Gris

Svinekød som kulturbærer

Dansk Folkeparti er ude med den sædvanlige omgang hævdelse af det, de anser som dansk kultur. Her spiller svinekød en fremtrædende rolle. Det gør det selvfølgelig, fordi det ekskluderer en stor befolkningsgruppe, som DF gerne vil dæmonisere og chikanere så meget som muligt.

Men har svinekød virkelig spillet så central en rolle i dansk madkultur? Du har gættet det. Svaret er nej. Her er et kig på de retter, man kunne finde i Suhrs Kogebog fra 1910. Der er langt flere retter med fisk end med svin.

Samfund/miljø/politik

Tal pænt til personalet, tak

Min tidligere samarbejdspartner og gode Facebook-ven Patrick Damsted fortæller med Damstedsk humor, indsigt og grundighed, hvorfor vi ikke skal vrisse ad ekspedienten i Netto.

Malaria, Tuberkulose, HIV – og nu corona

Sygdomme, der kan behandles eller forebygges, men som ikke bliver det i en stor del af verdens fattigste lande. Historien her er fra en landsby i Pakistan, hvor børn dør som fluer af HIV. Det er faktisk svært at fatte, at vi virkelig lader det ske!

Nej

Jeg citerer normalt ikke Arbejderen.dk og da slet ikke Arbejderen.se, men jeg er nødt til at give jer chancen for at læse denne leder: Er feminismen gået for langt? Tak til Annette Buur for link. (Du kan godt læse den, selvom du ikke er så stiv til svensk).

Sextortion? og korruption i Kina

Interessant artikel i NYT om en spektakulær retssag i Kina. Det handler om en ung kvinde, der har haft seksuelle relationer til en række mere eller mindre magtfulde personer i den provins, hun bor i. Hun har efterfølgende modtaget penge, angiveligt fordi hun truede med at afsløre dem, men omstændighederne er mildest talt uklare. Hun har fået en meget hård straf, mens kun én af de involverede mænd er blevet offentligt kendt og har fået (en meget kortere) fængselsstraf.

Samtidig med, at kønsrollerne ikke rykker sig meget i det officielle Kina (én kvinde i Kinas samlede topledelse), bruger magthaverne anklager om forskellige former for seksuelt relaterede “forbrydelser” til at komme af med uønskede personer i lokal og national ledelse. Derfor ved man heller aldrig rigtigt, om anklagerne er sande!

Til gengæld er det faktum, at vi overhovedet har hørt om sagen, et bevis på, at der er kræfter i Kina, der trækker i en anden retning. I kinesisk erhvervsliv kommer der flere og flere kvinder, og det er også i høj grad kvinder, der har bragt sagen her frem i sociale medier.

Konspirationsteorier, der ikke var det

For de viste sig at være den skinbarlige sandhed. Her er syv af dem (alle fra USA) med masser af kildemateriale, hvis du stadig tror, det’ løgn. 

For nogle år siden læste jeg en bog om nogle af de mennesker, der medvirkede i afsløringerne af – i dette tilfælde – FBI’s skumle hemmeligheder. Den hed The Burglary, og den var spændende som en thriller.

Viden

Rygestop viser sig at være positivt for psykisk helbred

Et nyt stort internationalt studie viser, at rygestop forbedrer en persons psykiske helbred allerede ca. otte uger efter rygestop. Den læge, der evaluerer studiet for Videnskab.dk, siger, at det næsten svarer til at tage antidepressiv medicin.

Pludseligt opstået psykisk sygdom

Er den måske ikke spor psykisk, men forårsaget af en infektion? Wired har gravet i et syndrom, som måske er en sygdom. Det er sket så mange gange i medicinsk historie, at noget, som blev kaldt “opdigtet” eller “psykisk”, har vist sig at være aldeles fysisk, så hvorfor ikke denne gang også?

Tab af smags- og lugtesans

En kok har startet et projekt, der skal hjælpe coronapatienter og andre, der har mistet de to sanser, til at få dem tilbage eller til at få et bedre liv uden. Artiklen her i Samvirke opsummerer, hvad der er vigtigt for smagsoplevelsen. Og det er tydeligvis ikke kun smagen. Fx. forklares det, hvad der sker i kroppen, når vi spiser chili eller andre meget stærke fødevarer. Det vidste jeg ikke!

Det var kvinder, der bryggede øl   

Indtil middelalderen var det kvinderne, der stod for ølproduktionen. Men i forbindelse med Reformationen, som virkelig var en meget kvindefjendsk bevægelse, blev kvindelige bryggere, særligt dem der ikke var gift, udsat for mistænkeliggørelse og endda anklager om hekseri. Som alle ved, var det mere end en smule ufedt at blive anklaget for hekseri på den tid. 

 Artiklen, som bringes i Videnskab.dk, er oprindeligt fra The Conversation. 

Om os

“Smagfuld”, men hvilken smag?

Min veninde Anja, der er arkitekt, har vist en hemmelig hobby med at kigge på boligannoncer. Hun fandt den her i ellers så fredsommelige Jyderup.

Mode i en corona-tid

Her er en af den slags artikler, man kun alt for sjældent kan læse i en dansk avis. Den tager os med igennem en række skæve og mærkelige nedslag i beklædningens historie under dække af at anmelde et kæmpemæssigt værk om netop det. Og altså med udgangspunkt i, at så mange af os er blevet riiiigeligt afslappede i vores påklædning, mens vi sidder der bag skærmen.

Artiklens forfatter er en dreven skribent, og hun forstår at dele ud af små sproglige lækkerbidskner, uden at det fremstår som retorisk pral. En ægte læsenydelse!

Pjat

Enlig bamsemor

Det her er en af de sjoveste dyrevideoer, jeg har set i lang tid. Gjort sjovere af, at ham, der tweetede den, skrev, at den var dedikeret til alle verdens enlige forældre.

Kunst og kultur

Art Nouveau døre

Se lige de her fire døre i Paris. Kan man mon få en Art Nouveau-rundtur med engelsk guide i Paris?

Et hjem på 51 m2

En japansk tegnestue har designet et bittelille hus midt i Tokyo. Det er ikke så meget huset som sådan, jeg er imponeret af, men mere den effektive brug af kvadratmeter og lys indenfor. Det er klart, at i en tilsvarende lejlighed, vil man ikke kunne trække lys ind fra alle fire verdenshjørner, men hvis man laver forskudte byggerier, som man heldigvis ser mere og mere af, kan der trækkes mere lys ind i hver enkelt lejlighed. Og man kan skabe flere forskellige typer af lejligheder.

Endelig fik jeg set Druk

Hvorfor har jeg ikke set den før, når jeg er ret vild med både Vinterberg og Mikkelsen? To grunde: Den ene, at jeg fik det indtryk, at det var endnu en af de drengerøvsfilm, der er lavet så mange af de sidste mange år. Og jeg bryder mig ikke rigtigt om dem. Den anden, at jeg har det lidt svært med alkoholikere og fulde folk.

Nå men, jeg var jo helt galt afmarcheret, for den film er jo fuldstændig suveræn og fortjener uden tvivl begge de Oscars, den er nomineret til. Jeg har hørt en del gange om folk, der ikke ville se den, fordi den ikke “består Bechdel testen”. Nej, det gør den ikke, og det ville sgu da være overflødigt klister, hvis den gjorde. For den handler om den moderne mand og dansk alkoholkultur – to ting, der næsten ikke er til at skille ad.

Vinterberg kan som få vise, hvordan glæde og sorg er hinandens udadskillelige følgesvende, og han kan klippe en film, så der ikke er én eneste overflødig scene. Og Mikkelsen? Ja, han overgår endnu engang sig selv.

Slutscenen må være en af de bedste nogensinde i en dansk film. Samtlige Vinterbergs film ligger i øjeblikket på Grand Hjemmebio til leje, inklusive denne. Og ja, det er nemmere at leje direkte hos Apple, men, you know: Support your local dealer!

Ugens bøger

Hele tre bøger blev jeg færdig med i denne uge. Når man læser flere bøger på en gang, bliver man nogle gange færdig med dem alle tre næsten samtidig. Således i denne uge. I bogklubben har vi læst Thorkild Hansens Slavernes Øer, som vi vældig godt kunne lide, alle sammen. Jeg har læst en lille psykolog-selvhjælpsbog om at holde styr på den indre stemme: Chatter af Ethan Kross, og så blev jeg altså færdig med Morten Papes Planen, som jeg var meget begejstret for. Links går til mine anmeldelser på Goodreads.

Share

Slips

Paolo Veronese – magtfuldt outfit, helt uden slips

Foranlediget af en artikel i Berlingske i dag (bag paywall, sorry), har vi haft en lille slipsediskussion på Twitter. Kort fortalt forudsiger artiklen, at slipset er på vej ud foranlediget af Silicon Valley-bosserne og har nogle ganske gode eksempler fra danske virksomheder – det bedste er DONG’s ledelse i 2016, alle iført slips (undtagen den enlige kvinde i direktionen, selvfølgelig) og samme ledelse, nu af Ørsted i 2017, hvor ingen af dem har slips på.

Mænd om slips

Udtalelser som disse to er vist typiske, tror jeg

Mig om slips

Jeg er helt med på, hvad Michael og Dion mener, og med et bestemt sæt af forudsætninger, har de jo også ret. Men hvem er det, der bestemmer, at mænd ikke kan variere deres udtryk meget mere?

Må hellere lige pointere, at jeg ikke går ind for “frit slag” – jeg synes, at det tøj man bærer, skal være respektfuldt i forhold til konteksten. Der er steder, hvor man kan slå sig i tøjret og steder, hvor man bør beherske sin frihedstrang af respekt for andre. Jeg havde fx engang en svigerfar, der brugte sin frihed til at møde op til en stor guldbryllupsfest i den nærmeste familie iført Kansas-overall. Det, synes jeg, er virkelig respektløst.

Men hvis nu vi kigger ud på de danske arbejdspladser og andre steder, hvor mænd ellers bærer slips – hvor mange af dem har det så som et ufravigeligt krav? Ikke mange, er mit gæt.

De spræller ikke, mændene

Men af grunde, som jeg faktisk ikke helt forstår, men hvor jeg tror, at begrebet ‘magt’ spiller en rolle, vælger de fleste mænd helt at undlade at sprælle i nettet. Næh, de møder op, dag ind og dag ud, i skjorte, lange benklæder, slips og jakke. Dem, der skejer ud, gør det med enten super lækre skjorter og smagfulde slips eller skjorter i skrigende neonfarver og virkeligt grimme slips (tænk Kristensen Berth fra DF). Og så er der signal-slipsene – tænk bare på historien om Dronning Elisabeths brocher.

I de kreative brancher og i fritiden skejer mænd så ud med t-shirts med motiver, der signalerer, hvad de går op i. Musik og sport er nok de mest udbredte. Men altså, det er sgu da helt vildt fantasiløst!

Hvorfor er der så få mænd, der skejer ud? Bare lidt? Personligt har jeg et blødt punkt for mænd i nederdele (i skotsk stil) eller mænd med shorts og jakke.

Da jeg i foråret var i New York City kunne jeg ikke undlade at bemærke, hvor mange flere velklædte mænd, der var på gaderne end herhjemme. Alle stilarter, alle aldre, alle farver. Det var en fryd for øjet.

 

 

Kom nu mænd. Gi’ den gas!

Share

Cooper & Gorfer: Weather Diaries

Fjerportrættet/Steinunn (Cooper & Gorfer, Det Kgl. Bibliotek, 2015)
Installation: Fjerportrættet/Steinunn (Cooper & Gorfer, Det Kgl. Bibliotek, 2015)

Denne udstilling har været at se på Det Kgl. Bibliotek i månedsvis. Men det jeg havde læst om den – en udstilling med færøsk, grønlandsk og islandsk avantgarde modefotografi – forekom mig slet ikke tillokkende. Så

  • selvom jeg er medlem af Diamant-klubben – og
  • det derfor er gratis at komme ind – og
  • selvom jeg bor lige rundt om hjørnet – og
  • selvom jeg altid søger efter et mål for mine gåture – og
  • selvom jeg er interesseret i både kunst og fotografi

var det alligevel lige før, jeg ikke fik set den. Jeg tænker, at markedsføringen har kørt på nogle elementer, der ikke appellerer til mig. Jeg spurgte på Diamanten, om udstillingen havde været en succes, og det sagde de, den havde. Men relativt til hvad, monstro? Hvis fotografierne havde været udstillet på Louisiana, tror jeg, de ville have tiltrukket sig enorm opmærksomhed. Mon Diamantens markedsføring er for elitær i sin tone?

Anyway, jeg er SÅ glad for, at jeg fik set den, for den er virkelig flot og maner til eftertanke på flere planer. Rent teknisk er alle kreationerne totalt overlegne, selvom jeg ikke er lige begejstret for dem alle og har svært ved at få øje på den “dybere mening” med nogle af dem. Andre, derimod, er jeg helt pjattet med, fx den grønlandske perle-ekvilibrist Nikolaj Kristensen, der leger med den grønlandske perletradition og får små kunstværker ud af det, der nok er naive, men med tungen i kinden. Cooper & Gorfer kan virkelig noget med både iscenesættelse og blot og bar teknik – fotografierne er næsten stoflige. Klik på et eller flere links herover og se nogle af de fantastiske billeder, eller gå på det Kgl. Bibliotek og se dem selv, husk blot, at denne fantastiske kulturinstitution har lukket om søndagen…

Share