På falderebet af 2021

genoptager jeg endelig #serendipitet. Jeg håber da, at I har savnet mig! Måske ved ikke alle mine trofaste abonnenter, at jeg brækkede min ankel i starten af november. Den første måned kunne jeg virkelig ikke skrive noget som helst, fordi jeg var dopet af Oxycontin (se TV-serien Dopesick på Disney+, hvis du har adgang dertil!). Og den næste måned har jeg bare været for træt alligevel…

Jeg har heller ikke så meget at bidrage med, for jeg har af indlysende årsager ikke set en eneste udstilling eller film i biografen, og det har faktisk også været småt med bøger på papir. 95% af alle nyhedsbreve blev slettet, ulæste. Jeg har hørt en masse podcasts, hvoraf jeg vil skyde på, at 90% er forsvundet i morfintågerne. Det er blevet til en hel del lydbøger, for 14 dage på hospital er ikke for folk, der ikke sover så godt… Mere om bøgerne nedenfor. Og så har jeg selvfølgelig set uendeligt mange film og tv-serier, siden jeg kom hjem. Kun få er værd at nævne.

Apropos fyrværkeribilledet ovenfor, så synes jeg bare, det er meget pænere end et billede af min knækkede ankel.

Kunst og kultur

Skudårsønske

En stor bogoverraskelse her på årets faldereb var en brevveksling fra 50’erne mellem to kærlighedshungrende mennesker. Jeg blev suget ind allerede fra det allerførste brev og læste bogen på to dage. Udover det helt utrolige indblik i to menneskers private følelser; deres generthed, kærlighed, ømhed, nervøsitet, angst for omverdenens dom, etc., så får vi også et unikt indblik i hverdagslivet blandt almindelige mennesker i 50’erne. Læs den!

Her er et lille klip:

“Jeg får studeret meget i alle disse ægteskabsbøger i alle mine vagter, og der er en masse at lære, men selvfølgelig også en del ting, jeg ikke forstår, men jeg tror, det er sundt at læse dem. Man skal absolut ikke gå med lukkede øjne ind til noget som helst, heller ikke ægteskabet, og kærligheden er ikke en blomst, der passer sig selv, så vi må omhyggeligt pleje og passe den med nænsomme og kærlige hænder, så den kan stå i fuldt flor i vores hjem, til glæde og velsignelse for både os selv og de mennesker, vi har omkring os. Man får kun ved at give, det gælder også om kærligheden.”

Rosarium

Den sidste papirbog, jeg fik læst, inden jeg blev morfinomtåget, var Rosarium af Charlotte Weitze. Jeg havde aldrig hørt om hende, men bogen røg på min litteraturliste efter en anmeldelse. Jeg fik dog ikke gjort mere ved det, før jeg så litteraturprogrammet Fokusgruppen på DR om netop denne bog. De fem meget forskellige læsere var alle ganske bjergtagede, og forfatteren virkede meget sympatisk, så jeg lånte den som 14-dages lån på biblioteket. Fantastisk roman! Helt uden for rammerne af hvad vi normalt forstår ved dansk litteratur.

Bookerprisvinder

Som nævnt ovenfor fik jeg lyttet en masse bøger, men egentlig var der kun én, der for alvor blev siddende, nemlig årets vinder af Booker-prisen, den sydafrikanske forfatter Damon Galguts roman The Promise, som også var glimrende indtalt. Romanen kan klandres for at være (endnu) en hvid m/k’s syn på apartheid og Sydafrika, men for os hvide, privilegerede, der kan bilde os selv ind, at “vi er farveblinde”, er det en sund lektion at læse denne roman om en familie, der ikke kan finde ud af at tackle ophøret af apartheid. Ikke fordi de er sådan nogle white-power-typer eller er særligt politisk engagerede, men fordi de bærer generationer af at være et herrefolk i deres kroppe. En bog at blive klog af – tillige benytter forfatteren et interessant greb, som spreder romanen over tid.

Søren Ulrik Thomsens erindringsessay

Jeg har skrevet en længere smøre på Goodreads, hvor jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg til min egen overraskelse var skuffet over den.

51 bøger!

Hvis du er så nysgerrig, at du også vil se, hvad jeg ellers lyttede til og læste, så kig på min liste over læste bøger på Goodreads. Jeg fik faktisk læst og lyttet 51 bøger i år. Jeg tror, det er en personlig rekord (som jeg er ret stolt af).

Pigen i violinen

Jeg har ikke fået læst den endnu. En af ulemperne ved at være grounded i lejligheden er, at man ikke kan smutte på biblo efter 14-dages lån. Men her er et ret dugfrisk interview med Knud Romer om bogen. Interviewet er en del af en forfatterstafet, iværksat af onlinemediet POV.international.

Don’t look up

Hvis du har Netflix, har du nok allerede set Don’t Look Up med Jennifer Lawrence (med det skønneste, mest kiksede pandehår!) og Leonardo di Caprio, som kikset professor. Det er en rigtig god film, men tag ikke mit ord for det, læs her.

Power of the dog – Jane Campion

Jane Campions nyeste film kan også ses på Netflix, og den er også god – med et ret godt plottwist! Jeg ved ikke med dig, men på en eller anden måde havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle se Benedict Cumberbatch som cowboy!

Film, serier og streamingtjenester

Jo, jeg ser en masse på streaming og har selvfølgelig fuldstændig overgjort det, mens jeg har været bundet til lænestolen. Men husk nu at tjekke på DR, inden du åbner Netflix eller en af de andre amerikanske tjenester. Der ligger faktisk altid gode danske film og ofte fine serier på DR. Lige nu kan du fx se en thriller-serie fra Skotland, der hedder Vigil, med to skønne kvinder i hovedrollerne. Og så er det jo her, vi finder serier fra vores nabolande, der ofte er af meget høj kvalitet.

Supernova

Jeg fik ikke set denne film, som ellers fik meget fin omtale både af anmeldere og blandt venner, mens den gik i Grand. Men nu kan den lejes/købes i Grandhjemmebio.dk. Det kunne være en god film at starte et nyt år med!

Nitten røde roser

Det er den første krimifilm, jeg kan huske at have set – den er fra 1974, så jeg har været 14-15 år, da jeg så den. For de yngre generationer må det være sjovt at se den med fx. Ulf Pilgaard, Henning Jensen og Jens Okking i noget yngre inkarnationer. Jeg overvejer, om jeg skal se den – den er muligvis helt håbløs set med nutidens øjne. Traileren kan ikke embeddes, men den er her. Se den på Filmstriben.

Samfund/miljø/politik

Ditlev Tamm i Deadline

Se lige denne udgave af Deadline med juraprofessor og historiker Ditlev Tamm, hvor han giver sine medkonservative tørt på, når det gælder identitetspolitik. Ha! Ta’ den!

KKK eksisterer i “bedste velgående”

Læs her en sand historie om en amerikansk krigsveteran, der gik under cover i to KKK-grupper i Florida, hyret af FBI til at afsløre politifolk og fængselsbetjente i klanen.

Støjberg-sagen

Den er der skrevet meget dumt og klogt om. Men noget af det mest uhyggelige ved hele sagen er næsten Socialdemokratiets reaktion, som man kunne lægge øre til i Folketingssalen den 21. december. Steffen Groth opsummerer det her.

Viden

Måske smitter Omicron IKKE mere end de andre varianter

Et helt nyt studie, beskrevet i Videnskab.dk, og som tages imod med kyshånd af andre forskere, viser, at Omicrons evne til at sprede sig hurtigere end Delta skyldes dens evne til at bryde igennem vaccinen/immuniteten, IKKE at den er “så smitsom som mæslinger”, hvilket jeg endda selv har gået rundt og sagt. Det er en god nyhed, fordi vi så ikke har behov for en immunitet i omegnen af 95%, som er nødvendig ift mæslinger. 

Men vaccinerne virker altså og sørger for, at de smittede får mindre alvorlige og kortere sygdomsforløb.

Medier

Ed Snowden – Julian Assange

Jeg skriver altid om de her to, som begge har gjort mere for “freedom of information” end de fleste andre. Her kan du læse Snowdens seneste nyhedsbrev, der handler om udleveringsdommen over Assange.

Der er praktisk taget ingen i Danmark, der ser ud til at forstå, hvor alvorligt det er, at England vil udlevere Assange til USA, når man tager alvoren i anklagerne imod ham i betragtning. Eller også er folk – ikke mindst danske journalister – ligeglade? Jeg gentager lige noget, jeg har sagt og skrevet ad nauseam: At Assange virker gennemført usympatisk har intet – INTET – at gøre med, hvorvidt anklagerne mod ham er “rimelige”.

Selvom du ikke synes, du behøver vide mere, så kig alligevel forbi Snowdens nyhedsbrev. Han skriver helt fremragende og har tydeligvis ikke spildt tiden i Rusland, men har læst og læst og læst. Her spinder han en ende over begrebet “in bad faith”.

Teknologi

Et lærestykke

Den dygtige satiretegner Stine Stregen, som jeg har fulgt i årevis, oplevede forleden at vågne op til lukkede Facebook- og Instagram-konti. Facebooks alvidende algoritmer har åbenbart fundet noget, hvad får vi næppe nogensinde at vide, der stred imod deres “fællesskabsregler”, så hendes konti var slettede, og Facebook informerede hende om, at “dommen” ikke kunne appelleres. Nu er Stine imidlertid så heldig, at hun er en offentlig person, med “friends in high places”. Derfor kom hendes historie hurtigt i flere medier, og Facebook har nu givet hende hendes konti tilbage. 

Men!!! Det gælder ikke for dig og mig. Så hvis du laver nogen form for kunstnerisk indhold, der har værdi for dig, så sørg for, at det altid er publiceret på en platform, som du selv ejer, inden du poster det videre på sociale medier. De ejer dig, ikke omvendt. Husk det!

Pjat

Det bliver man glad i låget af!

Jeg fatter ikke, hvordan man kan danse sådan – men ih, hvor er det skønt at bevidne!

Share

Sommerlæsning

Jo jo, alle medier har dem. Læselisterne. Og man bliver ganske forpustet, for det er jo umuligt at nå at læse alle de tilsyneladende fortræffelige bøger. Men altså, nogle læselister er bare bedre end andre! Det gælder fx Zetlands liste, og det er ikke bare fordi, de har medtaget et af mine egne forslag – nemlig bogen, der ligger øverst i stakken på billedet herover. Jeg er næsten færdig med at genlæse den, og igen kan jeg ikke få armene ned. Læs min anmeldelse på Goodreads og hop så enten på biblioteket eller ind på antikvariat.net, hvor der er adskillige eksemplarer til salg. Er du interesseret i krydsfeltet mellem historie og kultur, er den bog helt central. Og den er, som jeg og de to andre danske anmeldere i min cirkel skriver, sjov.

Tilbage til Zetlands liste: Når jeg er ret vild med den, skyldes det, at mange af “the usual suspects” ikke er med. Det er til gengæld en del ældre litteratur og en del bøger, der falder uden for mainstream.

Lidt mere mainstream er K-Forums læseliste, som består af forskellige kendissers tips til sommerlæsning.

Får jeg læst alle bøgerne på billedet herover? Helt sikkert ikke. Og undervejs kommer der måske udskiftning – fx med nogle af dem, som jeg er blevet nysgerrig på fra Zetlands liste.

Mine læsere gider næsten aldrig kommentere, hvilket jeg faktisk synes er ret trist. Øv! Men kan læselisten her ikke lokke jer ud af skabet? Jeg synes, I skal kommentere under indlægget i stedet for på Facebook eller Twitter, så alle kan læse med. Skriv bare én bog, som du synes, andre læsere af #serendipitet skal snuppe med på ferien. Så inkorporerer jeg jeres svar i næste nyhedsbrev.

Denne rekordlange indledning tjener også til at introducere, at jeg nu gør alvor af at bytte om på rækkefølgen af indholdet. Nu kommer kunst og kultur først, og så følger politik, miljø, internet, etc. nedenunder. Benhård prioritering!

Kunst og kultur

The Father

Jeg tror faktisk, at alle, der var i biografen denne aften, fældede en tåre. Der var i hvert fald betydelig snøften rundt om i hele salen. Jeg kunne sør’me heller ikke selv holde tårerne tilbage. Filmen beskriver demens på en helt ny måde – vi rykker nemlig ind i den dementes verden – og der er det ikke rart at være! Vi ved allerede godt, hvor frygteligt det er at være pårørende, men nu får vi så en smagsprøve på, hvad der sker hos den sygdomsramte. Se den – den giver en helt ny forståelse for denne forfærdelige folkesygdom, som vi kke har en kur for.

Der er dog håb. Denne neurolog mener, sammen med en del forskning, at vi selv kan gøre en hel del. Spise ordentligt, få noget motion – og det er motion både til kroppen og til hjernen. Kryds-og-tværs duer ikke. Hvad med at læse en bog, der ikke er en biografi af en dansk politiker eller sportsmand eller en krimi, men en bog der for alvor udfordrer vanetænkningen?

Filmstriben

Once again. Ikke alle har adgang til en masse streaming-tjenester og mange af os, der har, er måske blevet lidt serietrætte. Derfor minder jeg igen om den fantastiske gratis tjeneste fra bibliotekerne, Filmstriben.dk, hvor du hver måned kan se tre film gratis. Og det er gode film, der hele tiden skiftes ud. Både fiktion og dokumentar.

Kontroversiel kunstner

Det er kun et par år siden, jeg første gang stødte på Elisabeth Jerichau Baumann, men hun gjorde et kæmpe indtryk med sin OTT-stil og malemåde, der var milevidt fra andre danske kunstnere på det tidspunkt. Ny særudstilling på Aros. Billedet er downloadet helt lovligt fra SMK’s fantastiske samling af digitaliserede værker.

Berthe Morisot og impressionisme

I Føljetons nyhedsbrev Et hul i markedet, linker Oliver Stilling til denne helt fremragende web-dokumentar om den delvist glemte men fantastiske impressionist, Berthe Morisot. Der ekspanderes til hele den impressionistiske bevægelse og tiden i øvrigt. Temmelig nyskabende, faktisk – både Morisot og web-dokumentar-formatet brugt til kunsthistorie.

Golden Days i Romerriget

Årets Golden Days festival (til september) handler om Romerriget, og hvilken herlig ide at lade Knud Romer genoplive sin personlige udgave af Romerriget fire morgener på Café Europa, hvor han interviewer kloge folk. Jeg håber virkelig, jeg kan flette de sessions ind i mit arbejdsliv.

Sejl en arkitur rundt om København

DAC, Dansk Arkitektur Center, byder på guidede sejlture rundt i Københavns havn, hvor man hører om al den nye arkitektur, der er skudt op – og i øvrigt lidt af hvert. Det koster 150 kr., og det er hver eneste krone værd.

Hvorfor sidder musikerne i symfoniorkestret, som de gør?

Det har videnskab.dk talt med musikkyndige om og fundet svar på. Der er også nogle videoer med værker, der viser udviklingen. Dejligt at den slags spørgsmål også kan finde svar hos videnskab.dk.

Abramovic’ metode

Et eksempel på en kommerciel tjeneste, der udnytter “venteplads” til at give os noget, vi ikke har bedt om. Noget klogt, noget smukt, noget overraskende. Det er WeTransfer, der fortæller om Abramovic’ metode. Så spændende.

Ugens bog

Susanne Zima Feierskov: Med vinger og våben om unge piloter, der valgte at forlade Danmark og flyve jagerfly i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig. Anmeldt på Goodreads.

Ben Lerner: The Topeka School – en skuffelse. Læs på Goodreads.

Samfund/miljø/politik

The gig economy

Historien om en Uber/Lyft/DoorDash-chauffør, der selv i årevis troede på, at hvis han bare arbejdede hårdt nok, så ville gig-økonomien belønne ham. Han er meget ærligt om de relativt elendige beslutninger, han har truffet på forskellige stadier i sit liv, men både via hans egen og nogle af hans chauffør-kollegers historier, får vi et meget dækkende billede af denne nye form for arbejde og dets udvikling over de seneste 10 år. En af de tidligere chauffører siger, meget rammende: “If this is the future of work, we’re sincerely fucked.”

NRA

Den opløftende historie om, hvordan de efterladte fra et af USA’s mange skoleskyderier får narret en højtstående repræsentant fra NRA (National Rifle Association) til at holde en tale til hundredevis af tomme stole under påskud af, at det er en generalprøve. Det bliver filmet og smidt på nettet. Hver stol repræsenterede en studerende, der var blevet skudt og derfor ikke kom til at opleve afslutningen på sin uddannelse.

Mere USA-crazy

I Ohio arbejder lovgiverne på at gøre det ulovligt at filme politibetjente, der anholder nogen. Det er da også meget smartere, end at holde op med at tæske og skyde sorte mænd!

Soya-skurken

Okay, den er måske nok en aaaaanelse firkantet, men pointen får vi da banket ind. Dyrkning af soya til dyrefoder er bare ikke smart! Videoen er produceret af Greenpeace.

Bananer på vej mod udryddelse!!! 😱

Dette er uden tvivl ugens mest overraskende historie for mig. Jeg anede det ikke. Thomas Hebsgaard, Zetlands fortræffelige klimaskribent, har gravet sig ned i den foruroligende historie om, hvad det kan betyde for de afgrøder, som i effektiviseringens hellige navn næsten er blevet til monokulturer. Læs eller lyt!

Digitalt

Edward Snowden starter nyhedsbrev

Abonner her. At dømme efter første udgave er det værd at følge med i.

Medier

Det ville aaaaldrig ske i dag

En fantastisk historie om, hvordan Berlingske for 100 år siden opkøbte et helt oplag af en kritisk bog og brændte det. Efter tidligere at have fyret den journalist, der skrev den.

Om os

Computersmerter

Jeg har lidt af dem i mange år, og de er bare blevet værre og værre. Jeg har endelig fundet en fys, der har givet mig øvelser, der rent faktisk virker. Men jeg har da stadig smerter i skuldre, albuer, nakke og håndled på daglig basis, og hver dag bliver de værre, som dagen og ugen skrider frem. Hvis du er yngre end mig, kan du nå at gøre noget ved det. Læs fx her.

Ærte-paneer curry

God og billig mad. Paneer er sådan noget indisk ost, som fås i indvandrerbutikker. Jeg bruger dog halloumi, som fås næsten overalt.

Courgette fritters

Jeg ville nok være tyndere, hvis jeg ikke holdt så meget af stegte og friterede grøntsager. Men det gør jeg altså. Og courgette-fritters har været en favorit i mange år, særligt de år med køkkenhave… Denne opskrift er lidt ny med tilføjelsen af lime, så den må jeg prøve. Husk, at du ikke behøver gå på jagt efter selvhævende mel, men blot kan tilføje en smule bagepulver.

Pjat

Pingvinbabyer vs kat

Share

Den tid på året

Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden. Det vidste vi jo godt, for det var vel næppe jøden Jesus, der befalede os at spise svinekød til hans fødselsdag… Læs om festen i Videnskab.dk. God jul til læserne af bloggen her, og holder du ikke jul, så håber jeg, at du kan finde godt selskab med andre, der heller ikke gør.

Samfund/miljø/politik

Sandhed

James Comey agiterer med dette korte essay for, at SANDHED skal være årets ord.

Sandt eller falsk?

Du har sikkert set det, for du er et ordentligt menneske, der søger sandheden, men Videnskab.dk har udgivet et manifest om, hvordan man finder ud af, om en nyhed er sand eller falsk. Det er ikke raketvidenskab, men det ville være skønt, hvis alle skrev sig det bag øret.

Øko eller ej

Her kan du læse alle tallene bag de andre mediers sensationelle nyheder om, at det er lige meget, om man vælger en økobøf eller en konventionel bøf. Realiteterne er ikke særligt sensationelle, for som så meget andet, er det et kompliceret regnskab at gøre op. Men altså – på den store klinge vinder ingen bøf, dernæst kommer økobøffen. 

Had din smartphone

Jo jo, vores elskede mobiler er kæmpe klimasyndere. Fordi de fleste af os ikke er klar til den mobilløse askese, så kan vi gøre en dyd af nødvendigheden og lade være med at skifte telefonen ud, før den rent faktisk afgår ved døden (ah, okay, måske lidt før). Og så huske at aflevere de gamle telefoner til genbrug. Det er Fast Company, der har historien.

Har nogen opildnet De Gule Veste?

Moscow Times spørger, om russerne også her har været ind over med misinformation eller opildnen.

Teknologi

L****apps

Ikke overraskende bruger firmaerne bag telefonapps dine lokationsdata til alt muligt andet, end det, de siger, de bruger det til. Man bliver sgu så træt! Læs i The Outline.

Viden

Gratis viden?

Dansk forsker i Oxford har opdaget “glemt” paragraf i Menneskerettighedserklæringen, som måske betyder gratis forskningsnyheder til alle! Den nyhed stod også i Videnskab.dk.

Kloge børn

Børn forstår alt muligt. Vi skal ikke tale ned til børn, det er dumt. Desuden kan du lære noget om leveren. En forsker forklarer sin syvårige om leveren. Det er en video fra Videnskab.dk.

Bakterier

Romerriget handler om bakterier. Alle, der abonnerer på rigide renholdningsregimer, skal lytte med her, hvor Knud Romer har to bakterieforskere i studiet. Det er både sjovt og vanvittigt oplysende. Min billedsøgning (for at finde billedet herover) bekræfter i øvrigt vores forestillinger om bakterier. Næsten alle billederne er af farlige bakterier! Således også bakterien på billedet, der er en stafylokok.

Om os

Guys, not guys

I ugens løb delte Louise Kjølsen denne forklaring om, hvorfor vi måske skulle undgå udtrykket ‘guys’ om en forsamling, der består af både mænd og kvinder.

#NotAllMails

Danmark har et feministisk nyhedsbrev, der er både velskrevet og oplysende. Denne seneste udgave kommer med en opfordring til os om at tale ordentligt til hinanden. Og “os” er i dette tilfælde os, der kalder os selv feminister. Men der er andre interessante nyheder og observationer også.

Kunst og kultur

Film fra før der var film

Nogle af impressionismens superstjerner blev faktisk fanget på film i deres høje alderdom. Især bliver man rørt over Renoirs gigtplagede hænder.

Finsk natur

En finsk fotograf har taget de mest vidunderlige og pudsige billeder i den vilde og voldsomme finske natur. De er lige til at blive glad af at se på

Hjemløsemarchen i 1928

Havde du heller aldrig hørt om Hjemløsemarchen? Du er ikke alene. Forfatteren Michael Valeur har sat sig for, at det skal vi, så han har skrevet en roman om den, ‘Hjemløs’. Historieselskabets genopståede podcast har interviewet Michael om marchen og bogen, som jeg selv har læst og kan anbefale.

Tyskland i mellemkrigstiden

Professor emeritus Ib Bondebjerg fortæller på K-Forum, hvorfor Babylon Berlin, som jeg tidligere har anbefalet, er så god, og hvordan den lægger sig i rækken af betydelige film og tv-serier fra efterkrigstidens Tyskland. Han er en klog mand, der gør sig en del kloge betragtninger om Tyskland og selvransagelsens epoker. Læs, men se først og fremmest serien (på DR). 

Share

Nat på museet

 

glyptoteket

Ja, egentlig mener jeg jo aften – nat lyder bare mere dramatisk. Vore store museer er begyndt at holde aftenåbent i forskellige formater. Louisiana holder aftenåbent tirsdag-fredag (til 22), og det vil jeg virkelig anbefale de af jer, der endnu ikke har prøvet det, for der er langt færre mennesker end lørdag-søndag. Har man tid, lyst og råd, er deres aftenbuffet i reglen et godt bud på et hyggeligt, sund og velsmagende måltid. Og nu er der jo PRIKKER – helt til januar måned.

Men faktisk handler dette om Glyptoteket og deres Slow og om SMK og deres SMK Fridays. De kommer lige efter hinanden (nok ikke verdens allerbedste planlægning…).  Glyptoteket havde ikke linket deres Slow i torsdags til Golden Days’ Festival of Important Shit – eller omvendt. Gad vidst, hvem der ikke taler med hvem? For en aktiv kulturforbruger hang arrangementet derfor lidt og svævede, og jeg havde svært ved at se den røde tråd i de arrangementer, der blev tilbudt. Det forekom mig altsammen enten uvedkommende eller elitært. Tilstrømningen var da også derefter. Jeg nøjedes derfor med at se Man Ray-udstillingen, som jeg af uransagelige årsager ikke havde fået set før. En udmærket udstilling, men måske lidt på den konventionelle side. Man fik ikke rigtigt fornemmelsen af, hvor kantet og usædvanlig Man Ray var i sin egen tid.

Goldendays2015

Dagen efter var jeg til SMK Friday, der handlede om Mesterværker og var knyttet til  Golden Days. Det var et virkelig godt arrangement, og det var ekstremt velbesøgt. Gå hjem og vug, jer typer, der tror, unge hippe mennesker ikke vil gå på museum. For det vil de i den grad godt. Jeg føler mig tit gammel, men dog sjældent, når jeg går på museum. I fredags var der dog kraftig overvægt af folk mellem 20-30. Måske lidt flere kvinder end mænd, men ikke overvældende (scoretip, guys!). Der var spændende musik, interessante “talks”, billige drinks og så al den dejlige kunst i behageligt aftentempo. Diskussionen, af hvad der udgør et mesterværk, er altid interessant. For det er jo lidt hævet over diskussionen om, hvad der er kunst. Prøv at snakke om det over middagsbordet – hvornår ophøjes et kunstværk til mesterværk? Når det har modstået tidens tand og glemslens dyb i 100 år? Kortere eller længere tid? Og kan det være et mesterværk i 50 år og så igen blive glemt?

Mit personlige højdepunkt var da en meget ung kunsthistoriker fortalte levende om et kobbertryk af Rembrandt, som i dagens anledning var hevet frem fra gemmerne og kunne beundres ‘live’. Folk, der kan formidle deres indsigt og begejstring, er noget af det bedste, jeg ved.

Rembrandt van Rijn (1606-1669), Christus helbreder de syge. "Hundredgyldenbladet", About 1649
Rembrandt van Rijn (1606-1669), Christus helbreder de syge. “Hundredgyldenbladet”, About 1649

Og minsandten om vi ikke også var på museum lørdag aften. Jeg tror faktisk, det var en personlig rekord. Festival of Important Shit sluttede af med et bravour-nummer af en bryllupsfestKøbenhavns Museum. Udgangspunktet var selvfølgelig, at kulturarven er meget mere end fancy malerier og Thorvaldsens skulpturer, det er fx også den danske bryllupstradition. Har I nogensinde været til et dansk bryllup med udenlandske gæster, så ved I, hvad jeg mener. Der er sgu da ikke nogen andre, der klipper sokkerne af brudgommen! For mig var denne aftens højdepunkt nok Knud Romers lille, veloplagte foredrag om ægteskabet. Han er frygteligt irriterende, men på en meget klog og vidende måde.

 

 

Share

Knud Romer om romantikken

I den akademiske boghandel Atheneum i Nørregade afholdtes for nylig en serie morgenmøder i samarbejde med Golden Days. Jeg var ikke så interesseret i de andre arrangementer, men jeg måtte opleve Knud Romer tale om Romantikken. Det var jeg ikke ene om, der var simpelthen pakket. Og i modsætning til mange andre af de kulturarrangementer, jeg render til, så var vi gråhætter absolut i undertal. Faktisk var det lidt sjovt, at de hipstere, som Romer gjorde grundigt grin med under sit foredrag, var særdeles godt repræsenterede. En masse smarte unge mennesker, med andre ord.

Jeg synes ikke altid, at Romer er lige tilgængelig. Jeg har fx opgivet at høre hans program Romerriget på 24/7, fordi jeg savner struktur. Jeg mener godt selv, at jeg har de nødvendige forståelsesmæssige forudsætninger for at følge med, når han drøner ud ad en tangent, også selvom jeg ikke altid kender de forfattere eller tænkere, han taler om. Men i radioen kan jeg ikke bevare koncentrationen, og jeg tror også, at hans stemme simpelthen irriterer mig for meget, når den er det eneste, der er. Jeg skal lige sige, at jeg simpelthen elskede hans roman Den som Blinker er Bange for Døden, som jeg købte på trods, fordi han irriterede mig helt vildt i Smagsdommerne…

Han lagde ud med at beskrive Tyskland, som landet med Dichter & Denker, Richter & Henker. Dichter & Denker forstod jeg jo godt, men Richter & Henker? Jeg skrev det ned, så jeg kunne slå det op, når jeg kom hjem. Det var ikke så let, for mit tyske er ikke godt nok til helt at forstå Wikipedia-siden, hvor det forklares. Men en venlig engelsktalende blogger har forklaret, hvordan det stammer tilbage til Dürrenmatt og satirikeren Karl Kraus.

Novalis
Novalis
 

Vi fik besked på at gå hjem og læse “den første romantiker” Novalis, der, som det sømmer sig for en ægte romantiker, døde som kun 28-årig, vanvittig lærd. Jeg elsker lidt den omfattende Wikipedia-artikel, hvor jeg bl.a. fryder mig over de tyske adelsnavne (Heinrich Ulrich Erasmus Freiherr von Hardenberg) og de tyske titler, fx. Supernumerar-Amtshauptmann. Jamen, man kan da kun elske det! Hans mest berømte værk måtte jo nødvendigvis være Hymner til Natten. Med udgangspunkt i denne tragiske unge mand sprang Romer derefter frem og tilbage mellem dengang og nu og beskrev den oprindelige romantik, og hvordan nazismen i høj grad baserede sig på romantiske forestillinger (tænk bare på Wagner!), og paralleller til nutiden var bl.a. Lars von Trier og altså de tidligere omtalte hipstere – som længes efter et mere ukompliceret liv, ét med naturen, hvilket symboliseres med langt skæg og tophue. Man skal vist være Romer eller hipster for at se det!

Et virkelig fremragende eksempel, han gav på moderne romantikere, er de mennesker, der er parate til at ofre alt for at redde en hval – mennesker, der har mistet enhver proportions- og realitetssans. Jeg kan godt lide, at Romer både er vildt fascineret af og meget vidende om romantikerne samtidig med, at han hænger dem ud uden at blinke.

Men det bedste af det hele var, at så mange mennesker gad gå om ad Nørregade kl. 9 om morgenen og stå op i halvanden time og høre på kultiveret tale. Jeg gik glad og opløftet derfra!

Share