Spring til indhold

Mobning – 4

Mange voksne er desværre ikke gode forbilleder for deres børn. Når jeg læser hadefulde kommentarer på nettet, tænker jeg ofte på kommentatorernes børn. Sidder forældrene mon ved spisebordet og praler med, at de “har givet den skiderik tørt på”, når de har skrevet noget virkelig ubehageligt på en politikers Facebook-væg eller i et kommentarspor til en avisartikel? Den person, der har skrevet “snotdumme, totalt blanke nationaløkonomiske ignorant og stupide proletar” på Signe Wennebergs (journalist, kommunikationsrådgiver, politiker og kendt feminist) Facebook-profil synes måske selv, at han/hun bidrager positivt til samfundsdebatten. Men personen lærer i hvert fald ikke sine børn god omgangstone! Og til de, der ikke færdes i nettets kommentarspor, vil jeg da lige nævne, at ovenstående kommentar hører til blandt de allermest civiliserede…

 

Det kan du gøre allerede nu:

Når I ser film med børnene, hvor nogen bliver mobbet, så husk at benyt lejligheden til at tale med dem om det. Uanset om der er en konkret lejlighed eller ej.

Ser I et eksempel på mobning (det kan godt være voksenmobning) på jeres egen Facebookvæg eller et andet sted, så vis det til børnene og tal det igennem. Fortrinsvis uden formaninger.

Det man ofte taler om, mister sin farlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Share