidligere? Men at de er mere udforudsigelige og langt farligere for klimaet. Eller at de mest dødelige brande er dem, vi ikke hører om (nemlig dem der finder sted i det globale syd).

Hvis du meget gerne vil læse den og ikke har adgang til Information, er her et link til den originale artikel i The Guardian. Og her til lydudgaven.

Don’t look up – live på TV i England

Det er så pinefuldt at se det her klip, at mine tæer ikke ville folde sig ud igen.

Her er den unge aktivist Mirandas refleksioner over oplevelsen. (Bare det at hun har læst opsummeringen af IPCC-rapporten, mens journalisterne tydeligvis ikke har!)

Samfund/politik

Krigsanalyse

Der findes simpelthen en hjemmeside, der hedder krigsvidenskab.dk, og på den kan man finde en med hans egne ord “gammel brigadegeneral og krigshistorikers” analyse af krigen mellem Rusland og Ukraine indtil nu. Det er meget interessant at læse en analyse, der kun ser på de militærtekniske aspekter af krigen og definitivt ikke er skrevet af en journalist!

Viden

Fremskridt i jagten på det kobolt-fri batteri

Videnskab.dk redegør for de forskellige alternativer, deres fordele og ulemper og hvor langt de forskellige teknologier er i udviklingen.

Om os

Aldring

Sjovt nok interesserer det mig meget… Her fortæller en aldringsforsker (han er 42 år og har forsket i aldring i 14 år… 😯) om de to tips, han selv benytter sig af (hvis man skal starte så tidligt, kan det måske allerede være lige meget for mig?). Artikel med links til mere viden på videnskab.dk. Det kosttilskud, han tager, nikotinamidribosid, ser i øvrigt ikke ud til at være noget, man sådan lige kan anskaffe sig hos Matas… Hvis nogle sku’ rende på ham, kan I så ikke lige spørger, hvor han køber det?

Vores hjemlige omgivelser betyder noget

Det handler ikke om, at vores hjem er pænt, når der kommer nogle på besøg, men om at vi indretter vores hjem, så VI synes, det er pænt, bekvemt og rart at være i. Dvs. at kunsten eller plakaterne eller dimserne eller hvad det måtte være, skal være ting, vi finder glæde ved at kigge på. 

Og så er rod altså ikke af det gode. Der er et langt stræk mellem et overfyldt, rodet hjem til ren minimalisme, hvor du kan finde dig selv. Og planter gør glad, det gør de altså! Man kan jo altid bare ha’ et par sukkulenter, som det næsten er umuligt at slå ihjel. Og så er der genbrug og upcycling. Udover den behagelige følelse af ikke at have bidraget til planetens undergang ved at have købt noget nyt, kan brugte ting også give andre glæder. 

Buzzfeed har talt med to indretnings- og adfærdsspecialister om, hvordan hjemmets indretning påvirker os. De fortæller os om en ny trend, der hedder biophilic design.

Share

Lange rejser i små både

Nationalmuseets vikingeudstilling

Jeg var altså ikke så begejstret… Som en af mine veninder sagde: Hvorfor behøver der være så mørkt? Og som jeg sagde til mig selv: Hvorfor kan vi ikke sidde stille og roligt og se den ellers glimrende film, der fortæller historien om et togt, men skal jages igennem fem rum? Og speakerstemmen på filmen? Bare nej.

Men der er også virkelig gode ting, fx nogle store “plancher”, hvor man kan kalde detaljer frem og få mere at vide. Og et kæmpestort liggende kort, hvor man kan se vikingernes rejser i tid og rum samtidig. Flot lavet. Og så er der jo museets samling af vikinge-dimser, der her præsenteres på en ny måde. Helt vildt imponerende samling, og det er dejligt, at man kan læse om hver enkelt genstand.

Ugens bøger

Når jeg ikke sover så godt, får jeg til gengæld hørt lydbøger. To er jeg blevet færdige med i ugens løb – de kunne ikke være mere forskellige!

Susanne Clarke er en engelsk forfatter, der blev superstjerne efter kun én bog: Jonathan Strange & Mr. Norrell. Det er en af de mest mærkværdige, men også dybt fascinerende bøger, jeg har læst. Det er en art historisk fantasy, hvis der er noget, der hedder det – jeg er ikke normalt Fantasy-læser (bortset fra salig Terry Pratchett). Hun ventede lige 16 år med at udgive sin næste bog, Piranesi. Bogens titel er navnet på hovedpersonen, som er opkaldt efter 1700-tals-arkitekten/kunstneren Piranesi, hvis raderinger netop har været udstillet på Statens Museum for Kunst (skrev om det i sidste uge). Den verden, bogens Piranesi lever i, ligner kunstneren Piranesis værker temmelig meget… Læs mere her.

Den anden bog er blevet temmelig hypet, Ottessa Moshfeghs My Year of Rest and Relaxation. Jeg var ikke udelt begejstret. Læs mere her.

Booker longlist

Bemærk, at en dansk bog (er det første gang?) er på listen!!!

Endnu en bogliste

15 bøger, du bør have læst, før du dør, hedder denne her. Det ku’ også godt være 15 andre, men hun har da nogle udmærkede bud, synes jeg. Jeg har læst de 11. Gone with the Wind har jeg ikke læst, men selvfølgelig set filmen, dah. Hvis jeg skal anbefale én, som mange danskere måske ikke har læst, så er det Bill Brysons A Short History of Nearly Everything. Den var en komplet åbenbaring for mig, da jeg læste den.

Legende kunst

Haegue Yang er en yngre sydkoreansk kunstner, der udstiller på SMK lige nu. Informations anmelder skrev, at man kunne forestille sig, at skulpturerne render rundt og leger, når lyset er slukket, og den sidste vagt er gået hjem. Min udstillings-kompagnon sagde præcis det samme – og han havde altså ikke læst Information. De har begge ret – det er kunst, der leger med kunstbegrebet, og som min udstillings-kompagnon spøgte, da vi gik ned ad trappen: 😝 Skal dét nu være kunst.

Hende der kom før Jackson Pollock

Janet Sobel: Milky Way, 1945.

BBC fortæller historien om den ukrainsk-fødte maler Janet Sobel, der inspirerede Pollock til hans dryp-malerier, men siden selv forsvandt ud af kunsthistorien. Billedet herover ejes af MoMA.

Responder

Selvom jeg ikke ser flow-tv, holder jeg alligevel altid øje med, hvad DR har at byde på af serier. Lige nu kan man se en virkelig god britisk serie i seks afsnit med den altid fremragende Martin Freeman. Det er dog ikke en serie, man skal se, hvis man har brug for opmuntring. Den kan godt ses som en engelsk pendant til Mare of Easttown, selvom der ikke er noget mordmysterie her.

Nyt fra folkene bag Serial

Jeg havde ikke opdaget det, men det havde Lea Korsgaard fra Zetland. Nu har jeg næsten ikke tid til andet end at høre den nye serie: The Trojan Horse Affair. Læs Leas anbefaling her.

Ukrainsk forhistorie

I sidste uge anbefalede jeg filmen Den Sorte Jord (Filmstriben) om Stalins “Holodomor” i Ukraine i 1920’ernes Sovjet. Det gør jeg stadig – virkelig en god film, men ikke for de sarte. Dokumentarfilmen Winter on fire blev også anbefalet af en Zetland-medarbejder (se linket ovenfor), og jeg så den samme aften. Den foregår i 2012-13, hvor ukrainerne sidste gang kæmpede for demokrati i deres land. Det gik minsandten heller ikke fredeligt for sig – det er modige og meget viljestærke mennesker!

Bæredygtigt og skalerbart byggeri

Et hus klemt inde mellem to andre i London – kun fire meter bredt. Læs, hvordan det skal gøres, hvis det skal være bæredygtigt – både at bygge og at bo i. Pænt er det også.

Samfund/miljø/politik

Sådan slutter krige

Hakon Mosbeck fra Zetland taler med kloge mennesker om, hvordan krige kan afsluttes. Hvad er den mest sandsynlige afslutning på den aktuelle krig?

Uden russisk gas

Zetlands klimaskribent har set nærmere på, hvordan vi vil klare os uden Putins gas og olie. Det kommer til at gøre ondt, men det kan godt lade sig gøre.

CNN ser på dansk flygtningepolitik

Sammenligning mellem syrerne og ukrainerne, der begge får deres lande ødelagt af Putins bomber. CNN synes, det er svært at se den store forskel

At være et barn på flugt

Oxytocin

Jeg har tidligere anbefalet alle med adgang til Disney+ at se den korte serie Dopesick om medicinalfirmaet Purdue Pharma, der aggressivt markedsførte Oxytocin, som om det ikke var voldsomt afhængighedsskabende og skabte den helt vanvittige bølge af stofafhængighed i USA, som de fleste vist har hørt om. Her kan du læse om de individuelle familier, der sagsøger Sackler-familien. Det er meget rørende, hvor man dog forstår deres vrede og afmagt!

Viden

Lang covid

I sidste uge linkede jeg til en temmelig tung artikel i New York Times, som gennemgik to nye studier om langtidsvirkninger af Covid. Nu har Videnskab.dk set nærmere på et af dem. Og jo, man kan se eftervirkninger af Covid på hjernescanninger, ikke mindst i området associeret med lugtesansen.

Kloge fugle snød forskerne

Nogle skadelignende fugle i Australien hjalp hinanden af med en sporingsenhed, som forskere havde udstyret dem med. Forskerne lærte dermed noget nyt om disse fugle – bare ikke det, det havde været planen at lære! Videnskab har oversat artiklen fra The Conversation.

Medier

Den der høje-hæle-kampagne

Jeg er fuldstændig enig med Timme Bisgaard Munk og Anita Zhao fra K-forum, når de skyder med skarpt efter de “modige” mænd, der tog høje hæle på for at fremme ligestillingen. Som de skriver, der er laaaaangt til ligestillingen i deres egne bestyrelser. Podimo er decideret helt til grin med 0 kvinder i en branche, der har et KÆMPE kvindeligt publikum. Og jeg kom decideret til at grine over, at de fire skulle være “macho-ikoner” – seriøst, Brian Mikkelsen??? 

Ud over hvad der ellers er galt med kampagnen, så bekommer det mig faktisk ikke særlig godt, at kvinder skal associeres én-til-én med høje hæle. Hvorfor?

Om os

107 år gammelt skibsvrag fundet i Arktis

Minsandten om Shackletons gode skib Endurance ikke er fundet dybt nede på havets meget kolde bund. Tjek de fantastiske billeder fra BBC.

Pjat

@headacheofsmurf

– er en ny (for mig) Twitterkonto med godt indhold. Batman-videoen herover var fra hen. Denne, der blot udstiller en stakkels mand, der glemte at bruge indersiden af hovedet, er det også.

Nuhr

Share

Rigmandsidentitetspolitik

Det er, når millionærer/milliardærer m/k helt seriøst føler sig som en forfulgt minoritet. Der er nogle citater i den her artikel, som er så langt ude, at man næsten ikke kan tro det.

Og apropos de rige. Artiklen her fortæller om Rich Asshole Syndrome. Konklusionen på flere undersøgelser er, at det ikke er røvhuller, der bliver rige, men at man (kan) blive et røvhul af at blive rig. Jeg har selv mødt en del eksempler på, at rige mennesker føler, at de er noget særligt og har særlige rettigheder – kun fordi de er rige. Men har da heldigvis også mødt eksempler på det modsatte.

Samfund/miljø/politik

Et par velfortjente flade til David Trads

David Trads har skrevet en snæversynet kommentar om Greta Thunberg. En mor til et førskolebarn svarer veloplagt igen. Verbale øretæver er de bedste! Tak til Helle Høstrup for at pege på den.

Björn Ulvaeus

Den gamle Abba-kæmpe har også noget at sige til alle dem, der skælder ud på Greta Thunberg. Hun er vor tids Pippi, siger han.

Skotland giver den gas

Eller altså, det gør de netop ikke, for de har netop vedtaget verdens skrappeste klimalov. Endelig nogle politikere, der rent faktisk GØR noget! Det skal du selvfølgelig læse om i The Scotsman.

Modvægt til 3F i lufthavnen

Der er eksempler nok på, at fagforeninger og deres repræsentanter opfører sig forfærdeligt eller har mål, der er ude af trit med en moderne virkelighed. Men der er også eksempler på, at arbejdstagere ikke kommer nogen som helst vegne uden fagforeningen: Efter #metoo og Strauss-Kahn sagen har flere fagforeninger, der organiserer hotelpersonale, krævet, at hotellerne indkøber panikknapper, som kan bæres i bæltet eller haves i lommen, til personalet. Overgreb er udbredt på hoteller verden over, og flere store kæder har nu indkøbt knapperne. Men kun efter pres. En stuepige udtaler: jeg vil hellere have sådan en knap end lønforhøjelse.

Kraftig stigning i antallet af civile ofre

Uden at vi hører særligt meget om det, er antallet af civile dræbte i USA’s mange krige og krigszoner røget op gennem taget under Trump. Artiklen dokumenterer både drabene og de mange gange Trump selv har sagt, at han ikke har noget problem med det. Via Bongorama.

Omprioriteringsbidraget skulle jo fjernes

Men Zenia Stampe har gravet i Regeringens tal. Det er ikke kønt, hvad hun dokumenterer. Ja, faktisk er det løgn, hvad de påstår. (linket er til Facebook).

Taxonomi

Zetland har en historie om, hvordan biologer har fået øjnene op for, at vi ikke føler trang til at passe på det, vi ikke har ord for. Så nu iler de med at give dyr og planter navne, som vi kan forholde os til.

Viden

Mælk – to drik or not to drik

Jeg bruger kun en lillebitte sjat i kaffen og ellers drikker jeg ikke mælk. Jeg bruger kun lidt mælkeprodukter til madlavning, men til gengæld er jeg vild med smør og ost. Det hele spiser og drikker jeg på basis af, om jeg kan lide det eller ej – og sekundært med øje på antallet af kalorier. Nu, hvor jeg tillige har fået forståelsen for, at mejeriprodukter også har en meget betydelig negativ indvirkning på klimaet, er jeg glad for, at mit indtag er så relativt beskedent.

Men det har ikke noget med mit helbred at gøre.

Hvorfor drikker så mange sodavand hver dag?

Sodavand er noget skidt, hvis du skulle være i tvivl. Stort (korrelations)studie viser to års tidligere død for dem, der drikker meget sodavand – uanset om det er sukret eller light. Læs i artiklen, hvad det betyder, at det er et korrelationsstudie.

HOldninger til sexchikane på arbejdspladsen

Fra Harvard Business Review kommer en undersøgelse af mænds og kvinders holdning til sexchikane på arbejdspladsen. Det positive først: mænd og kvinder er ret enige om, hvad der er sexchikane, og hvad der ikke er. Dvs. at myten om ufølsomme mænd og oversensitive kvinder er – en myte. Det negative er, at #metoo har fået de kedelige følgevirkninger, at mange mænd ikke længere vil ansætte smukke kvinder, at de ikke vil ansætte kvinder i jobs, hvor de fx skal rejse sammen, og at de undgår at invitere kvindelige kolleger med, når teamet går på bar. Fundet i nyhedsbrevet #notallmails.

Teknologi

Overvågningskapitalisme

Er det en ting? Dorte Toft refererer et interview med Ex-Harvard-professor Shoshana Zuboff, forfatter til bogen Overvågningskapitalismens Tidsalder. Måske overdriver professoren, skriver Dorte, men altså, vi skal sgu være bange!

Nu vi er ved overvågning

Zetland brillerede i denne uge med at have den klart bedste gennemgang af sagen om teledata.

Franske ansigter

I Frankrig nøjes de ikke med at scanne ansigter på stadion eller i lufthavnen. Næh, de har planer om at rulle ansigtsgenkendelsessoftware ud over hele landet – ikke engang næste år, nej, næste måned. Artikel fra Bloomberg.

Big data

Fra World Economic Forum kommer et studie om de indbyggede problemer, som big data har med køn.

Kunst og kultur

En genert japaner bydes velkommen

Mage til skønt stunt og en fantastisk reklame for Bigbandet. Jeg blev helt blød og glad af at se det.

Rumlig kunst i Næstved

Var jeg ikke blevet inviteret, skal jeg indrømme, at jeg aldrig ville have opdaget denne udstilling. Men hvor er jeg glad for, at jeg nu fik øjnene op for denne fine kunstner. Trine Boesen hedder hun, og hun har en stor særudstilling i Rønnebæksholm Kunsthal. Hendes malerier og installationer kredser om det nære og det fjerne – vi ser kendte objekter sejle rundt i rummet som planeter eller kometer – eller netop objekter. For hvert værk jeg så, kunne jeg bedre lide kunstneren.

Jeg ved godt, man ikke må “stjæle” kunstneres værker på nettet, men jeg håber, at Trine Boesen vil tilgive mig. Jeg vil gerne vise mine læsere, hvad jeg taler om.
Share

Carsten Jensen: Den første sten

DenFørsteSten

Det her er uden tvivl det bedste, Carsten Jensen har skrevet. Altså, jeg har jo ikke læst ALT, hvad han har skrevet, men nok til, at jeg friskt tør påstå det. Jeg var ikke overdrevent vild med hans forrige skønlitterære værk, Vi, De Druknede, som jeg fandt en anelse langtrukken, men denne er, på trods af sin murstensstørrelse (624 s), ikke det mindste langtrukken. Jeg læste den som e-bog, så tænkte ikke så meget over størrelsen, før jeg stod med den i hånden hos boghandleren, fordi jeg købte den som gave til en ven efter at have læst den færdig.

Krigen i Afghanistan kan der faktisk ikke skrives nok om. Da slet ikke efter, at vores begavede regering har aflyst undersøgelseskommissionen, som ikke bare kritiske forfattere, men også soldater fra alle rangklasser ellers efterlyser. Og Jensen skriver her, som havde han djævlen i hælene – hvilket han på sin vis selv føler, at han har, fordi det er så sindssygt vigtigt at få fortalt, hvordan moderne krigsførelse egentlig foregår.

Det, der gør denne bog til et slag midt mellem øjnene på Jensens mange kritikere, er, at han er 100% solidarisk med de soldater, han beskriver. Også dem, der gør dumme ting. Som krigsmodstander hører man ofte, at man “forråder” de danske soldater, når man kritiserer krigsførelsen. Men nu er det jo sådan, at soldaterne derude i ørkenen, enten gør, hvad de har fået besked på, eller det, som de opfatter som underforstået. Begge dele fører helt til toppen, i dette tilfælde til det danske Folketing, der har sendt dem i krig i fjerne lande.

Tilbage til bogen: Den er velskrevet, veldokumenteret og med en spændingskurve, der tager pusten fra de fleste kriminalromaner. Altså, en roman om vores krigsførelse i Afghanistan, der er åndeløst spændende!

Det er ikke en hemmelighed, at jeg ikke kan tåle Weekend-Avisens litteratur-anmelder Lars Bukdahl. Og nu mindre end nogensinde. Det er da okay, hvis man ikke kan lide Jensens bog, men Bukdahl kalder den fx for “kunstnerisk armodig”, forævlet og konservativ. Og, dette er et citat: “Jensen skriver som en brækket arm”. Enhver som nogensinde har læst et essay eller et andet avisindlæg af Jensen ved jo, at det ikke er sandt. Jeg har da læst romaner, der var mere elegante i deres sprogbrug, men kun sjældent på dansk. Og skal man skrive poetisk og elegant om død og ødelæggelse? Eller skal man skrive i et sprog, der passer til handlingen?

Noget tyder på, at Den Første Sten (en usædvanlig rammende titel på flere niveauer) kommer til at ligge under mange juletræer. Det er godt.

Share

All the Light We Cannot See

Doerr
Årets Pullitzer-vinder af Anthony Doerr er en virkelig god bog. Men den når ikke helt de fem stjerner. Jeg har lige kastet et blik ned over de seneste års vindere af Pullitzer-prisen, og et par af dem var jeg helt oppe og ringe over, fx The Goldfinch (sidste år), The Road (2007) og Middlesex (2003). Men jeg har lige læst Gilead, som jeg slet ikke blev venner med og nogen forærede mig Tinkers for nogle år siden – den fik jeg ikke engang læst færdig. Konklusionen må vist blive den om smag og behag…

Nå men, All the Light We Cannot See, foregår under 2. verdenskrig, og det er der jo uendeligt mange romaner, der gør. Denne gør det bedre end de fleste. Både fordi vi er med på begge sider af krigen, men også fordi vi får sådan et hjerteskærende indblik i, hvordan det var at være helt almindelige civile (børn) under en krig. Bogens ene hovedperson reflekterer over verden før og nu:

(…) pyramids of cabbages and carrots everywhere; bakers’ stalls overflowing with pastries, fish stacked like cordwood in the fishmongers’ booths, the runnels awash in silver scales, alabaster gulls swooping down to carry off entrails. Every corner she turned billowed with color: the greens of leeks, the deep purple glaze of eggplants.

Now her world has turned gray. Gray faces and gray quiet and a gray nervous terror hanging over the queue at the bakery (…).

Dette citat både for at skildre de lidelser civilbefolkningen i Centraleuropa gennemgik på mange fronter. Men også for at vise, hvordan Doerr behersker sproget.

Den ene hovedperson er blind, og Doerr er fænomenal til at få læseren til at mærke ind i marven, hvordan det egentlig er at være blind. Den anden er en slags vidunderbarn, der næsten intuitivt forstår, hvordan en radio virker. Det kunne han have fået meget ud af, hvis ikke – *krig*. Vores hjerter bløder for den her dreng!

Historierne, der fortælles, væves smukt ind i hinanden, og jeg blev ikke spor irritabel over graden af usandsynlighed. Jeg tror, at jeg ind imellem syntes, at Doerr simpelthen var lidt for dygtig, hvis læseren forstår, hvor jeg vil hen?

Alligevel vil jeg anbefale den varmt, måske især til folk der ikke læser sindssygt meget, for den er velskrevet, har et godt drive, opfordrer til empati med verdens krigsflygtninge og er samtidig ganske letlæst.

På dansk: Alt det lys vi ikke ser, oversat af Mich Vraa.

PS: Hev lige mit eksemplar af Tinkers ned fra reolen og så, at der på forsiden står: “Tinkers is truly remarkable” – Marilynne Robinson. Det forklarer måske, hvorfor jeg ikke kunne blive venner med nogen af dem?

Share

Tøjhusmuseet

2015-01-10 14.53.19-1

I lørdags var jeg på Tøjhusmuseet sammen med en flok Wikipedianere. Det var fotodokumentationsdag – en dag hvor nogle af museets mange genstande blev fotograferet, så de senere kan bruges til (forhåbentlig) lærde artikler i dansk Wikipedia. Jeg har været på mindre rundture og til arrangementer på Tøjhusmuseet flere gange, da det ligger ualmindeligt tæt på mit hjem. Jeg er ikke udpræget fascineret af gamle kanoner, men til gengæld optager krigshistorie mig i tiltagende grad, efterhånden som jeg får sat mig ind i historie i det hele taget.

Ved denne lejlighed var vi så heldige, at en museumsinspektør, hvis navn jeg desværre ikke kan huske, viste os omkring i den nu nedtagne udstilling om 1864. Der er vist ikke meget, han ikke ved om den (og andre) krige, så vi gik meget klogere derfra end ved ankomsten. Skønt!

Hvis du aldrig har været på Tøjhusmuseet, bør du unde dig selv et besøg, uanset hvor lidt du er interesseret i krig og krigshistorie, for lokalerne alene er et besøg værd. De er så smukt og nænsomt istandsat og udgør den fineste ramme om alle de gamle ting. I grundplanet er der, udover en utrolig mængde kanoner, en udstilling om Afghanistan-krigen – udformet som en soldat måske har oplevet det. Man starter med at gå ind i en ung soldats værelse hjemme hos far og mor, lige inden han skal udsendes. Derefter “flyver” man med ham i transportflyet og ankommer til Camp Bastion. Osv. Det er virkelig godt lavet.

2015-01-10 14.11.502015-01-10 14.11.35

På overetagen er den permanente udstilling “Danmarks Krige”. Af indlysende årsager er den ret omfattende, vi har virkelig været en krigerisk nation! Jeg forestiller mig, at jeg jævnligt vil gå hen på museet på sådan nogle regnfulde søndage, som der er så mange af her i vintertiden og gennemgå Danmarks krigshistorie lige så stille og roligt. Der er jo gratis adgang, så man behøver ikke tilbringe så lang tid derinde ad gangen.

Også med børn er der masser at se på og tale om – jeg overhørte mange sjove samtaler mellem børn og forældre, mens jeg var derinde.

"Var den sabel så til damer?" "Næh, det var bare tidens mode!"
“Var den sabel så til damer?” “Næh, det var bare tidens mode!”

 

Share