Til forældremøde i går mødte jeg en far, der stolt fortalte, at han var meget dygtig til alt sådan noget med computere, så han havde sørget for, at hans børn kun kunne komme på nettet derhjemme, når han var til stede og gav dem lov. Og at de i øvrigt kun fik lov, når det var noget med lektier. Børnene er 9 og 12 år gamle. Gennemsnitsalderen i Danmark for debut på internettet er 7 år. Han ville dog godt indrømme, at han var begyndt at overveje, hvornår tidspunktet mon var rigtigt til at begynde at introducere dem til det der internet. Facebook og den slags kunne ikke komme på tale. Han og adskillige andre forældre var rørende enige om, at sociale medier er farlige og desuden spild af tid, fordi det kun består af sladder og ligegyldigheder.
Den ovennævnte far og flere af de andre forældre havde blikket stift rettet mod alt det farlige og virkede mærkeligt uinteresserede i alt det fantastiske, man kan lære, læse, se, høre og opleve på nettet. Jeg har ondt af de børn. Dels går de glip af så meget, dels er der stor risiko for, at deres forældre ikke får forberedt dem ordentligt på de ubehageligheder og forskellige fælder, der ganske rigtigt lurer derude. Hvordan ved sådan nogle forældre fx noget som helst om alle de mærkelige memer, der cirkulerer på Facebook – får de lært deres børn at have et moralsk kompas, kritisk sans og lidt naturlig modstandskraft, så de små sarte sjæle ikke ødelægges forever af et evt. møde med et pornografisk billede eller et voldsomt computerspil?
Samtlige forældre vidste med fuldstændig sikkerhed (!), at deres børn ikke havde oprettet Facebook-profiler i hemmelighed, og at de ikke overtrådte familiens regler, hverken hjemme eller ude. Hold da op, nogle artige børn!
Hvorfor er det, at moderne overskudsforældre bruger timer, weekender, penge og benzin på at følge børnene til klaver, badminton, fodbold, springgymnastik, etc etc. De køber udstyr efter alle kunstens regler, lærer sig alle regler i den sport, børnene deltager i, har trænerens telefonnummer og kender vedkommende personligt, får træsplinter i r**** af at sidde og se på, kender alle de andre børn og kører ungerne til kamp hver anden weekend, når det går værst for sig. Mens de samme forældre ikke sætter sig ned med børnene foran computeren eller i sofaen med Ipad’en og kigger på Facebook og Youtube sammen, mens de taler om, hvad de ser. Mon ikke børnene i sidste ende har mere brug for råd og vejledning, når det gælder internettet, end de har om badminton? De fleste børn holder jo op med deres sport, når de bliver større. Hvor mange af dem mon holder op med internettet? Og hvad er det, der får forældre til at tro, at det er smart at vente med at introducere børnene til internettet, indtil de er blevet teenagere, og deres hjerner er gået i hormon-mode?
Tak Néné. Jeg er rørende enig. Jeg kan slet ikke se logikken i at holde dem fra sociale medier – eller nettet i det hele taget. Ja, der er meget skidt derude. Men jo før vi hjælper dem til at sortere og navigere, desto bedre bliver de til at benytte det aktivt og konstruktivt i deres hverdag og fremtid. Har en søn på 9, der bl.a. finder verdens største glæde ved at optage videoer med Minecraft gameplay og uploade dem til youtube m. kommentarspor og hele moletjavsen. Det er noget, jeg lærte som 30 årig. Jeg synes, det er fedt at kunne præsentere teknologien og se, hvor ungerne bærer den hen. For lad os indse det: Fremtiden kommer til at rumme mere og mere af den… og tak for det!
Vel skrevet, Néné!
Som altid, skarpt.