Hvad er egentlig forskellen på traditionalister (konservative) og modernister? Det har David Brooks fra The Atlantic undersøgt i dette essay (gavelink). Som han skriver, forsøger han oprigtigt at forstå tankegangen bag et traditionalistisk (nationalistisk og konservativt) livssyn, og han går langt tilbage og besøger konservative tænkere. Noget af det lidt kuriøse, han finder ud af undervejs, er, at den fortid, traditionalisterne ønsker sig tilbage til, ikke er den samme, alt efter hvem man spørger.
Til sidst i essayet filosoferer han over, hvad det er ved det traditionalistiske livssyn, der er så appellerende, og det er (selvføligelig) følelsen af at høre til – i familien, lokalsamfundet, landet.
Hans konklusion er, at det ene virkelig ikke udelukker det andet, og han beskriver alle de samfund, som traditionalister længes tilbage til og viser, hvordan der altid har været udbrydere fra alle samfund, der har rykket verden videre. Han begræder, at den hyperindividualiserede kultur vi har udviklet i Vesten, har ført til et lavere vidensniveau i befolkningen, et ringere kendskab til egen (kultur)historie og plads i verden.
Faktisk opfordrer han til det, vores statsminister kalder “åndelig oprustning” (dog tager han ikke sådan et udtryk i sin mund!), men altså, at vi begynder at forstå, at Google og Claude ikke har svaret på alting. Ja, det er et longread, men som næsten altid hos The Atlantic, og ikke mindst hos Brooks, er det særdeles læseværdigt.
Bøger
*** Joan Didion: The Year of Magical Thinking
Skuffede mig.
**** Niels Krause-Kjær: Ude for Uden
Overraskede mig positivt.
***** Dag Johan Haugerud: Sjælesorg
Så skøn som hans film.
** Thomas Schlesser: Monas øjne
Uf. Don’t go there.
Klik på links for at læse, hvorfor jeg synes det, jeg synes.
Film og tv-serier
Father Mother Sister Brother
Uhada, et håndfuld af vores allerbedste skuespillere optræder i tre af hinanden uafhængige kammerspil. Det er fremragende – men det er jo også Jim Jarmusch.
En kage til præsidenten
En ret lavmælt irakisk film, der foregår under den første Irak-krig. Graden af personkult omkring Saddam er helt overvældende. Jeg tror, Trump føler sig meget inspireret af ham – hvis han da ved, hvem det er…
The Pitt (HBO Max)
Jeg er SÅ vild med den serie og et af ugens skærm-højdepunkter er for en tid slut, da jeg så sæsonafslutningen på sæson to i går aftes. Persongalleriet er ret fantastisk, og der spilles godt i alle roller, også i små biroller. Det har også betydning for mig, at adskillige mennesker med direkte kendskab til den medicinske profession siger, at serien er yderst troværdig.
Dr. Robbie og Nurse Dana måtte gerne arbejde på den akutmodtagelse, jeg håber aldrig at få behov for. Nu glæder jeg mig bare til sæson 3.
Den danske kvinde
Ny serie på DR. Ha, den er sjov uden at miste bid. Og Trine Dyrholm overgår sig selv. Igen.
Podcasts
Jeg kan godt lidt Parnasset (DR P1), hvor tre fremtrædende kulturpersoner hver uge debatterer et aktuelt emne, helt uden at udskamme nogen.
Og jeg hører Prompt (DR P1), der gør mig klogere på AI.
Så er der Guld og grønne skove (DR P1) med Lars Trier Mogensen, der gør mig klogere på grøn økonomi. Ofte hører jeg også Brinkmanns briks (DR P1).
Fra tid til anden hører jeg The Ezra Klein show fra NYT, The Rest is History, The History of Literature. Jeg er lige begyndt at lytte til en ny serie fra Pushkin og BBC, Big Lives. Og i denne uge blev jeg gjort opmærksom på en specifik episode fra podcastserien The Diary of a CEO, som jeg ikke kendte, men som er et interview med nobelprisvinderen Geoffrey Hinton om AI og bevidsthed. Det er godt!
Kunst, design, arkitektur, historie
Marina Abramović
Jeg kan ikke opfordre nok til at gå under jorden i Cisternerne og se Abramović’ seneste værk, Seven Deaths. Du kan nå det helt til den 30. november. Man behøver ikke ku’ li’ opera. Personligt var jeg dog ærgerlig over, at jeg ikke lige havde fundet tid til at tjekke arierne ud i forvejen, for der var et par operaer, som jeg aldrig har set og ikke rigtigt kender handlingen i. Operaerne er: La traviata, Tosca, Madam Butterfly, Carmen, Otello, Lucia di Lamermoor og Norma. De sidste to kendte jeg ikke rigtigt.
Er det kunst?
Altid et godt spørgsmål, som det er klogt at tænke lidt længere over end til automatsvaret. Her har en kunstner/designer fremstillet en stadigt voksende mængde små bygninger i papir, inspireret af en nu afdød japansk maler og tøjdesigner. De er så fine.
Politik og samfund Verden
Spilteori brugt på Iran-Israel-USA-krigen
Det her er simpelthen noget af det klogeste og mest foruroligende, jeg har læst om krigen. Her bliver vi fx kloge på, hvorfor det er vigtigt, at Iran er et af de få lande med en Shia-majoritet (der leder landet), hvorfor det at ramme et afsaltningsanlæg i fx Dubai med en drone har enorm betydning, og hvorfor Iran er i særklasse klar til assymetrisk krig. Der var dog flere på Mastodon, der synes, han overdramatiserer. Altså, det må vi sgu da håbe!
Gør som jeg: Følg Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov på LinkedIn og/eller The Minority Report på Substack.
Jeg måtte lige genopfriske the basics om spilteori. Har du samme behov, så klik her.
Palestine Action
På trods af, at den britiske højesteret har kendt den britiske regerings terror-stempel på Palestine Action for ulovligt, så fortsætter politiet med at arrestere demonstranter i stort tal. De bliver arresteret ALENE fordi de bærer et skilt, hvorpå der står “I support Palestine Action”. Man kan jo næsten ikke tro, at det sker i et vestligt demokrati (der ikke er USA), men det gør det. Og de fleste danske medier interesserer sig overhovedet ikke for det. Her i The Guardian om de 500 der blev arresteret i seneste omgang. Og hvis du ikke rigtigt har hørt om det, kan jeg fortælle, at Palestine Action er aktivister, der har øvet HÆRVÆRK på fx. nogle militærfly. Ingen mennesker er på noget tidspunkt kommet til skade. Og det er altså dette hærværk, den britiske regering kalder terror.
Sortlistet af USA
FN-rapportøren for Palæstina, Francesca Albanese, er blevet blacklistet af USA’s regering. De har beslaglagt hendes lejlighed i USA og gjort hendes kreditkort ugyldige. Og du gætter sikkert hvorfor? Hun har haft den frækhed at kalde folkemordet for et folkemord. Artikel i The Guardian.
Tumpen Hegseth
USA’s krigsminister Hegseth har fyret en lang række officerer i den amerikanske hær og stoppet forfremmelsen af flere andre. Flest sorte og kvinder, selvfølgelig, men senest også nogle topofficerer, der muligvis har udtrykt bekymring over Iran-krigen uden dog at sige det offentligt. Det er tilsyneladende heller ikke noget, danske medier synes er særligt opsigtsvækkende. Gavelink til The Atlantic.
Politik og samfund Danmark
Er der en læsekrise blandt børn og unge?
Som sædvanlig, når forskere graver sig ned i noget, er resultatet gråt i gråt. Ja, måske er de unge blevet dårligere til at læse. Og måske er de heller ikke særlig vilde med det. Men måske over/undertolker vi de undersøgelser, der peger på det ene eller det andet.
Jeg oplever, at en stor del af min familie og omgangskreds læser ret lidt eller slet ikke. Men at det ikke er aldersbestemt, snarere kønsbestemt. Du gætter selv, hvilket køn der læser mindst. Artiklen er at finde i Videnskab.dk.
Ingen sikkerhedsgodkendelse
Altså, hvis fyren her har noget skummelt for, som mange film og tv-serier jo har lært os, at tjetjenere næsten altid har, ville han så anlægge sag og stå frem i medierne? Læs i Information (gavelink) om den juraststuderende, der ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt til arbejde i lufthavnen og ikke må få at vide hvorfor.
Klima/miljø
Havets trepart?
I denne kronik (gavelink), skrevet af en landskabsarkitekt med særlig viden om havet, fik jeg ganske meget at vide, som jeg ikke vidste i forvejen. Der er simpelthen masser af klimagevinster og selvforsyningsgevinster ved bl.a. at stoppe bundtrawl, der ikke bare rydder havet for fisk, men også roder op i havbunden, så mulighederne, for at nye fiske- og skaldyrsbestande kan opstå, mindskes.
Viden
Hvorfor får flere og flere allergi?
Det ved vi ikke nok om endnu, men forskerne ved, at er man opvokset på landet, er der en betydeligt lavere risiko for at få allergi, så teorien, om at forurening nok spiller en rolle, får mere og mere kød på.
Artiklen her i Videnskab.dk opsummerer, hvad man ved, hvilke hypoteser man har, og hvad man stadig er i gang med at undersøge.
Pres ikke lægen
– for at få penicillin. Pres hellere for at blive testet for, om din sygdom er bakteriel eller skyldes en virus. Vi – og samfundet – har ikke godt af al den penicillin. For én gangs skyld nævner vi ikke svin med, øhm, mere end ét ord. Igen fra Videnskab.dk.
Børn kommer tidligere i puberteten
Det forskes der ihærdigt i – heldigvis. Der er selvfølgelig genetiske årsager, men også en lang række andre, som fx overvægt i barndommen og mors rygning. Og det gælder vel at mærke både drenge og piger. Igen igen fra Videnskab.dk.
Hvorfor er flamingoer pink?
Du ved måske allerede, at det er fordi, de spiser nogle lyserøde rejer. Men forklaringen er langt mere kompleks. Den får du her fra The Marginalien, der som altid kan forklare den slags ting elegant og poetisk.
Digitalt
Algospeak
Du har sikkert, i engelsksprogede opslag her og der, set en vandmelon brugt i stedet for at nævne Pal3stine eller diverse indflettede tal i “hotte” ord, så de sociale mediers søgealgoritmer efter “farlige ord” ikke kan genkende dem. Der er sproglige udfordringer med dem. Læs hos European Correspondent.
Forstå, hvad de egentlig siger på LinkedIn
Hvis du ikke gider spille mere bullshitbingo på LinkedIn, kan du bruge denne “oversætter” til at forklare, hvad der egentlig står i et opslag. Udmærket tidsfordriv. Artikel i Gizmodo.
Når AI-agenter har agens
– sker der ting og sager. Line Sand fra Zetland har skrevet en virkelig god historie (gavelink) om det. Hvis du stadig er i tvivl om, hvad en AI-agent er for noget (det er ikke det samme, som når du bruger fx ChatGPT), så lyt eller læs med og bliv klogere. Line taler ikke ned til os, hun deler sin undren.
Alternativ til X
Jeg har i nogle år nu været på Mastodon, der er et glimrende alternativ til X, som jeg forlod for flere år siden. Men Mastodon har haft den ulempe, at det er lidt bøvlet at forstå og komme i gang med. Jeg forstår ikke rigtigt selv, hvordan det fungerer, men lever med det, for det er en dejlig platform at være på, hvor ingen algoritmer fortæller, hvem du skal følge eller prioriterer andres poster. Alt det gør du selv. Nu har de opdateret platformen, så den skulle være lettere at bruge. Benyt lejligheden, og forlad X, hvis du stadig hænger ud chez Elon. Artikel hos Techcrunch.
Bliv bedre til at Google
Der er faktisk simple redskaber, der ikke har noget med AI at gøre, som kan gøre din google-søgning meget nemmere og bedre. Det sværeste er måske at finde det helt rigtige sted at gemme dette link! (Tak til Føljeton for linket).
Medier
AI-slop hos DMJX
Hvis man, som jeg, ind imellem undrer sig over manglen på kompetencer hos visse yngre journalister, der skriver/optræder i fremtrædende medier, så er det måske ikke så underligt, når deres uddannelsesinstitution ikke engang – for 100.000 kr. – kan finde ud af at udfærdige en rapport om studiets fremtid, der ikke er fyldt med AI-slop. At den er udarbejdet af en ekstern konsulent hjælper overhovedet ikke på sagen. De sku’ virkelig skamme sig! Artikel i Journalisten.
Bemærk, at jeg ikke opponerer mod brugen af AI, men mod at input fra AI’erne ikke er tjekket igennem.
Om os
Katten og musen, wild edition
Artikel fra Videnskab. dk, der viser de fotos, der vandt publikumspriserne ved dette års Wildlife Photographer of the Year konkurrence. Billeder, man bliver glad af at se på.
