Plat litterær humor

Det er, hvad Blågården bibliotek præsterer på deres Instagram-konto, der er sprudlende sjov. Følg dem, hvis du elsker grim 90’erne hjemmesideæstetik, bøger eller bare plat, übernørdet humor med litterære overtoner. Hvis du ikke rigtigt kan se billedet ovenfor (I know, jeg har stadig ikke fået fikset det problem), så er det et af flere Jussi-memes fra Blågården.

Kunst og kultur

Mamma

Jeg var temmelig sikker på, at jeg ville være vild med Mamma Andersson at dømme efter de billeder, jeg har set i omtaler og anmeldelser. Og jeg blev ikke skuffet. Fantastisk maler! Jeg begriber ikke, hvordan der hele tiden kan dukke nye fantastiske kunstnere op, som jeg aldrig har hørt om, men som ikke desto mindre er meget berømte i kunstverdenen. Jeg bevæger mig helt klart i de forkerte cirkler. Tag på Louisiana og lad dig betage, og se samtidig den sjælsrystende udstilling med den sorte Magnum-fotograf Arthur Jafa.

Ursula Reuter-Christensen

Jeg blev vild med Ursula Reuter, da jeg så Kunstnerkolonien på Bornholm, som jeg skrev om i indlægget “Kunst i Danmark“. Hende havde jeg så heller aldrig hørt om. Jeg kunne lide hendes kantede personlighed, og jeg kunne lide det maleri, hun malede, mens de var på øen. Desværre var jeg mindre vild med det udvalg af hendes billeder, jeg så i dag på Den Frie Udstilling, hvor hun udstiller med en anden kunstner. Dog kunne jeg vældig godt lide det kæmpe lærred herunder.

Pagten

Jo, som vældigt mange andre, jeg kender, fik jeg set Pagten i løbet af ugen. Jeg er ikke Bille Augusts største fan, men det er en flot film. Alle har skrevet om skuespillerne, så det springer jeg over. Jeg var meget betaget af fotograferingen, som nogle steder er helt suveræn (scenen foran hans hus, hvor de besegler pagten, fx.), scenografien og kostumerne. Oh, wauw! Jeg er dog ikke sikker på, at jeg synes, det er en *storfilm*.

Ugens bog

Var langt bedre end ventet – en ret stor oplevelse, faktisk. Det var Eva Tinds Kvinden der samlede verden om Marie Hammer, der som den første beviste teorien om, at alle kontinenterne på et tidspunkt har været forbundet. Du kan læse lidt mere her på Goodreads.

Apropos bøger

Hvis du nu har abonnement på Information eller kender en der har – eller kommer forbi et bibliotek, så har avisen fået den glimrende idé at lade forfatteren Katrine Marie Guldager interviewe et udvalg af danske litteraturanmeldere. Det er faktisk ret interessant læsning, hvis man går op i den slags.

Samfund/miljø/politik

Er det Fox’ skyld?

Mother Jones (venstresnoet amerikansk online-medie) argumenterer her for, at accelerationen af den enorme polarisering af politik i Amerika falder sammen med, at Fox News startede. De argumenterer såmænd udmærket for sagen – men kan det virkelig være én tv-station? For så må man da sige, at Rupert Murdoch har fået bang for the buck!

At undslippe livet som kvinde

I Albanien har journalisten mødt nogle kvinder, der tidligt aflagde kyskhedsløfte for at kunne få lov til at slippe for at blive bortgiftet som teenagere. I stedet har de levet alene hele livet – som mænd! Virkelig spændende at det har været anerkendt i denne del af Albanien som en “udvej” for kvinder. Pga. moderniseringen af landet er traditionen dog ved at ebbe ud. Forhåbentlig til fordel for et bedre liv for ALLE kvinder.

Det var min veninde Anja, der sendte artiklen til mig, som du her får i oplåst version. Du må også godt sende mig artikler, hvis du falder over noget, der passer her i #serendipitet.

MacKenzie Scotts trillimillioner

Hvem/hvad giver hun dem egentlig til? Det har Bloomberg kigget nærmere på.

Viden

Masker virker

New York Times fortæller om et større studie, der ret overbevisende dokumenterer, at masker (selvfølgelig) virker. Ellers havde folk i Japan og Korea nok ikke brugt dem i årtier…

Jo, du skal lade dig vaccinere, selvom du har haft Covid

Videnskab.dk har talt med nogle forskere, der forklarer hvorfor.

Om os

Et tegn på at noget er “off”

En lille artikel, der peger på en lille ting, der siger noget stort om et andet menneske, nemlig: Hvordan behandler personen ekspedienter, tjenere, rengøringspersonale, etc.?

Jeg erindrer med pinlig klarhed episoder med et bestemt menneske i mit liv, der burde have sendt kraftige røgsignaler til mig om, at jeg ikke skulle involvere mig. Men som vi ved: bagklogskab er den allerklogeste klogskab…

Verdensudstillingen i Paris

En lille film fra verdensudstillingen i 1900 er sat ned i tempo og farvelagt. Jeg bliver svimmel ved tanken om, hvor meget tid og kræfter især kvinderne må have brugt på deres tøj og fremtræden dengang. Pyh!

Gin-kage

Rent alkoholmæssigt gik jeg i stå for flere årtier siden. Jeg ææælsker stadig G&T’s. Her er en opskrift på en G&T-skærekage! Den er skåret over samme læst som en anden favorit i familien, nemlig lemon drizzle kage. (husk, at når der står selfraising flour skal du bare tilføje en tsk. bagepulver eller halvanden i stedet).

Share

Den Frie – Moon Skin Lucid Walk

De seneste måneder har jeg læst en masse om Den Frie, dens spæde men dramatiske begyndelse, dens år på Rådhuspladsen og tumulterne omkring den nuværende bygning, skabt af en kunstner, der forstod at skabe drama omkring sig, J.F. Willumsen. Bygningen er fornylig (tiltrængt) renoveret og genåbnet med ny underetage, som jeg finder ganske vellykket uden dog at være prangende.
Den frie Udstillings bygning København

Af en eller anden grund er jeg aldrig kommet der særlig meget, ikke engang da jeg boede næsten ved siden af. Nu har jeg meldt mig ind, så nu skal jeg jo derhen, hver gang en ny udstilling åbner… Som med Fitness-medlemskaber er den slags medlemskaber ret fremmende for fremmødet – i hvert fald til man har fortrængt det…

Den nuværende udstilling Moon Skin Lucid Walk med tre forskellige men alligevel beslægtede kunstnere har fået gode anmeldelser flere steder, og vi syntes faktisk også, at det var en fin udstilling. Vi var så heldige at komme, netop som der var en omvisning – det var fint at få lidt baggrund med.

Den af de tre kunstnere med flest værker er Kirstine Roepstorff, hvis kollager jeg rigtig godt kunne lide. Hendes kæmpe messing-mobiler var flotte, men satte ikke noget i bevægelse hos mig. Jeg havde lyst til at vende blikket væk fra Evren Tekinoktays værker (jo, det er hende med den nu hedengangne undertøjsbutik i Silkegade), men kan skam godt se, hvor hun vil hen med sine kollager, der alle fokuserer på kønnet i dets mere ekstreme repræsentationer. Faktisk kunne jeg bedst lide en nyere samling neonrelieffer – fyldt med humor og charme.

Den sidste kunstner, meget ældre end de andre to (f. 1918 og stadig i live) og spansk, hedder Carol Rama. Selvom hun kun havde få værker med og flere af dem var små tegninger, så var de faktisk uafrystelige. De var også fokuseret på køn, men på en helt anden og meget radikal, men samtidig diskret måde.

I kælderen er der en videoinstallation af den amerikanske kunstner Susan Hiller. Ud over det sindssygt imponerende i 100 tv-apparater stablet oven på hinanden, så fandt vi ikke rigtigt de vises sten her. Måske fordi vi allerede havde fået kunst nok for én dag ovenpå?

Share