Orwells roser

Jeg får hver uge det smukke, litterære nyhedsbrev Marginalian. I denne uge tager Maria Popova, der står bag nyhedsbrevet, fat i en usædvanlig (ikke ny) bog om George Orwell af Rebecca Solnit

Jeg har noteret bogen på min uendelige læseliste, men fordi jeg ved, at det meget vel kan ske, at jeg aldrig når frem til den, læste jeg det essay Popova har skrevet på basis af bogen. Det gav mig ny viden om Orwell, der allerede har ændret min opfattelse af ham, samt nye vinkler på, hvorfor vi aldrig må opgive skønheden i hverdagen. Og en forklaring på, hvorfor der er plantet roser på hans grav.

I øvrigt, artiklen om Orwell i Wikipedia er en af de mest omfattende, jeg nogensinde (ikke) har læst til ende.

Bogens magt

En amerikansk/vietnamesisk forfatter skriver om en bog, der ændrede hans liv, da han læste den som ganske ung. Han går videre til at tale om den omsiggribende trend i USA med at forbyde bøger på biblioteker og i skoler. Han fortæller også, hvordan han læser de meget politisk ukorrekte Tintin-tegneserier med sin 8-årige søn. Og endelig om sin ambivalens ved at se sin egen bog på nogle skolers curriculum. “I don’t want to be anyone’s homework. I don’t want my book to be broccoli.”

Læs hans fine, ikke så lange, essay (gavelink fra NYT).

Slutsammenfald

Det sker ret tit for mig: På to helt forskellige tidspunkter begynder jeg på to helt forskellige bøger af helt forskellig længde, den ene på papir, den anden som lydbog. Og utroligt ofte afsluttes de næsten samtidig. Hvorfor mon? Anyway, det skete også i denne uge, Jeg blev endelig færdig med første bind den østrigske forfatter-filosof Robert Musils mærkværdige roman Manden uden Egenskaber. Uden sammenligning i øvrigt mindede læsningen mig om min læsning af Ulysses – altså, at nyde læsningen af noget, man ikke helt forstår. Læs evt. mere på Goodreads.

Samtidig blev jeg færdig med Tolstoys Anna Karenina, som ikke tog nær så lang tid, fordi den er spændende og flydende læsning/lytning i modsætning til Musil. Tolstoy har egentlig ikke færre budskaber proppet ind mellem linjerne, men han gør det på en helt anden måde. Jeg lyttede til den på engelsk, hvilket egentlig er mod mine principper – men den var et gratis frynsegode til mit lydbogsabonnement hos Audible. Mere på Goodreads

Babylæsning

Mit barnebarn er ikke så god til det der med nattesovning endnu, så søn og svigerdatter lider. De er ikke alene, ved jeg, og her har redaktør på Zetland @Madsolrik samlet sine anbefalinger af bøger, der er egnet (og dem, der ikke er) til at læse på telefonen, mens man bouncer baby. Det er sjovt.

Apropos bøger

Så har jeg et spørgsmål: Jeg er en stor beundrer af det relativt nye forlag Gutkind, der har vist sig at have et vældigt godt øje, også for oversat litteratur. De er aktive på Instagram, hvor jeg flere gange har tagget dem, både med ros og med forespørgsler. Men de reagerer aldrig, hvilket faktisk er ret usædvanligt. Er der en af mine læsere, der har et bud på hvorfor?

Jubiiiiiii!!!! Jeg har været i Grandteatret

Ikke bare corona, men i højeste grad min dumme ankel har forhindret mig i at komme i biografen siden starten af november. Og der har været så mange gode film! Og nu er der mindst 4-5 stykker, jeg gerne vil se – hvordan skal jeg dog nå det?

Jeg så den danske dokumentarfilm om Salvatore Mundi, Verdens Frelser, maleriet der måske er malet af selveste Leonardo. Hvordan det er muligt at gøre en dokumentarfilm om en historie, som jeg udmærket kendte, så spændende, må du selv afsted for at finde ud af. Fremragende, simpelthen. At få alle disse mennesker i tale og få dem til at slappe af foran kameraet er ikke nogen ringe præstation.

Se en holocaust-film med dine børn

Det skal selvfølgelig tilpasses til deres alder, men børn, der allerede har set Squid Games, kan altså tåle at se hvad som helst! Det kunne fx være denne her på Filmstriben, der (selvfølgelig) havde holocaust-tema denne uge.

Samfund/miljø/politik

Handleplan mod racisme

Jeg ville ønske, jeg kunne abonnere på endnu flere nyhedstjenester, streamingtjenester m.m., end jeg allerede gør. For jeg sluger godt indhold, og der er ingen tvivl om, at indhold bag paywall oftest er af højere kvalitet end det udenfor. Nej, jeg ved det, #notallmedia. Et af dem, jeg godt gad læse, er Føljeton. Som en bleg erstatning læser jeg hver uge et par af deres nyhedsbreve. I dagens nyhedsbrev står der om regeringens handleplan mod racisme, meget præcist:

“Kigger man på tallene, taler de imidlertid deres tydelige sprog. Langt de fleste religiøst motiverede hadforbrydelser i Danmark bliver begået imod muslimer. Af de 180 episoder, der blev indberettet i 2019, havde 109 af dem muslimer som ofre. Når de som gruppering ikke nævnes med et ord i udkastet til handlingsplanen, ser det altså ret besynderligt ud. Noget kunne tyde på, at man har en ekstra høj smertetærskel for, hvad man vil lade lige netop dén minoritet finde sig i.”

Føljeton har i øjeblikket et tilbud, som jeg har taget imod: 2 måneder for 20 kr. 

Men det er altså min mening

Hvor tit har vi ikke oplevet en diskussion, i eget liv eller i medierne, blive afsluttet med den sætning. Og hvis “din mening” er, at den ene bog er bedre end den anden, så skal du sør’me ha’ lov til at have den. Men hvis “din mening” er noget, som objektivt kan modbevises, som fx at MFR-vaccinen giver autisme, så har du ikke ret til din mening, nej. @jannienh på Twitter pegede på denne artikel, der er af ældre dato, men som beskriver problemet meget præcist.

Mink

Frank Korsholm giver her i POV.international en kort gennemgang af minksagen indtil videre. Han har en del knubbede ord til regeringstoppen og embedsværket, men det er svært at få øje på den rygende pistol, der skulle føre til den Rigsret, som store dele af oppositionen så brændende ønsker sig.

Viden

Corbevax

Har du hørt om Corbevax? Ellers skal du læse med her. Det er en covid-19-vaccine, der er uden for patent (pga forskere, der sætter verdens heling over egen profit), som er nem og billig at fremstille (omend lidt langsommere end Mrna-vaccinerne), og som kan transporteres og opbevares ved normale temperaturer og endda har en lang holdbarhed.

Teknologi

Reducer dit streaming-strømforbrug

Det kan du gøre ved at bruge en tv-app, som Apple-tv eller Chromecast i stedet for en konsol. Der er virkelig mange penge at spare, fortæller Samvirke.

Om os

Venskab

Nick Cave har en brevkasse, har jeg fundet ud af. Den hedder The Red Hand Files, og dér besvarer han spørgsmål fra sine fans. Det er ikke en hvilken som helst brevkasse, hvilket alle med kendskab til Nick Cave nok allerede har regnet ud. Her er hans definition af de tre slags venskaber. Hvor er jeg dog heldig, at jeg har venner i alle tre kategorier! I øvrigt er der en film på vej med musik af Nick Cave og hans musikpartner Warren Ellis, Sneleoparden bliver dens danske titel.

Hittegods i Japan

Som så meget andet i Japan, er der fuldstændig styr på hittegodset. Det, der bliver returneret mest af, er mobiltelefoner og kontanter (!!!), mindst er paraplyer. En lille film fra BBC om dette særegne fænomen.

Farvelkys

Jeg har tidligere nævnt New York Times etiske brevkasse, men de har også en anden, der er lidt mere munter (og kortfattet). Denne gang om hvorvidt en mand skal give sin stadig sovende hustru et farvelkys eller ej, inden han går på arbejde. “Wait for it”, as they say.

Middagsmad som single

Yngstesøn er flyttet hjemmefra, jeg kan igen stå på benene længe nok til, at jeg kan tilberede et måltid mad, så jeg er løbet tør for undskyldninger. Det svære er egentlig ikke så meget at orke at tilberede et måltid, det svære er at finde på, synes jeg. Men her er en god, sund og billig opskrift. Hel, bagt selleri med svampesovs. Den lyder så lækker, at den kommer på min liste. Jeg arbejder hjemmefra, så et er ingen kunst at smække sellerien i ovnen hen på eftermiddagen. Skulle du også få lyst til at prøve opskriften, så har jeg googlet “nutritional yeast” for dig. Det kan nemt erstattes med følgende: soya, cashew-nødder, solsikkefrø, grøntsagsbouillon, tørrede porcini svampe eller kikærtemel. Man skal generelt ikke lade sig skræmme af en enkelt ingrediens, man ikke lige har i huset. Google er din ven – igen.

Share

Vores syge alkoholkultur

Måske er der en ændring på vej? I denne artikel fra K-forum fortælles om en ny bevægelse, der selvfølgelig kommer fra Amerika, kaldet Sober Curious. Der er ikke tale om en afholdsbevægelse, men om at udforske, om det virkelig er nødvendigt at drikke alkohol for at have det sjovt/slappe af. Her i landet skal man næsten altid forsvare, hvorfor man ikke drikker, eller endda hvorfor man ikke drikker særlig meget. Det er jo absurd, og jeg håber, at denne bevægelse får gennemslagskraft nok til at påvirke det helt overdrevne alkoholindtag, der finder sted blandt mange unge. Nu når politikerne tydeligvis ikke ønsker at gøre noget ved de latterligt lave priser på alkohol.

En eneste bog er det blevet til på kulturfronten

Det er jo patetisk, men jeg har da stadig corona og min knækkede ankel at undskylde mig med, når det gælder biograf og museer. Men jeg blev færdig med en bog i går, og den var god. Det var Kristian Ditlev Jensens BAR, der i øvrigt også stiller kraftigt spørgsmålstegn ved den danske alkoholkultur. Læs min anmeldelse på Goodreads. Til dem med god hukommelse: Jo, jeg er faktisk også snart færdig med både Robert Musil og Tolstoj, men især Musil skal altså indtages i mindre doser.

Samfund/miljø/politik

Mere om en værdig død

I sidste uge linkede jeg til et indlæg af en overlæge, der argumenterede for, at vi lader mennesker, der er klar til det, dø i ro og fred. Her er endnu en overlæge med samme budskab.

En naturlig død?

Denne gang handler det om dyr og naturnationalparker. Genstart har talt med biolog Rasmus Ejrnæs, og han siger så mange fine – og provokerende – ting.

Fakta om sociale mediers påvirkning af os

Michael Bang Petersen var en af oplægsholderne, da folketinget holdt en høring om det. Han opsummerer det i en serie tweets.

Findsen-gate

Læs her Peter Kofods opsummering af, hvad der (måske) er op og ned i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste. Måske har du ikke hæftet dig så meget ved det, men jo mere man tænker over det, jo mere crazy er det altså, at chefen for den ene af landets to efterretningstjenester sidder fængslet, og en tidligere forsvarsminister er sigtet efter en af lovens helt tunge paragraffer. Og vi har ingen anelse om, hvad anklagerne går ud på!

Læs også Politikens interview med Edward Snowden om sagen. Jeg er ikke abonnent, så kan ikke give gavelink, men har selv læst den via et gavelink fra en anden. Læs interviewet, hvis du kan skaffe adgang, det er vigtigt.

Fisk er sundt, ja, men er det også sundt for klimaet?

Zetland har taget et grundigt kig på alle de dilemmaer, vi står overfor, når vi skal vælge fisk i køledisken. Der er også konkrete gode råd at få. Jeg har tidligere skrevet om Netflix-dokumentaren Seaspiracy, der desværre går frem efter princippet om, at overdrivelse fremmer forståelsen. Men overdrivelse er faktisk ikke godt, når det gælder de her spørgsmål, for det underminerer troværdigheden. Derfor er denne her artikel god at læse, særligt hvis du har set den film.

Hurtig opsummering: spis flere muslinger, østers, sild og makrel og undgå laks, torsk, jomfruhummer og rejer.

Om os

Et break mellem fastelavnsbollerne

På Instagram kan man, hvis man ikke er omhyggelig med kurateringen af sit indhold, blive overvældet af “pæne ting” eller ting, der trender. En af disse ting er lige pt fastelavnsboller. Jeg spiste såmænd selv en i går, så jeg er absolut ikke immun over for deres charme og velsmag, men der er en overgrænse for, hvor mange jeg gider se på IG. Som en sund afveksling fra al pænheden kan man følge livet i Moria-lejren i Grækenland.

Viden

Findes trickle-down-effekten?

Med den er det (desværre) som med så meget andet i det her liv, der kan ikke svares kategorisk ja eller nej. Men, til gengæld kan der svares klart JA til, at skattelettelser til de rige skaber øget ulighed i samfundet. Artikel fra Videnskab.dk.

Lattergas

Sidste år strammedes lovgivningen for at komme de unges forbrug af lattergas til livs. Det har stort set ingen effekt haft, så derfor strammes lovgivningen nu igen. Her er videnskab.dk’s artikel fra sidste år om, hvordan lattergas virker, med en opdatering om, hvad de nye stramninger går ud på.

Medier

Bothsideism

Lige netop dette er en af årsagerne til, at jeg ikke kan holde ud at se debatprogrammer på tv. Fordi man aldrig prøver at finde to, der er uenige, men som er løsningsorienterede og søger at finde et kompromis, men altid vælger konfrontationen. Hvis den ene af deltagerne i en debat måske repræsenterer et ret mainstream synspunkt, er det ofte medierne magtpåliggende at den anden skal repræsentere et aldeles yderligt standpunkt, selvom dette slet ikke er repræsentativt for befolkningen. Det skaber vrede og polarisering og ingen løsninger. Jeg er helt enig med Øjvind Hesselager om, at medierne bærer en stor del af skylden for den manglende handling på klimaområdet.

Har fagbossens kulørte privatliv indflydelse på hans rolle i 3F?

Altingets chefredaktør indvier os i deres overvejelser, inden de valgte at offentliggøre.

Muligvis “husspektakelslignende forhold”

Ovenstående rubrik kan læses i en artikel fra det herrens år 2022 på TV2. Kan vi ikke snart få aflivet det ord, #dkmedier? Det er sådan set kun “familietragedie”, der er værre. Her er ganske enkelt tale om en mand, der forsøgte at dræbe sin hustru. Om de har været oppe at skændes forinden, har ikke noget med sagen at gøre.

Om os

Historien om mayonnaise

Den er kulørt, og eksperterne er ikke enige. Men det gør det ikke mindre underholdende at læse. Skulle du føle dig inspireret, fortæller den berømte Umut her, hvordan man laver mayonnaise på tre minutter.

Pjat

Meget flotte billeder af meget grimme (og udrydningstruede) fugle.

Teknologisk fugleungefodring

Share

I algoritmernes vold

Jeg synes sjældent, YouTube tilbyder mig noget, jeg har lyst til at bruge tid på, når jeg er derinde for at lede efter noget konkret. Men i dag stod sol og måne bare helt rigtigt, og jeg fik tilbudt denne lille perle af en kortfilm, (Oscarvinder, 20 min). Den handler på ét plan om et døvt barn, men på et lidt større plan om det stadig smallere normalitetsbegreb, børn (og voksne) skal indpasses i. (Billedet ovenfor er fra denne anmeldelse).

Hacks

Den her miniserie (HBO Max) er meget mere end boomer vs. millennial. Jean Smart er aldeles vidunderlig.

Omsluttet af design

Nu kan vi igen komme på museer og gallerier, og det harmonerer meget godt med, at jeg selv nu begynder at kunne komme lidt omkring. Jaaah! Denne spændende udstilling med den franske designduo M/M (som jeg aldrig havde hørt om), vil jeg meget gerne se, og da den varer frem til 20/2, og de har elevator i Kunstforeningen Gl. Strand, er der da en chance! Videoen her, som ikke kan embeddes, har nogle år på bagen, men jeg kunne ikke lige finde noget nyere.

Kvinder i opbrud

Den her udstilling skal jeg nok nå, for den går helt til august. Arken fokuserer i lighed med mange andre museer for tiden på kvinderne. Da SMK gjorde det i efteråret, var det helt igennem storslået og overvældende – det bliver spændende med den her, der åbner 5. februar. Der er i hvert fald mange kunstnere med, som er blandt mine personlige favoritter – i øvrigt er de ikke alle kvinder.

Samfund/miljø/politik

Rejse med god samvittighed

I en vanvittigt flot, billedbåren artikel har New York Times fundet frem til 50+ destinationer over hele verden, som man kan besøge på en mindre klimabelastende måde og måske endda hjælpe de lokale med at forbedre forholdene. Der er næppe risiko for, at nogle af disse smukke, eksotiske steder bliver overrendt, blot fordi de er omtalt i NYT, men når vi alligevel ikke har tænkt os at holde op med at rejse, så kan vi måske rejse bedre! Thy i Nordjylland er med på listen

Det er værd at kigge på artiklen blot for at se de flotte billeder. Gavelink.

Har Steve Bannon fat i noget?

Det kontroversielle spørgsmål stiller Ezra Klein i NYT. Han citerer en forsker for at skelne mellem politisk aktivisme og politisk engagement “bare fordi”. Han udtrykker det, som er eftertragtelsesværdigt, sådan her:  “It is action in service of change, not information in service of outrage.”

Det handler om de forestående valg til kongressen og til alle mulige små og “ubetydelige” poster i stater og counties. Republikanerne har forstået det, anført af Bannon. Klein interviewer nogle demokrater rundt om i landet, der også har forstået det. Gavelink fra NYT.

Belarus, Ukraine og Kazakhstan

Vi (de fleste af os) ved forsvindende lidt om De Faktiske Forhold i de tre tidligere sovjetrepublikker, og der er langt mellem snapsene, hvis man vil have grundig og måske lidt nuanceret viden på dansk. Her er en lang og grundig gennemgang af oprørene i de tre lande fra POV.international.

Vi skal skære ned på kødet, for det batter virkelig noget!

Nyt studie, som videnskab.dk fortæller om, viser, at det virkelig vil betyde noget, hvis vi i de rige lande, skærer kraftigt ned på vores kødforbrug. Hver dag, vi kommer igennem uden at spise kød (og mejeriprodukter) er en god dag for klimaet. Det kan også bare være dage, hvor vi spiser MINDRE. Et af mine mottoer er: det perfekte er det godes værste fjende. I det meste middelhavsmad er kød en slags tilbehør mere end hovedingrediensen – og hvem kan ikke lide middelhavsmad?

Nu vi er ved landbruget

Så kan man her læse, at Miljøstyrelsen for anden gang har forlænget tilladelsen til at bruge et sprøjtemiddel i Danmark, som er blevet forbudt af EU pga stærk mistanke til dets sygdomsfremkaldende egenskaber.

Viden

Diskussionen om behandling af transkønnede teens

Jeg gider faktisk ikke diskutere det online, men jeg gider godt dele dette gavelink fra NYT, hvor læger og psykiatere fra “begge sider” kommer til orde, og emnet i det hele taget behandles med respekt. Som i så mange andre af tidens ophedede diskussioner, er der en betydelig mængde gråtoner at tage under overvejelse.

Søvn i Middelalderen

Vi har ikke altid sovet sådan, som vi sover nu. Faktisk tyder meget på, at vi engang havde en første søvn og en anden søvn. Artikel fra BBC.

Nudging virker på nogle, noget af tiden

Grundig analyse fra K-forum af to metastudier om nudgings effekter. Meget spændende læsning hvis man interesserer sig lidt for adfærdsforskning.

Kryptering anno dazumal

De gjorde det alle sammen: Catherine de Medici, Dronning Elizabeth, Mary of Scots m.fl. Pænt besværligt, men tydeligvis umagen værd.

Homøopati

Ifølge videnskab.dk skal forskere igen igen undersøge, om homøopatisk medicin virker. Dette forsøg skulle være efter de højeste standarder for medicinske forsøg, dobbeltblindt, randomiseret, etc., så måske kan der komme det positive ud af det, at vi kan få lagt det hokuspokus i graven? Jeg ser mig selv være næsten enig med Henrik Dahl om noget. Det føles helt forkert. 🙀

Visualisering af det latinske alfabets oprindelse

Klik på linket, det er flot – og interessant.

Om os

Status

Torben Sangild har læst en bog om vores forhold til status og deler sine overvejelser med os på Zetland. Det er ikke kun noget dårligt at søge status, men det er til gengæld smart at tænke over, hvorfor man søger den, og hvilken form for status det er, man søger.

10 (ti) parkeringspladser på Nørrebro

Læs denne sørgelige historie om, hvordan en lille grøn baggård med legemuligheder for børnene skal laves om til ti parkeringspladser. Planklagenævnet sku’ skamme sig.

Pjat

Jeg har stjålet billedet fra Glyptotekets Facebook-side. Der er noget skønt og afvæbnende ved at se de gamle grækere blive støvsuget, inden museet genåbner.
Share

Mavelanding

Et ordentligt plask

Havde besøg af yngstesøn (der er flyttet hjemmefra 🥲) og hans kæreste, og vi besluttede at se en film sammen. At blive enige om hvilken var ikke så nemt. Men på HBO Max faldt vi over Sully, en film af Clint Eastwood med Tom Hanks i hovedrollen. Den handler om “Miraklet på Hudsonfloden”, hvor piloten mavelander sit fly, hvor begge motorer er sat ud, på den isnende kolde Hudson-flod, da han indser, at han ikke kan nå tilbage til La Guardia, hvorfra de lige er lettet. Jeg huskede jo tydeligt scenerne fra TV, men de to unge var – for unge. Jeg havde ærligt talt ikke de allerstørste forventninger, men filmen var faktisk langt bedre end ventet – så godt klippet og scriptet, at jeg sad fremme i stolen. Den fik også 👍🏻👍🏻 fra de to unge.

Supernova

Så fik jeg set den i Grandhjemmebio.dk – en meget passende film til den 1. januar. Filmen handler om et ægtepar (spillet af Colin Firth og Stanley Tucci), hvor den ene har fået diagnosen early onset dementia. De tager på en tur i det skotske højland, som er dårende smukt – og også meget melankolsk, fordi det er efterår. De kæmper med, hvordan deres afsked skal være, og det gør ondt langt ind i hjertet. At miste sin elskede til demens må være noget af det mest frygtelige. Alligevel tænkte jeg, at de begge var privilegerede, fordi de havde al den kærlighed!

Og det viser sig, at blandt Colin Firths mange, mange talenter er også et ganske habilt klaverspil. Goderne er sgu lidt ulige fordelt ;-)

Sagen Collini

En helt fremragende tysk film, jeg så i Grandteatret for et par år siden. Nu kan du se den på Filmstriben. Go go go!

Emily in Paris

Jeg ser på Twitter, at denne serie (Netflix) opfattes som meget kontroversiel, bl.a. fordi den har stereotype fremstillinger af forskellige nationaliteter. Og fordi den glorificerer forbrug. Men altså, jeg synes, den er sjov på den corny måde – ikke mindst pga stereotyperne – det er jo ALLE; nationaliteter, seksualiteter, erhverv, whatever, der males op i hvert sit stereotype hjørne. Og så det tøj, både kvinder og mænd har på – jamen, jeg stirrer umætteligt på det, fordi det er den skønneste kontrast til dansk vinterhverdag.

Danmarks bedste portrætmaler

Jeg har tidligere fravalgt disse programmer, fordi jeg tænkte, at man da ikke kan konkurrere om kunst på den måde. Men som det så ofte sker, fik en ven mig overtalt til lige at tjekke det ud. Og jeg blev meget positivt overrasket, for jo, den ene maler ER jo bedre end den anden. I fem ud af de seks programmer i den seneste sæson var jeg enig med dommerne om det bedste maleri.
Men pyt egentlig med hvem der vinder – det der med at følge maleriernes tilblivelse og se, hvor mange forskellige måder, man kan tilgå det på – det var meget inspirerende, synes jeg. Nu følger jeg mine favoritter på Instagram og er spændt på at se, hvordan det går dem.

Det samme gælder i øvrigt en anden lignende serie, der hedder Danmarks næste (design)klassiker. 3. sæson er lige startet.

Er du holdt op med at læse bøger, Néné?

Nej da, men det er sådan nogle lange nogle, så der går måske et par uger, før jeg er færdig med en eller begge. Jeg kan godt afsløre, at det er Tolstoys Anna Karenina som lydbog og Robert Musils Manden uden egenskaber som papirbog. Sidstnævnte er den mærkværdigste blanding af meget filosofisk, meget morsom og meget kryptisk. Jeg vil ikke sværge på, at jeg forstår det hele, men jeg er både underholdt og udfordret.

Samfund/miljø/politik

Om en værdig død

Læs et dybfølt indlæg på Altinget fra en overlæge på Rigshospitalet om, hvorfor vi ikke “tillader” folk at dø af/med fx. Corona, når de er mætte af dage. Jeg kunne ikke være mere enig.

Da min far havde tilbragt det første deprimerende år på plejehjemmet, som næsten blind og næsten døv, men helt tilstede, ønskede han intet andet end at dø. Han var mæt af dage, 90 år gammel, og ønskede sig ikke mere af livet. Da han fik en blodprop, blev han alligevel indlagt og genoplivet, og han græd, da det gik op for ham, hvad der var sket. Et halvt år senere fik han en ny blodprop, og denne gang nåede man ikke at genoplive ham. Jeg ved, at det var det bedste, der kunne ske. En pårørende til en anden beboer på plejehjemmet greb fat i mig og spurgte, om jeg godt vidste, at jeg kunne klage over plejehjemspersonalet, der måske ikke havde grebet hurtigt nok ind. Jeg måtte svare, at det ikke kunne falde mig ind at klage – min far var der, hvor han ønskede at være.

Mere om en værdig død

En amerikansk sygeplejerske på en intensivafdeling gør sig her kloge overvejelser om, hvordan man kan sikre sig, at man ikke bliver udsat for indgreb og behandling, som man ikke ønsker. Hun argumenterer for, at man ikke skriver et formelt dokument (på et tidspunkt, hvor man er ung, sund og rask og ikke kan forestille sig sygdom og død), men sørger for at få talt med nære og kære om det med mellemrum, sådan at, skulle dagen oprinde, hvor det skal besluttes, om et bestemt indgreb skal finde sted, familien eller vennen ved, hvad personen ønsker sig, hvis de ikke selv kan give udtryk for det. Artiklen er et gavelink fra NYT, så du kan læse den uden paywall.

Viden

Don’t look up – igen

Videnskab.dk har oversat en artikel fra The Conversation om de myter om forskning, som filmen prøver at aflive.

Vaccine til det globale syd

Endelig er der godt nyt på den front. En vaccine udviklet på “traditionel” vis er blevet godkendt i Indien og er nu i produktion. Den er billig og ret effektiv. Læs mere hos NPR.

Om os

Sommerhusdrømmen

Læs og se mere hos Dezeen.

Pjat

Kom på tur i Edinburgh zoo.

Share

På falderebet af 2021

genoptager jeg endelig #serendipitet. Jeg håber da, at I har savnet mig! Måske ved ikke alle mine trofaste abonnenter, at jeg brækkede min ankel i starten af november. Den første måned kunne jeg virkelig ikke skrive noget som helst, fordi jeg var dopet af Oxycontin (se TV-serien Dopesick på Disney+, hvis du har adgang dertil!). Og den næste måned har jeg bare været for træt alligevel…

Jeg har heller ikke så meget at bidrage med, for jeg har af indlysende årsager ikke set en eneste udstilling eller film i biografen, og det har faktisk også været småt med bøger på papir. 95% af alle nyhedsbreve blev slettet, ulæste. Jeg har hørt en masse podcasts, hvoraf jeg vil skyde på, at 90% er forsvundet i morfintågerne. Det er blevet til en hel del lydbøger, for 14 dage på hospital er ikke for folk, der ikke sover så godt… Mere om bøgerne nedenfor. Og så har jeg selvfølgelig set uendeligt mange film og tv-serier, siden jeg kom hjem. Kun få er værd at nævne.

Apropos fyrværkeribilledet ovenfor, så synes jeg bare, det er meget pænere end et billede af min knækkede ankel.

Kunst og kultur

Skudårsønske

En stor bogoverraskelse her på årets faldereb var en brevveksling fra 50’erne mellem to kærlighedshungrende mennesker. Jeg blev suget ind allerede fra det allerførste brev og læste bogen på to dage. Udover det helt utrolige indblik i to menneskers private følelser; deres generthed, kærlighed, ømhed, nervøsitet, angst for omverdenens dom, etc., så får vi også et unikt indblik i hverdagslivet blandt almindelige mennesker i 50’erne. Læs den!

Her er et lille klip:

“Jeg får studeret meget i alle disse ægteskabsbøger i alle mine vagter, og der er en masse at lære, men selvfølgelig også en del ting, jeg ikke forstår, men jeg tror, det er sundt at læse dem. Man skal absolut ikke gå med lukkede øjne ind til noget som helst, heller ikke ægteskabet, og kærligheden er ikke en blomst, der passer sig selv, så vi må omhyggeligt pleje og passe den med nænsomme og kærlige hænder, så den kan stå i fuldt flor i vores hjem, til glæde og velsignelse for både os selv og de mennesker, vi har omkring os. Man får kun ved at give, det gælder også om kærligheden.”

Rosarium

Den sidste papirbog, jeg fik læst, inden jeg blev morfinomtåget, var Rosarium af Charlotte Weitze. Jeg havde aldrig hørt om hende, men bogen røg på min litteraturliste efter en anmeldelse. Jeg fik dog ikke gjort mere ved det, før jeg så litteraturprogrammet Fokusgruppen på DR om netop denne bog. De fem meget forskellige læsere var alle ganske bjergtagede, og forfatteren virkede meget sympatisk, så jeg lånte den som 14-dages lån på biblioteket. Fantastisk roman! Helt uden for rammerne af hvad vi normalt forstår ved dansk litteratur.

Bookerprisvinder

Som nævnt ovenfor fik jeg lyttet en masse bøger, men egentlig var der kun én, der for alvor blev siddende, nemlig årets vinder af Booker-prisen, den sydafrikanske forfatter Damon Galguts roman The Promise, som også var glimrende indtalt. Romanen kan klandres for at være (endnu) en hvid m/k’s syn på apartheid og Sydafrika, men for os hvide, privilegerede, der kan bilde os selv ind, at “vi er farveblinde”, er det en sund lektion at læse denne roman om en familie, der ikke kan finde ud af at tackle ophøret af apartheid. Ikke fordi de er sådan nogle white-power-typer eller er særligt politisk engagerede, men fordi de bærer generationer af at være et herrefolk i deres kroppe. En bog at blive klog af – tillige benytter forfatteren et interessant greb, som spreder romanen over tid.

Søren Ulrik Thomsens erindringsessay

Jeg har skrevet en længere smøre på Goodreads, hvor jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg til min egen overraskelse var skuffet over den.

51 bøger!

Hvis du er så nysgerrig, at du også vil se, hvad jeg ellers lyttede til og læste, så kig på min liste over læste bøger på Goodreads. Jeg fik faktisk læst og lyttet 51 bøger i år. Jeg tror, det er en personlig rekord (som jeg er ret stolt af).

Pigen i violinen

Jeg har ikke fået læst den endnu. En af ulemperne ved at være grounded i lejligheden er, at man ikke kan smutte på biblo efter 14-dages lån. Men her er et ret dugfrisk interview med Knud Romer om bogen. Interviewet er en del af en forfatterstafet, iværksat af onlinemediet POV.international.

Don’t look up

Hvis du har Netflix, har du nok allerede set Don’t Look Up med Jennifer Lawrence (med det skønneste, mest kiksede pandehår!) og Leonardo di Caprio, som kikset professor. Det er en rigtig god film, men tag ikke mit ord for det, læs her.

Power of the dog – Jane Campion

Jane Campions nyeste film kan også ses på Netflix, og den er også god – med et ret godt plottwist! Jeg ved ikke med dig, men på en eller anden måde havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle se Benedict Cumberbatch som cowboy!

Film, serier og streamingtjenester

Jo, jeg ser en masse på streaming og har selvfølgelig fuldstændig overgjort det, mens jeg har været bundet til lænestolen. Men husk nu at tjekke på DR, inden du åbner Netflix eller en af de andre amerikanske tjenester. Der ligger faktisk altid gode danske film og ofte fine serier på DR. Lige nu kan du fx se en thriller-serie fra Skotland, der hedder Vigil, med to skønne kvinder i hovedrollerne. Og så er det jo her, vi finder serier fra vores nabolande, der ofte er af meget høj kvalitet.

Supernova

Jeg fik ikke set denne film, som ellers fik meget fin omtale både af anmeldere og blandt venner, mens den gik i Grand. Men nu kan den lejes/købes i Grandhjemmebio.dk. Det kunne være en god film at starte et nyt år med!

Nitten røde roser

Det er den første krimifilm, jeg kan huske at have set – den er fra 1974, så jeg har været 14-15 år, da jeg så den. For de yngre generationer må det være sjovt at se den med fx. Ulf Pilgaard, Henning Jensen og Jens Okking i noget yngre inkarnationer. Jeg overvejer, om jeg skal se den – den er muligvis helt håbløs set med nutidens øjne. Traileren kan ikke embeddes, men den er her. Se den på Filmstriben.

Samfund/miljø/politik

Ditlev Tamm i Deadline

Se lige denne udgave af Deadline med juraprofessor og historiker Ditlev Tamm, hvor han giver sine medkonservative tørt på, når det gælder identitetspolitik. Ha! Ta’ den!

KKK eksisterer i “bedste velgående”

Læs her en sand historie om en amerikansk krigsveteran, der gik under cover i to KKK-grupper i Florida, hyret af FBI til at afsløre politifolk og fængselsbetjente i klanen.

Støjberg-sagen

Den er der skrevet meget dumt og klogt om. Men noget af det mest uhyggelige ved hele sagen er næsten Socialdemokratiets reaktion, som man kunne lægge øre til i Folketingssalen den 21. december. Steffen Groth opsummerer det her.

Viden

Måske smitter Omicron IKKE mere end de andre varianter

Et helt nyt studie, beskrevet i Videnskab.dk, og som tages imod med kyshånd af andre forskere, viser, at Omicrons evne til at sprede sig hurtigere end Delta skyldes dens evne til at bryde igennem vaccinen/immuniteten, IKKE at den er “så smitsom som mæslinger”, hvilket jeg endda selv har gået rundt og sagt. Det er en god nyhed, fordi vi så ikke har behov for en immunitet i omegnen af 95%, som er nødvendig ift mæslinger. 

Men vaccinerne virker altså og sørger for, at de smittede får mindre alvorlige og kortere sygdomsforløb.

Medier

Ed Snowden – Julian Assange

Jeg skriver altid om de her to, som begge har gjort mere for “freedom of information” end de fleste andre. Her kan du læse Snowdens seneste nyhedsbrev, der handler om udleveringsdommen over Assange.

Der er praktisk taget ingen i Danmark, der ser ud til at forstå, hvor alvorligt det er, at England vil udlevere Assange til USA, når man tager alvoren i anklagerne imod ham i betragtning. Eller også er folk – ikke mindst danske journalister – ligeglade? Jeg gentager lige noget, jeg har sagt og skrevet ad nauseam: At Assange virker gennemført usympatisk har intet – INTET – at gøre med, hvorvidt anklagerne mod ham er “rimelige”.

Selvom du ikke synes, du behøver vide mere, så kig alligevel forbi Snowdens nyhedsbrev. Han skriver helt fremragende og har tydeligvis ikke spildt tiden i Rusland, men har læst og læst og læst. Her spinder han en ende over begrebet “in bad faith”.

Teknologi

Et lærestykke

Den dygtige satiretegner Stine Stregen, som jeg har fulgt i årevis, oplevede forleden at vågne op til lukkede Facebook- og Instagram-konti. Facebooks alvidende algoritmer har åbenbart fundet noget, hvad får vi næppe nogensinde at vide, der stred imod deres “fællesskabsregler”, så hendes konti var slettede, og Facebook informerede hende om, at “dommen” ikke kunne appelleres. Nu er Stine imidlertid så heldig, at hun er en offentlig person, med “friends in high places”. Derfor kom hendes historie hurtigt i flere medier, og Facebook har nu givet hende hendes konti tilbage. 

Men!!! Det gælder ikke for dig og mig. Så hvis du laver nogen form for kunstnerisk indhold, der har værdi for dig, så sørg for, at det altid er publiceret på en platform, som du selv ejer, inden du poster det videre på sociale medier. De ejer dig, ikke omvendt. Husk det!

Pjat

Det bliver man glad i låget af!

Jeg fatter ikke, hvordan man kan danse sådan – men ih, hvor er det skønt at bevidne!

Share

Når skønhed er en forbandelse

Først en undskyldning: Beklager, at I har måttet undvære #serendipitet i flere uger. Først holdt jeg ferie, og så blev jeg syg, og så – løb jeg tør for andre undskyldninger, end at jeg ikke lige orkede…

Søndag formiddag var jeg med en veninde i Grand og se The Most Beautiful Boy in The World om drengen Björn Andresen, der spillede rollen som Tadziu i Viscontis udødelige filmatisering af Thomas Manns Døden i Venedig. Filmen berørte mig langt mere, end jeg havde ventet – den er et fint og fuldstændig hudløst portræt af Bj¨orn, der i dag er en ældre mand, der helt tydeligt har haft en svær vej gennem livet. Vi får oprullet hans historie, som fortælles af både ham selv og andre, og det er simpelthen så respektfuldt, men alligevel nærgående.

Skaknovelle

Den film er nogenlunde, som jeg kunne forestille mig, at Stefan Zweig kunne have ønsket sig den. Vi får lige nøjagtigt et blik ind i den verden af i går, som både Zweig selv og Skaknovelles hovedperson levede i i det skønne Wien. Men derefter synker vi med advokaten Josef ned igennem Alle Dantes forgårde til helvede, mens SS-folk på raffineret vis prøver at få hans rige klienters kontonumre ud af ham. I frem- og tilbageblik er vi samtidig ombord på Amerika-båden, hvor selve skakspillet finder sted. Det hele foregår med nøjagtig den patos, som Zweig skrev med. Patos er ikke hot nu om dage, og når det bruges, over- eller underdoseres det tit. Men her er det perfekt, synes jeg.

Maid

Jeg har ikke hørt noget snak om denne miniserie på Netflix. Den når ikke samme niveau som Mare of Easttown (HBO), men den slår samme tone an. Her er der dog ikke nogen krimigåde; vi må nøjes med hovedpersonens kamp for at holde snuden over vande i en tilværelse, hvor det er småt med troværdige familiemedlemmer og venner, man kan læne sig opad i en trængt situation. Man undrer sig ikke over, at så mange amerikanere sover i deres biler på Walmarts uendelige parkeringspladser. Jeg synes, serien er en fin afveksling fra alle de tju-bang-serier, streamingtjenesterne ellers disker op med.

Apropos TV-serier

Så har BBC lavet en liste over deres anmelderes 100 favorit-serier. Den finder du her. Jeg har set 38, hvor mange har du set? Hvis du vil tjekke, om en serie ligger på en af de streamingtjenester, du har adgang til, så anbefaler jeg appen PlayPilot.

Ugens bog

Faktisk har jeg læst to, men der er jo så også gået noget mere end en uge! Den ene, Matrix af Lauren Groff, handler om en ung kvindes skæbne, da hun bliver deporteret fra Frankrig til et nonnekloster i England engang i en fjern fortid. Jeg blev ikke revet med. Læs på Goodreads.

Den anden var der så meget mere gods i! Empireland af Sathnam Sanghera handler om, hvordan England dealer med sin kolonifortid, og der er virkelig smæk for skillingen, selvom der altså er tale om en særdeles vel-researchet faglitterær bog. Når han prøver at forklare, hvordan Brexit kunne ske, og hvordan så mange englændere aldrig rigtigt har opdaget, at Imperiet ikke længere eksisterer, skriver han, at de har indtaget en: “toxic cocktail of nostalgia and amnesia.” Ret rammende! Læs mere på Goodreads.

Mere TV

I anledning af Bornedals film Skyggen i mit Øje, som jeg ikke har set endnu, har DR fundet en dokumentarfilm frem om samme emne, nemlig bombningen af Shellhuset og den franske skole. Filmen hedder Angrebet på Shellhuset og er fra 2013. Den er lavet af Simon Bang og Martin Sundstrøm. Det er en meget god og helt grund-spændende film, selvom vi jo godt kender udfaldet. Jeg anbefaler den varmt!

Bornholms Kunstmuseum

Min efterårsferie var på Bornholm – det er altså en dejlig ø! Og selvfølgelig skulle jeg forbi museet. Her kan man se værkerne fra DR’s serie Kunstnerkolonien på Bornholm, men man kan selvfølgelig også se deres fine lille, faste samling. Jeg er egentlig ikke den allerstørste fan af Oluf Høst, men billedet herunder synes jeg virkelig godt om.

Da jeg læste Adam i Paradis om Kristian Zahrtmann, fandt jeg ud af, at han er født på Bornholm, og der er da også et helt rum med Zahrtmann-billeder på museet, deriblandt det helt igennem besynderlige Det Mystiske Bryllup i Pistoia fra 1894. Her en detalje fra det store billede. Lys/skyggevirkningen er Zahrtmanns, det er ikke mig, der har sjusket med fotografiet.

Samfund/miljø/politik

Inflation

Det er et af de allerhotteste emner blandt økonomer og økonomiinteresserede lige for tiden, så den gode Hakon Mosbech fra Zetland kommer os til undsætning og får gjort rede for de modsatrettede synspunkter: Er de nuværende prisstigninger “bare” et resultat af diverse hændelser over det sidste års tid, eller er der tale om en større trend? Læs eller lyt og bliv klogere.

LEGO lytter til videnskaben

– i et studie, LEGO selv har finansieret, kommer forskerne frem til, at kønnet legetøj er skadeligt for børn. Både drenge og piger. Så LEGO lover nu, at de vil anstrenge sig endnu mere for at skabe legetøj, der appellerer til både piger og drenge (og i endnu højere grad til pigernes og drengenes forældre).

 Containertransport II

For nogle uger siden viderebragte jeg en Zetland-artikel, som de igen havde fra deres hollandske søstermedie. Her er anden del af den umådeligt interessante historie om, hvad der sker bag kulisserne i containertransporten af alt det, vi konsumerer.

Bill Gates og microchippen

Zetlands internetgraverjournalist Frederik har været endnu dybere nede i kaninhullet, end han plejer, og der har han fundet den danske ophavsmand til den sindssyge konspirationsteori om, at Bill Gates har fået os alle sammen udstyret med en microchip, som gør os sporbare for nogle onde personager.

Hvem udleder mest CO2?

(screenshot Our World in Data)

 Viden

Tal girafsprog til din læge

Hvis du ikke har et familiemedlem eller en ven med til en vigtig (eller måske knap så vigtig) lægesamtale, så gør dig selv den tjeneste at benytte det gode gamle trick med at gentage det, lægen har sagt, og spørge, “har jeg forstået dig rigtigt?” Så kan du meget bedre huske, hvad lægen sagde, når du kommer hjem.

Teknologi

Facebook Papers

Igen er Digital Ugerevy helt fremme i skoene med at udlægge Facebook Papers for os på letforståeligt dansk og med masser af links.

Twitter læner mod højre

Det afslører deres egen forskning. Vi har stadig til gode at finde ud af, om det er selve algoritmen, der er årsag til det, eller om højrefløjen bare er dygtigere til at bruge Twitter. Læs her om offentliggørelsen af Twitters egne undersøgelser (tak til Digital Ugerevy for linket). Lederen af HOPE-projektet Michael Bang Petersen gør mig opmærksom på, at der kan være tale om noget, der hedder ratio-effekten. Det vidste jeg ikke, hvad var, men folk på Twitter er hjælpsomme. Forklaring hos Urban Dictionary. Dvs. at venstrefløjen er så venlige at hjælpe folk på højrefløjen til at komme højere op i algoritmerne ved at retweete/kommentere indlæg, de er uenige med.

Om os

Kunstig befrugtning

Det bliver mere og mere almindeligt, at den ene part af et par ikke kan producere levedygtig sæd/æg. Og derfor går de til en sæd/ægbank og får anonymt doneret sæd eller æg. Denne historie om en (halv)bror og søster, der finder hinanden via 23andMe (gendatabase), vil blive mere og mere almindelig. Med gendatabaser kan man ikke (mere) være en anonym donor af sæd/æg, så hvad stiller vi op med det?

Billie Eilish

Åbenbart mistede hun 100.000 followers efter at have optrådt i en vild divakjole à la Marilyn, fordi hun “svigtede sit image som en rebel”. Et virkelig alvorligt problem på sociale medier er de dér storme over (næsten) ingen ting. Der er hundreder af dem. Her giver en ung kvinde efter for trangen til at give den som super-diva en aften. Hvem ville ikke gøre det? (og det gælder også de mænd, der bare ikke vil være divaer, men et eller andet andet). Giv nu folk et break!

Pjat

Åh, Debbie (Åh, Kermit)

Share

At sætte livet på spil for ytringsfriheden

Det har to journalister netop fået Nobels Fredspris for, og det glæder mig dybt i mit hjerte. Samtidig foregår debatten om Lars Vilks i alle medier efter hans ikke-terrorrelaterede død.

Selvfølgelig må Lars Vilks og alle mulige andre tegne alle de Muhammed-hunde de vil, og selvfølgelig er man en idiot, der bør straffes, hvis man vil slå andre mennesker ihjel pga en tegning. Jeg synes faktisk, at de her ting giver sig selv, men hvis man ikke vil beskyldes for at være enten modstander af ytringsfrihed eller decideret terrorsympatisør, er man nødt til at skrive det, hver gang man nævner de her ting.

Alligevel giver medierne langt mere spalteplads og taletid til dem, der bevidst provokerer, end til dem, der forsøger at udfordre magthaverne ved at insistere på ytringsfriheden, fx ved at afsløre korruption, svindel, løgn, tortur, mord. Hvorfor?

Portræt af den filipinske Maria Ressa i NYT. Dér kan man tale om at sætte livet på spil for ytringsfriheden – og for sit land og sine medborgere, ikke mindst!

En folkefjende

Som jævnlige læsere af #serendipitet vil vide, er teatret ikke dér, jeg spenderer de fleste af mine kulturkroner. Men efter at flere, hvis dømmekraft jeg har tillid til, på Twitter og Instagram og anmelderen hos POV havde storrost En Folkefjende (en KRAFTIG men loyal opdatering af Ibsens skuespil) på Nørrebro Teater, og jeg samtidig fik lidt rabat på billetten tænkte jeg, at teatret nede om hjørnet sku’ ha’ en chance, så jeg købte en billet til lørdagens eftermiddagsforestilling.

Jeg blev blæst bagover. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår et teaterstykke har rusket sådan i mig. Det lykkes simpelthen skuespillerne, med direkte henvendelse til den helt fyldte sal, at få en ret stor del af publikum til at heile! Det var alt, alt, alt for nemt og helt vanvittigt skræmmende. Selv da skuespillerne tydeliggjorde, at publikum blev udnyttet, ved at “filme” dem med mobiltelefoner, tog de ikke armene ned!

Søren Pilmark fremstiller idealisten med kæmpe overbevisning. Han er alle idealister på én gang, og som publikum mærker vi, efterhånden som han bliver mere og mere isoleret, og derfor også mere og mere skinger, at vi trækker os lidt fra ham. Selvom han jo for h****** har ret!

Præcis lige så aktuelt som for 100 år siden.

Ugens bog

Det blev Overleverne af svenske Alex Schulman, som jeg skrev om i sidste uge. Læs min begejstrede omtale på Goodreads.

Fokusgruppen

– har jeg allerede skrevet om én gang, men nu har jeg set otte programmer (litteraturprogrammer på DR), og jeg synes formatet fungerer rigtigt godt. Af de otte havde jeg kun læst to af bøgerne (og har en på læselisten), men det gjorde ikke noget. Jeg synes, at de fint undgår at spoile bøgerne, og jeg synes også, programmerne giver læselyst. Det måske mest interessante er den glæde, på tværs af programmerne, de ikke-så-læsende læsere finder ved nogle af disse bøger, der ikke alle er lige letlæste. Så tjek det lige ud, hvis du selv er læser – eller gerne vil være det (igen).

Lydbøger vs papirbøger

Jeg forstår ikke diskussionen, men har igen og igen hørt argumentet om, at lydbøger ikke fæstner sig lige så godt som papirbøger. Det er simpelthen noget sludder efter min mening. Jeg har bøger stående helt klart i erindringen, som jeg har lyttet til for snart mange år siden, og papirbøger, som jeg har læst for nylig, har jeg allerede glemt. Det er klart, at hvis en lydbog er dårligt indlæst, så får man ikke glæde af den. Jeg anbefaler derfor også alle, at lytte til en prøve, inden de køber. Desværre er mange danske lydbøger sjusket indlæst, så jeg læser som oftest danske bøger på papir. New York Times klummeskriveren Farhad Manjoo giver mig ret – det er selvfølgelig derfor, jeg bringer hans indlæg her. Hans eksempler på bøger, hvor indlæsningen højner bogens værdi, har jeg ikke selv hørt, men Sally Rooneys nye roman, Beautiful World, Where are You som jeg hørte for nylig, er et eksempel på det. En fænomenal oplæser, simpelthen.

Laurie Anderson

På mine gamle dage er jeg blevet en kæmpe fan af Laurie Anderson. Jeg er faktisk ret ked af, at jeg som yngre fandt hende for avantgardistisk. Det her interview er af den slags, der er meget mere end et interview. Det er en samtale – og den har fundet sted over to år. Noget af det mest spændende i den lange, interessante og utroligt velskrevne artikel er, når der fortælles om mødet mellem Anderson og Marina Abramovic. Dér er virkelig tale om kindred spirits! Og det mest rørende er fortællingen om mødet og det lange, vidunderlige parløb med Lou Reed. Jeg fik sgu lige noget i øjet dér. Læs læs læs.

Bond

Jeg blev skam inviteret ind og se Bond af yngstesønnen. Og jo, den er god – jeg kan altså virkelig godt lide Daniel Craig, der nærmest er indbegrebet af den moderne, følsomme men handlekraftige mand, som “tidens kvinder” drømmer om. Men altså, jeg har måske nået min livskvote for biljagter og skuddramaer…

Samfund/miljø/politik

Ship happens

Når en overskrift er virkelig god fra et medies side, er der jo ingen grund til at forsøge at gøre den bedre. Zetland har fået en historie fra deres søstermedie i Holland, som er helt fantastisk grundig. Med udgangspunkt i historien om kæmpecontainerskibet Ever Given ses der nærmere på verdens container transport. Det er meget mere interessant, end man skulle tro.

De der kødædende bakterier

Professor Morten Sodemann skriver i Sundhedsmonitor om, hvor lidt det vil batte, at der evt. kommer nye kliniske retningslinjer om kødædende bakterier. Han skriver bl.a.: “Det er menneskeligt at fejle, men det er problematisk, når fejlen reproduceres, selvom alarmsymptomerne intensiveres. Den type fejl forhindres ikke af retningslinjer eller flere kolleger. Man kan ikke have en retningslinje, hvor det fremgår, at man ikke må gentage en fejl.”

Viden

Vi er alle disponeret for psykisk sygdom

– heldigvis! I en af de mest interessante udgaver, jeg har hørt, af Brinkmanns Briks på P1, har han to hjerneforskere i studiet, og det er en umådeligt interessant samtale, de tre har.

Børn gider godt deres forældre

En forsker udlægger en ny stor undersøgelse af danske skolebørn, hvor de kommer til orde og ikke bare er plottet ind i et spørgeskema. De vil gerne være fri for at være underholdt 24/7 og vil egentlig godt bare hygge med mor og far

Teknologi

Kender du Peter Thiel?

Hvis ikke, er det en stor fejl. Og denne gang ikke fordi han er værd at kende, men fordi du skal kende din fjende. Peter Svarre har læst en bog om ham, som han refererer i denne artikel, der dog bærer præg af at være skrevet lidt hurtigt.

ALT om Facebook

Lars K. Jensen har i ugens Digital Ugerevy en helt ufatteligt grundig gennemgang af den sidste uges hændelser for Facebook. Interesserer du dig for det, så kan du næppe finde en bedre – og da slet ikke på dansk.

Om os

Lex.dk

Gode, gratis,  troværdige opslagsværker, der er lækre at se på og nemme at arbejde i, hænger ærligt talt ikke på træerne. Men vi har faktisk sådan et i Danmark, og det er forbløffende billigt i drift. Alligevel har regeringen i det seneste finanslovsforslag valgt at tage støtten fra Lex.dk. Altså, jeg bruger det hver eneste dag sammen med dansk og engelsk Wikipedia og Ordnet.dk. Aldeles uundværlige kilder til hurtige fakta-, stave- og nysgerrighedstjek, så man ikke kommer til at bilde folk vrøvl og sludder på ærmet, fordi hukommelsen ikke kan rumme alle de forbandede fakta! I kampen mod fake news, er lex.dk væsentlig. Fortæl det til din ven, nabo, kollega!

Verdens fedeste bydel

Det er selvfølgelig den bydel, hvor jeg nu har boet et år, Nørrebro. Det siger Time Out selv. Og Nørrebrobladet.

Share

Vise ord fra en vis mand

Det patriarkalske, hvide og eurocentriske verdenssyn, mange af os er vokset op med, har givet os ubevidste bias i forhold til mange forskellige ting. Selvom vi kæmper imod, laver de fleste af os en mere eller mindre ubevidst profilering af andre mennesker baseret på “viden”, vi har fået ind med modermælken. Forleden læste jeg et portræt af Desmond Tutu i Kristeligt Dagblad, og jeg blev slået af, hvor vis den mand er. Det her citat slog mig virkelig!

Fokusgruppen

DR har minsandten lavet et litteraturprogram, der faktisk er til at holde ud at se. Ideen er, at fem “almindelige” læsere mødes med en ordstyrer og diskuterer en bestemt bog. I et andet studie sidder så forfatteren og får lov til at “lure” på samtalen, uden at deltagerne ved det. Til sidst mødes de så. Det fungerer faktisk ret godt, men noget, der er sjovt og lidt overraskende, er, at det enkelte afsnits kvalitet har mere med gruppedynamikken mellem de fem deltagere at gøre, end det har at gøre med, hvilken bog de diskuterer.

Tak for kaffe

– er som bekendt titlen på Özlem Cekic’ nye bog om den svære kunst at tale sammen. Min ven Johan forærede mig den, og nu har jeg fået læst den. Jeg prøvede hendes “teknik” af på en sur mand på Twitter, og måske var jeg bare heldig, at jeg ramte ham på en blød dag, men det virkede! Det svære er selvfølgelig i de nære relationer, men Cekic har gode eksempler at dele ud af – også eksempler på, når hun selv har fejlet. Det gør bogen ekstra troværdig. Jeg har skrevet lidt mere her.

Alex Schulman

I sidste uge blev jeg inviteret til en forfattersamtale i Den Sorte Diamant mellem den for mig helt ukendte (men i Sverige MEGET kendte) forfatter Alex Schulman og Lise Bach Hansen, der er litterær programchef i Diamanten. Jeg skyndte mig at bestille hans bøger på biblioteket, men ingen af dem nåede frem, inden dagen oprandt, så jeg havde kun læst om ham og ikke af ham inden samtalen. Det blev alligevel en meget intens oplevelse, for han fortæller fuldstændig hudløst om sit liv med en alkoholiseret mor. Herunder er en kort sekvens fra svensk TV. Siden kom romanen Overleverne hjem til mig på biblioteket, og jeg er næsten færdig med den. Meget meget flot måde at skrive selvbiografisk på – milevidt fra den autofiktion, som ellers er så moderne.

Opfølger til The Circle

The Circle var en ubehagelig roman af Dave Eggers om, hvordan en stor techvirksomhed bliver lidt for glad for at udnytte deres adgang til vores privatliv… The Every er den garanteret lige så ubehagelige efterfølger. Forestil dig bare verden, efter at Google og Amazon har fusioneret… Her er et uddrag bragt i Wired.

Samfund/miljø/politik

Det’ de rige, der forurener

Er du ikke overrasket? Videnskab.dk har kigget på de forskellige studier, der påviser forskellige aspekter af dette lidet overraskende faktum. De kigger også lidt på, hvad man kan gøre ved det. Og inden du ser arrigt mod Hellerup, så inkluderer verdens 10% rigeste de fleste af os danskere. Det er, når vi taler om den ene procent, du kan vende blikket den vej.

Av, det står galt til i fængslerne!

En grundig artikel fra Zetland, der ser på, hvad overbelægning, Danmarks højeste sygefravær og akut mangel på fængselsbetjente betyder. Og artiklen stiller selvfølgelig også million-spørgsmålet: Alle de strafskærpelser, som politikerne fra både rød og blå stue har fået indført de seneste 10-20 år, har de battet noget? Du har nok gættet svaret. Men danskerne elsker øjensynligt politikere, der er tough on crime, så selv de hårde fakta kommer ikke til at ændre noget som helst.

Ung og glad eller gammel og gold

Supertanker på P1 tager et filosofisk blik på overgangsalderen. I programmet bliver der aflivet en del myter om den kvindelige OG den mandlige overgangsalder. Det er god lytning. Og som bonus kan man høre Annemarie Helger læse op af sin bog om klimakteriemakrellen. Gad vidst, om unge også synes, hun er sjov?

Greta

Stort, dybdegående og helt igennem fremragende interview i The Guardian med den nu 18-årige Greta Thunberg, der lige er flyttet hjemmefra og bl.a. taler om værdien af venskab. Hvis du har adgang til Information, bringer de interviewet i en lydefrit oversat udgave.

Genbrug af byggematerialer

En succesfuld arkitekt opgav sin karriere og startede en ny – baseret på at byggebranchen skal lære at genbruge sine egne materialer. Artiklen her er mestendels et interview med arkitekten, Anders Lendager. Han er meget inspirerende.

Lynetteholmen

Jeg er ikke fan af det projekt, men jeg syntes nu alligevel, det var interessant at læse denne artikel, hvor programleder i Dansk Arkitekturcenter, Anne Kathrine Harders, taler FOR projektet.

Folkesundhedsprisen

Det er måske ugens bedste indenlandske nyhed, at Folkesundhedsprisen er gået til Morten Sodemann. Læs Dansk Selskab for Folkesundheds begrundelse her.

Viden

At huske folks navne

– er noget, jeg er helt ekstremt elendig til. Her forklarer en neurolog, der har skrevet den vel anmeldte bog The Idiot Brain, hvorfor. Altså ikke min ekstreme udgave, men hvorfor de fleste af os husker ansigter langt bedre end navne. Det er en Twitter-tråd, men du kan sagtens læse den, selvom du ikke er på Twitter.

Fibromyalgi

Det ser ud til, at der endelig gøres fremskridt i at forstå denne sygdom, som mange læger stadig betragter som “psykisk”. Artikel i Videnskab.dk.

Teknologi

Mens verden ventede

Mon det var Twitter-stifteren Jack Dorsey selv, der skrev denne tweet, mens Facebook, Instagram, Messenger, WhatsApp var nede?

Om os

Hævn-prokrastinering ved sengetid

Jo, jo, det er en ting, og de fleste af os gør det. Vi tager hævn over en for lang og pligttung dag ved at snyde os selv for søvn, fordi vi sidder og scroller meningsløst på vores telefon. Hvor er det skørt – men der er en forklaring.

Pjat

Dyr spiser græskar

Share

Den syge pige

Hirschsprungs Samling har netop åbnet udstillingen Englens Kys om den syge pige som motiv i nordisk kunst fra midten af 1800-tallet og knap 100 år frem. Det er en fin og meget overskuelig udstilling om dette ret snævre, men meget udbredte tema i kunsten. I kataloget står der bl.a. Kunstnerne synes i den syge pige at have fundet personificeringen af sygdom – sygdommens ansigt“. Det er vigtigt at huske, at sygdom virkelig var “hver mands herre” dengang, da hverken penicillin eller vacciner endnu var udbredt. Udstillingens titel er taget fra maleriet herover (kommer igen nedenfor) af Elisabeth Jerichau-Baumann. Maleriet forestiller H.C. Andersen, der læser højt af fra sin novelle Englen for Elisabeths egne børn (som hun havde otte eller ni af, hvis jeg husker ret). Gad vidst, om der stadig er forældre, der har modet til at læse den novelle højt? Her er digtet Det Døende Barn.

Der knytter sig noget særligt til to af billederne. Den døde pige på Harald Slott-Møllers billede er Astrid, Georg Brandes’ datter. Maleriet var en gave til Brandes-parret fra Slott-Møller. Astrid døde ti år gammel af difteri.

Munch skrev om sit maleri af det syge barn: I det syge barn fandt jeg mig nye veje – det var et gennembrud i min kunst – det meste af, hvad jeg senere har lavet, fik sin fødsel i dette billede.”

Moby

Jeg har læst begge bind af Mobys selvbiografi, Porcelain og Then it Fell Apart, og filmen her er en visualisering af bøgerne. Men en meget original og nyskabende én af slagsen. Jeg så den i Cinemateket forleden dag.

Shakespeare

Jeg har stadig nogle stykker til gode, for de er lidt krævende, men Informations utrættelige chefredaktør Rune Lykkeberg har brugt sommeren på at tale med ti forskellige mennesker med over-gennemsnittet indsigt i Shakespeare om, hvad man kan bruge Shakespeare til i dag (en masse), og så går de i hvert afsnit tæt på ét af skuespillene. Det er simpelthen umådeligt interessant og klogt! Det er ganske gratis – søg efter Radio Information i din podcast-app, og find så de særlige Shakespeare-udgaver.

Ugens bog

har nok været ugens bog for mange tusind mennesker! For det er den nye Sally Rooney, Beautiful World, Where are You. Den er præcis lige så god, som alle anmelderne siger… Jeg har skrevet mere her.

Den indpakkede triumfbue i Paris

Den gad jeg virkelig godt se, men den er der kun i 16 dage, så vi må nøjes med billeder og video. Stakkels Christo og Jeanne-Claude, der ikke fik set deres eget værk. Se den glimrende lille portrætfilm fra CBS Sunday Morning herunder.

Nyt ovenpå gammelt

En forladt og ødelagt tidligere staldbygning i Island har fået en overetage. Ligefrem kønt er det ikke, men det er godt tænkt, og set fra gavlen ser det ret forrygende ud. Se billederne her hos Dezeen.

Samfund/miljø/politik

Barsel til mænd

Euromans nye klummeskribent hylder det nye forslag. Prøv lige at læse, hvad han skriver, inden du lukker og slukker.

Krystaller i teenageværelserne

Åbenbart er mange teenagere for tiden optaget af krystaller og deres angiveligt helende virkning, så de ønsker sig rosakvarts eller lapis lazuli til at stå og glitre på kommoden. Men det er måske en idé lige at vise teenageren denne artikel fra DanWatch, som beskriver denne stort set uregulerede industri, som ikke sjældent involverer børnearbejde og generelt elendige arbejdsvilkår i minerne.

Viden

Hjernekassen om mobning

Om morgenen, inden jeg lyttede til Hjernekassen, havde jeg hørt et afsnit af den ovennævnte podcast fra Information om Shakespeare. Der talte Rune Lykkeberg og gæsten om det moderne menneske, som stræber efter at være *unikt*. Da jeg så senere gik i gang med Hjernekassen, og den første gæst fortalte om sin barndoms mobbeoplevelser, der var næsten én-til-én magen til mine helt ned til vores fødselsår, tænkte jeg, at så sk*** unikke er vi så heller ikke! Gæsten fortalte, hvordan tårerne vældede op i hans øjne, da han efter mange, mange år genbesøgte den skolegård, hvor meget af mobningen fandt sted. Også det kunne jeg fuldstændig relatere til.

Peter Lund Madsen interviewer også, som han har for vane, to vidende mennesker, og vi bliver kloge på, hvor langt man i dag er kommet med mobbeforskning og forebyggelse af mobning i skolerne. Positivt er det, at færre føler sig mobbet i dag end tidligere.

Programmet slutter – urelateret – af med den fuldstændig gudsbenådede formidler Anja C. Andersen, der kort fortæller om Mars (planeten).

Forknølet

Nu hvor jeg selv er forkølet for tredje gang i år (wtf??), kommer her en opsummerende artikel fra Videnskab.dk om forkølelse, og hvad man kan gøre ved den (hint: ikke ret meget). Men den er interessant alligevel, fordi den også ser på, om vi kan forebygge forkølelse. Det kan vi mest ved at spise sundt, ikke ryge, få vores søvn, vaske hænder, nyse i ærmet, you get it…

Medier

Nyhedsbreve og Apples nye privatlivsstramning

Det skriver Lars K. Jensen, der selv har nyhedsbrevet Digital Ugerevy, som jeg læser hver uge, om i en længere artikel. Den er nok mest interessant for os, der sender nyhedsbreve.

Om os

We’ve commodified the hell out of intelligence

Meget sjovt, men også tankevækkende kort essay om, hvordan man kan genkende intelligens af den selvbetitlede Unfluenzer Jessica Wildfire.

Share

Fordybelse

Billedet i toppen her er malet af Olivia Holm-Møller (1875-1970) engang i 20’erne. Endnu en i den endeløse række af kvindelige kunstnere, hvis malerier har ligget i museernes kolde kældre og samlet støv. Det er fra en lidt sær udstilling, Gnist, på Kunstforeningen Gl. Strand, der udstiller hende sammen med to meget bedre kendte kunstnere, nemlig Willumsen og Jorn. De kendte åbenbart hinanden og var gensidigt inspireret. Billedet herunder er også af hende og er betitlet Islands Brygge. Fra ca. samme periode.

Johannes Larsen museet

Det har længe stået på min liste, og i weekenden fik jeg chancen, fordi jeg alligevel var på de kanter. Det var en dejlig crisp efterårsformiddag, der præsenterede Nordfyn fra sin allerkønneste side. Johannes Larsen museet er et lille kompleks bestående af hans (store, flotte) hus, hans atelier, en stor, flot have og et museum. Da jeg kom hjem og kiggede de billeder igennem, jeg havde taget, viste det sig, at jeg havde forsømt at tage et eneste billede af hans egne malerier. Måske fordi det, jeg bedst kunne lide, hang sådan, at reflekserne i rammens glas gjorde det umuligt at få et ordentligt billede. Men der var dette dejlige billede af Fritz Syberg fra 1934. Det hedder Komponisten – hvem mon det er?

Og jeg blev lidt betaget af Christine Swane, der var Johannes Larsens søster og elev af Fritz Syberg – billedet, der ikke overraskende hedder Opstilling, er fra 1952.

En prisuddeling

Som oftest vil jeg helst opleve kunst uden at vide alt muligt først. Men i løbet af sommeren så jeg udstillingen på Ovengaden med Kim Adler Mejdahl uden at ane, hvad jeg gik ind til. Dele af udstillingen var jeg ret fascineret af, andre forstod jeg ikke rigtigt. Jeg gad faktisk godt have set Kunstnerkolonien på Bornholm, inden jeg så værket, fordi Kim Mejdahls beskrivelse af hans arbejdsproces og tanker fylder hans værker med mening. Forleden dag fik han tildelt et legat ved en lille ceremoni på Gl. Strand, hvor han også blev interviewet. Han er den skønneste blanding af genert, selvbevidst og meget morsom!

Ugens bog

Den hed Warlight af Michael Ondaatje. Den danske udgave hedder Krigslys, og det er der jo sådan set ikke noget, der hedder på dansk. Men det, det betyder, er den dæmpede, gullige belysning man brugte i England under krigen på gader og ved sluserne på Themsen og alle kanalerne. Jeg var ikke overbevist – læs mere på Goodreads, hvis du vil vide hvorfor.

Quo Vadis, Aida?

Denne film er næsten uudholdelig at se. Den viser, hvad der skete, lige her i Europa, i 1995, da FN ikke kunne beskytte civilbefolkningen i det, der ellers var blevet udnævnt til FN’s “safe zone”, Srebrenica i Bosnien. Det ledte til en massakre på byens mandlige indbyggere, som lige siden er blevet efterforsket af Krigsdomstolen i Haag. Filmen fortælles via en kvindelig tolk, Aida, der mere og mere desperat forsøger at hjælpe sin egen familie, efterhånden som det går op for hende, hvad der er ved at ske. Av, mit hjerte – det skete lige rundt om hjørnet for mindre end 30 år siden.

Margrete I

Jeg bliver ikke ret tit inviteret i biografen – det plejer at være mig, der inviterer. Men det blev der lavet om på i søndags, da et dejligt menneske ønskede at se Margrete I med netop mig. Tro på, at jeg var ufatteligt smigret ☺️. I de første 20 minutter var jeg lettere irriteret – jeg syntes, filmen talte ned til mig. Men, vupti, så forsvandt den følelse, og jeg blev gradvist mere og mere imponeret over Charlotte Sieling og manuskriptforfatternes genistreg, nemlig at tage et aldrig opklaret mysterium fra hendes regeringstid og gøre det til omdrejningspunktet for at fortælle hendes historie. På den måde har de sikret en klassisk spændingskurve, hvor alle – selv de mest garvede historikere – må sidde på kanten af stolen. Netop, fordi vi/de ikke ved, hvad der egentlig skete, da dronningens for længst døde søn pludselig dukker op ved hoffet i et for Danmarkshistorien helt afgørende øjeblik. Og Trine Dyrholm? Don’t get me started. Den kvinde er fantastisk.

Samfund/miljø/politik

Udviste kvinder

Annelise Marstrand (der jo i øvrigt har skrevet en meget rost bog om Margrete I) har på Facebook beskrevet tre helt nutidige kvindeskæbner, nemlig tre kvinder, der er udvist af Danmark og nu bor i en af de to strafkolonier, vi har til mennesker som dem. Hvis du ikke *orker* at læse det, sku’ du egentlig skamme dig. Præcis som tolken i Quo Vadis, Aida?, som jeg nævner ovenfor, var de helt almindelige borgere med helt almindelige jobs i helt almindelige byer, indtil de pludselig ikke var det mere. Og nu er de så udvist til lande, der ikke vil tage imod dem eller som de ikke tør rejse til. Der er fx den irakiske kvinde, som har boet her i over halvdelen af sit liv, og hvis mand og tre børn har permanent ophold… Signal-bloggen har hevet indlægget ud af Facebook, så du kan læse det, selvom du ikke gider tilgå det blå helvede.

Viden

Ny viden om vores forbrænding

Et stort studie publiceret i Science kaster nyt lys på, hvornår og hvordan vores forbrænding (metabolisme) ændrer sig i løbet af tilværelsen. Meget spændende.

RS-virus

Videnskab.dk beskriver RS-virus og forklarer, hvorfor den er så udbredt i år. Forebyggelse: The usual suspects, håndvask og afspritning. Jeg overvejer for første gang at få en influenza-vaccine – hvad siger de jævnaldrende af mine læsere? Overvejer I det også?

Medier

Emojis

Nu betyder de noget andet, end de gjorde før. Jeg føler mig 100 år gammel (det er jeg også næsten), når jeg læser om undertonerne ved brug af emojis. Her er en grundig artikel fra Wall Street Journal, og i Zetland har de også været inde på det i artiklen her, der omhandler, hvem der faktisk “ejer” emoji-biblioteket.

Om os

Stå op

Hvor lang tid “skal” vi helst stå op om dagen? Artiklen her har set på nogle studier og konkluderer: To timer. Det skader vel næppe.

Børneopdragelse

Slap af og hav tillid til jeres egne forældreevner. Tal med ungerne, og lyt til dem. Det er råd fra mig og fra Sofie Münster i denne Zetland-artikel.

Share

#septemberbøger

Der foregår alt muligt på Instagram, som fuldstændig går min næse forbi, men det gælder ikke den “leg”, #septemberbøger, som de gode bibliotekarer på Ringsted Bibliotek fandt på for nogle år siden. Jeg synes, det er sjovt at finde en bog frem hver dag, som svar på dagens udfordring. Jeg har i år valgt at bruge stories, fordi jeg ikke vil spamme mine følgere, der bestemt ikke er vant til at få smidt en post i hovedet hver eneste dag. Klik her for at se, hvad folk har fundet på i år.

Pas på, hvad du ønsker…

Jeg ønskede, at nogen sku’ føle trang til at forære mig Özlem Cekic’ nye bog. Og vupti, så havde min ven Johan købt den til mig. Altså, hvor var det pænt af ham! Den er nu øverst i min faglitterære læsebunke, så regn med snart at læse om den her.

Den nye Rooney

Hvorfor er hun så hypet? Alle ser ud til at mene, at det simpelthen er, fordi hun er så god. Jeg var også vild med Normal People, og har netop købt den nye som lydbog. Jeg kan næsten ikke vente, til jeg er færdig med den, jeg lytter nu!

I Kommunikationsforum skriver kulturskribent Ida Rud Nielsen om fænomenet.

Nyhedsbrevet Read like the Wind fra Vulture skriver morsomt, men ikke desto mindre henrevet om samme bog. Måske det bedste litterære nyhedsbrev?

Ugens bøger

Ja, to blev jeg færdig med i går. Jeg har haft den lille guide til tysk kultur, Deutschstunde fra Informations forlag, liggende et stykke tid. Den var hurtigt læst, men det var ikke, fordi den var dårlig, men fordi den var præcis det, den sagde, den var: en introduktion. Læs mere på Goodreads. Og så Adam i Paradis af Rakel Haslund-Gjerrild, der måske er dette års bedste læseoplevelse? jeg var i hvert fald meget begejstret. Læs mere her.

En god film

Jeg kom ikke i biografen, selvom jeg faktisk havde store ambitioner om at få set mindst én film. Nogle gange trækker min lejlighed og min nye lænestol så meget i mig, at jeg ikke kan modstå det. Et venligt menneske havde anbefalet mig at se End of Sentence på Filmstriben, så det gjorde jeg. Det var en vældigt god film. Helt rolig og tilbagelænet, men så alligevel ikke. En ekstra gave var en biltur gennem smaragd-øen Irland.

Er du ung (under 27)?

Så er det i denne uge, uge 37, at du kommer gratis ind på stort set alle museer og kunstinstitutioner i det ganske land. Afsted med dig, Kiddo!

Har arkitekturen ændret sig siden 9/11?

Det mener Daniel Libeskind.

Samfund/miljø/politik

Russisk politik, altså!

Der er tre kandidater ved navn Boris Vishnevsky på lokalvalgslisterne i Skt. Petersborg. Og han ligner sig selv, må man sige. Det er en særlig, ganske crazy variant af valgsvindel, som er observeret flere steder i Rusland.

Right to repair

K-Forum fortæller om Right to Repair-bevægelsen, der så småt er begyndt at få medvind for alvor. Den fokuserer først og fremmest på forbrugerelektronik, men det handler om, at ALT skal kunne repareres – enten af os selv eller af folk med forstand. Vi kan blive bedre til at reparere ting selv, såsom at sy knapper i og fikse huller i tøjet, men vi kan også blive bedre til at efterspørge right-to-repair, når vi køber noget.

Min lokale Repair Cafe er den på Nørrebro. De holder til i Støberiet i Korsgade og holder åbent hver den 2. lørdag i måneden. Find din lokale Repair Café på Facebook.

Naser Khader og “folkedomstolen”

Antropolog og sexolog Christian Groes gennemgår, hvordan sagerne er fremstillet i medierne og vurderer, om Khader har ret i, at han er blevet udsat for en uretfærdig folkedomstol. Groes minder også om, at “folkedomstolen” ikke just er noget nyt fænomen og igennem tiderne har ramt politikere, der har trådt i mange forskellige spinater.

Viden

Hvorfor er det et æble, Eva spiser?

For det står ikke i biblen, at det er et æble. Det er der *nogen*, der efterfølgende har fundet på. Videnskab.dk har spurgt historikere, teologer og andet godtfolk, hvordan det kan være og fået flere (gode) svar. Som bonus er der i et artiklen et dejligt maleri af Dante Gabriel Rosetti, omend jeg faktisk ikke forstår dets berettigelse i artiklen…

Den identitetspolitiske anekdotebank

Morten Stinus er Phd-studerende ved Institute of Communications Research, University of Illinois. Ikke desto mindre har han taget sig tid til at foretage en meget grundig gennemgang af danske mediers dækning af identitetspolitiske “sager”. Han påviser bl.a., hvordan der findes en “identitetspolitisk anekdotebank”, fra hvilken der altid hives eksempler op af hatten som dokumentation for omfanget af identitespolitikken. Han gennemgår udvalgte sager fra anekdotebanken og påviser, hvor misvisende de ofte fremstilles. Det er meget grundigt, og du kan nøjes med at læse eller lytte til indledningen og konklusionen, selvom hele hans afdækning er værd at læse. Sku’ du kende en redaktør på et dansk dagblad, kan du jo opfordre vedkommende til at læse med…

Medier

Twitter-communities

I sin digitale ugerevy skriver Lars K. Jensen om et nyt interessant tiltag fra Twitter.

Om os

Irmgardz revisited

Som mange af læserne af #serendipitet ved, har jeg en relativt festlig fortid i det alternative pladeselskab Irmgardz (linket er til Wikipedia). Forleden inviterede vi til en slags “reunion” for alle, der på en eller anden måde følte sig knyttet til det gamle pladeselskab. Der kom overraskende mange mennesker, og det var noget så hyggeligt. Fotografen Søren Svendsen, der stod bag bogen Lort Nok om punk- og bz-bevægelsen i 80’erne, en bog der i dag ikke er til at opdrive antikvarisk, havde taget sit kamera med.

Årets naturfotos

Som sædvanlig er de helt fantastiske og ikke noget hvem-som-helst har fanget med en iphone. Desværre er det måske de fotos, der har fanget vores ødelæggelse af jord og biodiversitet, der gør størst indtryk.

Share

Et lindetræ

Der foregår ting rundt omkring i lokalmiljøerne, som gør én glad, når man fra tid til anden hører om det. I Lyngby, hvor jeg er født og opvokset, bor to mennesker, jeg kender, og de kender også hinanden. Jytte Kløve er guldsmed og har boet og arbejdet i Lyngby i mere end en gennemsnits-menneskealder. Hun er også dybt engageret i byens kulturliv og har i flere år været forperson for bestyrelsen i kulturstedet Lindegården. Stedet er blevet renoveret for mange millioner med gavmild hjælp fra forskellige fonde og er simpelthen så smukt. Renoveringen skulle fejres, og det blev besluttet, at det skulle ske med et stykke nykomponeret musik – intet mindre. Det leder til min anden Lyngby-ven, musiker og komponist Jesper Siberg. Han fik til opgave at komponere musikken, som blev uropført i søndags. Teksten var skrevet af endnu en person, jeg kender, som dog ikke bor i Lyngby, nemlig forfatteren Michael Valeur. Her er et lillebitte klip fra min telefon, der dog kan give et indtryk af værket og stemningen. Det var virkelig en fin måde at tilbringe sådan en smuk sensommersøndag!

Efter koncerten kom vi til at tale om, hvor gammelt mon lindetræet på gårdspladsen var. Gården er fra 1650, så var træet ældre eller yngre? Vi blev enige om, at det nok er ældre! Nogle gange kan man virkelig finde guld på Wikipedia, og den her engelske artikel om lindefamilien (tilia) er sådan noget guld. Lindetræer kan blive umådeligt gamle!

The White Lotus

Det er en kort, satirisk dramaserie på HBO. Den er tåkrummende pinagtig, men også ret sjov. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at hotelchefen minder utroligt meget om Basil fra Fawlty Towers.

I Kommunikationsforum er professor Gunhild Agger ikke heeeelt så begejstret for serien som de fleste andre. Jeg er ikke nødvendigvis enig med hende, men havde stor glæde af at læse hendes indsigtsfulde analyse. 

Apropos meget rige mennesker: En babysitter fortæller.

Den syge pige

På Instagram har jeg set glimt af Skagen Museums udstilling, Den Syge Pige, og været ærgerlig over, at jeg ikke kunne komme til at se den. Men nu viser det sig faktisk, at udstillingen, Englens Kys, kommer til København, nærmere bestemt Hirschsprungs Samling. Det er et ret mærkeligt tema, der i en periode var meget brugt i dansk/nordisk kunst. Udstillingen vil nok komme med bud på, hvordan det kan være. Den kan ses fra den 24. september. Billedet herover er af Michael Ancher.

Ugens bog

Den er islandsk og læst i bogklubben. Forfatteren hedder Auður Ava Ólafsdóttir, og romanen hedder Ar. Jeg var ikke så vild med den, det har jeg skrevet om på Goodreads. Mine bogklubfæller var noget mere begejstrede, så måske lod jeg min irritation over den lidt sjuskede oversættelse og redigering løbe af med mig?
Jeg er sgu blevet vild med det der bogklub-koncept, for jeg får meget ud af at høre, hvordan de andre har læst en bog. Der lukkes altid nye døre op for mig! Så hvis du læser og ikke er i en bogklub, så kan jeg virkelig anbefale det!

Samfund/miljø/politik

Hvorfor tabte sygeplejerskerne strejken?

Det er der her hos Kommunikationsforum nogle bud på. De tre erfarne kommunikationsrådgivere er stort set enige. En helt central fejl var, at sygeplejerskerne ikke gjorde fælles sag med de andre lavtløns(kvinde)fag. Men der var også fejl i kommunikationen og samtalen, ikke mindst.

Her er en artikel fra Zetland om en anden kvindelig lavtlønsgruppe, nemlig jordmødrene. De har valgt en helt anden strategi. Spændende, om de får held med den!

De fem grundregler om dumhed

Hold dig dem for øje, så din tilværelse eller dit job ikke bliver alt for påvirket af dumme mennesker, for det kan være meget omkostningstungt. De fem regler er skrevet med et glimt i øjet, men det gør dem ikke mindre sande…

De dovne ledige

Læs Mandag Morgens chefredaktør om hendes nærkontakt med de rengøringsjobs i serviceindustrien, som arbejdsgiverne nu råber op om, at de ikke kan få besat. Som hun skriver: Måske er der en god grund?

En whistleblower, vi ikke har hørt om

Et longread fra NYT (du får artiklen her som gave) om en FBI-agent, der fik nok af næsten dagligt at blive presset til at overtræde menneskerettighederne. Derfor røg han selvfølgelig i fængsel.

Jeg har tidligere læst en bog og set en dokumentar om “forløberne” til nutidens whistleblowers. Det var de otte fredsaktivister, der afslørede J. Edgar Hoovers bundulovlige overvågningsprojekt COINTELPRO. Læs min opsummering af bogen.

Mere Messerschmidt

I sidste uge bragte jeg link til et forsvar for dommeren i byretssagen mod Messerschmidt. Dommeren er som bekendt anklaget for at være inhabil, fordi han tidligere har liket nogle opslag fra hans bror, der laver sjov med DF. Klaus Wivel mener til gengæld, at dommeren er inhabil. Han nævner ikke Søren Pinds eksempler på tidligere politikere, der bliver dommere, og altså heller ikke, hvor gamle de fleste af dommerens likes var eller at de hovedsageligt var på hans brors opslag. Jeg er ikke overbevist, men måske bliver du det af at læse Wivels modsvar i POV?

Teknologi

Hov, det var nemt!

En undersøgelse har vist, at det er ganske simpelt at gøre IT-opgaver mere attraktive for kvinder: De skal handle om mennesker. Imidlertid er det virkeligt fede ved studiet, at mænd er ligeglade, om det er mennesker eller ting, de skal udvikle til. Derfor kan uddannelsesstederne simpelthen bare ændre opgaverne, så de i højere grad fokuserer på mennesker end ting, og kvinderne vil have større lyst til at løse dem, mens mændene bare vil have lige så lidt/meget lyst, som de plejer.

Om os

Vegetarret til mange fra Jamie Oliver

Den tager lang tid både at forberede og tilberede, men efter at have læst opskriften, tror jeg, den smager godt. Sådan til en efterårssøndag, hvor man har afslappet samvær med familien.

Share

Efter stilheden

Denne udstilling på Statens Museum for Kunst er en af de bedste tematiske udstillinger, jeg nogensinde har set. Intet mindre. Jeg var blæst bagover, og det var jeg ærligt talt ikke forberedt på – overhovedet ikke. Udstillingen tager udgangspunkt i 50-året for rødstrømpebevægelsen og zoomer ind på et par håndfulde kvindelige kunstnere fra ind- og udland. Den ene er mere forrygende end den anden – og hovedparten havde jeg aldrig hørt om. Det gjaldt også for mange af de andre museumsgæster, kunne jeg høre. Det er den yngre samtidskunstner Simone Aaberg Kærn, der er på museets plakat og altså herover. Hende havde jeg dog hørt om (det er hende med krigsportrættet af Anders Fogh).

I modsætning til Kirchner-Nolde udstillingen, som jeg fandt kurateret på højtlæsning-for-dværge-måden, så er denne udstilling så elegant og underspillet i sin kuratering. Hurra for Birgitte Anderberg, der står bag. En af de deltagende kunstnere er Ursula Reuter-Christensen, som jeg har skrevet om et par gange nu. Billedet herover er af en skulptur af Lene Adler-Petersen, som i sin tid blev berømt/berygtet for sin (nøgne) deltagelse i den berømte performance med Bjørn Nørgaard i Børsens lokaler. Skulpturen har ligget i en container på Møn siden 70’erne og er nu kommet til ære og værdighed, fordi SMK har købt den og restaureret den.

Billedtæppet her er af den svenskfødte Hannah Ryggen. Jeg raller af afgrundsdyb beundring for den kvinde! Læs om hende på NORSK Wikipedia. Hun har ikke en artikel på dansk Wikipedia, hvilket i øvrigt gælder for flere af kunstnerne. Inklusive en dansk…

Søren Ulrik Thomsen

I Kristeligt Dagblad har jeg læst et uddrag af det erindrings-essay, som SUT har udgivet i denne uge, St. Kongensgade 23. Uddraget er fantastisk, og jeg glæder mig til at læse hele essayet. Men det er på under 100 sider og koster 180 kr., så det må desværre vente, til biblioteket får den.

Hvis du har adgang til Kristeligt Dagblad, så stod uddraget i avisen fra lørdag den  21. august. Her er et interview med ham fra Gyldendals hjemmeside. Forlaget har i øvrigt lavet en fin lille film med ham, som man (kun) kan se på Facebook. Åh, hvor jeg hader indhold, der er eksklusivt for Facebook!

Ugens bog er en spændingsroman

Inspireret af en anbefaling fra mellemøstforskeren Lars Erslev Andersen, lånte jeg Iben Albinus’ Damaskus. Den var langt over normal standard for danske spændingsromaner, og jeg forstår nu bedre en syrisk bekendts henrevne men sørgmodige udtryk, når han taler om sin hjemby Damaskus.

Mary Shelley igen

I sidste uge fortalte jeg, at jeg havde nydt filmen om Mary Shelley på Filmstriben, hvilket foranledigede Camilla til at minde om de fremragende, men noget højpandede podcasts fra BBC, der hedder In Our Time med den kloge, men nogle gange småuforskammede Melvyn Bragg. Jeg hørte episoden her om Mary Shelleys Frankenstein og jo, man bliver så sandelig klogere!

Skjulte beskeder i berømte malerier

En kort artikel ser på en lille håndfuld mere eller mindre berømte malerier og fortæller om de mere eller mindre skjulte betydninger, der ligger i dem. Det’ da meget sjovt.

En myte vakt til live

Det sker i den tyske film Undine, som har premiere i Grandteatret den 9. september. Myten handler om en kvinde, som kan stige op fra vandet og opfylde en mands drøm om en kvinde. Men det koster. Myten om Undine stammer tilbage fra renaissancen og ligger også til grund for Den Lille Havfrue. Det er en meget smuk og dybt romantisk film, som ikke har noget ligefremt budskab. Skal du have en morale med hjem, får du i hvert fald ikke noget foræret af instruktøren Christian Petzold.

HC Andersen museet

Det nye museum, tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, er røget lidt under min radar, må jeg nok indrømme. Hvem har været der og set det? Jeg vil gerne høre, hvad I synes? Her er en artikel fra det internationale arkitekturmagasin Dezeen med en masse billeder. Det ser jo flot ud, men fungerer det også for brugerne?  Og undskyld min fantasiløshed, men hvad udstiller man på sådan et museum? 

HCAndersen.org er en ambitiøs hjemmeside, som jeg opgav efter to forsøg. Pyh, den er irriterende. Har du prøvet den?

Samfund/miljø/politik

Meningsfuldt og sammenhængende om Afghanistan

Denne her artikel fra Zetland er det bedste, jeg har læst om krisen i Afghanistan. Og mange af de andre artikler, jeg har læst, har såmænd ikke været dårlige. Artiklen kan du læse uden abonnement, fordi jeg, som abonnent, deler den med dig. Zetland har i øjeblikket en kampagne, hvor du kan få en måneds abonnement til en pris, du selv bestemmer. Klik på linket her og få det, jeg anser som Danmarks bedst kuraterede nyhedstjeneste. Kl. 7 kommer morgenoverblikket med den overskudsagtige og enormt kyndige journalist Thomas Aagaard. Hver dag kommer der to artikler, typisk er den ene relativt aktuel, mens den anden dækker noget, der også var aktuelt i går og i morgen. Om eftermiddagen omkring kl. 16 kommer Zetland Helikopter med Merian Garde Gräs, der grundigt behandler “dagens nyhed” og lige har et par stykker mere oppe i ærmet. Alle artikler kommer både på lyd og på skrift, i en velfungerende app på telefonen og selvfølgelig på din computer.

Praksisvejledning i anvendt demokrati

Monica Krogh-Meyer, som jeg er stor fan af, anmelder Özlem Cekic nye bog i POV. Hun er meget begejstret for indholdet, men husker også at rose forlag og grafiker for smukt design og layout. Det er en underkendt glæde at tage en smuk bog i hånden.

Hvis nogen sku’ synes, de skylder mig en gave, så vil jeg enormt gerne have den her…

Danmark er ikke sådan rigtigt et grønt foregangsland

Og ja, landbruget er klart den store synder. Ikke kun pga alle køerne, der prutter, men også pga den kæmpe sojaimport (dyrefoder), som medvirker til afskovning i tredjelande og derfor ikke tæller med i den måde, vi normalt beregninger DK’s CO2-udledninger. Artikel i Videnskab.dk.


Nabr (udtales Neighbour

Der er tale om Bjarke Ingels seneste projekt, et firma der skal udvikle billige, masseproducerede boliger, man alligevel kan holde ud at bo i. Det lyder jo alt sammen meget godt, men tjek kommentarerne. Læserne, der vist hovedsageligt er arkitekter, føler sig aldeles ikke overbevist. Og slet ikke om ideens nyhedsværdi. Læs selv og se, hvad du synes. Jeg ved sgu ikke rigtigt – jeg ville gerne tro på det, men finder det svært. Artiklen står i arkitekturmagasinet Dezeen.

Viden

Den danske vaccine

Det ser ud til, at Danmark vil komme på verdenskortet med den Covid-19-vaccine, som de er ved at udvikle ovre hos min genbo, Panum-instituttet. Læs om den her

Medier

Messerschmidt tager (igen) visse medier ved næsen

Jeg synes simpelthen, det er helt vildt pinligt for Weekendavisen og Kristeligt Dagblad, at de bare ukritisk viderebringer en historie fra Ekstrabladet og Messerschmidts egne kanaler uden at foretage de mest basale baggrundstjek. De erklærer simpelthen dommeren inhabil uden at have sat sig rigtigt ind i sagen. Men det har Steffen Groth fra POV heldigvis gjort for os. Hvis du kun har den her historie fra overfladelæsning, så læs lige med her. Puha!

Teknologi

Edward Snowden nyhedsbrev

Jeg har vist fortalt om det før, men jeg gør det lige igen. Snowden udsender et nyhedsbrev, som du kan abonnere på ganske gratis. I denne uge handler det om Apples nye spionsoftware, som de lancerer som beskyttelse mod børneporno. Du kan måske gætte, hvad Snowden mener om det. Det er her du skal trykke, hvis du vil abonnere på hans nyhedsbrev.

Om os

Tilgivelse

Lige inden jeg hørte artiklen her (den kan også læses), havde jeg hørt, at Utøya-morderen har søgt om prøveløsladelse. Det fik mig til at tænke på, om jeg, som en del af et omgivende samfund, er klar til at tilgive ham. Og nej, det er jeg sgu nok ikke endnu. 

I personlige sammenhænge har jeg tilgivet visse mennesker, mens det ærligt talt kniber med andre. Hvordan har du det med at tilgive? (svar først, når du har læst eller lyttet artiklen).

Pjat

Next level dårlig smag 

Et af de sjovere indslag på Facebook er en fyr, der finder sjove, kiksede husannoncer frem til os. Denne millionærvilla er, øhm, ikke så smagfuldt indrettet. Til gengæld er den stor…

Share

Ursula uden ord

I sidste uge skrev jeg om, hvor begejstret jeg var for Ursula Reuter-Christensen, da jeg så Kunstnerkolonien på Bornholm, men også at jeg var lidt skuffet over udstillingen med hendes værker på Den Frie. En gammel Twitter-bekendt sendte mig denne video, som jeg gætter på, at hans søn har lavet. Den viser meget fint, hvad der er skønt ved Ursula!

Sidste af fire

Det er ikke blevet til så meget kunst og kultur denne uge, men jeg har da læst (lyttet til) en bog, nemlig den sidste bog i Ali Smiths lille årstidsserie, Summer. Jeg var måske ikke helt så meget oppe at ringe over den, som over de tre foregående, men der er fx en karakter i denne, som bliver hængende i erindringen. Læs evt. på Goodreads. Måske er det bare mig, der ikke har opdaget det, men det forekommer mig, at hun ikke rigtigt er slået igennem i Danmark? Alle de fem af hendes bøger, jeg har læst, findes på dansk. Jeg anbefaler varmt hendes forfatterskab, der er helt unikt.

Frankensteins mor

Jeg har ikke været i biografen, men jeg faldt over filmen om Mary ShelleyFilmstriben, og den var et fint bekendtskab. Jeg vidste ærligt talt ikke så meget om hende. Gad vidst, hvor sandhedsnær den ret ondsindede beskrivelse af Lord Byron er? Er det noget, du, kære læser, har indsigt i, så fortæl, fortæl!

Et maleri, der ligner Ditlev Bluncks maleri herunder (Nivaagaard), spiller en central rolle i filmen. Jeg var slet ikke klar over, at dette motiv var en genganger. Vi får billedets betydning for bogen om Frankenstein og hans monster forklaret her.

Det er ægte passion, der driver værket

– hos Lise Bach Hansen, der er chef for Det Kgl. Biblioteks forfatterscene. Her er et interview med hende, hvor vi i hvert et ord kan mærke, hvor meget hun brænder for sit arbejde. Fx her: Dannelse er grundlaget for enhver udvikling. Det er ikke bare flødeskum på samfundskagen. Det er selve livsnerven og modermælken til al fremtidstænkning.” 

Det forekommer mig at stå lidt i kontrast til den nuværende regerings syn på kultur og dannelse. Meeen, det er måske bare mig…

Disclaimer: Jeg kender Lise lidt og hendes kæreste bedre. Jeg promoverer altså ikke alle mine kultiverede bekendte her i #serendipitet, men jeg er ret begejstret for Lise og hendes kollegers tilgang til deres arbejde! *Forberedelse!!!*

Samfund/miljø/politik

Distraktioner

En mand forklarer, hvad han som teenagedreng blev distraheret af. Og forklarer, hvordan hans distraktioner aldrig kan blive pigers problem. 

Når det er sagt, kan vi vel godt blive enige om, at skoler gerne må lave en politik for påklædning. Den skal bare være ens for alle køn!

Problemet med kaffe

Dette longread fra NYT beskriver, hvilket kæmpe arbejde visse NGO’er gør for at dokumentere, hvordan fx regnskoven bliver decimeret. Her følger vi én, der over flere år og intenst detektiv- og dokumentationsarbejde, finder ud af, hvorfor en nationalpark i Indonesien hele tiden bliver mindre. Problemet er kaffe. Dernæst skal han finde en bæredygtig løsning på problemet. Der er 100 kompromiser undervejs og mange forhindringer, der skal fejes af vejen. Det er interessant læsning, som gør mig en lille smule lykkelig over min egen kaffeløsning: Ønsk Kaffe. Tjek dem ud.

Vi er simpelthen så eurocentriske!

(mig selv inklusive). Det er nærmest endeløst, hvad jeg ikke ved om lande uden for “Vesten”. En drille-Facebook-post fra den altlæsende Ronnie Rocket indeholdt link til denne Wikipedia-side, der fortæller om de utroligt mange koreanere, Koryo-saram, i de tidligere sovjetrepublikker. Men hvorfor dog, spørger du? Det gjorde jeg også. Læs artiklen, den er ikke lang.

The other half

En amerikansk antropolog har opretholdt forbindelsen med en überkonservativ anti-vaxxer, anti-masker, pro-Trumper i Michigan efter at have interviewet ham i forbindelse med noget forskning. Her fortæller han om deres samtaler og udveksling af tekstbeskeder. Han forsøger det, som Özlem Cekic forsøger herhjemme – at samtale med “fjenden”. Det er virkelig ikke nemt!

Kloge ord om kulturel appropriation

NYT har en fast klumme, kaldet The Ethicist, Etikeren. Personen eller personerne svarer hver uge på svære etiske spørgsmål. Denne uge handler det første spørgsmål om, hvorvidt noget er kulturel appropriation. Jeg synes, svaret er virkelig godt. Du kan læse det, fordi jeg deler artiklen med dig.

Forskningsministeriet

To “gamle rotter”, Tim Knudsen og Jørgen Grønnegaard, ser her på den “perlerække” af forskningsministre Danmark har haft siden Helge Sander, der blev berømt (øhm, berygtet?) for sit “forskning til faktura”-paradigme. Det er ret sjovt, at de to slet ikke nævner ham…

Viden

Der er flere slags vaccineskepsis

Professor Morten Sodemann forklarer, hvor vaccineskepsis i det globale syd kommer fra. Og hvordan den “smitter” indvandrere i vesten. Det bragte ham på en medie-rundtur, som igen gjorde, at han fik besøg af “vennerne” i indbakken. De er modige, de mennesker, der stikker næsen frem i indvandrer-  og kønsspørgsmål!

Selvom det ikke står i tweetet, er det starten på en tråd. Klik på det, og læs hele tråden.

Medier

TV2 og det grønlandske valg

K-Forum opruller her det, vi kender til forløbet omkring den fake-news-historie, som TV2 valgte at bringe fire dage før det grønlandske valg. Man må sige, at den ikke er så køn. Og ærligt talt, som en der selv arbejder i K-branchen, så må vi virkelig håbe, at det ikke (igen) er et K-bureau, der har været lidt for smarte. Som historiens forfatter Mikkel Skov Petersen skriver: “Der må trods alt være en øvre grænse for, hvor mange svaler der kan være enlige.”

Teknologi

At få repareret sin tech-gadget

Vi får skiftet skærme på vores telefoner, men så snart det er mere end det, fx. batteri, så er vi tilbøjelige til at købe en ny, fordi det er så besværligt. Her er en artikel fra NYT’s tech-skribent om de (langsomme) fremskridt, der gøres i USA med at få vedtaget “right-to-repair”-love. 

Hvis vi skal begrænse vores forbrug af alt muligt, skal vi have hjælp til det fra lovgiverne. Tech-giganterne skal tvinges til at gøre det tilgængeligt at få skiftet vitale dele i vores gadgets, særligt telefonerne, selvfølgelig.

Share

Plat litterær humor

Det er, hvad Blågården bibliotek præsterer på deres Instagram-konto, der er sprudlende sjov. Følg dem, hvis du elsker grim 90’erne hjemmesideæstetik, bøger eller bare plat, übernørdet humor med litterære overtoner. Hvis du ikke rigtigt kan se billedet ovenfor (I know, jeg har stadig ikke fået fikset det problem), så er det et af flere Jussi-memes fra Blågården.

Kunst og kultur

Mamma

Jeg var temmelig sikker på, at jeg ville være vild med Mamma Andersson at dømme efter de billeder, jeg har set i omtaler og anmeldelser. Og jeg blev ikke skuffet. Fantastisk maler! Jeg begriber ikke, hvordan der hele tiden kan dukke nye fantastiske kunstnere op, som jeg aldrig har hørt om, men som ikke desto mindre er meget berømte i kunstverdenen. Jeg bevæger mig helt klart i de forkerte cirkler. Tag på Louisiana og lad dig betage, og se samtidig den sjælsrystende udstilling med den sorte Magnum-fotograf Arthur Jafa.

Ursula Reuter-Christensen

Jeg blev vild med Ursula Reuter, da jeg så Kunstnerkolonien på Bornholm, som jeg skrev om i indlægget “Kunst i Danmark“. Hende havde jeg så heller aldrig hørt om. Jeg kunne lide hendes kantede personlighed, og jeg kunne lide det maleri, hun malede, mens de var på øen. Desværre var jeg mindre vild med det udvalg af hendes billeder, jeg så i dag på Den Frie Udstilling, hvor hun udstiller med en anden kunstner. Dog kunne jeg vældig godt lide det kæmpe lærred herunder.

Pagten

Jo, som vældigt mange andre, jeg kender, fik jeg set Pagten i løbet af ugen. Jeg er ikke Bille Augusts største fan, men det er en flot film. Alle har skrevet om skuespillerne, så det springer jeg over. Jeg var meget betaget af fotograferingen, som nogle steder er helt suveræn (scenen foran hans hus, hvor de besegler pagten, fx.), scenografien og kostumerne. Oh, wauw! Jeg er dog ikke sikker på, at jeg synes, det er en *storfilm*.

Ugens bog

Var langt bedre end ventet – en ret stor oplevelse, faktisk. Det var Eva Tinds Kvinden der samlede verden om Marie Hammer, der som den første beviste teorien om, at alle kontinenterne på et tidspunkt har været forbundet. Du kan læse lidt mere her på Goodreads.

Apropos bøger

Hvis du nu har abonnement på Information eller kender en der har – eller kommer forbi et bibliotek, så har avisen fået den glimrende idé at lade forfatteren Katrine Marie Guldager interviewe et udvalg af danske litteraturanmeldere. Det er faktisk ret interessant læsning, hvis man går op i den slags.

Samfund/miljø/politik

Er det Fox’ skyld?

Mother Jones (venstresnoet amerikansk online-medie) argumenterer her for, at accelerationen af den enorme polarisering af politik i Amerika falder sammen med, at Fox News startede. De argumenterer såmænd udmærket for sagen – men kan det virkelig være én tv-station? For så må man da sige, at Rupert Murdoch har fået bang for the buck!

At undslippe livet som kvinde

I Albanien har journalisten mødt nogle kvinder, der tidligt aflagde kyskhedsløfte for at kunne få lov til at slippe for at blive bortgiftet som teenagere. I stedet har de levet alene hele livet – som mænd! Virkelig spændende at det har været anerkendt i denne del af Albanien som en “udvej” for kvinder. Pga. moderniseringen af landet er traditionen dog ved at ebbe ud. Forhåbentlig til fordel for et bedre liv for ALLE kvinder.

Det var min veninde Anja, der sendte artiklen til mig, som du her får i oplåst version. Du må også godt sende mig artikler, hvis du falder over noget, der passer her i #serendipitet.

MacKenzie Scotts trillimillioner

Hvem/hvad giver hun dem egentlig til? Det har Bloomberg kigget nærmere på.

Viden

Masker virker

New York Times fortæller om et større studie, der ret overbevisende dokumenterer, at masker (selvfølgelig) virker. Ellers havde folk i Japan og Korea nok ikke brugt dem i årtier…

Jo, du skal lade dig vaccinere, selvom du har haft Covid

Videnskab.dk har talt med nogle forskere, der forklarer hvorfor.

Om os

Et tegn på at noget er “off”

En lille artikel, der peger på en lille ting, der siger noget stort om et andet menneske, nemlig: Hvordan behandler personen ekspedienter, tjenere, rengøringspersonale, etc.?

Jeg erindrer med pinlig klarhed episoder med et bestemt menneske i mit liv, der burde have sendt kraftige røgsignaler til mig om, at jeg ikke skulle involvere mig. Men som vi ved: bagklogskab er den allerklogeste klogskab…

Verdensudstillingen i Paris

En lille film fra verdensudstillingen i 1900 er sat ned i tempo og farvelagt. Jeg bliver svimmel ved tanken om, hvor meget tid og kræfter især kvinderne må have brugt på deres tøj og fremtræden dengang. Pyh!

Gin-kage

Rent alkoholmæssigt gik jeg i stå for flere årtier siden. Jeg ææælsker stadig G&T’s. Her er en opskrift på en G&T-skærekage! Den er skåret over samme læst som en anden favorit i familien, nemlig lemon drizzle kage. (husk, at når der står selfraising flour skal du bare tilføje en tsk. bagepulver eller halvanden i stedet).

Share