– og en hel del andet. Det er langt, ca. 18 minutters læsetid, men du kan jo springe i det.
Kulturministeriets bogpanel har udgivet sin årsrapport. Er du interesseret i litteratur, har du sikkert allerede læst om indholdet. Fx den 8,5% stigning i bogkøb, hvilket jo er en ganske herlig nyhed.
Jeg undrer mig over problematiseringen af, at der er et fald i antal udgivelser af dansksproget faglitteratur, og at små forlag udgiver færre titler. Særligt, fordi der ikke rigtigt gås i dybden med, hvilke fagbøger der udgives færre af og hvilke bøger, de små forlag ikke udgiver (mere).
For hvad hvis der er tale om færre mere eller mindre ligegyldige bøger om håndarbejde, madlavning, sport og fysisk træning (mange nye bøger på området er sikkert gode, men langt fra alle). Og ikke færre vægtige bøger om samfundsemner og historie? Det ved jeg simpelthen ikke, men jeg synes, det er en vigtig distinktion. Hvis du ved det, så gør mig klogere i kommentarerne. I stedet for at udgive en masse bøger, kunne en større og længerevarende markedsføringsindsats fra forlagene på hver enkelt bog måske være vejen frem?
Endelig er lydbogsstreaming jo både i stigning og samtidig yderst problematisk, fordi forfatterne betales så elendigt for vores streaming. Jeg har ikke et begavet forslag til, hvordan problemet løses. Men det er der måske andre, der har?
Serendipitet forklaret
En lille service fra NPR til dig, der måske ikke lige kan huske, hvad serendipitet betyder.
Bøger
Anders Rydell: Jagten på de forsvundne biblioteker ***
Fagbog om en stor del af de biblioteker, der er “blevet forsvundet” over århundrederne med (lidt for) stort fokus på de jødiske biblioteker under WWII.
Karl-Ove Knausgaard: Det tredje rige ****
Næsten lige så god som Morgenstjernen.
Édouard Louis: En kvindes forvandling ****
Det er vist altid stærk kost, når Édouard beskriver sin barndoms land.
Tom Kristensen: Hærværk *****
En næsten 100 år gammel roman, der holder 100%. Vi læste den i bogklubben og var enige, selvom flere medlemmer simpelthen fandt den for deprimerende at læse i disse deprimerende tider.
Sigrid Adamsson: Skyerne ****
Adamsson skriver som en drøm, og hendes måde at fortælle denne triste, men alligevel opløftende historie, hæver sig højt over meget tilsvarende dansk litteratur.
Abdulrazak Gurnah: Tyveri ****
En fortælling fra hverdags-Tanzania i Gurnah karakteristiske nøgterne stil. Godt, han fik en nobelpris, så vi får læst noget afrikansk litteratur. Den forekommer at være glimrende oversat.
An Cortzen: Lille Ane siger farvel ***
Den var jeg desværre lidt skuffet over. Jeg havde endda ønsket mig den. Dels irriterede formen mig lidt, dels fandt jeg ikke kvinderne i bogen repræsentative nok for deres generation. Det er muligt, det heller ikke var meningen, men…
Halldor Laxness: Salka Valka *****
Man kunne sagtens tilbringe resten af livet med at læse fremragende litteratur fra tidligere århundreder. Det ville selvfølgelig været lidt ensporet, men jeg har ikke fortrudt, at jeg prioriterer at få læst ældre litteratur. Salka Valka (skrevet i 1930’erne) er et rent mirakel, hvor det lykkedes at blande bidende social kritik med vidunderligt sprog.
Satoshi Yagisawa: Mine dage i Morisaki boghandel ***
Den var jeg ret skuffet over. Formentlig fordi jeg forventede, at en bog, der foregår i en boghandel, automatisk ville være god. Jeg kan ikke regne ud, om det lidt uformående sprog skyldes forfatteren eller oversætteren eller en blanding.
Petra Rautiainen: Land af sne og aske ***
Skønt denne finske roman om landets svære tid under og efter Anden Verdenskrig har alle ingredienser til, at jeg skulle elske den, så blev jeg aldrig rigtig tændt.
Film og tv-serier
I’m still here
En ret rystende film om en af de mange bortførelser, som det brasilianske regime foretog i 1970’erne. Samtidig et fantastisk tidsbillede og portræt af en nation.
A Private Life
Det er jo herligt at høre Jodie Foster tale fransk, men filmen gjorde virkelig ikke noget for mig.
Se mod solen
Denne tyske film er blevet vildt hypet af medierne, men hverken jeg selv eller min filmbuff-veninde blev særlig grebet. Vi syntes begge, at filmens ret massive brug af symbolik var et nummer for tyk.
Rental Family
Denne japanske film med en amerikaner i hovedrollen (Brendan Fraser) var overraskende dejlig. Men nu er både jeg selv og med medbiografgænger stærkt begejstrede for japansk kultur, så filmen var lige noget for os.
Den Nye Bølge
En film om indspilningen af Jean-Luc Godards debut, Åndeløs. Den er yderst elegant, som det næsten kun er franskmænd, der kan gøre det. Godt jeg skrev “næsten”, for den er jo instrueret af Richard Linklater, der sidst jeg tjekkede, ikke er franskmand. Filmen er også ret sjov og ikke spor selvhøjtidelig. Det er tilgengæld filmens hovedperson, Godard. Min medgænger og jeg havde begge (gen)set Åndeløs på Filmstriben inden. Det kan anbefales.
Hind Rajabs stemme
Ikke overraskende er det en umådelig sørgelig film at se. Særligt selvfølgelig fordi den viser lige præcis, hvad der skete! Jeg undrer mig til stadighed over, hvordan vi i Europa accepterer, at dette sker. Jeg håber, filmen får en Oscar, så den bliver endnu mere eksponeret.
City on Fire
Serien, der ligger på Apple TV, er baseret på romanen af samme navn af Garth Risk Hallberg, som jeg var meget begejstret for. Serien er meget tro mod romanen, hvilket fungerer fint, og der spilles godt i alle roller.
Kunstnerkolonien på DR, 6. sæson
Jeg er lige så begejstret denne gang som alle de andre gange. Jeg er vild med at se, hvordan kunstnerne arbejder – ligegyldigt om jeg bryder mig om dem eller deres kunst eller ej. Jeg morer mig over, hvordan der ikke er nogen sammenhæng mellem, om jeg kan lide de personer, vi møder, og om jeg kan lide deres kunst.
Ane og kirkerne på DR
Ane Cortzen besøger tre af vores mest ikoniske kirkebyggerier og taler med kloge mennesker om dem. Behøver man virkelig interessere sig for arkitektur (eller være kristen) for at synes, det er spændende at høre om tankerne bag et kirkebyggeri?
Nordisk Design på DR
En serie produceret i et samarbejde mellem de fem nordiske public service tv-stationer. Godt, grundigt og kærligt fjernsyn. Vi starter i 1925 og slutter i 2025. Fem timer, hvor vi hører om det største og mest indflydelsesrige design i de fem lande hen over de hundrede år.
Nora Sand, krimiserie på DR
Jeg kan godt lide tv-krimier, men jeg måtte give op på denne. Som at se maling tørre.
Kunst, design, arkitektur, historie
Var det et æble, Eva spiste?
Næh, det var det nok ikke. Her er en dejligt nørdet og ikke alt for lang forklaring på, hvordan vi endte med det dér æble (der nok var en figen).
Danske arkitekter bygger til Sydneys fiskemarked
Jeg synes, 3XN er sluppet ualmindeligt godt fra dette. I hvert fald fra et æstetisk synspunkt.
Mit kæreste eje
i de tidlige 80’ere var en Sony Walkman. Jeg brugte den til at lytte demobånd på, men selvfølgelig også til at lytte til al den nye musik og til de mix-tapes, flinke folk lavede til mig. Selv havde jeg overhovedet ikke tålmodighed til det.
Her er en dejligt nørdet historiefortælling fra Substack om alle de forskellige Sony Walkman’er. Min var WM-F2.
Politik og samfund Danmark
Bosteder
Det er (naturligvis) med afsky, at vi har læst Informations og andre mediers oprulning af fup og svindel på private bosteder. Jeg synes egentlig, at det værste i alt dette er, at det først er, når det handler om penge, at det for alvor fører til handling fra statens side. Inden man begyndte at tage de mange henvendelser om mulig snyd alvorligt, havde der været masser af bekymringshenvendelser fra pårørende. De blev så ikke taget alvorligt nok til at føre til handling.
Jeg er ubegejstret over, at noget så centralt som pleje af samfundets mest sårbare overlades til private. Selvejende institutioner, ja, for der er ikke et profithensyn. Men det kan let bringe mindelser om USA, hvor private fængslers mission nr. 1 er at have flest muligt indsatte til den lavest mulige pris.
Information har en opsummerende artikel om status efter det nye lovindgreb.
Politikerlede
Dennis Nørmark skriver i Politiken om, hvorfor vi er blevet så dødeligt trætte af mange af vores politikere. Ikke overraskende dvæler han i længst tid ved Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Nørmark er en af de ret få borgerlige skribenter, hvis tekster jeg gider læse. Og jeg er langt hen ad vejen enig med ham i hans kritik her. Men jeg bemærker, at politikerne fra Venstre går helt fri af kritik. Mon ikke man kunne finde en enkelt eller to borgerligt tænkende, der måske nok synes, at Venstres dobbeltmoral i forhold til landbruget udløser en vis lede! Ærgerligt, Dennis!
(artiklen er muligvis bag paywall)
Et planlagt byggeboom
– giver overhovedet ikke mening, afslører rapport. Læs en god artikel fra Information om, hvorfor vi ikke skal bygge nyt, men i stedet omdanne det allerede byggede. Der er så mange forskellige aktører om bord her, at det forekommer vanvittigt, at byggebranchens mastodonter alligevel kan slippe af sted med at få tilladelse til mere nybyggeri. Det minder lidt om landbruget, faktisk.
Politik og samfund Verden
EU-sanktioner mod Israel
Jamen, de er da lagt på hylden, nu hvor der er “fred” og, som en kommentator tørt sagde, der “kun bliver dræbt ét barn om dagen”. Læs hos EU Observer.
Kan Nigel Farage stå distancen?
En artikel i The Guardian af den meget rutinerede kommentator Simon Jenkins giver os lidt håb for England. Lidt, sagde jeg. Han citerer Alexis de Tocqueville for følgende, der for syv sytten stadig er så sandt, som da han skrev det! “American politics defaults to the mob and British politics to the club.”
Du fik ret, George
Og det er George Orwell, jeg taler om. I et af Føljetons fremragende nyhedsbreve (det har jeg vist sagt før), læser jeg dette citat fra Wired: “Det er også blevet dokumenteret, hvordan politiet i USA har brugt såkaldte stingray-enheder eller IMSI-fangere, der udgiver sig for at være mobiltårne og narrer alle telefoner i et bestemt område til at oprette forbindelse til dem. Dette kan give politiet det individuelle mobilabonnentnummer for alle, der deltager i en demonstration på et givet tidspunkt, hvilket underminerer anonymiteten for hele folkemængden.”
Vores eget politi er jo glade abonnenter hos Peter Thiels Palantir, så hvem siger, at det samme ikke sker her?
Snup, der røg Symposion
Texas A&M University har strøget Platons Symposion fra pensum, fordi Platon i den fortæller om Aristofanes’ teori om menneskets oprindelse, der inkluderer noget med det dér meget farlige, I ved, homoseksualitet og tvekønnede (Aristofanes’ ord, ikke mit). Artikel i videnskab.dk.
Grønland
– er der allerede sagt så meget om, at min stemme overhovedet ikke savnes. Men her er et smukt og vedkommende essay fra et yderst velskrivende mennesker med et ben i hver lejr, så at sige: Iben Mondrup.
Og her er en video med en grønlandsk kvinde, der siger tingene rimelig lige ud.
Blomster
Jeg er næsten holdt op med at købe afskårne blomster, særligt i vinterhalvåret, efter at have læst om, hvordan dyrkningen foregår i bl.a. Rebecca Solnits bog Orwell’s Roses. Læs om det her i Information. Husk at spørge blomsterhandleren, hvor blomsterne kommer fra. Måske skal værtsgaven fremover hellere være danskproduceret chokolade, en luksus olivenolie eller en god flaske europæisk vin eller noget god dansk gin eller øl? Ved begravelser kan det være svært at slippe udenom, hvis man ikke vil fremstå fornæret. Men oftere og oftere bedes der i stedet om bidrag til en organisation, og det kan man jo så overveje.
Supermarked uden varer fra USA og Kina
Den gode hr. Josefsen fra Alma (tidligere Irma-direktør) fortæller i sit seneste nyhedsbrev, at Alma ikke fører varer fra USA og Kina. Ingen af delene er noget nyt – der har været andre grunde til det end geopolitik, fx. ultraforarbejdede fødevarer fra USA eller en mængde fødevareskandaler i Kina. Så ved vi det! Jeg tænker, at hvis vi københavnere ikke støtter Alma nu, så kommer der ikke flere og dermed ikke nogen i praktisk nærhed til fx. mig. Jeg ville handle der meget mere, hvis det lå bekvemt i forhold til mine “ruter”, men det gør det ikke. Så jeg skal altså gøre det til en udflugt. Det sker ikke så tit på denne tid af året!
Klima/miljø
Drikkevandet
I Information (og flere andre medier) har man kunnet læse en udtalelse fra L&F: Det vil være »helt vanvittigt at forbyde fødevareproduktion på flere hundrede tusind hektar god landbrugsjord, som analysen peger på«, mener Anders Panum Jensen, interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers direktør for grøn trepart.
Det vigtige ord her er fødevareproduktion. For det er ikke den, der først og fremmest forurener drikkevandet, det er produktion af mad til svin (der eksporteres).
Det udsagn er altså et godt eksempel på, hvordan landbruget snyder på vægten, når de udtaler sig.
Landbrug&Fødevarers nemesis, Henrik Vindfeldt, flipper helt ud over det i en af sine daglige videoer på Facebook. Denne er fra 13. januar.
Og som om der ikke var grunde nok til at stoppe landbrugets overdrevne brug af pesticider, er der så udkommet et nyt studie, der påviser, at pesticiderne også påvirker mikrobiomet i vores tarm negativt. Ikke nogen kæmpe overraskelse – men hvem ved, hvilke sygdomme de mon forårsager?
Når lommer (fugle altså) dør af blyforgiftning

– har det med de amerikanske jæger- og fiskerforeningers nære forhold til NRA (National Rifle Association) at gøre. Det kan man lære af denne interessante (lange) artikel om en enkelt forskers næsten-besættelse af, hvordan lommerne i USA først blev næsten udryddet, så kom tilbage (fordi DDT blev forbudt), og nu er i tilbagegang igen,fordi de spiser de blylod, lystfiskere bruger. Læs artiklen og forstå sammenhængen – grundlæggende handler det om, at republikanerne, der er nogenlunde lige så tæt forbundne med NRA, som Venstre herhjemme er med L&F, er imod al regulering, der smager bare den allermindste smule af miljø.
Viden
Rige mennesker er nogle røvhuller
I denne artikel fra The Conversation, oversat til dansk og viderebragt af Videnskab.dk, fortælles om en række studier, der viser, at visse negative personlighedstræk gå igen hos folk, der har ophobet en stor formue, og hos dem, der arbejder målrettet på at gøre det.
Og ja, jeg kommer dig i forkøbet: Der er undtagelser. Kæmpe surprise.
WHO om ensomhed
Her er en virkelig klog artikel, som bygger på et stort studie fra WHO. Hav tålmodighed med forfatteren, man skal læse et godt stykke ned, før der virkelig er gods at hente. Men så kommer guldkornene også i en lind strøm.
“This is […] where the neoliberal critique bites hardest. A politics that minimizes the state and privatizes risk does not merely change economic outcomes. It changes the structure of belonging. It turns social life into an informal insurance market, where your premium is social capital, and your coverage is never guaranteed.”
Artiklen fik jeg tilsendt af en veninde/serendipitetslæser. Du må også gerne sende mig noget, du falder over!
Årets influenza
Det er ikke bare anekdotisk, at flere har haft værre influenza i år end tidligere år. Forklaringen er både, at den virus, nogle af os er vaccineret imod, er dygtig til at mutere, og at der er dukket en anden type op også. Læs i Nature.
Jeg er vaccineret, men fik alligevel influenza. Det var dog ikke så slemt – det ser også ud til, at der er evidens for, at jeg ville have været meget mere syg (og længere), hvis jeg ikke havde været vaccineret.
Ulighed i sundhed
Meget af den stigende ulighed i levealder mellem den velhavende og den mindre-velhavende del af befolkningen handler om mad (og cigaretter og alkohol). Alt for mange mennesker spiser alt for dårlig mad, og de bliver forledt (af bl.a. influencere) til at tro, at det er dyrt at leve sundt. Fx at blåbær er en essentiel del af sund levevis. I dette langlæs fra The European Correspondent, kigger skribenten nærmere på de faktorer, der får mennesker til at “vælge” usund mad.
“Tag hue på, så du ikke bliver forkølet!”
Varianter af den sætning har vi alle hørt, eller måske sagt, et utal af gange. Men det er der ikke evidens for. I stedet handler det bl.a. om, hvordan det kolde vejr på forskellige måder nedsætter vores immunforsvar og gør os til lettere ofre for diverse vira, der svæver rundt i luften. Læs hos Videnskab.dk, hvad der er op og ned i denne tilbagevendende diskussion. Som der står i artiklen: “Kolde temperaturer forårsager ikke infektioner i sig selv. De former derimod de biologiske, miljømæssige og sociale betingelser, som giver luftvejsvirusserne gode vækstvilkår.”
Grapefrugt kan være farlig
Og det er faktisk ganske sandt. Så sandt, at det i Canada står på forskellige typer medicin, at det ikke bør tages sammen med grapefrugt. Who knew???
Artiklen her tager os igennem citrusfrugternes historie, og det er spændende i sig selv, og så slutter den af med, hvordan en videnskabsmand ved et tilfælde opdagede, at grapefrugt har en uheldig virkning, når den indtages sammen med visse typer medicin (som mange mennesker tager). Det er denne type artikler, der gør mig genforelsket i internettet!
Tag en pruttegåtur
Ifølge denne artikel, der baserer sig på flere studier, giver gåturen, man tager lige efter et måltid, flere helbredsfordele end andre gåture. Fra overskriften kan du måske tænke dig til én af dem.
Digitalt
Bliver vi en slags tankeløse robotter?
En lektor ved CBS gør sig tanker om, hvad der sker med os i et samfund, hvor resultater tæller mere end indsigt. Kunstig intelligens skubber voldsomt bag på den tendens – vi er nok mange, der enten selv har læst eller har hørt om den gymnasieelev, der praler med, hvor mange opgaver han har fået ChatGPT til at lave for sig, og hvor godt det gik. Det unge menneske har INGEN refleksion om, hvad han evt. er gået glip af.
Det fik den gode professor Svend Brinkmann til at flippe helt ud i et lidt usædvanligt afsnit af Brinkmanns Briks, som du kan finde i DR’s lytteapp.
Mig mig mig
Og her er et interview med mig fra Akademikerbladet, hvor jeg fortæller om at miste næsten hele mit indtægtsgrundlag til kunstig intelligens og om hvad dens indtog på diverse avisredaktioner m.m. betyder for kvaliteten af det, vi læser. Jeg postede det på LinkedIn og fik helt vildt meget respons og mange eksponeringer, så det har helt sikkert ramt en nerve.
Om os
Dumhed er hot?
Alexander Rich Henningsen (chefredaktør på Atlas magasin) spørger, hvorfor det ikke er en fordel at være et vidende menneske? Hvorfor må man ikke “slå andre mennesker i hovedet med sin viden”? Er det altid det, man gør (for nogle gør det helt sikkert!), eller bliver man bare beskyldt for at gøre det, fordi folk vælger at se det som arrogance i stedet for som en chance for at lære noget?
Fine ord om at blive ældre
Her er 10 gode tips til at tackle det at ældes. Rådene er fra bl.a. Ursula K. Le Guin, Bertrand Russell, Henry Miller, Simone de Beauvoir, Joan Didion, Nick Cave m.fl. Jeg tror, jeg holder mest af rådet fra Simone de Beauvoir.
Artiklen indledes med følgende vise ord fra Maria Popova, der skriver The Marginalian:
“A great paradox of being alive in this civilization is that we have come to dread and devalue the triumph of having lived, forgetting that to grow old is not a punishment but a privilege — that of having survived the loneliness of childhood, the brash insecurity of youth, the turmoil of middle age, in order to begin the continuous creative act of holding on while letting go.”
Mad
Skriggrøn pastasauce
Her er en yderst velsmagende, pærelet, sund og billig pastasauce. Den bliver fast på repertoiret hos mig mindst hver anden gang, der er broccoli i grøntsagskassen fra Aarstiderne.
Jeg vil i øvrigt gerne anbefale at få en grøntsagskasse frem for en af måltidskasserne. Jeg får sjovere mad med flere grøntsager på den måde. Jeg bliver også udfordret hver dag, for jeg SKAL jo have brugt hele indholdet, inden den næste kasse kommer. Jeg har New York Times Cooking (paywall) og Guardians fremragende Feast apps på min telefon, og så søger jeg bare på den eller de grøntsager, jeg skal have brugt. Jeg kigger også i kogebøger, særligt dem der har et godt register, hvor det er nemt at finde det, man søger. Det er ikke alle kogebøger, der har det (men Ottolenghis har). Jeg ekstemporerer selvfølgelig også, og ind imellem slår en ret helt fejl, fordi jeg over- eller undervurderer et eller andet, men i enhver fejl ligger der jo læring!
Med hensyn til Nouvelle Vague vil jeg sige at det også fungerer fint den anden vej – jeg mindes ikke at have set Åndeløs tidligere (eller i det hele taget noget af Godard – i modsætning til Truffaut, Chabrol, Melville og ikke mindst Rohmer, der alle dukker op i filmen), men Linklaters film fungerer fint på egen hånd – måske fordi man ubevidst tænker “hvordan skal der dog komme noget ud af hele det rod?” hele vejen, og når man så bagefter ser resultatet i form af Åndeløs, står mange ting klarere.