Stilleben

New York Times laver flere og flere web-doks, og de er SÅ flotte. Man ser, at de har nogle af de bedste journalister, fotografer og grafikere. Denne her handler om den afart af maleriet, som hedder stilleben, still life. En type maleri jeg fandt fuldstændig intetsigende, da jeg var yngre, men som jeg er blevet mere interesseret i, som årene er gået. Og hvis jeg ikke var det i forvejen, var jeg blevet det efter læsning og billedkigning i denne artikel. Udgangspunktet er det her maleri:

Willem Claesz Heda: Stilleben med forgyldt bæger. 1635.

Jo nærmere man kommer på enkeltdelene i maleriet (mange close-ups i artiklen), jo mere besnærende er det.

Ugens (øvrige) kulturforbrug

Bøger

Circe

En gedigen positiv overraskelse var denne roman af britiske Madeline Miller, hvor gudinden Kirke fra den græske mytologi (kendt fra Odysseen) spiller hovedrollen og er jeg-fortæller. Vi møder hele galleriet over Helios og Zeus til Athene og Hermes, og generelt må man sige, at de er noget selvoptagede, deres privilegerede status taget i betragtning. Forfatteren er klassicist, så der er styr på genealogien og de indbyrdes relationer. Romanen er spændende til allersidste side, selvom så meget er kendt i forvejen. Læs mere begejstret skriveri på Goodreads.

På sporet af den tabte tid II

Som jeg skriver på Goodreads, så er jeg nu solgt til stanglakrids. Jeg går og øver mig på at sætte andre ord end de vanlige på alt muligt, men det går egentlig ikke så godt. Der ligger meget vane i sproget!

Klog læsning, helt gratis

Føljeton har et søsternyhedsbrev, der hedder Feuilleton. Det dækker Europa og ser hver gang nærmere på en by, et land eller en hændelse i Europa. Det gør det klogt og velskrevet og velresearchet, så hvorfor abonnerer du ikke allerede? Tryk her.

Film

I pinsen har jeg set de tre prequels til Harry Potter-filmene om de Fantastiske Skabninger. Jeg er ubegejstret. Hvorfor så jeg den tredje, når jeg nu ikke brød mig om de to første? Fordi jeg havde læst, at den var bedre, og fordi Mads Mikkelsen og Jude Law. Men jeg synes faktisk, at både Mikkelsen og Law skuffer lidt, selvom de begge underspiller elegant. Kvinderollerne hæver sig sjældent over papfigurer, øv. Man savner en Hermione eller en Luna Lovegood. Min uforgribelige mening er, at de to bedste karakterer er den enlige Muggler, Jacob Kowalski, spillet af Dan Fogler, og så den lille Pick, der bor i Newts lomme.

Og hvad er det så, jeg ikke bryder mig om? Jo, for det første synes jeg, der er alt for mange “episke kampe” mellem alle de forskellige gode og onde skabninger. Meget trættende. Og så kan Eddie Redmayne ikke fylde rollen ud, synes jeg. Han er lidt for sød og hovedet-på-skrå-agtig.

TV-serier

Jeg har set alt muligt skrammel – jeg har en svaghed for krimiserier og politiserier, og jeg ser mange. Jeg har dog opdaget, at jeg faktisk HAR en nedre grænse. Det er da altid noget… Men mellem alt det middelmådige amerikanske faldt jeg over en walisisk serie på Netflix, The Pact.

Den er faktisk udmærket, bl.a. fordi den viser bagsiden af “a close-knit community”. Og så spilles der en hel Kate Bush-sang i et af afsnittene.

Sjovt, at det falder samme med hendes revival i forbindelse med 4. sæson af Stranger Things (den gemmer jeg lidt og glæder mig til).

Arkitektur

En fabrik midt i råvarerne

På det seneste har jeg været ret undervældet af de BIG-projekter, jeg har set, men den her møbelfabrik i Norge er altså godt tænkt og smuk tillige. Se flere billeder (som man ikke kan se i videoen) og læs mere hos Dezeen.

Samfund/politik

Transkvinder i sport og online had

Dette emne er et af dem, der kan få Twitter til at gå amok. Ja, alt hvad der vedrører transpersoner faktisk. Det mærkeligste i mine øjne er, at man går benhårdt efter folk, der forsigtigt og ofte med videnskabelig baggrund, stiller spørgsmål ved, om transkvinder skal have lov til over en kam at deltage i alle former for elitesport, eller om man bør se nærmere på, at der de senere år er et stort overtal af helt unge piger, der vil være drenge. Jeg forstår ikke, at man ikke i stedet koncentrerer anstrengelserne om alle de ækle transfober, som ofte viser deres grimme snuder, når transpersoner ytrer sig offentligt.

Her er to omfattende gennemgange af, hvordan sagerne står lige i øjeblikket, når det gælder elitesport. Den ene fra New York Times, den anden fra POV.international af Dorte Toft, der er lagt for had i store dele af LGBTQ+-miljøet og blandt transpersoner. Ikke for nogensinde at have sagt noget hadefuldt eller aggressivt, men for at stille de ovennævnte spørgsmål.

Rådighedspligten

Det er fundamentet i jobcentrenes arbejde – at vi, for at modtage nogen som helst form for ydelse, skal “stå til rådighed”. Og ja, selvfølgelig skal vi arbejde, hvis vi kan. Men der er mange mennesker, der ikke kan, eller som kan arbejde mindre end andre. Og de bliver klemt i et system, der efterhånden er blevet fuldstændig kafkask. Ud over mig selv kender jeg (til) tre andre voksne mennesker i arbejde, der er blevet opereret, planlagt eller uplanlagt, for sygdomme i bevægeapparatet. Vi var alle fire tilbage i arbejde, inden for den tidsramme, ortopæderne havde stillet os i udsigt. Ikke desto mindre måtte vi alle fire igennem adskillige samtaler og laaange dokumenter, der skulle udfyldes, selvom arbejdsgiver, den syge og læger var fuldstændig enige om forløbet. Hvorfor skal medarbejdere i jobcentret overhovedet bruge tid på den type arbejde? Det er jo ren spildtid, der kunne være brugt på borgere, der har reel brug for at få hjælp til at komme i arbejde efter sygdom.

Så jeg er enig med Troels Jakobsen (Å), der i et indlæg i Ræson (uden betalingsmur) argumenterer for, at vi helt afskaffer rådighedspligten. De enorme beløb, der bruges på at jage mennesker rundt i systemet, kan nok godt dække den lille restgruppe af mennesker, der ikke gider arbejde og stiller sig tilfreds med at leve på kontanthjælp. 

Dansk statsborger får stor menneskerettighedspris in absentia

Måske er det, fordi hans navn, Abdulhadi Alkhawaja, lyder lidt for mellemøstligt, eller fordi vi tror at vide, at Bahrain er “ok”, i hvert fald er indsatsen for at redde ham hjem fra fængslet i Bahrain, hvor han har siddet i 11 år, knap til at få øje på. Det samme gælder danske mediers interesse for hans liv og levned. Det er faktisk temmelig pinligt. Læs om sagen hos Danwatch.

Viden

At kigge på fugle

I et virkelig excellent longread i The Verge hører vi historien om Chris, der blev fuglekigger. Vi hører også om fuglekigger-app’en eBird og om, hvad fugles antal og bevægemønstre siger om klimaet. Chris’ historie snor sig gennem artiklen, hvor vi også hører en masse om sjældne fugle, migration, klima, etc. Super velfortalt.

Medier

Mere om Ellen imellem

Jeg kan faktisk ikke holde Vincent Hendricks ud. Jeg synes, han er en selvglad besserwisser, der aldrig forsømmer en lejlighed til at lade os vide, hvor sk*** klog han er. Men nu linker jeg alligevel til et indlæg, han har skrevet, fordi han har ret… Han forklarer begrebet reductio ad absurdum og bruger det derefter på DR’s argument om, at programmet er satire.

Pjat

Kulturel praksis

Her er en virkelig sjov Reddit-tråd, som beder folk berette om det mærkeligste, de har oplevet i forbindelse med andres religiøse eller kulturelle praksis.

Share

Strik din by

Nogen har strikket Nyhavn. *Nogen* er en mand.

Jeg mener ikke, at alle forskelle på mænd og kvinder finder sted i hjernen – vi er helt sikkert forskellige. Jeg er bare langt fra sikker på, at vi er forskellige på de der “mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”-måder. “Mænds naturlige konkurrence-trang”, “kvinders naturlige trang til yngelpleje” – jeg er slet ikke sikker på, at det er så naturligt. Hvor grænsen går, har jeg ingen anelse om, men jeg er åben. Og glæder mig over, at der er andre mænd end karrikerede hippie-typer og Kaffe Fassett, der synes, strikning er ligeså sjovt som kodning.

Samfund/miljø/politik

Corona-arkitektur

Interview med amerikanske arkitekter om design til at undgå smitte, design af offentlige toiletter, fx. Det viser sig, at der kan være fordele ved at samtænke forskellige gruppers behov med de behov, vi alle har fået ifm COVID-19. Også kaldet inkluderende arkitektur.

“Diversity of thought”

Den britiske satiriker m.m. Michael Spicer har fundet på et ret forrygende format. Matt Hancock (Englands sundhedsminister) bliver interviewet om diversitet, og det slipper han helt utroligt dårligt fra. Se, om du kan lade være med at grine (eller græde) dér, hvor han siger “diversity of thought”! 😂

Den såkaldte komiker

Brian Mørk har en stor skare af følgere, som forekommer delvist hypnotiserede. I hvert fald kan Mørk tweete nærmest uanede mængder af vrøvl og nedsættende udsagn om andre, uden at hans fans iværksætter fænomenet “selvstændig tænkning” – næh, de RT’er bare og sender grinesmileys efter ham. Senest har han – selvfølgelig – skrevet noget, han helt sikkert selv synes er både klogt og sjovt, om statuedebatten. Det vil jeg ikke gengive. Men den amerikanske journalist og historiker Dave Keating har et par borgerlige ord (og reel viden, hold-da-op) til Brian Mørk og alle de andre råbehoveder.

Klik på tweetet for at se tråden.

Lidt mere om statuer

En britisk udgave af Brian Mørk tweetede et billede af Karl Marx’ gravmonument i London og argumenterede for, at det bør fjernes, fordi hans skriverier førte til massemord i Sovjet. Det er jo i sig selv noget, man kan diskutere… Men, det er jo trist, når folk ikke kan kende forskel på en statue (hyldest) og et gravmonument.

Herhjemme har Chris Pedersen skrevet kort og præcist – og først og fremmest uaggressivt – om den debat.

“Der findes da ikke racisme i Danmark”

Det kan man faktisk høre mange andre end Søren Espersen sige.

Undskyld, men har folk aldrig taget en tur med bus eller tog og hørt tilfældige mennesker hvisle racistiske udsagn til brune mennesker eller hørt kommentarerne til rumænerne på Rådhuspladsen? Eller oplevet hr. Dansker overfuse en brun pige i Nettos kasse? 

Forfatter Morten Pape, der som bekendt er vokset op i Urban planen, fortæller, hvordan et racistisk motiveret mord blev reduceret til “meningsløs vold”, så man kunne blive ved med at fastholde ovenstående.

Både ex-politiker Sandie Brinck og politisk kommentator Søs Marie Serup har i de seneste dage fortalt om den massive racisme, deres brune adoptivbørn bliver mødt med. De indlæg er desværre bag betalingsvæg på Politiken.

JK Rowling

Debatten om transseksuelle er blevet helt ekstremt giftig. Det er simpelthen så ubehageligt. Jeg har læst JK Rowlings forsvar for kvinder, der mener at køn er mere, end hvilket køn man beslutter sig for at have. Det er både sym- og empatisk og ikke mindst vidende. Jeg har aldrig blandet mig i den debat, for jeg synes, det er ekstremt svært at danne sig en mening, når man overhovedet ikke kan lufte sin tvivl uden at blive udsat for rasende angreb! Hvis du vil kommentere, så SKAL du have læst Rowlings essay først, ellers gider jeg ikke diskutere med dig. Det gælder selvfølgelig også, hvis du bruger skældsord.

Sort puddel/hvid kvinde

En hvid kvinde fortæller her om sine oplevelser, når hun kørte i bil med sin sorte kæmpepuddel. Man ved simpelthen ikke, om man skal grine eller græde. Men gråd er sgu nok mest passende.

Dum, dummere

Det sjoveste på internettet forleden dag var fans af Rage Against the Machine, der lige havde opdaget, at bandet er venstreorienteret og nu ALDRIG vil høre dem igen. Selv jeg, der aldrig har lyttet til deres musik, havde dog fattet, at de har en politisk agenda, der ikke ligefrem er højreorienteret – det behøver man ikke engang at have slugt en rød eller blå pille for at finde ud af. Det var Buller Glem, der havde fundet den.

Om det der spildevand

Erik Valeur skriver på K-Forum den ret oprørende historie om det spildevand, der åbenbart har været en offentlig hemmelighed i mange år. Man kan godt blive en anelse indebrændt af at læse sådan en historie!

Viden

Chili og chilipulver

Hvor kommer chilien fra, hvordan blev den spredt ud over verden, og hvordan laver man chilipulver, og hvilken slags skal man købe? Det er selvfølgelig OGSÅ en videnskab.

Medier

Racismedebatten i medierne

Rasmus Brygger har kloge og krasse ord til de danske medier – i det her tilfælde særligt TV2 – om, hvilke spørgsmål man stiller til hvem i racismedebatten

Han har et godt eksempel, der ligger lidt tilbage: Man har spurgt “danskerne”, om de føler sig velinformerede i integrationsdebatten. Uh ja, meget, svarer et flertal. Men det er faktisk ikke tilfældet, for det samme flertal tror, at der er tre gange så mange muslimer i Danmark, end det er tilfældet, og de tror, at kriminaliteten er stigende blandt unge indvandrere, når den i virkeligheden er faldende.

Kunst og kultur

Sci-fi

Er ikke nogen stor læser af sci-fi, men har læst første kapitel af en ny bog, bragt i Wired. Det er en scifi thriller, der dog har det twist, at alt det teknologiske isenkram, de leger med, allerede eksisterer. Nu har jeg købt den – det der med at forære første kapitel væk er et godt salgstrick, når man altså har en god bog at sælge. Kickback til Wired – det under jeg dem godt.

I know this much is true

En mørk men alligevel poetisk mini-serie med den ret fantastiske Mark Ruffalo i en dobbeltrolle. Den handler simpelthen om den benhårde realitet, det er at være tæt på en med alvorlig psykisk sygdom.

En gratis bog om racismens væsen

Jeg har ved tidligere lejligheder gjort reklame for den lille, men yderst velassorterede engelsksprogede boghandel Books & Company i Hellerup. Som enhver kan regne ud, har de mange velstående og internationalt orienterede kunder. Nogle af disse har doneret penge, så boghandleren kan forære bøger væk, der kan lære os om racismens væsen. Så har du lavvande på kontoen, men vil gerne uddanne dig selv, så smut til Hellerup og få en bog. Og en samtale med det vidende og venlige personale. Læs her (Facebook).

Hjertesuk

Der findes faktisk mennesker – en hel del faktisk – som har fravalgt Facebook. Ingen tvivl om, at de slipper for rigtig meget – det vil jeg ikke gå ind på her. Men de må også undvære alle dem, der skriver virkeligt kloge og vigtige ting dér jvfr. flere links herover. Fordi folk har droppet at have en hjemmeside. Eller de har en, men bruger den ikke.

Jeg vil gerne opfordre til, at man i det mindste bruger den, man allerede har, og så enten linker fra Facebook til sit eget indhold eller skriver det begge steder. Hvis Facebook pludselig beslutter, at du er *uværdig*, så mister du alt dit indhold. Og for nogles vedkommende er det faktisk virkelig øv!

Share