Efter stilheden

Denne udstilling på Statens Museum for Kunst er en af de bedste tematiske udstillinger, jeg nogensinde har set. Intet mindre. Jeg var blæst bagover, og det var jeg ærligt talt ikke forberedt på – overhovedet ikke. Udstillingen tager udgangspunkt i 50-året for rødstrømpebevægelsen og zoomer ind på et par håndfulde kvindelige kunstnere fra ind- og udland. Den ene er mere forrygende end den anden – og hovedparten havde jeg aldrig hørt om. Det gjaldt også for mange af de andre museumsgæster, kunne jeg høre. Det er den yngre samtidskunstner Simone Aaberg Kærn, der er på museets plakat og altså herover. Hende havde jeg dog hørt om (det er hende med krigsportrættet af Anders Fogh).

I modsætning til Kirchner-Nolde udstillingen, som jeg fandt kurateret på højtlæsning-for-dværge-måden, så er denne udstilling så elegant og underspillet i sin kuratering. Hurra for Birgitte Anderberg, der står bag. En af de deltagende kunstnere er Ursula Reuter-Christensen, som jeg har skrevet om et par gange nu. Billedet herover er af en skulptur af Lene Adler-Petersen, som i sin tid blev berømt/berygtet for sin (nøgne) deltagelse i den berømte performance med Bjørn Nørgaard i Børsens lokaler. Skulpturen har ligget i en container på Møn siden 70’erne og er nu kommet til ære og værdighed, fordi SMK har købt den og restaureret den.

Billedtæppet her er af den svenskfødte Hannah Ryggen. Jeg raller af afgrundsdyb beundring for den kvinde! Læs om hende på NORSK Wikipedia. Hun har ikke en artikel på dansk Wikipedia, hvilket i øvrigt gælder for flere af kunstnerne. Inklusive en dansk…

Søren Ulrik Thomsen

I Kristeligt Dagblad har jeg læst et uddrag af det erindrings-essay, som SUT har udgivet i denne uge, St. Kongensgade 23. Uddraget er fantastisk, og jeg glæder mig til at læse hele essayet. Men det er på under 100 sider og koster 180 kr., så det må desværre vente, til biblioteket får den.

Hvis du har adgang til Kristeligt Dagblad, så stod uddraget i avisen fra lørdag den  21. august. Her er et interview med ham fra Gyldendals hjemmeside. Forlaget har i øvrigt lavet en fin lille film med ham, som man (kun) kan se på Facebook. Åh, hvor jeg hader indhold, der er eksklusivt for Facebook!

Ugens bog er en spændingsroman

Inspireret af en anbefaling fra mellemøstforskeren Lars Erslev Andersen, lånte jeg Iben Albinus’ Damaskus. Den var langt over normal standard for danske spændingsromaner, og jeg forstår nu bedre en syrisk bekendts henrevne men sørgmodige udtryk, når han taler om sin hjemby Damaskus.

Mary Shelley igen

I sidste uge fortalte jeg, at jeg havde nydt filmen om Mary Shelley på Filmstriben, hvilket foranledigede Camilla til at minde om de fremragende, men noget højpandede podcasts fra BBC, der hedder In Our Time med den kloge, men nogle gange småuforskammede Melvyn Bragg. Jeg hørte episoden her om Mary Shelleys Frankenstein og jo, man bliver så sandelig klogere!

Skjulte beskeder i berømte malerier

En kort artikel ser på en lille håndfuld mere eller mindre berømte malerier og fortæller om de mere eller mindre skjulte betydninger, der ligger i dem. Det’ da meget sjovt.

En myte vakt til live

Det sker i den tyske film Undine, som har premiere i Grandteatret den 9. september. Myten handler om en kvinde, som kan stige op fra vandet og opfylde en mands drøm om en kvinde. Men det koster. Myten om Undine stammer tilbage fra renaissancen og ligger også til grund for Den Lille Havfrue. Det er en meget smuk og dybt romantisk film, som ikke har noget ligefremt budskab. Skal du have en morale med hjem, får du i hvert fald ikke noget foræret af instruktøren Christian Petzold.

HC Andersen museet

Det nye museum, tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, er røget lidt under min radar, må jeg nok indrømme. Hvem har været der og set det? Jeg vil gerne høre, hvad I synes? Her er en artikel fra det internationale arkitekturmagasin Dezeen med en masse billeder. Det ser jo flot ud, men fungerer det også for brugerne?  Og undskyld min fantasiløshed, men hvad udstiller man på sådan et museum? 

HCAndersen.org er en ambitiøs hjemmeside, som jeg opgav efter to forsøg. Pyh, den er irriterende. Har du prøvet den?

Samfund/miljø/politik

Meningsfuldt og sammenhængende om Afghanistan

Denne her artikel fra Zetland er det bedste, jeg har læst om krisen i Afghanistan. Og mange af de andre artikler, jeg har læst, har såmænd ikke været dårlige. Artiklen kan du læse uden abonnement, fordi jeg, som abonnent, deler den med dig. Zetland har i øjeblikket en kampagne, hvor du kan få en måneds abonnement til en pris, du selv bestemmer. Klik på linket her og få det, jeg anser som Danmarks bedst kuraterede nyhedstjeneste. Kl. 7 kommer morgenoverblikket med den overskudsagtige og enormt kyndige journalist Thomas Aagaard. Hver dag kommer der to artikler, typisk er den ene relativt aktuel, mens den anden dækker noget, der også var aktuelt i går og i morgen. Om eftermiddagen omkring kl. 16 kommer Zetland Helikopter med Merian Garde Gräs, der grundigt behandler “dagens nyhed” og lige har et par stykker mere oppe i ærmet. Alle artikler kommer både på lyd og på skrift, i en velfungerende app på telefonen og selvfølgelig på din computer.

Praksisvejledning i anvendt demokrati

Monica Krogh-Meyer, som jeg er stor fan af, anmelder Özlem Cekic nye bog i POV. Hun er meget begejstret for indholdet, men husker også at rose forlag og grafiker for smukt design og layout. Det er en underkendt glæde at tage en smuk bog i hånden.

Hvis nogen sku’ synes, de skylder mig en gave, så vil jeg enormt gerne have den her…

Danmark er ikke sådan rigtigt et grønt foregangsland

Og ja, landbruget er klart den store synder. Ikke kun pga alle køerne, der prutter, men også pga den kæmpe sojaimport (dyrefoder), som medvirker til afskovning i tredjelande og derfor ikke tæller med i den måde, vi normalt beregninger DK’s CO2-udledninger. Artikel i Videnskab.dk.


Nabr (udtales Neighbour

Der er tale om Bjarke Ingels seneste projekt, et firma der skal udvikle billige, masseproducerede boliger, man alligevel kan holde ud at bo i. Det lyder jo alt sammen meget godt, men tjek kommentarerne. Læserne, der vist hovedsageligt er arkitekter, føler sig aldeles ikke overbevist. Og slet ikke om ideens nyhedsværdi. Læs selv og se, hvad du synes. Jeg ved sgu ikke rigtigt – jeg ville gerne tro på det, men finder det svært. Artiklen står i arkitekturmagasinet Dezeen.

Viden

Den danske vaccine

Det ser ud til, at Danmark vil komme på verdenskortet med den Covid-19-vaccine, som de er ved at udvikle ovre hos min genbo, Panum-instituttet. Læs om den her

Medier

Messerschmidt tager (igen) visse medier ved næsen

Jeg synes simpelthen, det er helt vildt pinligt for Weekendavisen og Kristeligt Dagblad, at de bare ukritisk viderebringer en historie fra Ekstrabladet og Messerschmidts egne kanaler uden at foretage de mest basale baggrundstjek. De erklærer simpelthen dommeren inhabil uden at have sat sig rigtigt ind i sagen. Men det har Steffen Groth fra POV heldigvis gjort for os. Hvis du kun har den her historie fra overfladelæsning, så læs lige med her. Puha!

Teknologi

Edward Snowden nyhedsbrev

Jeg har vist fortalt om det før, men jeg gør det lige igen. Snowden udsender et nyhedsbrev, som du kan abonnere på ganske gratis. I denne uge handler det om Apples nye spionsoftware, som de lancerer som beskyttelse mod børneporno. Du kan måske gætte, hvad Snowden mener om det. Det er her du skal trykke, hvis du vil abonnere på hans nyhedsbrev.

Om os

Tilgivelse

Lige inden jeg hørte artiklen her (den kan også læses), havde jeg hørt, at Utøya-morderen har søgt om prøveløsladelse. Det fik mig til at tænke på, om jeg, som en del af et omgivende samfund, er klar til at tilgive ham. Og nej, det er jeg sgu nok ikke endnu. 

I personlige sammenhænge har jeg tilgivet visse mennesker, mens det ærligt talt kniber med andre. Hvordan har du det med at tilgive? (svar først, når du har læst eller lyttet artiklen).

Pjat

Next level dårlig smag 

Et af de sjovere indslag på Facebook er en fyr, der finder sjove, kiksede husannoncer frem til os. Denne millionærvilla er, øhm, ikke så smagfuldt indrettet. Til gengæld er den stor…

Share

What’s Happening på SMK

Uh, det er en fed udstilling. Skynd dig hen og se den! Det er egentlig lige meget, om du bryder dig om performancekunst eller ej. Udstillingen viser, hvordan det gik for sig, da kunsten for alvor hoppede ud af guldrammerne.

Man kan muligvis mene noget klogt om formidlingen og om, at der er for meget eller for lidt af nogle bestemte kunstnere. Men det ved jeg heldigvis slet ikke nok om kunst til at mene noget om. Selvfølgelig var der en masse, jeg havde set før, ligesom der var endnu mere, jeg slet ikke kendte. Både jeg selv og min udstillingsmedgænger var halvstore børn/teens i 70’erne, så vi var ikke “med”. Jeg voksede op hos mine bedsteforældre, så de var bestemt heller ikke med. Derfor var det enten noget, vi svagt erindrede at have hørt om dengang som noget sensationelt, eller noget vi har hørt eller læst om efterfølgende.

Udstillingen er fyldt med samtalestartere, en af dem var en planche med avisartikler om en kvinde-seriemorder fra perioden. Vi var slået af, hvordan så meget (heldigvis) har ændret sig i kvinders rolle og status, men hvordan andet slet ikke har. Overskrifterne, hvor de kvindelige ofre pikant seksualiseres, kunne lige så godt have stået på Facebook eller på BT’s spiseseddel i dag! Det kan man godt blive lidt træt over.

Noget andet, vi kom til at tale om, var, hvor forskellige ting kropskunst udført af kvinder udtrykker, alt efter om kroppen tilhører en ung smuk kvinde eller en knap så ung, knap så smuk kvinde. Der var stor forskel dengang, og det er der stadig. Eksempel på det første er Nørgaard/Adler Petersens herostratisk berømte happening på Børsen, eksempel på det andet Jytte Rex/Kirsten Justesens film Tornerose var et Vakkert Barn. Inspireret af Paul Gernes’ herlige fotoserie “Bagsider” vil jeg så personligt tilføje, at jeg da gerne så flere nøgne mænd i kunsten. Når jeg siger det, siger mænd ofte, jamen mandekroppen er så grim eller kedelig. Og til det må jeg stille det retoriske spørgsmål, om Glyptoteket og Thorvaldsen så er fyldt med grimme statuer? Jeg er sikker på, at Elmgreen & Dragset vil give mig ret…

Et andet værk, jeg virkelig godt kunne lide, havde jeg aldrig hørt om eller set før. Det er en stor installation af Stig Brøgger kaldet ‘Pamela’. Det er masser af ens tryk af et Warhol-agtigt kvindeansigt, og på mange af dem står der Pamela says: et-eller-andet. Hun siger mange forskellige ting, både meget dybe og eftertænksomme og aldeles overfladiske. Det fik os til at tale om kulturelle lag i kunstværker og litteratur. Og vi grinede af, at jeg tænkte på Ulysses (mindre fordi jeg er særligt litterær, end fordi jeg er i gang med at læse den) og min udstillingsmedgænger tænkte på en Pixar-film. Men begge associationspar handler jo om stream-of-consciousness. Og det ville ikke undre mig spor, hvis manuskriptforfatterne til Inside Out udmærket kender Ulysses.

Den samme samtale kan man have om Bjørn Nørgaards skulptur Marat – hvem var Corday?, der er en gendigtning af dette maleri:

Jacques-Louis David: Marat assassinated, 1793. Wikimedia.
Jacques-Louis David: Marat assassinated, 1793. Wikimedia.

Man kan godt fornøje sig over Nørgaards skulptur uden forkendskab, men det hjælper gevaldigt, hvis man kender maleriet og måske endda noget til historien bag. Jeg kunne ikke helt huske det, men Google og Wikipedia var igen mine venner.

Share