Stilleben

New York Times laver flere og flere web-doks, og de er SÅ flotte. Man ser, at de har nogle af de bedste journalister, fotografer og grafikere. Denne her handler om den afart af maleriet, som hedder stilleben, still life. En type maleri jeg fandt fuldstændig intetsigende, da jeg var yngre, men som jeg er blevet mere interesseret i, som årene er gået. Og hvis jeg ikke var det i forvejen, var jeg blevet det efter læsning og billedkigning i denne artikel. Udgangspunktet er det her maleri:

Willem Claesz Heda: Stilleben med forgyldt bæger. 1635.

Jo nærmere man kommer på enkeltdelene i maleriet (mange close-ups i artiklen), jo mere besnærende er det.

Ugens (øvrige) kulturforbrug

Bøger

Circe

En gedigen positiv overraskelse var denne roman af britiske Madeline Miller, hvor gudinden Kirke fra den græske mytologi (kendt fra Odysseen) spiller hovedrollen og er jeg-fortæller. Vi møder hele galleriet over Helios og Zeus til Athene og Hermes, og generelt må man sige, at de er noget selvoptagede, deres privilegerede status taget i betragtning. Forfatteren er klassicist, så der er styr på genealogien og de indbyrdes relationer. Romanen er spændende til allersidste side, selvom så meget er kendt i forvejen. Læs mere begejstret skriveri på Goodreads.

På sporet af den tabte tid II

Som jeg skriver på Goodreads, så er jeg nu solgt til stanglakrids. Jeg går og øver mig på at sætte andre ord end de vanlige på alt muligt, men det går egentlig ikke så godt. Der ligger meget vane i sproget!

Klog læsning, helt gratis

Føljeton har et søsternyhedsbrev, der hedder Feuilleton. Det dækker Europa og ser hver gang nærmere på en by, et land eller en hændelse i Europa. Det gør det klogt og velskrevet og velresearchet, så hvorfor abonnerer du ikke allerede? Tryk her.

Film

I pinsen har jeg set de tre prequels til Harry Potter-filmene om de Fantastiske Skabninger. Jeg er ubegejstret. Hvorfor så jeg den tredje, når jeg nu ikke brød mig om de to første? Fordi jeg havde læst, at den var bedre, og fordi Mads Mikkelsen og Jude Law. Men jeg synes faktisk, at både Mikkelsen og Law skuffer lidt, selvom de begge underspiller elegant. Kvinderollerne hæver sig sjældent over papfigurer, øv. Man savner en Hermione eller en Luna Lovegood. Min uforgribelige mening er, at de to bedste karakterer er den enlige Muggler, Jacob Kowalski, spillet af Dan Fogler, og så den lille Pick, der bor i Newts lomme.

Og hvad er det så, jeg ikke bryder mig om? Jo, for det første synes jeg, der er alt for mange “episke kampe” mellem alle de forskellige gode og onde skabninger. Meget trættende. Og så kan Eddie Redmayne ikke fylde rollen ud, synes jeg. Han er lidt for sød og hovedet-på-skrå-agtig.

TV-serier

Jeg har set alt muligt skrammel – jeg har en svaghed for krimiserier og politiserier, og jeg ser mange. Jeg har dog opdaget, at jeg faktisk HAR en nedre grænse. Det er da altid noget… Men mellem alt det middelmådige amerikanske faldt jeg over en walisisk serie på Netflix, The Pact.

Den er faktisk udmærket, bl.a. fordi den viser bagsiden af “a close-knit community”. Og så spilles der en hel Kate Bush-sang i et af afsnittene.

Sjovt, at det falder samme med hendes revival i forbindelse med 4. sæson af Stranger Things (den gemmer jeg lidt og glæder mig til).

Arkitektur

En fabrik midt i råvarerne

På det seneste har jeg været ret undervældet af de BIG-projekter, jeg har set, men den her møbelfabrik i Norge er altså godt tænkt og smuk tillige. Se flere billeder (som man ikke kan se i videoen) og læs mere hos Dezeen.

Samfund/politik

Transkvinder i sport og online had

Dette emne er et af dem, der kan få Twitter til at gå amok. Ja, alt hvad der vedrører transpersoner faktisk. Det mærkeligste i mine øjne er, at man går benhårdt efter folk, der forsigtigt og ofte med videnskabelig baggrund, stiller spørgsmål ved, om transkvinder skal have lov til over en kam at deltage i alle former for elitesport, eller om man bør se nærmere på, at der de senere år er et stort overtal af helt unge piger, der vil være drenge. Jeg forstår ikke, at man ikke i stedet koncentrerer anstrengelserne om alle de ækle transfober, som ofte viser deres grimme snuder, når transpersoner ytrer sig offentligt.

Her er to omfattende gennemgange af, hvordan sagerne står lige i øjeblikket, når det gælder elitesport. Den ene fra New York Times, den anden fra POV.international af Dorte Toft, der er lagt for had i store dele af LGBTQ+-miljøet og blandt transpersoner. Ikke for nogensinde at have sagt noget hadefuldt eller aggressivt, men for at stille de ovennævnte spørgsmål.

Rådighedspligten

Det er fundamentet i jobcentrenes arbejde – at vi, for at modtage nogen som helst form for ydelse, skal “stå til rådighed”. Og ja, selvfølgelig skal vi arbejde, hvis vi kan. Men der er mange mennesker, der ikke kan, eller som kan arbejde mindre end andre. Og de bliver klemt i et system, der efterhånden er blevet fuldstændig kafkask. Ud over mig selv kender jeg (til) tre andre voksne mennesker i arbejde, der er blevet opereret, planlagt eller uplanlagt, for sygdomme i bevægeapparatet. Vi var alle fire tilbage i arbejde, inden for den tidsramme, ortopæderne havde stillet os i udsigt. Ikke desto mindre måtte vi alle fire igennem adskillige samtaler og laaange dokumenter, der skulle udfyldes, selvom arbejdsgiver, den syge og læger var fuldstændig enige om forløbet. Hvorfor skal medarbejdere i jobcentret overhovedet bruge tid på den type arbejde? Det er jo ren spildtid, der kunne være brugt på borgere, der har reel brug for at få hjælp til at komme i arbejde efter sygdom.

Så jeg er enig med Troels Jakobsen (Å), der i et indlæg i Ræson (uden betalingsmur) argumenterer for, at vi helt afskaffer rådighedspligten. De enorme beløb, der bruges på at jage mennesker rundt i systemet, kan nok godt dække den lille restgruppe af mennesker, der ikke gider arbejde og stiller sig tilfreds med at leve på kontanthjælp. 

Dansk statsborger får stor menneskerettighedspris in absentia

Måske er det, fordi hans navn, Abdulhadi Alkhawaja, lyder lidt for mellemøstligt, eller fordi vi tror at vide, at Bahrain er “ok”, i hvert fald er indsatsen for at redde ham hjem fra fængslet i Bahrain, hvor han har siddet i 11 år, knap til at få øje på. Det samme gælder danske mediers interesse for hans liv og levned. Det er faktisk temmelig pinligt. Læs om sagen hos Danwatch.

Viden

At kigge på fugle

I et virkelig excellent longread i The Verge hører vi historien om Chris, der blev fuglekigger. Vi hører også om fuglekigger-app’en eBird og om, hvad fugles antal og bevægemønstre siger om klimaet. Chris’ historie snor sig gennem artiklen, hvor vi også hører en masse om sjældne fugle, migration, klima, etc. Super velfortalt.

Medier

Mere om Ellen imellem

Jeg kan faktisk ikke holde Vincent Hendricks ud. Jeg synes, han er en selvglad besserwisser, der aldrig forsømmer en lejlighed til at lade os vide, hvor sk*** klog han er. Men nu linker jeg alligevel til et indlæg, han har skrevet, fordi han har ret… Han forklarer begrebet reductio ad absurdum og bruger det derefter på DR’s argument om, at programmet er satire.

Pjat

Kulturel praksis

Her er en virkelig sjov Reddit-tråd, som beder folk berette om det mærkeligste, de har oplevet i forbindelse med andres religiøse eller kulturelle praksis.

Share

Åh, Ludwig

Ode to Joy (Ode an die Freude)

Jeg kendte ikke historien om, hvordan Ode to Joy blev til, men det gør jeg nu, og det er en både tankevækkende og rørende historie. Beethoven havde kendt og elsket Schillers digt i mange, mange år, inden han besluttede at sætte det til musik. Schiller havde skrevet det på et tidspunkt, hvor han håbede, at det kunne være med til at bringe lys og glæde ind i verden, men kort tid efter begyndte en mørk tid i Europas historie, den franske revolution og Napoleonskrigene, og hans drøm brast.

Men drømmen  var der stadig hos Ludwig, der på dette tidspunkt ikke havde skrevet en symfoni i ti år og var komplet døv. Han arbejdede intenst på sin 9. og sidste (det var han meget bevidst om) symfoni i et helt år og var til det sidste i tvivl om både hvor og hvordan, symfonien skulle have premiere.

På trods af den megen modgang og de mange problemer blev symfonien og særligt Ode to Joy en kæmpe succes lige fra uropførelsen og en stor triumf for stakkels døve Ludwig. Læs hele fortællingen her hos The Marginalian.

Der findes helt sikkert udgaver af Ode to Joy, der lyder bedre end denne gamle indspilning. Men hvem er mere værdig til at dirigere dette værk end Leonard Bernstein, der var en utrættelig forkæmper for mellemmenneskelig forståelse?

Ugens kulturforbrug

Bøger

Artikler om litteratur

Jeg er ikke en trofast læser af diverse bogtillæg og læser næsten aldrig forfatterinterviews. Bevares, jeg læser da en anmeldelse her og der, men de fleste bøger, der anmeldes i danske aviser, virker ikke til at falde inden for min interessesfære, som jeg ellers synes er ret bred. Nå, New York Times har jo et berømt bogtillæg, som jeg sjældent når frem til i den digitale udgave, men så udsender de heldigvis et nyhedsbrev, der lykkeligvis kun kommer hver 14. dag.

I den seneste udgave skriver redaktøren Molly Young bl.a. følgende: “Libraries are the ultimate serendipity machines.” Og hvor har hun ret. Har du dimset rundt på dit lokale bibliotek for nylig? Hvis ikke, og hvis du ellers er læser, så kan jeg virkelig anbefale det. Det her nyhedsbrev er SLET ikke serendipitet nok i dit liv!

I ruiner

Tredje del af Morten Papes romantrilogi om Amager er om muligt endnu bedre end de to første. Jeg er konverteret til Papisme! Læs mere på Goodreads.

Hitlers heste

Vildt spændende historie, elendigt fortalt. En hollandsk kunstdetektiv har fået den utroligt dårlige ide selv at skrive bogen om sit enestående fund af nogle af Hitlers kunstværker, som alle troede var gået til grunde. Her ville en ghostwriter virkelig have været en fordel. Læs mere på Goodreads.

Film

Toscana

Faldt over denne nye danske film på Netflix – havde intet hørt om den. Den var så heller ikke rigtigt værd at høre om, selvom den ikke var decideret dårlig. Anders Matthesen spiller hovedrollen som en Michelin-kok, der arver en gård/restaurant i Toscana. Det gør han vel i og for sig udmærket, men der er sjusket med så mange ting, ikke mindst replikkerne, der nogle steder plasker til jorden som pandekager. 

Grænse

Fik du set den svenske film Grænse, da den gik i biografen (2018)? Det er en af de mærkeligste og mest foruroligende film, jeg nogensinde har set. Du har nu chancen for at se den på Filmstriben.

Kunst og historie

Kunst fra Estland

Konrad Mägi er navnet på denne kunstner, der nok kun er forblevet relativt ukendt, fordi han var fra Estland. Udstillingen har været at se på Gl. Strand i måneder, men jeg nåede så først forbi i denne uge. Men godt jeg nåede det, for hvilke dejlige og anderledes billeder, der både er i familie med og samtidig anderledes end billeder af hans samtidige og langt mere kendte i fx Frankrig og Tyskland.

Arkitektur

Elisabeth Line

Kom med arkitekturmagasinet Dezeen på en rundtur under jorden til stationerne på den nye Elisabeth Line, der snart åbner i London.

Ikea uden biler

Querkraft arkitekter, foto: Dezeen

Ikke en eneste parkeringsplads er der i forbindelse med det nye Ikea i centrum af Wien. Læs mere.

Klima

Klimavenlig adfærd gør dig lykkelig(ere)

I en artikel fra The Conversation, oversat hos Videnskab.dk fortæller forskere om studier, der utvetydigt viser, at en klimavenlig adfærd gør os mere lykkelige. Og det er ligegyldigt, om vi er indere eller danskere. Så dit afkald på bøffer og flyrejser gør dig faktisk ikke ulykkelig, selvom du krampagtigt holder fast i den teori. 

Og apropos klimavenlig adfærd, så er her en håndfuld huskeregler fra Samvirke om, hvad der skal i hvilken genbrugscontainer.

Samfund/politik

Claus Hjort-sagen

Jo, man har kunnet læse og lytte og sikkert også se ALT om Claus Hjort-sagen i diverse medier, men er du blevet klogere? Selvom jeg synes, jeg har læst meget og så nogenlunde forstår, hvad det går ud på (bortset fra at ingen af os altså ved det), så synes jeg, at jeg blev klogere af at høre denne Zetland Helikopter fra i fredags. Ikke mindst fordi formanden for den danske afdeling af Transparency International medvirker.

Jobcenteret

Jeg gad egentlig godt høre fra nogle mennesker, som har fået ægte hjælp og støtte fra Jobcentret til at komme videre. Jeg mener ikke dem, der lige har været inde og vende i 2-3 måneder, men dem, som af forskellige årsager bare har virkelig svært ved at få eller forblive i et job eller som simpelthen er for syge. 

Her er link til en helt forfærdelig historie, jeg faldt over på LinkedIn. Den er delt af jurist Louise Schelde Frederiksen fra HumanRise og handler om en dyrlæge, der simpelthen er blevet behandlet så ubeskriveligt dårligt. Jeg deler den her, fordi det langt fra er den første af den slags historier, jeg har læst om. Det er bare de færreste, der når længere end til de sociale medier.

Haiti og den kolonialistiske gæld

Graverjournalister på New York Times har været i forskellige arkiver og fundet frem til nogle overraskende og graverende sandheder om Haitis fortid. Da Haiti fik sin selvstændighed fra Frankrig i 1825, måtte de betale for den. Dyrt. De tidligere slaver betalte flere gange landets BNP til Frankrig i kolde kontanter. Hvis ikke, så lå krigsskibene fra Frankrig ud for kysten, klar til… Og da Haiti endelig blev fri af Frankrig, stod USA parat til at tage over. 

Det er en ideel artikel at læse for dem, der mener, at vi ikke skylder indbyggerne i de tidligere kolonier noget. Pyha, hvor vi skylder!

Viden

BMI ryger på historiens losseplads

Det kan næppe overraske nogen, at målemetoden BMI, som blev udviklet for 200 år siden (!), er udviklet til hvide mænd i den arbejdsduelige alder. Derfor duer den faktisk ikke ret godt til hverken kvinder, ældre eller folk af anden etnicitet. Artikel i Videnskab.dk oversat fra The Conversation.

Om os

Du dater forkert (hvis du altså dater)

I en meget interessant artikel i Wired, der læner sig op ad nogle store studier af både folks præferencer på dating-sites og af, hvad der kan forudsige et lykkeligt parforhold, finder vi ud af, at alt det, der får os til at swipe “ja”, ingen indflydelse har på, om et evt. parforhold bliver lykkeligt eller ej. Artiklens forfatter kalder det “shiny qualities” – dvs. konventionel skønhed, race, højde (for mænd), “sexy” jobs, etc.
Men hvad er så forudsætningen for et lykkeligt parforhold? Tjo, det er faktisk nærmest umuligt at svare på, siger forskerne, men en ting skiller sig ud: Du skal helst være nogenlunde tilfreds med dig selv og dit liv, INDEN du indleder et forhold. Så er der gode chancer for, at det holder og gør dig (mere) glad.

Brok og beklagelser

Jeg bliver tit irriteret over alt det brok, vi alle sammen må lægge øre til. Især på arbejdspladser og “over hækken” er brok ofte det altoverskyggende samtaleemne. Jeg er ikke for god selv, mine børn påpeger nogle gange, når jeg brokker mig, og det er jeg faktisk taknemmelig for, at de gør. For vi tænker tit ikke over det! 

Jeg har helbredsproblemer af forskellig art, og jeg kan tydeligt se i andre menneskers øjne, hvor utroligt kedeligt det er at høre om dem. Jeg har en veninde, der har alvorligere helbredsproblemer, end jeg har, men som også oplever, at det er et ufedt samtaleemne og ikke mindst, at man som menneske gerne vil være andet end sine helbredsproblemer. Hun og jeg har så den aftale, at når vi er sammen, så giver vi den gas, og ingenting er for lille til, at vi kan tale om den. Det er et skønt frirum! Og ofte resulterer det i, at vi netop IKKE taler om vores helbred.

Artiklen her fra NYT er skrevet af en kvinde med kræft, og hun beskriver så fint, hvordan man, selv med en livstruende sygdom, har vildt meget brug for at indgå i normale konversationer og samtaler om alt muligt med andre mennesker, men samtidig at de gider lægge øre til, når man har behov for at tale om sygdommen.

Share