Utænkeligt

Billedet har ikke relation til nogen artikel, men jeg så det og tænkte, at for bare ganske få år siden havde det været fuldstændig utænkeligt, at tre kvinder kunne beklæde så vigtige poster i Europa. Og sammenstillet med at Biden nu har vist et hold frem med mange vanvittigt kompetente kvinder, så synes jeg, at vi lige skal “hvile på laurbærrene” et øjeblik og glæde os over, hvor langt feminismen, denne så hadede isme, faktisk er kommet. 👏🏻👏🏻👏🏻

To i én

I sidste uge måtte I undvære #serendipiteten, fordi jeg bare ikke fandt den nødvendige tid eller det nødvendige overskud. Nu er der lidt plads igen, men jeg advarer allerede – der kommer måske heller ikke en på søndag, for der er det min fødselsdag, hvor jeg traditionelt laver så lidt som muligt.

Samfund/miljø/politik

Amazon er sgu nogle slamberter

Amazon bruger eksterne spioner til at holde øje med medarbejdere, der organiserer sig fagligt eller deltager i miljøorganisationer. Det kan man læse om i en artikel i magasinet Vice. Samtidig bliver de bare større og større og er snart altdominerende på verdensscenen for detailhandel. 427.000 nye medarbejdere har de ansat mellem januar og oktober i år… 

Ved du, hvem Gorbatjev var?

Mange af mine læsere gør nok, da min læserdemografi nok ikke er helt ulig min egen (hvis man da kan have sin egen personlige demografi). Anyway, her er den fantastiske historie om, hvordan det gik til, at der findes en Pizzahut-reklame, hvor Gorbachev er stjernen. Jeg læste historien, før jeg så videoen. Det kan jeg anbefale.

Falsk konflikt mellem land og by

Oppisket af politikere og lobbyister, der ser personlige fordele ved det. Lone Theils skriver fint om, at vi sgu ikke må synge med på den falske melodi.

Børnene i Syrien

At vi ikke har hentet de børn hjem endnu, er en af de største politiske gåder for mig. Vi kan godt diskutere, om vi skal hente de voksne hjem, selvom jeg personligt tror, det vil være smart at hive dem hjem, evt. få dem dømt og så få dem resocialiseret. Men altså, det kan diskuteres. Men børnene – det må jo være, fordi de har sort hår og brune øjne, at de ikke skal herhjem, hvor de kan vokse op som hele mennesker, der forhåbentlig ikke hader hele verden. Eller vil vi virkelig straffe børn for, at deres (som oftest meget unge og naive) forældre rejste til Syrien for at kæmpe? Hvis det ikke er racisme at lade de børn rådne op i en flygtningelejr, hvad er det så?

Klimaøkonomi

Information og Zetland har sat sig meget tungt på klimadagsordenen i medierne. Godt da, at der er nogle, der gider tage emnet alvorligt og gøre andet end at efterplapre enten landbruget eller regeringen. Her er en artikel fra Zetland, der ser lidt nærmere på de påstande, der ofte fremsættes om, hvad dette eller hint klimatiltag kommer til at koste.

Omklædningsrum

Det er ikke noget nyt, at nogle børn og unge frygter omklædningsrummet og den medfølgende nøgenhed mere end meget andet. Det gjorde jeg selv, da jeg gik i Folkeskolen. Men jeg risikerede ikke at blive filmet, og selvom der var nok at mobbe med dengang, så er der mere nu, for grænserne for normalitet er kraftigt indsnævret. Her er en god og dybdegående artikel om emnet fra Zetland.

Viden

Bill Gates, det er ham med chips’ne

Han og dygtige folk i hans fond og rundt omkring på universiteter har udviklet en “Alzheimer data workbench”, som er et redskab til opsamling og sortering af data om Alzheimer. Det var heldigt, at de allerede havde arbejdet på den et godt stykke tid, da Corona kom, for med lidt fiddling kan det samme software også bruges til opsamling af Corona-data.

Han er go’, hun er knap så go’

Det var analysen af nogle vejledere på et amerikansk universitet, som de fik fra både mandlige og kvindelige studerende. Men de blev snydt, blev de, for det var et sociologisk eksperiment, og vejlederne var en og den samme. Desværre har vi bare – både mænd og kvinder – en bias mod kvinder, som betyder, at vi er hårdere i vores evaluering af dem.

Nu vi er ved det

Så er det en ofte gentaget påstand, bl.a. fra vores hjemlige rundhyl, Hans Bonde, at kvindelige forskere præsterer mindre end mandlige. Det er sandt, men så er det faktisk alligevel ikke sandt. For kvinder forlader forskning tidligere end mænd. Mens de er i forskningsverdenen, publicerer de lige så meget som mændene. Snydt igen.

Coronaquiz

Samvirke har lavet en lille quiz om Corona. Skal vi ikke sige, at man skal kunne svare på alle 10, hvis man vil have licens til at spille ekspert på sociale medier. Jeg havde desværre en forkert, så jeg har ingen licens 😞 (Jeg havde aldrig hørt om lollansk feber).

Om os

Kropsøkonomi

Denne lille artikel gjorde mig nærmest lykkelig. Dens påstand er, at hjernen ikke er lavet til at tænke med, men til at holde kroppen kørende på bedst mulig måde. Hjernen arbejder konstant på at forudsige og planlægge sit næste “move”, så vores krop kan fungere bedst muligt. Den siger “jeg får brug for væske snart”. Du føler tørst. Du drikker et glas vand. Du føler ikke længere tørst. Men i realiteten går der en halv time, fra du har drukket vandet, til det rent faktisk når din blodstrøm. Men hjernen ved godt, at det sker lige om lidt, så den “slukker din tørst”. 

Vi skal tænke på, at vi bruger kroppens ressourcer og opfylder dem. Og så huske, at det ikke bare er ved at løbe eller træne, at vi bruger af ressourcerne, men også ved at være vrede, bekymrede, stressede. Og at vi omvendt tilfører kroppen ressourcer, når vi bliver glade og varme indeni. Mao, vi kan godt hjælpe vores krop lidt på vej ved, så godt som det er muligt, at sørge for små godhedsdepoter undervejs i dagen og ugen. Rar tanke, synes jeg.

George Eliot om lykke

George Eliots roman Middlemarch i hvilken hun får taget et røntgenbillede af den nære verden, er en af mine all time favourites. Alligevel har jeg ikke læst andet af eller om hende. Men her har hun noget at sige om lykke. Det er så fint.

Stillesiddende arbejde

På SDU laver de en del fornuftig og meget “borgernær” (herligt udtryk, ikk!) forskning. Her er fx øvelser, der er særligt udviklet til os, der bruger alt, alt, alt for meget tid på vores bagdel hver dag. Serendipiteten skrives dog stående, vil jeg godt lige sige.

Baggårde

Københavns Biblioteker har startet et nyhedsbrev, der hedder Bagom København. Det har jeg tilmeldt mig, for jeg elsker at lære nyt om min by. Dagens historie er om baggårde. Baggårde er fascinerende, og de her tre er også. De to af dem kendte jeg så endog meget godt, mens jeg har Lenin til gode. Jeg kan også anbefale baggården – eller rettere haven – bagved Borchs kollegium i Lille Kannikestræde. For tusind år siden havde jeg en kæreste med et godt blik. Det sku’ virkelig ikke være os to, men han lærte mig noget nyttigt: Når du færdes i byen, så kig ind ad alle porte, og kig op, kig op, kig op.

Apropos København

Københavns museum har lavet en lille podcastserie om byens historie. Den er på seks afsnit og ganske glimrende. Søg efter “København i 1000 år”. En af mine sønner sagde: Næh, så er du en af dem, der hører Radio Loud. Det var jeg så ikke engang klar over…

Mere København – mit nye hood, Nørrebro

Her er en julekalender på Facebook med 24 ting, du måske ikke vidste om Nørrebro. Det passer mig helt fint – måske får jeg nye mål for mine søndagsture.

Bagt kartoffel

En gammel traver! Men ordentligt tilberedt er den god hverdagsmad med en fyldig salat eller grønne bønner og RIGELIGT SMØR. Gnid ind i lidt olie (så saltet hænger ved), salt med Maldon eller lignende salt, skær dybt kryds, bag op til 2 timer ved 200 grader. Skær krydset lidt dybere, giv dem 10 minutter til. Og så: smør smør smør.

Forladt

Helt forrygende billeder af forladte slotte, villaer, restauranter, spa’er m.m. fra hele verden. De bliver forstyrret af helt vildt mange reklame popups og bannere. Mine popups handlede næsten udelukkende om potensforstærkende midler – noget er gået galt i algoritmen. Hvad handler dine om?

Et gammelt hus fik nyt liv og historie

En dansk immigrant-tømrers hus i San Francisco kommer til ære og værdighed. Meget smuk fortælling, som min halvsøster, der bor i Californien, faldt over forleden. Basis for historien er drømmescenariet: Dybt i en kælder i et hemmeligt rum ligger en 100 år gammel dagbog…

Kunst og kultur

En film, der blev på nethinden

En ven lokkede mig til at se Søstrene Gusmaos Usynlige Liv, en brasiliansk film, der foregår i Rio sidst i halvtredserne og handler om de to søstre, der er tæt knyttet til hinanden, men som på grund af faderens stivnakkede og gammeldags holdning bliver skilt ad. Vi følger så de to søstre parallelt.

Lige først var jeg frastødt, for filmen er meget kropslig (vi taler ikke kun sex, men også toiletbesøg, fødsler, menstruation og en erigeret penis in your face.). Jeg er ikke så god til alt det realisme… Men filmen sugede mig ind, og jeg sad og svedte med i den brasilianske varme. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange svede så meget og så realistisk på film før. Nå, en detalje, for det er søstrenes livslange kærlighed, der er filmens smukke og bedrøvede fortælling. Giv dig selv en tur i Art Cinema og bliv rigt belønnet (den går d.d. i otte danske biografer).

Kunstnernes Efterårsudstilling

Her er et ganske lille udsnit af prisvinderen fra Kunstnernes Efterårsudstilling. Værket eller værkerne bestod af to opstillinger af keramik og så en video, som du ser et lillebitte udsnit af herover. Kunstneren hedder Davide Hjort Di Fabio. Keramikken gjorde ærligt talt ikke noget for mig, men videoen med sneglen på den blanke, sanselige keramik kan altså noget.

Der var en lille håndfuld andre værker, der efterlod et aftryk, fx. denne gendigtning af det klassiske motiv af Ophelia.

Kunstneren er Yukiko Miyake

Og så var der et ganske forunderligt værk, der ikke kun fik os til at beundre selve kunsten, men også den yderst raffinerede tekniske udførelse.

Værket hedder Obsessions og er af Inga Lineviciute

Julekalender

Jeg er vild med DR’s Julefeber. Skøn ramme, flot instruktion, dejlige børn. Jeg har allerede set en masse brok om manglende nisser og manglende Jesus. Hold nu op, da! Julekalenderens fornemste opgave er at levere en fortælling om et barn eller børn, der har problemer, men som løser sig. En fortælling, der kan appellere til børn i et ret bredt aldersspektrum, og som de voksne også gider se. Det, er jeg ret sikker på, lykkes her – i hvert fald for de fleste.

Og hvis du bare ikke kan holde det ud, så kan en lang række tidligere julekalendere i øjeblikket ses på Filmstriben.

Share

George Eliot: Middlemarch

MiddlemarchSiden jeg boede i England og så småt begyndte at begribe, hvor vigtig – og helt igennem fantastisk – en litterær person George Eliot var, har jeg haft Middlemarch på min læseliste. Og nu er den læst. Eller rettere, hørt, for jeg købte den på Audible i en fremragende indlæsning af Juliet Stevenson.

Jeg er stadig helt høj over den. Den har alle de kvaliteter, en klassisk roman skal have, og der er INTET gammeldags eller støvet over den. Nærmest tvært imod. Man både griner og græder med hovedpersonerne, der afspejler en række forskellige klassiske personlighedstyper, der er ganske uændrede fra 1830’erne og til i dag. Romanen er skrevet i 1870’erne, men foregår 40 år tidligere i en turbulent tid i England. Med den hastige teknologiske og politiske udvikling som bagtæppe udspiller der sig et drama i en ellers søvnig engelsk provinsby. Spændingsopbygningen foregår langsomt men sikkert, indtil man sidder på kanten af stolen og har den dér kan-næsten-ikke-vente følelse, som vi kender fra de gode TV-seriers cliff-hangers.
George Eliot

Havde jeg læst bogen da den udkom som føljeton, ville jeg nok have ønsket at møde denne George, fordi mænd med en sådan indsigt i kvinders tanker og følelser må have været en sjældenhed dengang. Skuffet var jeg måske blevet, for George Eliot viste sig jo at være pseudonym for Mary Ann Evans, der allerede var en kendt skribent og kritiker. Hun ønskede sit værk dømt på mændenes præmisser, og bogen udkom så under pseudonym. Det var nok klogt – ellers var den muligvis gået helt eller delvis i glemmebogen. Den stakkels Mary var ikke særlig pæn, men heldigvis klog, så hendes far lod hende gå i gode skoler, og hun blev meget lærd og vidende. Det fremgår tydeligt af Middlemarch.

Her kommer en lille bid af dialogen mellem to af hovedpersonerne, der af komplicerede, men helt igennem troværdige, årsager, ikke kan få hinanden:

When Will saw her there, he gave a start and moved backward out of the window, without meeting her glance. Dorothea was hurt by this movement following up the previous anger of his tone. She was ready to say that it was as hard on her as on him, and that she was helpless; but those strange particulars of their relation which neither of them could explicitly mention kept her always in dread of saying too much. At this moment she had no belief that Will would in any case have wanted to marry her, and she feared using words which might imply such a belief. She only said earnestly, recurring to his last word—

“I am sure no safeguard was ever needed against you.”

Will did not answer. In the stormy fluctuation of his feelings these words of hers seemed to him cruelly neutral, and he looked pale and miserable after his angry outburst.

De taler hele tiden lige præcis forbi hinanden. Sådan fortsætter det, side op og side ned, til man er ved at eksplodere. Det er simpelthen så godt skrevet!

Har man ikke mod på lydbog, men er alligevel inspireret, så fås den som gratis e-bog som en del af Gutenberg-projektet. Den danske udgave er oversat af Claus Bech, der nok er en af Danmarks 10 bedste oversættere fra engelsk til dansk. Jeg tror derfor roligt, man kan kaste sig over den. Dog er originalens engelsk ikke særlig svært tilgængeligt.

Share