Et lindetræ

Der foregår ting rundt omkring i lokalmiljøerne, som gør én glad, når man fra tid til anden hører om det. I Lyngby, hvor jeg er født og opvokset, bor to mennesker, jeg kender, og de kender også hinanden. Jytte Kløve er guldsmed og har boet og arbejdet i Lyngby i mere end en gennemsnits-menneskealder. Hun er også dybt engageret i byens kulturliv og har i flere år været forperson for bestyrelsen i kulturstedet Lindegården. Stedet er blevet renoveret for mange millioner med gavmild hjælp fra forskellige fonde og er simpelthen så smukt. Renoveringen skulle fejres, og det blev besluttet, at det skulle ske med et stykke nykomponeret musik – intet mindre. Det leder til min anden Lyngby-ven, musiker og komponist Jesper Siberg. Han fik til opgave at komponere musikken, som blev uropført i søndags. Teksten var skrevet af endnu en person, jeg kender, som dog ikke bor i Lyngby, nemlig forfatteren Michael Valeur. Her er et lillebitte klip fra min telefon, der dog kan give et indtryk af værket og stemningen. Det var virkelig en fin måde at tilbringe sådan en smuk sensommersøndag!

Efter koncerten kom vi til at tale om, hvor gammelt mon lindetræet på gårdspladsen var. Gården er fra 1650, så var træet ældre eller yngre? Vi blev enige om, at det nok er ældre! Nogle gange kan man virkelig finde guld på Wikipedia, og den her engelske artikel om lindefamilien (tilia) er sådan noget guld. Lindetræer kan blive umådeligt gamle!

The White Lotus

Det er en kort, satirisk dramaserie på HBO. Den er tåkrummende pinagtig, men også ret sjov. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at hotelchefen minder utroligt meget om Basil fra Fawlty Towers.

I Kommunikationsforum er professor Gunhild Agger ikke heeeelt så begejstret for serien som de fleste andre. Jeg er ikke nødvendigvis enig med hende, men havde stor glæde af at læse hendes indsigtsfulde analyse. 

Apropos meget rige mennesker: En babysitter fortæller.

Den syge pige

På Instagram har jeg set glimt af Skagen Museums udstilling, Den Syge Pige, og været ærgerlig over, at jeg ikke kunne komme til at se den. Men nu viser det sig faktisk, at udstillingen, Englens Kys, kommer til København, nærmere bestemt Hirschsprungs Samling. Det er et ret mærkeligt tema, der i en periode var meget brugt i dansk/nordisk kunst. Udstillingen vil nok komme med bud på, hvordan det kan være. Den kan ses fra den 24. september. Billedet herover er af Michael Ancher.

Ugens bog

Den er islandsk og læst i bogklubben. Forfatteren hedder Auður Ava Ólafsdóttir, og romanen hedder Ar. Jeg var ikke så vild med den, det har jeg skrevet om på Goodreads. Mine bogklubfæller var noget mere begejstrede, så måske lod jeg min irritation over den lidt sjuskede oversættelse og redigering løbe af med mig?
Jeg er sgu blevet vild med det der bogklub-koncept, for jeg får meget ud af at høre, hvordan de andre har læst en bog. Der lukkes altid nye døre op for mig! Så hvis du læser og ikke er i en bogklub, så kan jeg virkelig anbefale det!

Samfund/miljø/politik

Hvorfor tabte sygeplejerskerne strejken?

Det er der her hos Kommunikationsforum nogle bud på. De tre erfarne kommunikationsrådgivere er stort set enige. En helt central fejl var, at sygeplejerskerne ikke gjorde fælles sag med de andre lavtløns(kvinde)fag. Men der var også fejl i kommunikationen og samtalen, ikke mindst.

Her er en artikel fra Zetland om en anden kvindelig lavtlønsgruppe, nemlig jordmødrene. De har valgt en helt anden strategi. Spændende, om de får held med den!

De fem grundregler om dumhed

Hold dig dem for øje, så din tilværelse eller dit job ikke bliver alt for påvirket af dumme mennesker, for det kan være meget omkostningstungt. De fem regler er skrevet med et glimt i øjet, men det gør dem ikke mindre sande…

De dovne ledige

Læs Mandag Morgens chefredaktør om hendes nærkontakt med de rengøringsjobs i serviceindustrien, som arbejdsgiverne nu råber op om, at de ikke kan få besat. Som hun skriver: Måske er der en god grund?

En whistleblower, vi ikke har hørt om

Et longread fra NYT (du får artiklen her som gave) om en FBI-agent, der fik nok af næsten dagligt at blive presset til at overtræde menneskerettighederne. Derfor røg han selvfølgelig i fængsel.

Jeg har tidligere læst en bog og set en dokumentar om “forløberne” til nutidens whistleblowers. Det var de otte fredsaktivister, der afslørede J. Edgar Hoovers bundulovlige overvågningsprojekt COINTELPRO. Læs min opsummering af bogen.

Mere Messerschmidt

I sidste uge bragte jeg link til et forsvar for dommeren i byretssagen mod Messerschmidt. Dommeren er som bekendt anklaget for at være inhabil, fordi han tidligere har liket nogle opslag fra hans bror, der laver sjov med DF. Klaus Wivel mener til gengæld, at dommeren er inhabil. Han nævner ikke Søren Pinds eksempler på tidligere politikere, der bliver dommere, og altså heller ikke, hvor gamle de fleste af dommerens likes var eller at de hovedsageligt var på hans brors opslag. Jeg er ikke overbevist, men måske bliver du det af at læse Wivels modsvar i POV?

Teknologi

Hov, det var nemt!

En undersøgelse har vist, at det er ganske simpelt at gøre IT-opgaver mere attraktive for kvinder: De skal handle om mennesker. Imidlertid er det virkeligt fede ved studiet, at mænd er ligeglade, om det er mennesker eller ting, de skal udvikle til. Derfor kan uddannelsesstederne simpelthen bare ændre opgaverne, så de i højere grad fokuserer på mennesker end ting, og kvinderne vil have større lyst til at løse dem, mens mændene bare vil have lige så lidt/meget lyst, som de plejer.

Om os

Vegetarret til mange fra Jamie Oliver

Den tager lang tid både at forberede og tilberede, men efter at have læst opskriften, tror jeg, den smager godt. Sådan til en efterårssøndag, hvor man har afslappet samvær med familien.

Share

Historien om Loveshop – Himmelflugt og Højdeskræk

Loveshop_bog

Det her er en særdeles partisk anmeldelse, da jeg jo mildest talt ikke kan siges at være neutral iagttager af fortællingen om Loveshop. Men i al mangel på ydmyghed forestiller jeg mig, at nogle af jer netop gerne vil vide, hvad jeg synes om bogen, fordi jeg selv var med på førstedelen af den færd, som bogen beskriver.

Lad mig bare starte med at sige, at det er en virkelig god bog. God på alle de forskellige måder, der er. Jens siger i indledningen:

“Det har været afgørende for mig, at det hele bliver leveret af en person, der fagligt står for seriøsitet og grundighed.”

Forfatteren Tommy Heisz, som jeg ikke kendte, før han interviewede mig, er både en dygtig og flittig researcher (det kan bibliotekar-Néné jo så godt lide) og en kompetent og indfølt skribent. Den kombination er desværre ikke særlig almindelig, og da slet ikke i portræt-genren. Det har været afgørende for både Tommy og Jens, at bogen blev en fortælling om hele bandet, ikke bare Jens’ udgave af Loveshops historie. Det er i den grad lykkedes, så vidt det nu er muligt, når de to af medlemmerne ikke er her længere til at udtale sig.

Ydermere har forlaget Turbine virkelig lagt sig i selen, så bogen også er grafisk lækker, indvendigt såvel som udvendigt. Bogens mange fotos er flot præsenteret, og til bogreceptionen sad alle vi gamle rotter og blev rørstrømske over de gamle billeder. Som udenforstående vil man næppe falde helt så meget i svime, men billedudvalget er omhyggeligt og gennemtænkt.

2015-10-09 18.54.56

Her kommer, hvad man vel kan kalde et meta-citat, for det er et citat fra bogen, der citerer mig (vi er i 1983 eller 84)…

Det eneste jeg vidste om ham, var, at han hed Hilmer og vist nok var lidt sær. Jeg græd af grin over det navn. Det lød som en eller anden fra en tegneserie. Men så tog Jesper (Siberg) mig med ud i butikken, og jeg kan huske, hvordan Hilmer sad der på trappen ned til kælderen og spillede på guitar. På den der Hilmer-måde. Det lød fuldstændig utroligt. Som om det kom fra en anden planet.

Bogen er et must for alle, der har været og/eller er vilde med Loveshop. Men den er så god, velskrevet og velresearchet, at også mange andre med tilknytning til musikmiljøet vil kunne have glæde af at læse den. Endelig er det også “bare” en god, omend tragisk fortælling om mødet mellem drømmene og den hårde virkelighed.

 

Share