Sommerlæsning

Jo jo, alle medier har dem. Læselisterne. Og man bliver ganske forpustet, for det er jo umuligt at nå at læse alle de tilsyneladende fortræffelige bøger. Men altså, nogle læselister er bare bedre end andre! Det gælder fx Zetlands liste, og det er ikke bare fordi, de har medtaget et af mine egne forslag – nemlig bogen, der ligger øverst i stakken på billedet herover. Jeg er næsten færdig med at genlæse den, og igen kan jeg ikke få armene ned. Læs min anmeldelse på Goodreads og hop så enten på biblioteket eller ind på antikvariat.net, hvor der er adskillige eksemplarer til salg. Er du interesseret i krydsfeltet mellem historie og kultur, er den bog helt central. Og den er, som jeg og de to andre danske anmeldere i min cirkel skriver, sjov.

Tilbage til Zetlands liste: Når jeg er ret vild med den, skyldes det, at mange af “the usual suspects” ikke er med. Det er til gengæld en del ældre litteratur og en del bøger, der falder uden for mainstream.

Lidt mere mainstream er K-Forums læseliste, som består af forskellige kendissers tips til sommerlæsning.

Får jeg læst alle bøgerne på billedet herover? Helt sikkert ikke. Og undervejs kommer der måske udskiftning – fx med nogle af dem, som jeg er blevet nysgerrig på fra Zetlands liste.

Mine læsere gider næsten aldrig kommentere, hvilket jeg faktisk synes er ret trist. Øv! Men kan læselisten her ikke lokke jer ud af skabet? Jeg synes, I skal kommentere under indlægget i stedet for på Facebook eller Twitter, så alle kan læse med. Skriv bare én bog, som du synes, andre læsere af #serendipitet skal snuppe med på ferien. Så inkorporerer jeg jeres svar i næste nyhedsbrev.

Denne rekordlange indledning tjener også til at introducere, at jeg nu gør alvor af at bytte om på rækkefølgen af indholdet. Nu kommer kunst og kultur først, og så følger politik, miljø, internet, etc. nedenunder. Benhård prioritering!

Kunst og kultur

The Father

Jeg tror faktisk, at alle, der var i biografen denne aften, fældede en tåre. Der var i hvert fald betydelig snøften rundt om i hele salen. Jeg kunne sør’me heller ikke selv holde tårerne tilbage. Filmen beskriver demens på en helt ny måde – vi rykker nemlig ind i den dementes verden – og der er det ikke rart at være! Vi ved allerede godt, hvor frygteligt det er at være pårørende, men nu får vi så en smagsprøve på, hvad der sker hos den sygdomsramte. Se den – den giver en helt ny forståelse for denne forfærdelige folkesygdom, som vi kke har en kur for.

Der er dog håb. Denne neurolog mener, sammen med en del forskning, at vi selv kan gøre en hel del. Spise ordentligt, få noget motion – og det er motion både til kroppen og til hjernen. Kryds-og-tværs duer ikke. Hvad med at læse en bog, der ikke er en biografi af en dansk politiker eller sportsmand eller en krimi, men en bog der for alvor udfordrer vanetænkningen?

Filmstriben

Once again. Ikke alle har adgang til en masse streaming-tjenester og mange af os, der har, er måske blevet lidt serietrætte. Derfor minder jeg igen om den fantastiske gratis tjeneste fra bibliotekerne, Filmstriben.dk, hvor du hver måned kan se tre film gratis. Og det er gode film, der hele tiden skiftes ud. Både fiktion og dokumentar.

Kontroversiel kunstner

Det er kun et par år siden, jeg første gang stødte på Elisabeth Jerichau Baumann, men hun gjorde et kæmpe indtryk med sin OTT-stil og malemåde, der var milevidt fra andre danske kunstnere på det tidspunkt. Ny særudstilling på Aros. Billedet er downloadet helt lovligt fra SMK’s fantastiske samling af digitaliserede værker.

Berthe Morisot og impressionisme

I Føljetons nyhedsbrev Et hul i markedet, linker Oliver Stilling til denne helt fremragende web-dokumentar om den delvist glemte men fantastiske impressionist, Berthe Morisot. Der ekspanderes til hele den impressionistiske bevægelse og tiden i øvrigt. Temmelig nyskabende, faktisk – både Morisot og web-dokumentar-formatet brugt til kunsthistorie.

Golden Days i Romerriget

Årets Golden Days festival (til september) handler om Romerriget, og hvilken herlig ide at lade Knud Romer genoplive sin personlige udgave af Romerriget fire morgener på Café Europa, hvor han interviewer kloge folk. Jeg håber virkelig, jeg kan flette de sessions ind i mit arbejdsliv.

Sejl en arkitur rundt om København

DAC, Dansk Arkitektur Center, byder på guidede sejlture rundt i Københavns havn, hvor man hører om al den nye arkitektur, der er skudt op – og i øvrigt lidt af hvert. Det koster 150 kr., og det er hver eneste krone værd.

Hvorfor sidder musikerne i symfoniorkestret, som de gør?

Det har videnskab.dk talt med musikkyndige om og fundet svar på. Der er også nogle videoer med værker, der viser udviklingen. Dejligt at den slags spørgsmål også kan finde svar hos videnskab.dk.

Abramovic’ metode

Et eksempel på en kommerciel tjeneste, der udnytter “venteplads” til at give os noget, vi ikke har bedt om. Noget klogt, noget smukt, noget overraskende. Det er WeTransfer, der fortæller om Abramovic’ metode. Så spændende.

Ugens bog

Susanne Zima Feierskov: Med vinger og våben om unge piloter, der valgte at forlade Danmark og flyve jagerfly i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig. Anmeldt på Goodreads.

Ben Lerner: The Topeka School – en skuffelse. Læs på Goodreads.

Samfund/miljø/politik

The gig economy

Historien om en Uber/Lyft/DoorDash-chauffør, der selv i årevis troede på, at hvis han bare arbejdede hårdt nok, så ville gig-økonomien belønne ham. Han er meget ærligt om de relativt elendige beslutninger, han har truffet på forskellige stadier i sit liv, men både via hans egen og nogle af hans chauffør-kollegers historier, får vi et meget dækkende billede af denne nye form for arbejde og dets udvikling over de seneste 10 år. En af de tidligere chauffører siger, meget rammende: “If this is the future of work, we’re sincerely fucked.”

NRA

Den opløftende historie om, hvordan de efterladte fra et af USA’s mange skoleskyderier får narret en højtstående repræsentant fra NRA (National Rifle Association) til at holde en tale til hundredevis af tomme stole under påskud af, at det er en generalprøve. Det bliver filmet og smidt på nettet. Hver stol repræsenterede en studerende, der var blevet skudt og derfor ikke kom til at opleve afslutningen på sin uddannelse.

Mere USA-crazy

I Ohio arbejder lovgiverne på at gøre det ulovligt at filme politibetjente, der anholder nogen. Det er da også meget smartere, end at holde op med at tæske og skyde sorte mænd!

Soya-skurken

Okay, den er måske nok en aaaaanelse firkantet, men pointen får vi da banket ind. Dyrkning af soya til dyrefoder er bare ikke smart! Videoen er produceret af Greenpeace.

Bananer på vej mod udryddelse!!! 😱

Dette er uden tvivl ugens mest overraskende historie for mig. Jeg anede det ikke. Thomas Hebsgaard, Zetlands fortræffelige klimaskribent, har gravet sig ned i den foruroligende historie om, hvad det kan betyde for de afgrøder, som i effektiviseringens hellige navn næsten er blevet til monokulturer. Læs eller lyt!

Digitalt

Edward Snowden starter nyhedsbrev

Abonner her. At dømme efter første udgave er det værd at følge med i.

Medier

Det ville aaaaldrig ske i dag

En fantastisk historie om, hvordan Berlingske for 100 år siden opkøbte et helt oplag af en kritisk bog og brændte det. Efter tidligere at have fyret den journalist, der skrev den.

Om os

Computersmerter

Jeg har lidt af dem i mange år, og de er bare blevet værre og værre. Jeg har endelig fundet en fys, der har givet mig øvelser, der rent faktisk virker. Men jeg har da stadig smerter i skuldre, albuer, nakke og håndled på daglig basis, og hver dag bliver de værre, som dagen og ugen skrider frem. Hvis du er yngre end mig, kan du nå at gøre noget ved det. Læs fx her.

Ærte-paneer curry

God og billig mad. Paneer er sådan noget indisk ost, som fås i indvandrerbutikker. Jeg bruger dog halloumi, som fås næsten overalt.

Courgette fritters

Jeg ville nok være tyndere, hvis jeg ikke holdt så meget af stegte og friterede grøntsager. Men det gør jeg altså. Og courgette-fritters har været en favorit i mange år, særligt de år med køkkenhave… Denne opskrift er lidt ny med tilføjelsen af lime, så den må jeg prøve. Husk, at du ikke behøver gå på jagt efter selvhævende mel, men blot kan tilføje en smule bagepulver.

Pjat

Pingvinbabyer vs kat

Share

Kunst i Madrid

I mangel af fotos af genstandene er her et klip fra en Pinterest søgning på art deco.
Pga mangel på fotos fra Juan March er her et klip fra en Pinterest søgning på art deco.

Vi gik på museum tre gange i løbet af vores uge i Madrid. Det første var det mindste, Fundación Juan March i det meget fancy Salamanca nabolag. Vi tog derhen, fordi der var en udstilling om Art Deco i Paris 1910-1935. Jeg har en betydelig svaghed for art deco, nemlig, og så skulle resten af familien jo tvangsindlægges. Det tog de nu ret pænt, vil jeg lige skynde mig at sige.

Juan March er et m e g e t eksklusivt galleri, og udstillingen var da også fyldt med lækkerier lånt fra veletablerede institutioner fra nær og fjern, bl.a. Victoria & Albert. Der var kustoder i hvert rum og straks vi kom, blev en af dem dedikeret til at følge i hælene på den 13-årige. Selv på et tidspunkt, hvor det måtte være gået op for hende, at han ikke var den hærgende type, var hun aldrig mere end to skridt væk fra ham. Heller ikke når han fulgtes tæt med mig, mens jeg forklarede og fortalte (jo jo, han bliver ikke bare tvunget til at gå på gallerier og museer, han skal også lægge ører til moderens snak). Vores skygge lagde en vis dæmper på glæden ved den utroligt flotte udstilling, men vi gjorde vores bedste for at ignorere hende. Alle værker var bag glas bortset fra enkelte malerier, og fotografering (skønt de fleste ting da må være i public domain?) var strengt forbudt.

Opdelingen af udstillingen var interessant, da den både gik frem i tid og havde hvert lokale dedikeret til forskellige undertemaer, fx. Verdensudstillingen i Paris i 1925. Det sidste lokale pegede frem mod modernismen med bl.a. Le Corbusiers berømte lænestol.

Havde atmofæren i galleriet været mindre fisefornem, ville det have været en helt igennem storslået oplevelse.

Alexander Calder: Carmen, 1974.
Alexander Calder: Carmen, 1974. I Reina Sofias indre gårdhave.

Vi besøgte også Reina Sofia, der godt nok er et flot museum, men ih altså, hvor er det stort! Vi fandt, at kurateringen lod en del tilbage at ønske og mindede om danske museer for 10 år+ siden. Man savnede hele tiden retning og information.

Jeg vil bare nævne et par ting, som jeg faldt over. Denne installation af Pierre Huyghe (som jeg aldrig før har hørt om) fandt jeg meget spændende.

Der var en stor særudstilling med kunst lånt fra Kunstmuseum Basel, der er under ombygning. Det var jo egentlig lidt fjollet, når vi nu så tit er i Schweiz, men vi har faktisk aldrig været på det museum, så…

En anden særudstilling satte fokus på kunstsamleres betydning for kunstens udvikling. Det var faktisk ret interessant og kunne have været meget mere interessant, hvis der havde været lidt mere oplysning. To kæmpe samlinger var repræsenteret, og det blev meget klart, at samlernes præferencer i enhver tidsalder har stor betydning for eftertiden. Jeg er netop ved at læse The Hare with Amber Eyes, hvis første del handler om en kunstsamler, og det er jo tydeligt, at han påvirker de kunstnere, han omgås og køber kunst af.

Der var bl.a. tre kæmpe malerier af Chagall, alle forestillende arketypen på en ældre jødisk mand. Det fik mig til straks at google Chagall og jødedom, og der lærte jeg en hel del, som jeg intet anede om i forvejen (prøv det!). Det er klart, at der skal en ganske særlig type kunstsamler til at købe tre kæmpe lærreder med jødisk motiv på et tidspunkt (1914), hvor jøderne var meget ildeset i det meste af Europa.

Alexej von Jawlensky - Heilandsgesicht, Märtyrer
Alexej von Jawlensky: Helgenansigt, 1919 – via Wikimedia Commons
Under læsningen af Florian Illies herlige bog 1913 stødte jeg på navnet Jawlensky, men jeg kendte ham ellers ikke. I denne imponerende udstilling indgår flere virkelig skønne værker af denne kunstner. Hvor i Danmarks findes værker af ham?

I museets egen samling faldt vi over et gigantisk værk udført kollektivt af tre kunstnere illustrerende ‘modernismens fader’ Marcel Duchamps død. Bortset fra, at Duchamp slet ikke døde sådan, som maleriet fremstiller det. Man forstår, at billedet vakte kollossal forargelse. Jeg har læst artiklen på Reina Sofias hjemmeside om misèren – det kan du også gøre, det er for kompliceret at genfortælle! Der kan du også se billedet.

Og så var der selvfølgelig Guernica. Jeg så det på MoMA som helt ung (det blev flyttet til Madrid i 1982) og genså det nu. Helt ærligt, det er al berømmelsen værd – et helt igennem fantastisk og hjertegribende billede.

Share