Jeg får ikke hørt Ezra Kleins fortræffelige podcast så ofte, som jeg gerne ville. Men dette afsnit måtte jeg høre – han interviewer Francis Fukiyama, både om dennes seneste bog og om alt det, der er skrevet om hans berømte/berygtede (og misforståede) essay med ovennævnte titel og den efterfølgende bog.
Det er altid spændende, når intelligente mennesker taler sammen, men her øger det spændingen, at det netop er Fukiyama. Og at de taler ret meget om Danmark! Herunder videoen, men du kan også nøjes med at lytte i din podcast-app.
Bøger
“Der er så mange steder, internettet, for eksempel, hvor vi bliver talt til i stedet for at blive talt med. Det er vidunderligt at tale med nogen. Så hermed en opfordring til at anskue bøgerne som samtalepartnere i stedet for enetaler. Brug din reol som telefon.”
Sådan afslutter Rebecca Bundgaard, kulturredaktør på Atlas Magasin, sin indledning af nyhedsbrevet Læsevejr, som – miraklernes tid er ikke forbi – er gratis og udkommer så tilpas sjældent, at man orker at få det læst. Nyhedsbrevet er som sædvanlig godt, velskrevet, gennemtænkt og klogt. Tak!
Om genfortælling af myter
Den indiske forfatter Kiran Desai er aktuel med en ny roman, som jeg nu har stillet mig i kø til efter at have læst dette interview. Jeg har faktisk aldrig læst noget af hende, hvilket jeg nu indser er en fejl.
Hun siger bl.a. om myter, at de altid er blevet genfortalt, så de afspejlede den tid, de blev fortalt i, og det publikum, de blev fortalt til. Det er jo sandt, når vi tænker efter, og noget vi godt kunne huske på midt i den nogle gange ret irriterende diskussion om Nolan’s Odysseen. Hun nævner fx dyrefabler, hvor dyrene skiftes ud, alt efter hvor de fortælles. Det giver jo ikke mening for børn at høre en fortælling om en ræv, hvis ræve ikke findes dér, hvor de bor.
Hun siger mange andre kloge ting i dette interview fra Information.
Læst siden sidst
**** Håkan Nesser: En fortælling om hr. Roos
Endnu en fin krimi, der mere er karakter- og samfundsskildring end egentlig krimi. Men alligevel med krimiens ubønhørlige drive.
**** Lea Ypi: Indignity: A Life Reimagined
En slags autofiktion, hvor Ypi undersøger sin bedstemors begivenhedsrige, hemmelighedsfulde og mærkværdige liv i først Grækenland, så Albanien. Endnu engang chokeres jeg over min egen uvidenhed om disse landes fortid. Er udkommet på dansk.
*** Alaa Al Aswany: The Republic of False Truths
Jeg fandt romanen lidt “tilstræbt”, men alligevel var den værd at læse, fordi vi kommer tæt på det arabiske forår, som det udspillede sig i Egypten, set fra egyptisk perspektiv. Romanen hedder “Jeg løb mod Nilen” på dansk.
***** Elizabeth Strout: Olive, Again
Jeg elsker Olive Kitteridge og er virkelig ked af, at der ikke kommer bind efter bind om denne både irriterende og elskelige karakter. Men der er andre bøger om andre karakterer, trøster jeg mig med.
***** Karin Fossum: Farvel, Farah Diba
Som jeg tidligere har skrevet, er jeg ret lykkelig over at have opdaget Karin Fossum og Håkan Nesser. Ind i mellem, fx i den halvanden uge hvor jeg lå og rallede med influenza, er krimier på lyd nøjagtig det, der skal til.
Dette er først og fremmest en skildring af nogle mennesker, der føles som hele karakterer og kun sekundært en krimi. Men som hos Nesser er der et effektivt, men på ingen måde hæsblæsende plot-drive.
** Rachel Cushner: Creation Lake
En slags agentroman uden indlagt spænding. Den blev rost højt og lavt, da den udkom, men den fik slet ikke fat i mig. Hovedpersonen er en kynisk agent, der skal infiltrere en venstreorienteret miljøgruppe, og det følger vi så. Jeg tror ikke, bogen er udkommet på dansk.
**** Majse Aymo-Boot: Tingene
Jeg er efterhånden blevet nærmest mistroisk over for nye romaner af unge danske kvinder, hvilket selvfølgelig er ganske forfærdelig fordomsfuldt. Jeg kløjs ofte i deres efter min mening overdrevne brug af metaforer. Men som med Skyerne af Sigrid Adamson var min fordom uretfærdig. Tingene er en meget fin lille roman, hvor forfatterens italienske far og farmors ting udgør romanens elegante bagtæppe.
**** Elizabeth Strout: My Name is Lucy Barton
Jeg måtte jo se, om efterfølgerne til de to vidunderlige bøger om Olive Kitteridge er lige så gode. Denne er – næsten. Lucy er en helt anden type person end Olive, men hun beskrives med præcis samme indlevelse og opmærksomhed. Bogen er udkommet på dansk hos Gyldendal.
***** Jacob Paludan: Jørgen Stein
Denne klassiker skulle vi læse i bogklubben, men den er meeeeget lang, så kun én
af os var færdige til aftalt tid! Men det betyder ikke, at det ikke var fantastisk læsning! Jørgen Stein er en person, som det er let at genkende for de fleste af os – på tværs af tid og klasse. Han kommer fra gode, jyske kår og har egentlig alle muligheder. Også begavelsen. Men alligevel “lykkes” han ikke. Han mislykkes heller ikke…
Beskrivelsen af Danmark i årene fra 1914 til først i 1930’erne burde være pligtlæsning for enhver. Og så er Paludans sprog sååå smukt!
*** Elizabeth Strout: Anything is possible
Denne levede ikke op til de andre tre, jeg har læst. Måske mest fordi vi følger en række forskellige karakterer, der kun er løst sammenknyttet, og jeg fandt det svært at huske deres forbindelser til hinanden. Men Strouts utrolige evne til at beskrive vores komplicerede tankemønstre er den samme, så det er ikke den sidste bog, jeg læser af Strout. På dansk hedder den “Alt er muligt”.
**** Eva Ting: Manden der fik vinger
Jeg var ikke helt så begejstret for denne, som jeg var for Kvinden der samlede verden, men den var stadig god. Jeg havde aldrig hørt om Gerhard Heilmann, men hans historie er spændende, som var det en roman… Men det er altså et stykke exofiktion ligesom Kvinden… Er man interesseret i perioden omkring forrige århundredskifte, er der meget at hente her.
*** Arendt for et større publikum, redigeret af Rune Lykkeberg
Tror snart, at jeg må konkludere, at filosofi ikke er min ting. Med glasset halvtomt betyder det, at jeg simpelthen ikke er klog nok, med glasset halvfyldt gider jeg det i virkeligheden ikke… Who knows?
***** Virginia Evans: The Correspondent
En vidunderlig brevroman om en ældre dame, der har meget interessante og læseværdige brevvekslinger med alle mulige forskellige mennesker – både folk hun kender og folk, hun ikke kender. I løbet af de år, hvor vi følger hendes brevveksling, træder hendes personlighed og hendes traumer mere og mere tydeligt frem – som et gammeldags fotografi i fremkaldervæske. Særdeles læseværdig. På dansk: Brevene.
Film og tv-serier
Odysseen
Jeg kunne godt lide den.
De Gaulle: Modstandens pris
Den kunne jeg også godt lide. Spændt på toeren. Og jeg kan VIRKELIG godt lide, at alle taler deres eget sprog. Og at vi bliver gjort opmærksom på, hvordan veluddannede briter selvfølgelig kunne tale fransk…
The Invite
Et kammerspil, der gav kraftige mindelser om Who’s Afraid of Virginia Woolf (som kan lejes på Apple TV), selvom der er større ligevægt mellem parrene her. Den minder samtidig om de såkaldte screwballkomedier fra 1940’erne med fx Cary Grant og Kathrine Hepburn, hvor de bare taler og taler (i munden på hinanden) i en blanding af slapstick og alvor. Jeg morede mig storartet samtidig med, at jeg i den grad kunne føle værtsparrets lidelser.
Kaos, Netflix-serie
Apropos Odysseen og den stærkt fornyede interesse for de græske myter: Dels vil jeg gerne (igen) anbefale Stephen Frys gendigtninger, allerhelst som lydbog, fordi han selv har indlæst dem og gør det så fantastisk.
Men også en spøjs tv-serie, som Torben Sangild anbefaler i sit Substack-nyhedsbrev, som jeg varmt kan anbefale. Serien er på overfladen umådelig fjollet, men der gemmer sig faktisk en del gedigen samfundskritik. Og så må det da gerne være sjovt og kulørt engang imellem, ikk’? Altså, Jeff Goldblum som Zeus…
Kunst, design, arkitektur, historie
Fynboerne på Hirschsprung
En fin lille udstilling med en del værker fra de fynske museer, som de fleste københavnere måske ikke normalt ser. Jeg kunne i det store og hele godt lide kurateringen, selvom den måske hældede liiiidt meget til den pædagogiske side.
Kolonialisering
Et emne oppe i tiden. Her er en video, der er fem år gammel, men absolut højaktuel. Trevor Noah er altid sjov, her er han helt utroligt sjov på en yderst oplysende måde.
Politik og samfund Verden
Fossil tech
Du læste det her først! Naomi Klein er netop udkommet med en ny bog, kaldet “END TIMES FASCISM – And the Fight for the Living World”. Her kan du læse et kapitel, der handler om den uskønne fusion af to af verdens mest magtfulde industrier: big tech og big oil. Deprimerende læsning. Og herunder en promovideo for bogen med hende og hendes medforfatter Astra Taylor.
Alt i én
Jørgen Steen Nielsen opsummerer i dette long read alle de seneste oprørende nyheder om AI. Det gør han virkelig godt – lige dele urovækkende og beroligende. Det gør faktisk ikke noget, at artiklen er adskillige uger gammel.
Læs her, så slipper du for at læse 100 andre artikler.
AfD går efter Bauhaus
Præcis som i gamle dage. Nazisterne lukkede designskolen Bauhaus som noget af det første efter magtovertagelsen. Det var indledningen på deres lange korstog mod den såkaldt Entartete Kunst. Hvad det præcis er, AfD forestiller sig, at de skal gøre, er ikke umiddelbart begribeligt, men mon ikke det “bare” handler om at forbyde alt det, de ikke kan lide? Læs hos The Guardian.
Politik og samfund Danmark
Genindfør optimismen, tak
Tænksomme Eskil Halberg fra Information fortæller om sin tid for ti år siden som professionel pessimist og om den udvikling, han siden er gået igennem. Vi må og skal genfinde livsgnisten og troen på fremtiden, os på venstrefløjen. Højrefløjen har overtaget vores tidligere alarmisme.
915 kr. om måneden (!!! 😳 )
– bruger unge danske mænd mellem 18-24 nu på gambling. I snit. Det er 15% af deres indkomst. Jeg ser kun spilreklamer i biografen, fordi jeg ikke har nogen tv-kanaler med reklamer. Men selv i biografen er det aldeles overvældende. Hvorfor var det, at gamblingmarkedet blev liberaliseret? Var det noget med individets selvbestemmelse? (Baaaah). Eller var det bare for at få flere skatteindtægter.
Hvis de unge mænd bruger 15% af deres indtjening på spil, mon de så ikke også bruger 15% af deres tid på at glo på diverse betting-platforme? Mon ikke det skal tages med i betragtning, når vi nu ser med sådan en intensitet på de unges skærmforbrug?
Mathias Sindberg har en lille oplysende og heldigvis meget indigneret klumme i Information om det. Jeg er 100% enig med ham.
Klima
Skovlandbrug
Hvis du nogensinde har handlet hos Rema1000, er du nok stødt på økologiske produkter fra Gram Slot. Her får du, fra Zetland, historien om slottet, og om hvordan næste generation vil gå endnu længere end “blot” til økologisk drift. Historie, der virkelig hjælper på humøret!
Kvælstofudledning fra grøntsagsdyrkning
Svend fra Gram Slot, som du har læst/hørt om, hvis du har læst/lyttet artiklen ovenfor, skriver på Facebook om problemet med kvælstofudledning fra grøntsagsdyrkning. Det kan man godt blive klog af. Og det ville nok være godt, hvis de involverede politikere og trepartsmedlemmer også læste det.
“Gram Slot og kvælstofregulering.
Mange af jer der følger os, har spurgt til, hvordan den kommende kvælstofregulering, påvirker os her på Gram Slot
Det spørgsmål vil jeg forsøge at besvare her.
De fleste af Gram Slots marker ligger i det område som udvander til Knudedyb. Knudedyb er et af de områder som rammes hårdest af den nye kvælstofregulering, da den samlede udledning skal reduceres med ikke mindre end 80% i Knudedyb.
På Gram Slot dyrker vi ca. 500 ha. med kartofler og 50 ha. med løg, og det er ifølge teorien nogle af de afgrøder, der belaster mest.
På Gram Slot driver vi et alsidigt landbrug med meget kløvergræs og korn ud over de mange kartofler og løg.
Vi driver det økologisk og bruger derfor ikke så meget gødning. Vi bruger efterafgrøder og mellemafgrøder overalt, hvor det er muligt. Vi dyrker meget vårsæd og vi planlægger vores sædskifte, så vi næsten altid har vårsæd med efterafgrøde efter kløvergræs. Vi fodrer med kløvergræs i stedet for majs til vores køer.
Så selvom vi ligger i Knudedyb, hvor vi altså skal reducere udledningen med 80%, ser det ud til at vi, med de tilretninger vi allerede har lavet, kan fortsætte vores produktion som hidtil uden at skulle braklægge store arealer.Så der findes altså en måde at drive landbrug på, hvor det godt kan lade sig gøre at overholde de nye skrappe krav.
Når jeg alligevel mener, at man bør lytte til de mange landmænd, der står overfor store udfordringer med de nye krav, så er det fordi, det tager tid at forandre ting og hvis ikke de krav, der stilles, bygger på valide data, så stilles mange af mine kolleger i en urimelig situation.
Vi har været økologer i 30 år, og derfor er vi kommet meget langt allerede og er derfor bedre forberedt end andre.
Det er derfor vigtigt at vi laver forandringen på en klog måde.
På billederne på dette opslag ser man vores løgmark, en mark med efterafgrøder, som er sået efter de første løg er taget op og så et billede af den vandboring, som ligger lige midt i løgmarken og forsyner Gram med vand, produceret under vores jord.
I år har vi gødet vores løgmark med ca. 150 kg kvælstof, og vi høster ca. 50 tons løg, der bortfører ca. 100-120 kg kvælstof.
Vores efterafgrøder opsamler mellem 20 og 50 kg kvælstof. Altså ingen kvælstof i overskud der udledes, og derfor er det svært for os, som dyrker grøntsager, at forstå, den teoretiske beregning, som siger, at jeg udleder 100 kg kvælstof for hver ha. jeg dyrker med løg.
Dette regnestykke hænger ikke sammen.
Den teoretiske beregning får den konsekvens for nogle landmænd, der ikke har så store græsarealer som vi har, at de skal braklægge 5 ha. for hver ha. de dyrker med f.eks løg. På arealerne oven på vores vandboring har der været dyrket mange grøntsager de sidste 30. år. Ikke desto mindre er der så lavt nitratindhold i vores vand, at det ikke kan måles.
Dette eksempel og mange andre eksempler efterlader alt for mange ubesvarede spørgsmål til, at vi på nuværende tidspunkt er klar til at lave så drastiske indgreb i et helt erhvervs mulighed for at overleve som regeringen lægger op til.
Ledestjernen, som den nuværende regering har sat for vores alle sammens vandmiljø, er 100% korrekt, men vi skal lave en tids- og handleplan der gør, at vi når at have tilstrækkeligt viden og kompentencer på plads inden det hele bliver besluttet.
Min største frygt er, at regeringens rigtige og ambitiøse plan for vores natur aldrig bliver til virkelighed, fordi der opstår så meget berettiget tvivl og frustration, at et nyt flertal efter næste valg forkaster det hele.
Og husk at denne plan kun er en, af mange planer der skal gennemføres i de kommende år. En stor omlægning af hele landbruget skal bidrage med løsninger der også sikrer mere biodiversitet, bedre bestøvning, rent drikkevand, sunde fødevarer, mere dyrevelfærd, mindre co2 udledning, mere liv på landet og meget andet.
Pas derfor på, at unødigt hastværk ikke forhindrer, at de helt store omlægninger, som vi skal have gennemført i dansk landbrug i de kommende år, kan lade sig gøre.
Hilsen Svend”
Rewilding
Nu viser det sig, at rewilding ikke kun er godt for dyrelivet og miljøet, men også modvirker tørke. Et rewildet areal i England fotograferet fra luften viser det ganske tydeligt. Historien står i The Guardian.
Ulve-viden
God gennemgang af al den viden, vi har om ulve. Både herhjemmefra og fra udlandet. Mit yndlingscitat fra artiklen er dette (selvfølgelig fra Morten DD, der aldrig lægger fingrene imellem) om, at højden på et ulvehegn ikke er uden betydning:
»Alle, der har prøvet at forcere et hegn, ved, at en ekstra centimeter eller to kan være forskellen på, om man ender med at få et rap over nosserne eller ej.«
Om os
Beslutningsfatigue
Nogle mennesker har en tendens til konsekvent at overlade beslutninger til andre. Det dér konstante, “hvad synes du?” eller “det må du bestemme”, som er helt ulideligt, når det bliver en (dårlig) vane.
Men det er egentlig ikke det, denne artikel handler om. Den handler om, hvordan vi, i den verden vi lever i, er overbebyrdet med valgmuligheder, der kan knuse os under deres vægt, hvis vi ikke passer på.
I har måske forældre eller ældre venner, der altid gentager de samme ting, når der er alvor på banen. En af de ting, jeg altid har sagt til mine børn og alle andre, der (ikke) gad lytte, er: “Husk, at det ikke at vælge også er et valg.” Da det sådan for alvor gik op for mig selv, blev mit liv faktisk bedre.
Læs eller lyt denne glimrende Zetland-artikel med gode referencer.
Jeg er mere bekymret for klimaet end for noget andet.
Det syntes jeg bare lige, jeg ville understrege.
