Alkohol og stoffer

Jeg har læst andet bind af musikeren Mobys erindringer. Det var en umådeligt deprimerende oplevelse, fordi han synker dybere og dybere ned i fortvivlelse, alkoholisme, stofmisbrug og selvmedlidenhed, efterhånden som bogen skrider frem. Hvis noget, så er det en såkaldt “cautionary tale”. Læs min anmeldelse på Goodreads.

Samfund/miljø/politik

Greta Thunberg og David Attenborough

Problemet med plastik

Zetlands ret fremragende klimaskribent Thomas Hebsgaard har gravet sig ned i emnet “plastik”. Og han kommer hele vejen rundt. Hvordan laves det, kan produktionsmetoderne forbedres, kan man lave plastik af andet end olie, hvordan er det med genbrug, hvad er kvaliteten af erstatningsprodukterne, etc. etc.

“Kampen” om mindesmærker

En del af tidens diskussioner om identitetspolitik, handler om mindesmærker – i Danmark mest i den tilsyneladende endeløse diskussion om busten, der røg i havnen. Nu diskuteres det også, om Queen Mary nu skal have en statue, da hun vist ikke var helt fin i kanten. Det får mig altså til at grine: Kig dig omkring, og spørg dig selv, hvor mange af alle de rige og mægtige mænd, der ser ned fra piedestalerne rundt omkring i Danmark, var “helt fine i kanten”, når man ser nærmere efter?

Anyway, den lidt højpandede artikel her fra Kunsten.dk ser på den “nye” (den begyndte i 80’erne) trend med anti-mindesmærker. Altså, hvor man har en form for tomhed som repræsentation for noget frygteligt. Holocaust, 9/11, Utøya. Det er en interessant diskussion, om hvorvidt man forskubber ansvaret for forbrydelserne ved at lave disse “tomme” monumenter. Jig tror ikke helt, jeg har en mening om det (endnu), men samtalen om, hvordan mindesmærker skal eller bør fremstå for, at vi kan mindes på den rigtige måde, er væsentlig.

Viden

Er det rimeligt at sammenligne risikoen for blodpropper ved AZ-vaccinen og P-piller?

Denne, forbilledligt oversatte artikel fra The Conversation er bragt i Videnskab.dk og beskriver, hvad der sker hos de mennesker, der har fået blodpropper af AZ-vaccinen og hvad der sker hos kvinder, der får blodpropper af P-piller. Det er ikke det samme. En blodprop er simpelthen bare ikke en blodprop. Who knew?

Hukommelse

Zetlands fortræffelige Torben Sangild forklarer her lidt om den nyeste viden om, hvordan vores hukommelse virker.

Risikovurdering 

Er en meget vanskelig disciplin, som jeg har læst en del om, men som jeg må indrømme, at jeg stadigvæk ikke forstår til bunds. Artiklen her handler om de forskelle, der nødvendigvis må være på, hvordan en stat vurderer risiko, og hvordan vi vurderer risiko som enkeltindivider. Det drejer sig selvfølgelig om Astrazeneca vaccinen. 

Wallace og Darwin

Artiklen her i Information er en del af en serie om livets oprindelse, der er sponsoreret af Carlsberg Fonden. Jeg har ikke selv fået læst så mange af dem, men det kan du godt, hvis du vil, for de er ikke bag paywall. Meget rimeligt, når de nu er støttet af fonden – tak for det til Information.

Når jeg faldt over netop denne, er det fordi den handler om forholdet mellem Darwin og Wallace, som behandles grundigt i den bog, jeg skrev om i sidste uge, The Feather Thief.

NSAID’er eller paracetamol

Hvad er forskellen – det kan være svært, men altså ret vigtigt, at huske! NSAID er forkortelsen for Non-Steroid-Anti-Inflammatory-Drug. Det er den type, der bruges mod “gigt-smerter” (hvis du dykker ned i det, vil du vide, at dem er der mange forskellige slags af), og samtidig den type, som kan være skadelige for nyrerne på langt sigt. Desuden er der en del mennesker, der ikke kan tåle dem. Min egen søn fx. får et anafylaktisk chok, når han tager sådan en, og han har været en tur med ambulancen nogle gange. Vi håber nu, at han endelig har lært, at det er PARACETAMOL, han godt må tage.

Samvirke er så flinke at forklare forskellene her, og hvad de er godt for, og hvor meget man bør tage.

Medier

Nyhedsbreve

Noget af det bedste, jeg læser hver uge, får jeg via nyhedsbreve. En del af det kan tilgås via diverse hjemmesider, men der er også nogle, hvor man kun får guldkornene, hvis man abonnerer. Astrid Bigonis nyhedsbrev Nerdy by Nature er et af dem. Jeg glæder mig til det hver uge, for hun skriver så fint og hudløst om ting, der er nære og vigtige på én gang. Så skriv dig nu op, ikk’! Du kan jo bare afmelde det igen, hvis det ikke er noget for dig.

Digitalt

København i farver

Har Facebook lækket dit telefonnummer?

Version2 skriver om lækket, og nederst er der en lille søgeboks, hvor du kan finde ud af, om dit telefonnummer er et af de lækkede. Mit var ikke, og det er alligevel offentligt, men hvor må det være surt for folk, der af forskellige grunde har hemmeligt nummer! Historien fundet i Digital Ugerevy, (endnu et godt) nyhedsbrev. 

Om os

Lifehacks

Artiklen her er en af de der typiske og meget amerikanske eller damebladsagtige “fem ting du kan gøre for at blive lykkeligere”. Nå men, jeg synes i den grad, at fyren her har fat i noget. Han er meget tæt på de stoiske principper, skønt han ikke nævner dem.

En ting, jeg selv kan tale med om, er at skære ned på negative nyheder, sociale medier og tv-tid. Det er snart mange år siden, jeg holdt op med at se tv-nyheder. De giver mig intet, jeg ikke kan få på skrift eller som lyd. Til gengæld giver de en masse, jeg ikke ønsker, såsom “hvad følte du, da…”, voxpops, sport og endeløse vejrudsigter. For slet ikke at tale om de reklamer for eget indhold, mange programmer er fyldt med. I modsætning til artiklens forfatter, læser jeg dog nyheder, men jeg arbejder på at modstå clickbait og forsøger kun at læse historier, som kan gøre mig klogere eller som bibringer mig nødvendig viden.

Jeg har skåret ned på mit forbrug af tv-serier og sociale medier, men jeg har lang vej igen. Allerede nu kan jeg dog se, at jeg får læst meget mere (altså bøger), og der er overhovedet ingen tvivl om, at det gør mig til et gladere menneske.

Meximad

Apropos nyhedsbreve, så får jeg også hver uge et, der hedder The Happy Foodie. Det fungerer egentlig mest som en reklameplatform for nye kogebøger, hvilket også betyder, at man hver uge får en håndfuld helt nye opskrifter fra en spritny kogebog. Da jeg nok aldrig bliver træt af at prøve nye opskrifter, så er det lige noget for mig. I denne uge er det en ny kogebog fra Rick Stein, der laver mexicansk mad. Og hvis du nu begynder på noget med kulturel appropriation, så synes jeg, du skal flytte sammen med Morten Messerschmidt og spise DANSK mad hver dag. Her er hele 10 opskrifter at gå i gang med. Jeg skal prøve den med rejerne, tror jeg.

Pjat

S.l.o.w. D.o.w.n.

Det har vi brug for. Vi har nogle gange i vinterhalvåret ladet en af de mange fine pejsevideoer på Youtube køre på tv’et i stuen. Det føles, som om det varmer… Vi har også kørt med toget i snelandskaber og den slags. Men nu kan man komme i akvariet i Monterey Bay. Det er sør’me også beroligende!

Kunst og kultur

Japanske arkitekter 

Jeg kan ikke få nok. Det er næsten hver uge, når jeg kigger i arkitekturnyhedsbreve, at mit blik falder på noget, der viser sig at være af en japansk arkitekt. Således også i denne uge. De har redesignet et hotel i en japansk by, jeg aldrig har hørt om, og fået forskellige kunstnere til at indrette hver sit rum. Udefra ligner det lidt Herredet fra Ringenes Herre. Jamen, altså! Det var lige der, en rask lotto-gevinst kunne gøre underværker!

Fru van Gogh

Hun var gift med Theo, Vincents bror, der døde kun få år efter sin bror og få år efter brylluppet med Jo, som hun hed. En kunsthistoriker, som først brugte 15 år på arbejdet med brevene mellem Theo og Vincent (som har resulteret i en ekstra dimension til udstillingen på van Gogh-museet i Amsterdam), opdagede hvilken kæmpe rolle Jo havde spillet for at gøre Vincent kendt. Da han og senere Theo døde, var Vincent stadig helt ukendt. Spændende longread om endnu en kvinde, der udrettede store ting, men alligevel næsten var forsvundet i glemslen.

Ugens bog ⏫⏫⏫

Ugens film

Jeg så den film, jeg anbefalede i sidste uge, men den var altså ikke heeeelt god. Bestemt heller ikke dårlig, men den ramte altså ikke skiven på trods af interessant manuskript og gode skuespillere.

Share

Utænkeligt

Billedet har ikke relation til nogen artikel, men jeg så det og tænkte, at for bare ganske få år siden havde det været fuldstændig utænkeligt, at tre kvinder kunne beklæde så vigtige poster i Europa. Og sammenstillet med at Biden nu har vist et hold frem med mange vanvittigt kompetente kvinder, så synes jeg, at vi lige skal “hvile på laurbærrene” et øjeblik og glæde os over, hvor langt feminismen, denne så hadede isme, faktisk er kommet. 👏🏻👏🏻👏🏻

To i én

I sidste uge måtte I undvære #serendipiteten, fordi jeg bare ikke fandt den nødvendige tid eller det nødvendige overskud. Nu er der lidt plads igen, men jeg advarer allerede – der kommer måske heller ikke en på søndag, for der er det min fødselsdag, hvor jeg traditionelt laver så lidt som muligt.

Samfund/miljø/politik

Amazon er sgu nogle slamberter

Amazon bruger eksterne spioner til at holde øje med medarbejdere, der organiserer sig fagligt eller deltager i miljøorganisationer. Det kan man læse om i en artikel i magasinet Vice. Samtidig bliver de bare større og større og er snart altdominerende på verdensscenen for detailhandel. 427.000 nye medarbejdere har de ansat mellem januar og oktober i år… 

Ved du, hvem Gorbatjev var?

Mange af mine læsere gør nok, da min læserdemografi nok ikke er helt ulig min egen (hvis man da kan have sin egen personlige demografi). Anyway, her er den fantastiske historie om, hvordan det gik til, at der findes en Pizzahut-reklame, hvor Gorbachev er stjernen. Jeg læste historien, før jeg så videoen. Det kan jeg anbefale.

Falsk konflikt mellem land og by

Oppisket af politikere og lobbyister, der ser personlige fordele ved det. Lone Theils skriver fint om, at vi sgu ikke må synge med på den falske melodi.

Børnene i Syrien

At vi ikke har hentet de børn hjem endnu, er en af de største politiske gåder for mig. Vi kan godt diskutere, om vi skal hente de voksne hjem, selvom jeg personligt tror, det vil være smart at hive dem hjem, evt. få dem dømt og så få dem resocialiseret. Men altså, det kan diskuteres. Men børnene – det må jo være, fordi de har sort hår og brune øjne, at de ikke skal herhjem, hvor de kan vokse op som hele mennesker, der forhåbentlig ikke hader hele verden. Eller vil vi virkelig straffe børn for, at deres (som oftest meget unge og naive) forældre rejste til Syrien for at kæmpe? Hvis det ikke er racisme at lade de børn rådne op i en flygtningelejr, hvad er det så?

Klimaøkonomi

Information og Zetland har sat sig meget tungt på klimadagsordenen i medierne. Godt da, at der er nogle, der gider tage emnet alvorligt og gøre andet end at efterplapre enten landbruget eller regeringen. Her er en artikel fra Zetland, der ser lidt nærmere på de påstande, der ofte fremsættes om, hvad dette eller hint klimatiltag kommer til at koste.

Omklædningsrum

Det er ikke noget nyt, at nogle børn og unge frygter omklædningsrummet og den medfølgende nøgenhed mere end meget andet. Det gjorde jeg selv, da jeg gik i Folkeskolen. Men jeg risikerede ikke at blive filmet, og selvom der var nok at mobbe med dengang, så er der mere nu, for grænserne for normalitet er kraftigt indsnævret. Her er en god og dybdegående artikel om emnet fra Zetland.

Viden

Bill Gates, det er ham med chips’ne

Han og dygtige folk i hans fond og rundt omkring på universiteter har udviklet en “Alzheimer data workbench”, som er et redskab til opsamling og sortering af data om Alzheimer. Det var heldigt, at de allerede havde arbejdet på den et godt stykke tid, da Corona kom, for med lidt fiddling kan det samme software også bruges til opsamling af Corona-data.

Han er go’, hun er knap så go’

Det var analysen af nogle vejledere på et amerikansk universitet, som de fik fra både mandlige og kvindelige studerende. Men de blev snydt, blev de, for det var et sociologisk eksperiment, og vejlederne var en og den samme. Desværre har vi bare – både mænd og kvinder – en bias mod kvinder, som betyder, at vi er hårdere i vores evaluering af dem.

Nu vi er ved det

Så er det en ofte gentaget påstand, bl.a. fra vores hjemlige rundhyl, Hans Bonde, at kvindelige forskere præsterer mindre end mandlige. Det er sandt, men så er det faktisk alligevel ikke sandt. For kvinder forlader forskning tidligere end mænd. Mens de er i forskningsverdenen, publicerer de lige så meget som mændene. Snydt igen.

Coronaquiz

Samvirke har lavet en lille quiz om Corona. Skal vi ikke sige, at man skal kunne svare på alle 10, hvis man vil have licens til at spille ekspert på sociale medier. Jeg havde desværre en forkert, så jeg har ingen licens 😞 (Jeg havde aldrig hørt om lollansk feber).

Om os

Kropsøkonomi

Denne lille artikel gjorde mig nærmest lykkelig. Dens påstand er, at hjernen ikke er lavet til at tænke med, men til at holde kroppen kørende på bedst mulig måde. Hjernen arbejder konstant på at forudsige og planlægge sit næste “move”, så vores krop kan fungere bedst muligt. Den siger “jeg får brug for væske snart”. Du føler tørst. Du drikker et glas vand. Du føler ikke længere tørst. Men i realiteten går der en halv time, fra du har drukket vandet, til det rent faktisk når din blodstrøm. Men hjernen ved godt, at det sker lige om lidt, så den “slukker din tørst”. 

Vi skal tænke på, at vi bruger kroppens ressourcer og opfylder dem. Og så huske, at det ikke bare er ved at løbe eller træne, at vi bruger af ressourcerne, men også ved at være vrede, bekymrede, stressede. Og at vi omvendt tilfører kroppen ressourcer, når vi bliver glade og varme indeni. Mao, vi kan godt hjælpe vores krop lidt på vej ved, så godt som det er muligt, at sørge for små godhedsdepoter undervejs i dagen og ugen. Rar tanke, synes jeg.

George Eliot om lykke

George Eliots roman Middlemarch i hvilken hun får taget et røntgenbillede af den nære verden, er en af mine all time favourites. Alligevel har jeg ikke læst andet af eller om hende. Men her har hun noget at sige om lykke. Det er så fint.

Stillesiddende arbejde

På SDU laver de en del fornuftig og meget “borgernær” (herligt udtryk, ikk!) forskning. Her er fx øvelser, der er særligt udviklet til os, der bruger alt, alt, alt for meget tid på vores bagdel hver dag. Serendipiteten skrives dog stående, vil jeg godt lige sige.

Baggårde

Københavns Biblioteker har startet et nyhedsbrev, der hedder Bagom København. Det har jeg tilmeldt mig, for jeg elsker at lære nyt om min by. Dagens historie er om baggårde. Baggårde er fascinerende, og de her tre er også. De to af dem kendte jeg så endog meget godt, mens jeg har Lenin til gode. Jeg kan også anbefale baggården – eller rettere haven – bagved Borchs kollegium i Lille Kannikestræde. For tusind år siden havde jeg en kæreste med et godt blik. Det sku’ virkelig ikke være os to, men han lærte mig noget nyttigt: Når du færdes i byen, så kig ind ad alle porte, og kig op, kig op, kig op.

Apropos København

Københavns museum har lavet en lille podcastserie om byens historie. Den er på seks afsnit og ganske glimrende. Søg efter “København i 1000 år”. En af mine sønner sagde: Næh, så er du en af dem, der hører Radio Loud. Det var jeg så ikke engang klar over…

Mere København – mit nye hood, Nørrebro

Her er en julekalender på Facebook med 24 ting, du måske ikke vidste om Nørrebro. Det passer mig helt fint – måske får jeg nye mål for mine søndagsture.

Bagt kartoffel

En gammel traver! Men ordentligt tilberedt er den god hverdagsmad med en fyldig salat eller grønne bønner og RIGELIGT SMØR. Gnid ind i lidt olie (så saltet hænger ved), salt med Maldon eller lignende salt, skær dybt kryds, bag op til 2 timer ved 200 grader. Skær krydset lidt dybere, giv dem 10 minutter til. Og så: smør smør smør.

Forladt

Helt forrygende billeder af forladte slotte, villaer, restauranter, spa’er m.m. fra hele verden. De bliver forstyrret af helt vildt mange reklame popups og bannere. Mine popups handlede næsten udelukkende om potensforstærkende midler – noget er gået galt i algoritmen. Hvad handler dine om?

Et gammelt hus fik nyt liv og historie

En dansk immigrant-tømrers hus i San Francisco kommer til ære og værdighed. Meget smuk fortælling, som min halvsøster, der bor i Californien, faldt over forleden. Basis for historien er drømmescenariet: Dybt i en kælder i et hemmeligt rum ligger en 100 år gammel dagbog…

Kunst og kultur

En film, der blev på nethinden

En ven lokkede mig til at se Søstrene Gusmaos Usynlige Liv, en brasiliansk film, der foregår i Rio sidst i halvtredserne og handler om de to søstre, der er tæt knyttet til hinanden, men som på grund af faderens stivnakkede og gammeldags holdning bliver skilt ad. Vi følger så de to søstre parallelt.

Lige først var jeg frastødt, for filmen er meget kropslig (vi taler ikke kun sex, men også toiletbesøg, fødsler, menstruation og en erigeret penis in your face.). Jeg er ikke så god til alt det realisme… Men filmen sugede mig ind, og jeg sad og svedte med i den brasilianske varme. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange svede så meget og så realistisk på film før. Nå, en detalje, for det er søstrenes livslange kærlighed, der er filmens smukke og bedrøvede fortælling. Giv dig selv en tur i Art Cinema og bliv rigt belønnet (den går d.d. i otte danske biografer).

Kunstnernes Efterårsudstilling

Her er et ganske lille udsnit af prisvinderen fra Kunstnernes Efterårsudstilling. Værket eller værkerne bestod af to opstillinger af keramik og så en video, som du ser et lillebitte udsnit af herover. Kunstneren hedder Davide Hjort Di Fabio. Keramikken gjorde ærligt talt ikke noget for mig, men videoen med sneglen på den blanke, sanselige keramik kan altså noget.

Der var en lille håndfuld andre værker, der efterlod et aftryk, fx. denne gendigtning af det klassiske motiv af Ophelia.

Kunstneren er Yukiko Miyake

Og så var der et ganske forunderligt værk, der ikke kun fik os til at beundre selve kunsten, men også den yderst raffinerede tekniske udførelse.

Værket hedder Obsessions og er af Inga Lineviciute

Julekalender

Jeg er vild med DR’s Julefeber. Skøn ramme, flot instruktion, dejlige børn. Jeg har allerede set en masse brok om manglende nisser og manglende Jesus. Hold nu op, da! Julekalenderens fornemste opgave er at levere en fortælling om et barn eller børn, der har problemer, men som løser sig. En fortælling, der kan appellere til børn i et ret bredt aldersspektrum, og som de voksne også gider se. Det, er jeg ret sikker på, lykkes her – i hvert fald for de fleste.

Og hvis du bare ikke kan holde det ud, så kan en lang række tidligere julekalendere i øjeblikket ses på Filmstriben.

Share

København forandres med lynets hast

DAC (Dansk Arkitektur Center) udbyder deres særlige udgave af en havnerundfart med afgang udenfor deres dør, der, indtil de flytter over i BLOX, ligger på Christianshavn.

2016-03-20 11.27.50
Til venstre ses Nordhavnens første (ikke sidste) bæredygtige byggeri, Portland Towers. Det ikke-så-kønne rustfarvede i midten bliver grønt, for facaden bliver tilplantet.

Den tur tog vi i sidste uge, og det kan varmt anbefales. Med mindre man har for vane at gå eller cykle langs vandet fra Sydhavn til Nordhavn og fra Papirøen og langs Refshaleøens landside, så opdager man ikke alle de nye byggerier, der hele tiden dukker op.

I går, da vi sad og så nogle afsnit af Livvagterne II, var der nogle overflyvningsbilleder fra Holmen. Søn bemærkede straks, at de luksusboliger med små fine forhaver, vi sejlede forbi forleden og talte om, var kommet til siden 2009, for på overflyvningsbillederne var det tomme magasiner.

Meget andet er kommet til, bare siden jeg sidst tog rundfarten, hvilket ikke er så forfærdeligt længe siden. Rundviseren er måske arkitektstuderende eller ansat hos DAC – i hvert fald var han meget vidende, og det var interessant at høre om de nye byggerier – også om dem, der endnu er på planlægningsstadiet.

2016-03-20 11.34.24
Dette er siloen i Nordhavn, berømt for grafittien Hvad drikker Møller. Det bliver luksuslejligheder, men øverst kommer en glasklædt restaurant. Cobe arkitekter har tegnet.

2016-03-20 11.30.22
Containerne bliver i Nordhavn, men flytter længere ud i vandet.

Share