Den tid på året

Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden. Det vidste vi jo godt, for det var vel næppe jøden Jesus, der befalede os at spise svinekød til hans fødselsdag… Læs om festen i Videnskab.dk. God jul til læserne af bloggen her, og holder du ikke jul, så håber jeg, at du kan finde godt selskab med andre, der heller ikke gør.

Samfund/miljø/politik

Sandhed

James Comey agiterer med dette korte essay for, at SANDHED skal være årets ord.

Sandt eller falsk?

Du har sikkert set det, for du er et ordentligt menneske, der søger sandheden, men Videnskab.dk har udgivet et manifest om, hvordan man finder ud af, om en nyhed er sand eller falsk. Det er ikke raketvidenskab, men det ville være skønt, hvis alle skrev sig det bag øret.

Øko eller ej

Her kan du læse alle tallene bag de andre mediers sensationelle nyheder om, at det er lige meget, om man vælger en økobøf eller en konventionel bøf. Realiteterne er ikke særligt sensationelle, for som så meget andet, er det et kompliceret regnskab at gøre op. Men altså – på den store klinge vinder ingen bøf, dernæst kommer økobøffen. 

Had din smartphone

Jo jo, vores elskede mobiler er kæmpe klimasyndere. Fordi de fleste af os ikke er klar til den mobilløse askese, så kan vi gøre en dyd af nødvendigheden og lade være med at skifte telefonen ud, før den rent faktisk afgår ved døden (ah, okay, måske lidt før). Og så huske at aflevere de gamle telefoner til genbrug. Det er Fast Company, der har historien.

Har nogen opildnet De Gule Veste?

Moscow Times spørger, om russerne også her har været ind over med misinformation eller opildnen.

Teknologi

L****apps

Ikke overraskende bruger firmaerne bag telefonapps dine lokationsdata til alt muligt andet, end det, de siger, de bruger det til. Man bliver sgu så træt! Læs i The Outline.

Viden

Gratis viden?

Dansk forsker i Oxford har opdaget “glemt” paragraf i Menneskerettighedserklæringen, som måske betyder gratis forskningsnyheder til alle! Den nyhed stod også i Videnskab.dk.

Kloge børn

Børn forstår alt muligt. Vi skal ikke tale ned til børn, det er dumt. Desuden kan du lære noget om leveren. En forsker forklarer sin syvårige om leveren. Det er en video fra Videnskab.dk.

Bakterier

Romerriget handler om bakterier. Alle, der abonnerer på rigide renholdningsregimer, skal lytte med her, hvor Knud Romer har to bakterieforskere i studiet. Det er både sjovt og vanvittigt oplysende. Min billedsøgning (for at finde billedet herover) bekræfter i øvrigt vores forestillinger om bakterier. Næsten alle billederne er af farlige bakterier! Således også bakterien på billedet, der er en stafylokok.

Om os

Guys, not guys

I ugens løb delte Louise Kjølsen denne forklaring om, hvorfor vi måske skulle undgå udtrykket ‘guys’ om en forsamling, der består af både mænd og kvinder.

#NotAllMails

Danmark har et feministisk nyhedsbrev, der er både velskrevet og oplysende. Denne seneste udgave kommer med en opfordring til os om at tale ordentligt til hinanden. Og “os” er i dette tilfælde os, der kalder os selv feminister. Men der er andre interessante nyheder og observationer også.

Kunst og kultur

Film fra før der var film

Nogle af impressionismens superstjerner blev faktisk fanget på film i deres høje alderdom. Især bliver man rørt over Renoirs gigtplagede hænder.

Finsk natur

En finsk fotograf har taget de mest vidunderlige og pudsige billeder i den vilde og voldsomme finske natur. De er lige til at blive glad af at se på

Hjemløsemarchen i 1928

Havde du heller aldrig hørt om Hjemløsemarchen? Du er ikke alene. Forfatteren Michael Valeur har sat sig for, at det skal vi, så han har skrevet en roman om den, ‘Hjemløs’. Historieselskabets genopståede podcast har interviewet Michael om marchen og bogen, som jeg selv har læst og kan anbefale.

Tyskland i mellemkrigstiden

Professor emeritus Ib Bondebjerg fortæller på K-Forum, hvorfor Babylon Berlin, som jeg tidligere har anbefalet, er så god, og hvordan den lægger sig i rækken af betydelige film og tv-serier fra efterkrigstidens Tyskland. Han er en klog mand, der gør sig en del kloge betragtninger om Tyskland og selvransagelsens epoker. Læs, men se først og fremmest serien (på DR). 

Share

Hvem skal egentlig udskammes?

I Kristeligt Dagblad spørger Sociologen Rasmus Willig, hvorfor det er os, der i det små forsøger at reducere vores CO2-aftryk, der hele tiden skal stå til regnskab og have at vide, at det er latterligt at spare på oksekødet, når vi alligevel hopper på en flyver? Hvorfor er det ikke de svinende virksomheder, landbruget, regeringen?

I samme boldgade er her 10 tips fra Junkbusters til en grønnere jul, der IKKE går ud på at dræbe juleglæden. Tvært imod kunne man faktisk forestille sig, at juleglæden ligefrem bliver forøget, når vi ved, at vi ikke har udgjort en kæmpe klimabelastning, når vi går i seng juleaften?

Sidste klimaindspark kommer her: Nogle af verdens førende klimaforskere har – igen igen – udgivet et studie, der viser, hvor tæt på randen vi er. De FATTER ikke, at der ikke handles. Folkene på videnskab.dk har startet en Facebookgruppe med fokus på handling. Du kan også melde dig ind. 

(fotoet viser, hvordan det ser ud, det der CO2. Klip herfra.)

Samfund/miljø/politik

Monopoltilsynet – eksisterer det stadig?

I “gamle dage” var “anti-trust tilsynet” – monopoltilsynet i Danmark – noget store, dominerende virksomheder frygtede med god grund. Men vi hører ikke meget til dem i dag? Forfatteren lister de brancher og virksomheder, der burde kigges efter i sømmene og forklarer hvorfor. I Medium af Tim Wu.

Nazikortet

Dennis Nørmark skriver om, hvornår man “må smide nazikortet”. Han er ikke helt på linje med “vennerne” på højrefløjen.

Det berømte paradigmeskifte

Stine Bosse er ikke helt enig med DF om, hvad det er for et paradigmeskifte, regeringen og DF har iværksat. Det skriver hun om i Ræson.

Svindel og humbug

En NYT-journalist satte sig for at finde ud af, hvad der ligger bag en masse mærkelige sælgere på Amazon. Det er en lang og mærkværdig historie. Jeg blev lidt deprimeret over, at der faktisk findes så mange mennesker, der har gjort det til en levevej at svindle andre.

Ms. Obama

Michelle Obama siger nej tak til Lean in. “That lean in shit doesn’t always work”, sagde hun ordret ifølge talrige kilder. 

Teknologi

12 ting vi [sgu fandme] skal forstå om teknologi

Technology isn’t an industry, it’s a method of transforming the culture and economics of existing systems and institutions.” Sådan indledes artiklen, og det er jo præcis det, der er pointen. Teknologi er ikke længere noget, vi kan sige, at vi ikke interesserer os for. Præcis som med miljøet. Vi er fanget i nettet!

High fashion – hi tech

Stella McCartney går all-in på bæredygtighed. Og det er mega hi-tech! Lang og grundig artikel i Wired.

Viden

Ubegribelige bølger

Langsomme bølger gled over oceanerne kloden rundt den 11. november, og seismologerne forstår ikke, hvad det var. Sådan nogle historier kan jeg slet ikke stå for! Den her står i National Geographic.

Om os

Sorg

Nick Cave om sorg. Smukkere end smukt, hårdere end hårdt. 

Vi gætter bare (næsten)

Statistiskeren Lasse Hjorth Madsen har skrevet denne ret fremragende artikel til Zetland om vinsmagning. Det sjove er bare, at den slet ikke handler om vin, den handler om os. Læs eller lyt, den er hvert minut værd.

Læs en bog i stedet

Debat er dumt og spild af tid. I et upbeat, sjovt men også klogt indlæg forklarer skribenten, hvorfor vi i stedet skal læse tænksomme indlæg – også af folk, vi er uenige med, og så droppe fordummende tv-debatter, hvor det sjældent er den der har ret, der får ret.

Kunst og kultur

Jeg har ikke været i biografen og har set de samme tv-serier, som jeg så i sidste uge og forrige uge. Men jeg er blevet færdig med en fantastisk bog, der er over 100 år gammel: Rainer Maria Rilke: Malte Laurids Brigges Optegnelser (1910). Åh, Rilke, dine smykker af ord!

Share

Internettets brokkehoved er muteret

I “de gode gamle dage” talte vi om den sure mand i netundertrøje, der sad foran skærmen derhjemme og brokkede sig over alt muligt på internettet. Han er der selvfølgelig stadigvæk og har fået følgeskab af en særlig type rethaveriske kvinder. Begge typer er enormt trættende.

4CHAN

Men dem, der virkelig skræmmer nu, er de unge mænd, der lader sig opsuge af det hængedynd, som er Youtube og 4Chan. Det sidste er værre end det første, men der bliver heldigvis mere fokus på det – her en historie fra BBC.  Læs eller lyt også til denne (lidt ældre) artikel fra Zetland, der fortæller, hvordan Youtubes algoritmer lynhurtigt går fra relativt harmløst indhold til voldsomt polariserende, løgnagtigt og – ja, radikaliserende indhold. Jeg kom til at tænke på den, fordi jeg hørte Orienterings indslag om 4Chan tirsdag, hvor Frederik Kulager (ophavsmand til den ovenfor nævnte historie) var med i studiet. Lyt med og hør om de 160.000 unikke danske brugere, der besøger 4Chan hver måned. Herunder ses DR’s grafik over de mest benyttede ord på /pol, der er den mest populære side på 4Chan.

Samfund/miljø/politik

Annoying people

Future Navigator leverer et af mine favorit-nyhedsbreve. Det kommer ikke ret tit, men det er super gennemarbejdet og lækkert både af udseende og indhold. Det her handler om folk, der irriterer os. Upsiden er, at den irritation kan bruges konstruktivt. Læs det sjove og oplysende nyhedsbrev og skriv dig op til at modtage det selv.

Demokratiets død

Demokratiet dør en stille død, hvis vi bare lader stå til. Demokratierne i Vesten er i en eksistenskrise, der kan ende med at udradere dem indefra. Truslen kommer nemlig paradoksalt nok fra stemmeboksene. Artikel (bag paywall) hos Politiken. Artiklen er baseret på et interview med Harvard-professor og specialist i demokratiers krise, Yascha Mounk.

Mere palmeolie

25 minutters læsning i New York Times til at gøre dig klogere på, hvorfor palmeolie er præcis lige så forfærdeligt et produkt, som man hører fra klimaforkæmpere. Og hvordan det, der oprindeligt lignede noget, der ville reducere vores CO2-udslip, endte med det modsatte.

Instant delivery

– er skønt, ikke? Hvorfor det også er noget lort, kan du høre om i denne podcast fra The Daily. Jeg var chokeret, må jeg sige. Ikke at jeg troede, at arbejdsforholdene hos de store internethandlende var specielt gode, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var sådan her. Hvorfor var det nu, vi engang fik fagforeninger? Nå jo, det var derfor. (direkte link til iTunes)

Klimaoptimisme

Wired har besluttet sig for at være klimaoptimister – og at skrive meget og jævnligt om det. Artiklerne vil kunne findes under Twitter-hashtagget  #WIREDonClimateChange.

Teknologi

Amazon har fingrene i alt (for meget)

Tanken om at Amazon skal have snuden ned i min helbredsjournal giver mig kuldegysninger. The Verge skriver om det.

Viden

Crispr

Har tidligere skrevet om CRISPR, der er det hotte nye genmodificeringsredskab, som forskere tumler med. Her er syv ting, forskerne i øjeblikket prøver på. Må jeg for egen regning sige, at når man læser om mulighederne, så tænker man, at forskning og forsøg bør være ret tæt kontrollerede af staten og ikke ligge under for (for mange) kommercielle interesser. Og den stat skal helst være demokratisk kontrolleret, apropos de seneste dages nyt om genmodificerede babyer i Kina.

Replicerbarhed (jo, det er et ord)

Virkeligt mange videnskabelige forsøg kan ikke gentages – mao, der er ikke belæg for deres resultater. Indlæggets forfatter diskuterer, hvad der er at gøre ved det. Det kan læses i New York Times.

Om os

Mediernes fremtid

3 kloge og vidende mennesker taler om mediernes fremtid på K-Forum: Clement Kjærsgaard, Ulrik Haagerup og Lea Korsgaard. Værd at bruge tid på.

Kunst og kultur

Jeg har set en film, læst en bog og fundet en ny podcast. De er alle pænt over gennemsnittet. Filmen var Paprika Steens julefilm Den Tid på Året, der er noget af det bedste komedie, jeg har set længe og måske den bedste danske julefilm nogensinde? Læs min anmeldelse på biograf.blog.

Bogen er der ikke meget jul over, men sne er der, for den foregår i Helsinki. Det er Kjell Westös seneste, Den Svovlgule Himmel. Næsten ligeså god som forgængeren.

Podcasten er nået til tredje episode, den hedder Broken Records, handler om musik og er med Malcolm Gladwell og Rick Rubin. Jeg er jo ikke den store musiklytter mere, men de her samtaler handler i høj grad om musik fra min heyday, og så synes jeg altid, at det er fantastisk at høre interessante mennesker tale sammen.

Hov vent, jeg har også været på Copenhagen Contemporary og set to flotte installationer. Superflex har lavet en mindre udgave af en installation, som de havde i turbinehallen på Tate sidste år, og der er en videoinstallation fra Doug Aitken, som tidligere har udstillet på Louisiana. Min gode udstillingsveninde og jeg blev opslugt af Song1, som installationen hedder og sad/stod derinde i lang tid og nynnede med. Der er stillet skamler frem til os, der ikke kan holde ud at stå op så længe!

 

Share

Få forklaret begrebet serendipitet i forskning

Jeg har styret mig i denne uge. Eller også har der bare ikke været så meget interessant stof. Det, der er, er til gengæld rigtig godt. Noget af det bedste er denne artikel i Videnskab.dk, der forklarer serendipitet (og får hvisket, hvorfor “Fra Forskning til Faktura” er verdens dårligste idé.)

Samfund/miljø/politik

Vækst vækst vækst

Politiken har et interview med Kate Raworth, økonomen som har opfundet den såkaldte doughnut-økonomi. Hun siger bl.a.: “Vores samfund er slave af økonomisk vækst i snæver forstand. Men vækst er alt for begrænset en målestok, når det drejer sig om at skabe samfund, som holder sig inden for naturens tålegrænser og samtidig opfylder alle menneskers grundlæggende fysiske behov. Artiklen er bag paywall, men denne artikel fra Videnskab.dk beskæftiger sig med samme emne og kan læses af alle.

De fattige er dyre for samfundet

Professor Nanna Mik-Meyer fortæller i Berlingske om sin nye undersøgelse af de mennesker, der lever på undersiden af det danske samfund. Taberne, de syge, misbrugerne. Ingen systemer er gearet til at hjælpe dem, så de ender med at leve mere usselt, end de behøvede og SAMTIDIG koste samfundet flere penge end nødvendigt.

“Gør Bezos til vores bitch”

I anledning af flere amerikanske staters konkurrence om, hvem der kan gøre sig mest lækre (dvs. give størst skatterabatter) over for Amazon for at få dem til at placere nye distributionscentre hos sig, har mediet Outline denne meget radikale artikel, der gennemgår alt det, Amazon får for at placere sig et sted og hvor lidt, den pågældende stat – og især arbejderne – muligvis får ud af det. Faktisk konkluderer artikel, at man bør nationalisere Amazon. Det kommer nok ikke liiiige til at ske, men artiklen er meget oplysende.

Det bedste land

Med udgangspunkt i England fortæller to forskere på World Economic Forums hjemmeside, at Danmark er det optimale land at bo i, hvis man gerne vil have opfyldt ‘den amerikanske drøm’. Ikke overraskende er USA et af de dårligste (i Vesten) og England ligger ikke meget højere. Det er social ulighed, der er markøren for, hvor godt eller dårligt et land er til at opfylde drømmen.

Fælles for alle ekstremistiske bevægelser

Desværre er det, de mange ekstremistiske bevægelser på alle fløje og i alle lande har til fælles, had til kvinder. Det skriver Loke Bisbjerg overbevisende og gysende om i POV.

Teknologi

Alternativ søgemaskine

Den franske regering og forsvarsministerium har droppet Google som søgemaskine og bruger nu det “hjemmelavede” fransk-tyske Qwant, der påstår, at de ikke overvåger brugerne. Og Frankrig har meget mere i støbeskeen for at gøre sig (og os/EU) mindre afhængige af tech-giganterne. Svært at forestille sig danske politikere gøre det samme! Læs i Wired.

Om os

Pas på tingene

Apropos Black Friday, så er her et lille indslag fra BBC om Repair cafés. Jeg synes, jeg har hørt om en på Østerbro, men en hurtig Googling viser kun en enkelt i København, på Nørrebro. Jeg ville ønske, jeg selv var sådan en, der ku’ reparere ting…

Kunst og kultur

Jeg har set en film og en TV-serie, der har det til fælles, at de foregår i Berlin. Filmen var den moderniserede gyser Suspiria. Gysere og mig – vi bliver aldrig venner. Jeg har fået blod og indvolde og syge ritualer nok til resten af livet. Men lyt til Thom Yorkes musik i stedet. Meget smuk.

TV-serien derimod, er Babylon Berlin på DR.dk. Se den, se den, se den. Den er aldeles fremragende.

En anden god serie på DR er norske Lykkeland, der handler om olieeventyret i Stavanger. Fedt at se, for har vi ikke næsten glemt, at Norge var et fattigt land indtil for ikke så længe siden?

 

Share

Første verdenskrig og menneskerettigheder

I denne uge har der været mange historier og features med fokus på 100-året for 1. verdenskrigs afslutning. Jeg er dybt fascineret af den og af det, der gik forud, fordi den krig var langt mere kompleks end 2. verdenskrig og i øvrigt dens forudsætning. Det bedste, jeg har læst i ugen, var lektor fra KU Adam Paulsens kronik i Politiken om, hvordan 1. verdenskrig og dens ulykkelige afslutning med Versailles-traktaten ligger bag mange af de konflikter, vi stadig ser i verden i dag. (paywall)

I samme ånd er denne aldrig før offentliggjorte billedserie fra New York Times fra “Armistice Day“.

Og nu vi taler om krig: Den seneste uge har vi hørt om en opblussen i den palæstinensisk/israelske konflikt. Og hvis vi har lagt øret til jorden, har vi også hørt, hvordan mange medier har skrevet, at det var palæstinenserne, der brød våbenhvilen, selvom det faktisk ikke var sandt. Videoen herunder demonstrerer med isnende tydelighed, hvordan man opnår den grad af indflydelse på “uafhængige” medier.

Samfund/miljø/politik

Menneskeretsdomstolen

Vi hører for tiden flere og flere politikere tale om et opgør med Menneskeretsdomstolensom bare trækker alt muligt ned over hovedet på nationalstaterne”. Læs eller lyt til Zetlands meget interessante gennemgang af, hvad der egentlig er sket i Menneskeretsdomstolen den seneste tid. Det var nyt for mig – og meget interessant.

Palmeolie

Island lavede en Julefilm – en reklamefilm om de miljømæssige konsekvenser af vores (over)forbrug af palmeolie. Den er blevet fjernet fra TV af, ehm, ikke helt gennemskuelige grunde. Se den fine lille film og læs hos The Guardian om de mudrede og – igen igen – militært-isenkram-motiverede grunde til, at filmen ikke bliver vist. 

Borgerløn

Medium har samlet en håndfuld vægtige artikler om borgerløn eller UBP (universal basic pay). Jeg fik kun læst de tre første, inden Mediums paywall røg for. Den tredje, den der hedder Why we should Value Invisible Labor, var den, der kom bedst rundt om emnet, synes jeg.

Not all dead white men

Zuckerbergs (ja, ham) søster er klassicist og har dykket ned i, hvorfor Ækle Mænd på Internettet dyrker de gamle grækere, og hvordan de gør det. Hun får da lige nævnt Jordan Peterson i forbifarten. Artiklen er fra Guardian.

First World problem

Engangskrus til take-away kaffe er et omsiggribende miljøproblem. Artiklen fra The Outline gør det klart, at hver enkelt af os må finde en løsning, der duer for os, men også at kaffepusherne kunne nudge os mere og selv gøre en større indsats. Men de kan godt lide deres brandede krus…

Parthenon af forbudte bøger

Artist Uses 100,000 Banned Books To Build A Full-Size Parthenon At Historic Nazi Book Burning Site

Teknologi

Hvad siger du, når din arbejdsgiver foreslår *frivillig* implantering af microchip af “sikkerhedsgrunde” og for at gøre dit liv nemmere, så du ikke skal bruge magnetkort til at tjekke ind længere og kan åbne låste døre ved at holde din hånd op foran den? Mon ikke, det smarteste er at sige nej? Artiklen er fra Guardian.

Viden

Placebo

New York Times rapporterer om den nyeste forskning i placebo. Det er VILDT spændende! Der er simpelthen et – eller måske flere – gener involveret!

Designerbabyer

Hvor er det lige, vi trækker grænsen? Hvilke sygdomme må vi teste for (og frasortere æg pga), og hvilke ikke? Artiklen fra Medium slår dog fast, at i USA er der allerede skabt et A og et B-hold, hvad angår test af æg og fostre, for det er kun de temmelig velhavende, der overhovedet har råd til in vitro fertilitetsbehandling, udtagning af æg og tests.

Opbevare solenergi?

Måske har forskerne fundet Columbus-ægget? Læs hos Sciencealert.

Ny måde at lære matematik på?

Videnskab.dk beskriver forsøg i Jylland med ny indlæringsmetode i matematik, hentet i Singapore og baseret udelukkende på didaktisk og pædagogisk forskning og ikke det mindste på synsning. Det lyder godt nok spændende!

Forknølet

Bliver man forkølet af at være kold? Her er det ikke entydige svar fra Videnskab.dk, men læs det alligevel! Har du ikke tid, er her forskernes opsummering af de gode råd:

Hvis du vil undgå forkølelse, er det en god idé at holde dig varm og vaske dine hænder, når du har været på afslappet besøg hos de rigtigt gode venner for at spise et sundt måltid mad, som giver dig energi til at løbe hjem, hvor du bliver så træt, at du sover som en engel om natten.

Samme dag kommer der så promomail fra MATAS med anbefaling af alt det halløjsa, man kan indtage for at “forebygge” forkølelser. HA!

Om os

Sorg

Den fineste lille video om hvordan man bedst hjælper et andet menneske i sorg eller krise. Jeg har noteret flere ting bag mit øre, som jeg ellers har sagt til andre, men hvor jeg fremover vil bide mig selv i tungen. Tak for den, public service.

First world problem 2

Jubii, flere start-ups fokuserer på lommer i kvindetøj. Ja tak, siger jeg bare. Det er Fast Company, der har historien.

Dumme paywall

Medietrends bringer et interview med en af Twitters stiftere, og det handler om, hvordan abonnementsmodellen, måske i kombination med mikrobetaling er helt uundgåelig. Eller – det mener han.

Facttjekker

Hvad gør du, når du støder på en historie, der bare er så langt ude, at du ikke kan tro, den er sand? Eller, mere vigtigt, når du møder en historie, der bare bekræfter alt det, du synes i forvejen, på den mest perfekte måde? Jeg prøver at holde mig skarp og tjekke hver eneste gang – i hvert fald inden jeg deler. Det bedste sted efter min mening er Snopes.com.

Kunst og kultur

Forfatterskolen

Med mindre man har levet under en sten, kan man ikke undgå at have hørt om balladen på Forfatterskolen. Jeg synes, det lyder så helt igennem rædselsfuldt, at jeg er ganske lykkelig for, at jeg ikke har gået sådan et sted. Det havde jeg ikke magtet. Læs en af elevernes ganske rystende beretning i Weekend-Avisen. (IKKE paywall).

Set og læst

Jeg fik genlæst (lyttet) The Handmaid’s Tale, der lå meget tættere på TV-serien, end jeg huskede. Og set to rigtigt gode dokumentarer om nogle vilde, egomaniske men fantastiske kunstnere.

Infinity om Yayoi Kusama i Grand (den går mindst en uge mere)

Fra vores besøg i Japan i 2015. Kunstens Ø, Naoshima.

og Sex, Fetich og Nøgenhed på DRK om Robert Mapplethorpe. Jeg er en gammel snerpe, der har det svært med Mapplethorpes pornografiske værker. Men jeg elsker simpelthen hans øvrige billeder – og filmen tegner, ligesom Patti Smiths bog om ham, et fantastisk billede af kunstnernes New York City way back when.

***

Falder du over en spændende artikel, du vil dele, så send den til mig i ugens løb.

Share

Kvalitet og serendipitet

Folk, der kender mig, ved, at jeg ikke besidder begrænsningens kunst, når det gælder ting at interessere sig for. Jeg kan ikke holde mig til ét emneområde og følger nyhedsbreve, magasiner og Twitter-konti, der dækker alverdens emner. Nogle af jer får også jævnligt tilsendt artikler, som jeg selvfølgelig forventer, at I kaster jer glubende over.

Medieforbrugets etik

Forleden læste jeg så denne artikel om medieforbrugets etik. Altså, ikke mediernes egen etik, men vores, læsernes/seernes/lytternes. Det er meget interessant og er meget i tråd med mine egne tanker. Jeg ser ikke nyheds- og debatprogrammer, for jeg føler ikke, det gør mig klogere at se folk stå og råbe ad hinanden. Jeg forsøger at undgå de overfladiske døgnfluenyheder (det lykkes så langt fra altid) og i stedet få læst/hørt ordentlige artikler og programmer, der sætter det hele i relief for mig.

Serendipitet

Det, jeg savner, når jeg ikke har en daglig avis, er serendipitet. Altså at falde over en historie, som jeg aldrig selv ville have opsøgt.

Nu er det mit mål at dele mine favoritter med jer hver uge, og jeg prøver at dele historierne op efter temaer. Så håber jeg, at I også kan opleve at falde over en historie, der lyser op i en hidtil upåagtet afkrog.

Plakaten fra den romantiske og temmelig cheesy film Serendipity. Billedet øverst er fra samme film (sådan lærte jeg, hvad ordet betød)

(Desværre er et par af artiklerne bag paywall, men biblioteket har dem.)

Samfund/miljø/politik

Vækstparadigmet

2 professorer emeriti fra RUC, center for arbejdslivsforskning, Peter Olsén og Birger Steen Nielsen,  i Politikens kronik 4/11:  “Vi må væk fra hele vækstparadigmet”Klimakrisen og den stigende ulighed kræver akut handling. Men det kan kun ske gennem et gennemgribende oprør med det fremherskende vækstparadigme. Det er på tide at komme videre. (paywall)

Bias

Cecilie Nørgaard skriver (også i Politiken 4/11) om den “djævelske bias“, vi alle sammen slæber rundt på, og hun giver mange gode eksempler på hvordan. Og på hvad vi kan gøre for at overvinde den. (paywall)

Damn you, paywall

Nu, hvor du er blevet godt sur på paywall, kan du læse om, hvorfor vi ikke har fået en Spotify model eller en model med mikrobetaling. To ikke helt enige mediefolk giver her deres versioner af hvorfor. Mads Vad Kristensen hos POV og Stig Ørskov i Mediawatch.

Brinkmann

Svend Brinkmann har jævnlige klummer i Søndags Politiken, og jeg ved ikke, om de kommer online. Jeg har nappet et lille klip fra den i søndags, som man godt kan tåle at læse efter at have set (for) mange tv-klip med Donald Trump.

Godt nyt

For tiden hører vi næsten hver dag om, hvordan meget rige mennesker bedrager samfundet, samtidig med at de ser sig selv som frihedskæmpere. Vi har brug for at høre, at der også findes ordentlige rige mennesker. Historien her fortæller om en britisk mand, der diskret donerede prisbillige lejeboliger til sit nærområde.

NyhedsPodcast

New York Times’ podcast The Daily handler i denne udgave om, hvordan det giver mening at tale om antisemitisme på den amerikanske højrefløj, der jo ellers omfavner Israel.

Teknologi

Når E-boksen lukker

Hvordan med alt det, der efterhånden ligger i E-boks, når vi dør? Det får vores nærmeste vel adgang til, ligesom de har adgang til vores plastikcharteques med fysiske dokumenter? Nix bix. Der er lukket. Læs her hvordan Allan opdagede, at han ikke havde adgang til sin kones pensionsoplysninger (eller noget som helst andet), efter hun døde.

Så se lige at få delt de vigtigste ting med jeres nærmeste eller – OMG – print skidtet ud og læg det i en mappe!

Jamen, det ER vigtigt

Er du en af dem, der siger “jeg har ikke noget at skjule”, når talen falder på, at Google, Facebook og Staten har adgang til dine personlige data, så læs denne korte gennemgang fra The Next Web af, hvad privatliv (på nettet) egentlig betyder. 

 Sir Tim Berners-Lee

Tim Berners-Lee, internettets far, kommer nu med en helt ny platform, der skal give os ejerskabet og kontrollen over vores egne data tilbage. Man kan kun håbe, at der findes internetaktivister og White hat hackers nok derude til at projektet for alvor kan få ben at gå på. Læs hos Fast Company.

Man kan dø af det

Datasikkerhed er ikke for sjov. Folk kan dø, når den ikke er i top. Og det gælder ikke kun CIA-spioner. Læs hos The Register.

Dimser på Internettet

Wired fortæller om, at dimser med IoT (internet of things) inden i er meget usikre, og nogle af dem kan endda tilgås, uden at man har hacking evner. Det gælder fx mange af de overvågningskameraer, der hænger på gader og stræder. Det er ikke nogen rar tanke, hvis man prøver at forfølge den lidt ud ad en tangent!

Viden

Professor Ulla Koch forklarer, hvorfor vi altid forelsker os i korrelationer og lukker øjnene for, at det ikke nødvendigvis indikerer årsagssammenhæng. Vi har simpelthen confirmation bias, der bilder os ind, at der er sammenhænge, hvor ingen sammenhæng er. Ex: sort kat over vejen, fredag den 13., etc. Klog artikel fra Forskerzonen på Videnskab.dk.

Rygning.er.farligt

Kronikkens forfatter Charlotta Pisinger er professor i tobaksforebyggelse, og hun er blevet godt sur på Amalie Lyhne, der har prist borgernes frie valg (når det gælder tobaksrygning). Så nu får vi lige læst og påskrevet om, hvilket liv der venter os *senere*, når vi ryger.

Hvordan virker YouTube


Se denne TED-talk, hvis du har mindre børn. Eller – se den bare. James Bridle forklarer præcis, hvordan autoplay fungerer og påpeger flere ting, som vi nemt glemmer at tænke over, når det gælder tilsyneladende uskyldige videoer med tegneseriefigurer  for de mindste. Tusind tak til Ulf for link.

Kunst og kultur

De seneste bøger, jeg har læst, er Bjørnen af Katrine Marie Guldager og When we were Orphans af Kazuo Ishiguro. Læs evt. hvad jeg synes på Goodreads.

Jeg har set en enkelt film – det var den virkeligt gode franske film Vogterne.

Og så har jeg set de tre første afsnit af en meget fin ny serie på DRKDer er et Yndigt Land med Chris Pedersen og Line Knutzon. Det er den slags programmer, hvor man både bliver oplyst og kommer til at grine, får pirret sin nysgerrighed og, ikke mindst, får lyst til at drage ud og se på det danske landskab. Kernen af det DR, jeg elsker og nødigt vil undvære.

Chris og Line ser på danske guldalderlandskaber på SMK, og så kører de afsted for at finde dem i virkeligheden. Undervejs taler de med forskellige indsigtsfulde mennesker, ikke mindst Aros’ norske direktør, hvis kølige/kærlige blik på os danskere, jeg er lidt forelsket i. Og så er Chris og Line lige så elendige til at finde vej, som jeg selv er. Det er mig en stor trøst. 

***

Nåede du helt herned? I så fald, skriv lige til mig, hvad du synes. Og falder du over noget fantastisk i løbet af ugen, så send det til mig. Så tager jeg det med, hvis jeg også synes, det er fantastisk.

 

Share

DK krimi

Danske krimier fungerer bedre som tv-serier end som film, gør de ikke? Eller er det mig, der ikke har set mange nok? Jeg har nu fået set ‘Journal 64’, den angiveligt sidste filmatisering af Jussi Adler-Olsens romaner om Afdeling Q. Jeg har ikke set de tidligere og har kun læst én af Adler-Olsens romaner, som jeg overhovedet ikke kunne lide. Det er også grunden til, at jeg ikke har set de tidligere film. Jeg kan vældig godt lide Nikolaj Lie Kaas og nu, hvor jeg har “mødt” ham, kan jeg også vældigt godt lide Fares Fares.

De to har et dejligt samspil, og man kan da håbe, at de vender tilbage sammen i en anden konstellation. Måske endda en, hvor de ikke behøver at spille folkekomedie? Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er med mange danske film, men der er en tendens til at bevæge sig et eller andet ubehageligt sted på grænsen mellem overspil og folkekomedie. Det sker også i TV-serier, men ikke lige så ofte? Eller måske er min tolerancetærskel højere, når det er TV?

Godt plot

Her har vi et ganske godt plot, oven i købet med en indlagt fortælling om et vigtigt, omend pinagtigt kapitel i Danmarkshistorien, nemlig pigehjemmet på Sprogø. Vi har nogle enormt gode skuespillere og en erfaren manuskriptforfatter (Nikolaj Arcel) og så har vi en “ung, vild” instruktør, Christoffer Boe, der bare ukritisk fortsætter den uheldige danske tradition med at lade skuespillerne overspille til kanten af folkekomedie? Hvorfor dog? Det skal dog siges, at ikke alle skuespillerne overspiller (eller hvad man nu skal kalde det). Både Johanne Louise Schmidt, der spiller politibetjenten Rose, Fanny Bornedal, der spiller en ung pige på Sprogø og Amanda Radeljak, der spiller en ung kvinde af anden etnisk herkomst, spiller fint og naturligt.

Og jeg har da set adskillige film og tv-serier, hvor fx Nikolaj Lie Kaas spiller fremragende, og hvor jeg aldrig fik tanken om folkekomedie.

Fint underholdt

Når alt det er sagt, så er det ikke ligefrem tåkrummende, som danske fim nogle gange kan være, og som nævnt er plottet godt skruet sammen med en gammel og en ny forbrydelse, der hænger fint sammen. Man er godt underholdt hele vejen igennem, og historien om pigerne på Sprogø fortælles, så jeg gyser over, at den slags er forekommet så sent, at min mor kunne være endt der!

Anmeldelser

Jeg forstår, at de fleste anmeldere har været velvillige, og jeg derfor skiller mig ud. Og jeg der ellers plejer at være så positiv!

Share

En mand, jeg er bange for

Fordi jeg tidligere har skrevet om den canadiske psykologprofessor Jordan Peterson, blev jeg inviteret til at deltage i en paneldiskussion om hans bestseller “12 Regler for Livet – En Modvægt til Kaos”. Det er derfor, og kun derfor, at jeg har læst den.

Når bogen indledes med at forklare, at Kvinden er Kaos og Manden er Orden, så forstår du måske, hvorfor jeg syntes, det var pinefuldt at læse hele bogen, alle små 400 sider? Og kaos/orden-henvisningerne fortsætter hele bogen igennem.

Du får ikke en anmeldelse som sådan, for den har professor Mikkel Thorup allerede skrevet meget bedre, end jeg nogensinde kunne.

I stedet får du en række citater, der viser, hvor misogyn han er. Han bruger naturligvis selv som modargument, at han har været gift med “en vidunderlig kvinde i XX antal år” og at han har coachet mange kvindelige ledere. Det giver jeg intet som helst for. Millioner af mænd har været gift med trofaste kvinder i XX år, uden at de derfor har ændret syn på kvinder. Hvorfor nogle kvinder så abonnerer på ham og hans verdenssyn – ja, det fatter jeg så ikke.

Citater

  • “Kaos er uvidenhedens domæne”  
  • “Den knusende magt i den seksuelle udvælgelse” (og her henviser han altså udelukkende til kvindens magt)
  • “Vi bor for evigt i orden og omgives af kaos” 
  • “Evas døtre er mere bange i dag end nogensinde før.” (for mænd)
  • “Kvindens evne til at udskamme mænd er en af de stærkeste naturkræfter”
  • Beskrivelse af moderne mænd: “De drager omsorg for andre mennesker og dyr men ikke for dem selv.” Hvilket altså er forkert jvfr. JP.
  • “Det er mange mødres uudtalte mål at skabe en lille ulidelig hustyran” (om kvinders opdragelse af sønner. Der står ikke noget om døtre)
  • “Det er ikke altid mødre ødelægger deres sønner med forkælelse, nogle gange hader de dem”
  • Han skriver meget nedladende om Jane Goodall og hendes forskning.
  • Han refererer en af de mange episoder, hvor han heltemodigt har grebet ind over for andre forældres dårlige opdragelse “Hvis moren altså har et reelt ønske om, at barnet skal holde op med at slå”
  • Han fortæller om, hvordan han var nødt til at træde i karakter over for sin egen søn, så meget, at “min kone måtte forlade rummet”
  • Fremtiden er en kritisk faderfigur”
  • Han definerer “den typiske voldtægtssituation”: “fulde mennesker kommer i vanskeligheder, mister bevidstheden, tager til farlige steder med mennesker, der er ligeglade. De har det sjovt, men de bliver også voldtaget.” Sic.
  • Om problemer i ægteskabet: “Kvinder skal have hjælp til at formulere problemet”. Han går videre med en lang fortælling om en kvinde, der bliver bedraget af sin mand. Konklusionen på historien er ikke overraskende, at det er kvindens egen skyld, fordi hun 1) har nægtet ham adgang til sex og 2) ikke har sagt højt, hvad hun er utilfreds med.
  • Han “fører bevis” for, at patriarkatet ikke eksisterer. Hans bevis er, at tre mænd har opfundet ting, der er til gavn for kvinder. (I kid you not)
  • Han opstiller karriere som et modstykke til familie. For kvinder altså.
  • Han citerer en del Disneyfilm positivt igennem bogen, men da han når til Frost, skriver han “Disneys stærkt propagandistiske film Frost”
  • “Bevidstheden er symbolsk maskulin”
  • “En ubehagelig mand er resultatet af en ødipal mor.”
  • “Samfund der ophører med at ære motivet (den hellige moder og barnet) bukker under og forsvinder.”

Starry-eyed

Til den ovenfor nævnte paneldebat var salen fyldt med mænd, helt overvejende yngre mænd. Hvis du nogensinde har været til paneldebatter og foredrag om bøger eller bare på Bogforum, så ved du, at læsere og foredragspublikum hovedsageligt er kvinder. Derfor er det så helt usædvanligt at se en sal fyldt med unge mænd, der enten har læst eller planlægger at læse en selvhjælpsbog, der ikke er skrevet af en tidligere jægersoldat. Mange af de unge mænd var henførte og jeg talte bagefter med en, der oprigtigt mente, at JP havde svaret på alt det, han fandt vanskeligt i livet. Et af hans største problemer, forklarede han, var, hvordan han dog skulle forklare sine børn, at der findes mænd, der går i seng med mænd, og at de sågar må adoptere små uskyldige børn. Jo jo, det sagde han.

Der var fire andre deltagere i panelet. Det var forfatter Henrik Jensen (ham med Det Faderløse Samfund), anmelder og debattør på Berlingske Mikkel Andersson og konservativ folketingskandidat David Munk Bogballe. Og tweerkqueen og psykolog Louise Kjølsen. Du får kun ét gæt på, hvad de tre mænd synes om Jordan Peterson. Og også kun et på, hvad Louise synes.

Kommentarsporet

Jeg undgår generelt at læse kommentarer, særligt på Facebook. Det er deprimerende og giver et kig ned i en afgrund, jeg så gerne vil fortrænge. Men vi bør nok ikke fortrænge det. For Nye Borgerlige kommer måske i Folketinget baseret på mænds stemmer. Og Mænd der Hader Kvinder er desværre meget mere end en titel på en spændende thriller. Så der er faktisk brug for, at vi står lidt på barrikaderne og afviser de her ideer om kvinder som væsensforskellige fra mænd og det vanvittige men utroligt ofte brugte argument “naturens orden”.

Hvis du vil læse lidt om, hvorfor argumentet er så elendigt, så kig fx her og her.

Share

Slips

Paolo Veronese – magtfuldt outfit, helt uden slips

Foranlediget af en artikel i Berlingske i dag (bag paywall, sorry), har vi haft en lille slipsediskussion på Twitter. Kort fortalt forudsiger artiklen, at slipset er på vej ud foranlediget af Silicon Valley-bosserne og har nogle ganske gode eksempler fra danske virksomheder – det bedste er DONG’s ledelse i 2016, alle iført slips (undtagen den enlige kvinde i direktionen, selvfølgelig) og samme ledelse, nu af Ørsted i 2017, hvor ingen af dem har slips på.

Mænd om slips

Udtalelser som disse to er vist typiske, tror jeg

Mig om slips

Jeg er helt med på, hvad Michael og Dion mener, og med et bestemt sæt af forudsætninger, har de jo også ret. Men hvem er det, der bestemmer, at mænd ikke kan variere deres udtryk meget mere?

Må hellere lige pointere, at jeg ikke går ind for “frit slag” – jeg synes, at det tøj man bærer, skal være respektfuldt i forhold til konteksten. Der er steder, hvor man kan slå sig i tøjret og steder, hvor man bør beherske sin frihedstrang af respekt for andre. Jeg havde fx engang en svigerfar, der brugte sin frihed til at møde op til en stor guldbryllupsfest i den nærmeste familie iført Kansas-overall. Det, synes jeg, er virkelig respektløst.

Men hvis nu vi kigger ud på de danske arbejdspladser og andre steder, hvor mænd ellers bærer slips – hvor mange af dem har det så som et ufravigeligt krav? Ikke mange, er mit gæt.

De spræller ikke, mændene

Men af grunde, som jeg faktisk ikke helt forstår, men hvor jeg tror, at begrebet ‘magt’ spiller en rolle, vælger de fleste mænd helt at undlade at sprælle i nettet. Næh, de møder op, dag ind og dag ud, i skjorte, lange benklæder, slips og jakke. Dem, der skejer ud, gør det med enten super lækre skjorter og smagfulde slips eller skjorter i skrigende neonfarver og virkeligt grimme slips (tænk Kristensen Berth fra DF). Og så er der signal-slipsene – tænk bare på historien om Dronning Elisabeths brocher.

I de kreative brancher og i fritiden skejer mænd så ud med t-shirts med motiver, der signalerer, hvad de går op i. Musik og sport er nok de mest udbredte. Men altså, det er sgu da helt vildt fantasiløst!

Hvorfor er der så få mænd, der skejer ud? Bare lidt? Personligt har jeg et blødt punkt for mænd i nederdele (i skotsk stil) eller mænd med shorts og jakke.

Da jeg i foråret var i New York City kunne jeg ikke undlade at bemærke, hvor mange flere velklædte mænd, der var på gaderne end herhjemme. Alle stilarter, alle aldre, alle farver. Det var en fryd for øjet.

 

 

Kom nu mænd. Gi’ den gas!

Share

Oh, Tivoli

I anledning af at Tivoli i år fylder 175 (vildt!), har Gyldendal udsendt en hyldestbog. “TIVOLI – En have i byen”. Absolut en rammende titel – der netop sætter ord på det, jeg holder mest af ved Tivoli – det grønne og alle blomsterne.

Mærkelig opbygning

I betragtning af at det er en fotobog, har den en besynderlig opbygning. Teksten, der fylder de første 75 af bogens godt 200 sider, er skrevet af Lars Hedebo Olsen. De virkeligt skønne billeder, der, sæsonopdelt, fylder resten, er taget af Anne Prytz Schaldemose. I tekstdelen er der ingen billeder og i billeddelen ingen tekster. Slet ingen.

Ærgerligt er det, at pointerne ved mange af billederne går tabt, hvis man ikke har læst teksten forinden. Og – hånden på hjertet – hvor mange mennesker læser andet end billedteksterne i de fotobøger, de køber? Bag i bogen er en fotoliste med ultrakort forklaring, men det opvejer slet ikke irritationsmomentet ved at sidde og kigge på billeder uden at få baggrunden med.

Der var nyt at hente

Lad mig starte med at sige, at jeg da fik en del ud af at læse teksten. Selvom Olsen lægger ud med at sige, at det ikke er en bog om Tivolis historie, så får vi den alligevel. Og det er godt – fx havde jeg glemt, at Tivoli blev grundigt bombet i 1944, og jeg vidste ikke, at planer om en total restrukturering eller (oh no!!!) en udflytning af haven blev ivrigt diskuteret. Godt de ikke blev til noget!

Desværre er der mellem de nyttige, pudsige og interessante oplysninger helt utroligt meget fyld, ja, ren reklametekst, hvilket virkelig er synd. For hvem køber egentlig en dansksproget bog om Tivoli uden i forvejen at være ret begejstret?

Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at bogen oprindeligt har været tænkt på en anden måde, for kapitlerne gentager sig selv ad nauseam og alt er lutter roser med én mærkværdig undtagelse – det virker simpelthen som om Olsen har et horn i siden på Gemyse, havens næsten-vegetar restaurant, som han giver plads til omverdenens kritik af. Ingen andre af havens utallige restauranter bliver kritiseret, flere af dem bliver nærmest skamrost.

Nogle steder er der underlige forblommede sætninger, som fx “selvom Tivoli dog til tider fik kritik i pressen”. For hvad? Af hvem? Er der bortredigeret noget her, mon?

Nogle af afsnittene er meget bedre end andre. Der er et sjovt afsnit om chaufførerne i rutchebanen og et glimrende et om havens (landskabs)arkitektur.

Sure naboer

Noget, der går igen i mange af kapitlerne, er snak om Tivolis sure naboer. Er der virkelig nabobrok nok til, at det skal optage så meget plads? Jeg er selv nabo og kan høre Fredagsrocken, men jeg har været derovre og oplevet, at musikken slet ikke er højt nok, når man står på Plænen. Jeg kan også høre skrigene fra forlystelserne, bragene fra fyrværkeriet og mærke presset på parkeringspladserne. Men altså, da de fleste af os er flyttet ind for mindre end 175 år siden, så er det noget, vi må tage med, synes jeg.

I et af de sidste kapitler står der “Alle – uanset økonomisk position – er velkomne (hvis de altså har råd til at komme ind).” Sic. Sådan en sætning og de lidt for mange fejl burde være fanget af en redaktør.

Skønne fotos

Billederne derimod fejler ikke noget – mange af dem er virkeligt skønne og er ikke nogle, vi selv kunne have taget med vores smartphone. Køber du bogen, så gør det for billedernes skyld.

Tivoli – en have i byen
Lars Hedebo Olsen (tekst)
Anne Prytz Schaldemose (foto)
Gyldendal, 2018

Share

“Lady Bird”

Åh, teenagere!

De er både kilde til de største frustrationer, men sjovt nok også til de morsomste og mest rørende guldkorn. Således også i ‘Lady Bird’ der foregår i Sacramento, en ikke-så-ophidsende by i Californien, lidt nordøst for San Francisco. Som Lady Bird udtrykker det, bor hun så oven i købet “on the wrong side of the tracks”, så det er ikke det Californien, vi ellers kender fra fx. den i øvrigt fantastiske tv-serie Big Little Lies.

Christine

Lady Bird er 17, da vi møder hende. Egentlig hedder hun Christine, men det er bare et dødssygt borgerligt navn, hendes kedelige forældre har givet hende, så hun kalder sig selv Lady Bird. Vi følger hende gennem de første nærkontakter med drenge og det –  i USA – svære spring fra highschool til college – fordi alle de gode colleges koster mange penge, og hendes forældre har ikke rigtigt nogen.

20th Century Women

Greta Gerwig, selv skuespiller, har instrueret denne. Jeg var ret begejstret for hendes forrige ‘20th Century Women’, der faktisk også handler om en mor og en teen, men den følger moderens blik på sønnen, hvor denne er datterens blik på moderen. Lady Bird tror, hendes mor hader hende, og det er ikke helt grundløst, for hendes stressede og udasede mor er virkelig dårlig til at vise datteren sin kærlighed.

Familierelationer

Jeg har selv sønner, så mor-datter-relationen kender jeg kun bagud, så at sige. Den relation skal jeg ikke trætte læseren med, men balancen mellem omklamring, forkælelse, nødvendig strenghed og almindelig selvopretholdelse ER svær at holde, uanset køn – og Gerwig viser det meget fint i begge film. Saoirse Ronan spiller Lady Bird, og hun er simpelthen perfekt. I øvrigt har jeg spurgt Forvo, og Saoirse udtales (ca.): ‘Sirsche. I 20th Century Women er der ikke rigtigt nogen faderfigur, men i denne film er der en dejlig far. Han holder lav profil det meste af tiden, men han er der i den grad for både sin hustru og sin datter. Også selvom han selv har det svært. Dejligt at se et portræt af et kærligt og omsorgsfuldt ægteskab!

Ved siden af mig i Grandbiografen sad en far og hans datter. De var meget glade for filmen og hviskede sammen hele tiden. Rart at opleve!

***

Forfilm

C’est la Vie

At det er instruktør-makkerparret bag De Urørlige, der står bag denne, overrasker ikke. Franskmændene er ret gode til moderne slapstick, og jeg vil gerne se denne opdaterede udgave af en folkekomedie. Bryllupper holder nok ikke op med at være et perfekt setting for spillefilm lige foreløbig – uanset som de er sjove eller ej. Forfilmen lykkes meget fint med at formidle, hvad vi kan vente, tror jeg.

Racer and the Jailbird

Franskmændene er OGSÅ gode til thrillere, og denne her ligner en særligt hæsblæsende en af slagsen. Den kvindelige hovedperson er på ingen måde en biperson eller “damsel in distress”, men racerkører – så er plottet ligesom skudt igang! Flot og meget lokkende forfilm, hvis man godt kan lide lidt tju-bang. Det kan jeg, når det er gjort med en vis finesse.

Isle of Dogs

Denne her er dog den, jeg glæder mig mest til. Jeg var fuldstændig pjattet med Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’, som jeg har set tre gange. Forfilmen er skøn og helt i tråd med stemningen i ovennævnte film. På filmens hjemmeside er der “skuespiller-interviews“. Det er intet mindre end fantastisk.

***

Reklamer

Jeg blev spurgt på Twitter, om jeg vil anmelde reklamer, nu hvor jeg anmelder forfilm, men det vil jeg ikke – ikke mindst fordi jeg sjældent kan huske dem. En hang dog fast i går – en ny film fra SOS Børnebyerne:

Jeg synes altid, det er mærkeligt, når far er udfaset af en familierelation, selvom jeg jo godt ved, at det jævnligt forekommer. Når det er sagt, så er det her en effektiv massage af tårekanalerne – og dermed en god reklame for et godt formål.

 

Share

Hjerter Dame

Den her film følger simpelthen fagforeningsboss Lizette Risgaard alle vegne (undtagen inden for havelågen i hendes ydmyge bolig) i tre år. Vi er med fra lige før formandsvalget i 2015, hvor hun slog sin forgænger Harald Børsting med MANGE stemmer, igennem det første års triumf og videre til de hårde overenskomstforhandlinger i Forligsen og den efterfølgende tid, der var præget af visse faggruppers meget højlydte utilfredshed med overenskomsten. Det er spændende og særdeles tankevækkende at se, hvordan hun er den samme, præcis den samme, når det går op, og når det går ned.

Hun er høflig og venlig over for alle, og færdes ubesværet på de bonede gulve, samtidig med at hun sandelig får sagt sin mening, når der er brug for det – ganske uden omsvøb og med herligt mange eftertrykkelige bandeord.

Magt, ikke kun for magtens egen skyld

Måske tror du ikke, at sådan en film er noget særligt, men det er den – for den viser, at man kan ønske og ville magten og kæmpe for den – simpelthen for sagens skyld. For Lizette Risgaard har ikke meget personlig gevinst af sin position. Man siger, at det altid er køligt på toppen. For en kvinde i en så mandsdomineret verden, er det vist fair at sige, at der er decideret koldt.

Storartet håndværk

De to instruktører, Mette-Ann Schepelern og Louise Detlefsen, fortjener stor ros for deres vedholdenhed og for deres modige og supereffektive klipning af de mange, mange timers film. Det er sågar lykkedes dem at klippe fagbevægelsens historie sammen til få minutters meningsfuld baggrund, ligesom det lykkes at få tilpas meget ud af den ellers meget private Risgaard til, at vi forstår, hvad hun er rundet af.

Du kan godt nå at se den (i Grand selvfølgelig)!

Share

17 år, da John Mogensen døde

og det betyder, at jeg slet ikke tænkte over, at han ikke var særlig gammel, da han døde. Når man er 17, er folk på 48 jo ældgamle!

Den plagede kunstner

Da jeg så filmen, blev jeg slået af, hvor mange film jeg efterhånden har set om den plagede kunstner, der suges ned i et selvdestruktivt hul af misbrug og angst. Det er lidt ærgerligt, synes jeg, at der ikke er så godt stof i kunstnere, der har en lidt lettere gang på jord.

Rasmus Bjergs levendegørelse af John Mogensen er intet mindre end suveræn. Jeg har aldrig rigtigt været så vild med Bjerg, så mine forventninger var beskedne, men han ER John Mogensen i den film. Et par andre præstationer er også pænt over middel; Helle Fagralid som Mogensens ufatteligt trofaste hustru Ruth, Harald Kaiser Hermann som drengen John og Peter Mygind som Meisner.

Filmen vil for meget

Filmen veksler på mærkværdig vis mellem ret mesterlige scener og noget, der nærmer sig dilettantkomedie. Jeg forstår ikke helt, hvordan begge dele kan være til stede i samme film? Noget andet, der også er både-og i filmen er, at Bornedal vil levere det klassiske portræt af den plagede kunstner, men samtidig vil demonstrere, at han har alle mulige kunstneriske tricks oppe i ærmet. Nogle tricks fungerer rimeligt, som fx tilstedeværelsen af Mogensen som dreng, selvom det kammer lidt over. Andre virker påklistrede – som fx solopgangen i starten af filmen og de melodramatiske gentagelser af Mogensens hjertestop på stamværtshuset. Og der er en alenlang scene med en barnedåb, som forekom mig overflødig fra start til slut. Til gengæld kunne man godt have gjort det yngre publikum den tjeneste at vise, hvem Cornelis Vreesvijk var, og hvor vigtig han var i tiden, når nu han rent faktisk introduceres.

For sådan en som mig, der både har alderen til at kunne huske Mogensen og en del af de andre figurer, og selv har været i musikmiljøet og hørt om og endda truffet nogle af de originale typer, vi støder på undervejs, er filmen bestemt værd at se. Men yngre generationer, især måske folk med musik i blodet, vil også kunne sætte pris på den. Igen, Bjergs præstation er helt fantastisk.

 

Sangene

Og sangene, jamen, jeg havde da helt glemt, hvor fast en ingrediens de var i radioen og mange andre steder! Selv tror jeg nok, jeg foretrak Bowie, Genesis, Eno og sådan noget rædsomt noget som Weather Report dengang. Men jeg gik i 2. G i 1977, så det hele står en smule uskarpt!

Share

Kunstfilm – duer de?

Ja, synes jeg, for det meste. Og filmen her om Arne Haugen Sørensen duer i hvert fald.

Jeg er ikke nogen stor kunstkender, og jeg havde kun en svag forestilling om AHS’s kunst, inden jeg så filmen. Bagefter må jeg sige, at især hans mange gange gentagne motiv Vandringsmanden (filmens titel – velsagtens også en reference til Tarkovskij) satte sig hos mig.

Shhhh, kunstneren arbejder

Jeg kan godt lide at se en kunstner arbejde. Jeg holder nok aldrig op med at overraskes over, hvor hårdt, fysisk arbejde det faktisk er at skabe kunst. Mange ting, man ikke tænker over, når man står og ser på et maleri på et galleri eller museum, bliver synlige, når man ser kunstneren i arbejde. Fx det at blande farver!

Arne Haugen Sørensen er en mand, der selv er klar over, hvor priviligeret han har været i livet, selvom han også har mødt betydelig modgang. Det er noget, jeg sætter pris på. Han nævner flere gange, at hans hustrus støtte og opbakning har betydet alt for ham – at han ikke ville have opnået meget uden hendes støtte. Man kan nok komme i tanker om en mand eller to, der har glemt at værdsætte et andet menneskes totale opbakning gennem et helt liv!

Fascination af håndværk

I de senere år er jeg blevet fascineret af litografiet og har set adskillige film om, hvordan man fremstiller sådan et. Vi får et meget fint indblik i det i denne film. Når folk rynker på næsen og siger “det’ jo bare et litografi”, så er det nok, fordi de ikke har sat sig ind i, hvor meget arbejde og stor kunstnerisk og teknisk snilde, der skal til for at fremstille sådan en lille serie! Jeg følger Edition Copenhagen på Instagram i det lønlige håb en dag at have en lille slat penge til et litografi af en yndlingskunstner. Se her, hvordan det går til:

Et par anker

Jeg havde to anker imod filmen om Haugen Sørensen. Jeg synes, den tager nogle ting for givet – altså, at den er lavet til folk med et ret indgående kendskab til kunstneren. Det irriteres jeg lidt over, for det er ikke meget, der skal til, før også uindviede ville kunne se med.

Min anden anke er, at der dukker spørgsmål op i filmen, som jeg ikke synes, jeg får svar på. Der er fx en lang sekvens, hvor vi ser en lang serie af malerier med religiøse motiver. Så forventede jeg, at den efterfølgende interview-sekvens ville beskæftige sig med hans forhold til kristendommen. Men det gør den ikke. Han nævner, at han er blevet en slags “kirkemaler”, men vi hører intet om hans egne motiver. Det er jo muligt, at han ikke har ønsket at fortælle om det – men så kunne vi jo få det at vide. Det ville være interessant nok i sig selv.

Uden at vide det forestiller jeg mig, at filmen vil blive vist på DR2 eller DR K. Så det er bare at holde øje.

Share

Bagud

Sjusk

Jeg får ikke skrevet her om de bøger, jeg læser/lytter og glemmer også at skrive om vores podcast her. Det er da noget sjusk!

Bøger på Goodreads

Nå men, jeg har skrevet kort om de seneste bøger på Goodreads – følg mig gerne derovre, hvis du er interesseret, for det bliver nok lidt småt her. Jeg har læst en bog om fælderne ved datadrevet ledelse (Sensemaking) og lyttet til to meget forskellige skønlitterære bøger, The Nix og Exit West.

Podcast: Godt Ord

Kirsten Marie Øveraas’ og mit podcast Godt Ord udkommer ret fast hver 14. dag, og man kan abonnere i sin foretrukne podcast app eller følge os på Facebook eller Twitter.

Film

Film får jeg heller ikke set så mange af som tidligere, men når jeg gør, så skriver jeg om dem på Grand Teatrets blog.

Share