At sætte livet på spil for ytringsfriheden

Det har to journalister netop fået Nobels Fredspris for, og det glæder mig dybt i mit hjerte. Samtidig foregår debatten om Lars Vilks i alle medier efter hans ikke-terrorrelaterede død.

Selvfølgelig må Lars Vilks og alle mulige andre tegne alle de Muhammed-hunde de vil, og selvfølgelig er man en idiot, der bør straffes, hvis man vil slå andre mennesker ihjel pga en tegning. Jeg synes faktisk, at de her ting giver sig selv, men hvis man ikke vil beskyldes for at være enten modstander af ytringsfrihed eller decideret terrorsympatisør, er man nødt til at skrive det, hver gang man nævner de her ting.

Alligevel giver medierne langt mere spalteplads og taletid til dem, der bevidst provokerer, end til dem, der forsøger at udfordre magthaverne ved at insistere på ytringsfriheden, fx ved at afsløre korruption, svindel, løgn, tortur, mord. Hvorfor?

Portræt af den filipinske Maria Ressa i NYT. Dér kan man tale om at sætte livet på spil for ytringsfriheden – og for sit land og sine medborgere, ikke mindst!

En folkefjende

Som jævnlige læsere af #serendipitet vil vide, er teatret ikke dér, jeg spenderer de fleste af mine kulturkroner. Men efter at flere, hvis dømmekraft jeg har tillid til, på Twitter og Instagram og anmelderen hos POV havde storrost En Folkefjende (en KRAFTIG men loyal opdatering af Ibsens skuespil) på Nørrebro Teater, og jeg samtidig fik lidt rabat på billetten tænkte jeg, at teatret nede om hjørnet sku’ ha’ en chance, så jeg købte en billet til lørdagens eftermiddagsforestilling.

Jeg blev blæst bagover. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår et teaterstykke har rusket sådan i mig. Det lykkes simpelthen skuespillerne, med direkte henvendelse til den helt fyldte sal, at få en ret stor del af publikum til at heile! Det var alt, alt, alt for nemt og helt vanvittigt skræmmende. Selv da skuespillerne tydeliggjorde, at publikum blev udnyttet, ved at “filme” dem med mobiltelefoner, tog de ikke armene ned!

Søren Pilmark fremstiller idealisten med kæmpe overbevisning. Han er alle idealister på én gang, og som publikum mærker vi, efterhånden som han bliver mere og mere isoleret, og derfor også mere og mere skinger, at vi trækker os lidt fra ham. Selvom han jo for h****** har ret!

Præcis lige så aktuelt som for 100 år siden.

Ugens bog

Det blev Overleverne af svenske Alex Schulman, som jeg skrev om i sidste uge. Læs min begejstrede omtale på Goodreads.

Fokusgruppen

– har jeg allerede skrevet om én gang, men nu har jeg set otte programmer (litteraturprogrammer på DR), og jeg synes formatet fungerer rigtigt godt. Af de otte havde jeg kun læst to af bøgerne (og har en på læselisten), men det gjorde ikke noget. Jeg synes, at de fint undgår at spoile bøgerne, og jeg synes også, programmerne giver læselyst. Det måske mest interessante er den glæde, på tværs af programmerne, de ikke-så-læsende læsere finder ved nogle af disse bøger, der ikke alle er lige letlæste. Så tjek det lige ud, hvis du selv er læser – eller gerne vil være det (igen).

Lydbøger vs papirbøger

Jeg forstår ikke diskussionen, men har igen og igen hørt argumentet om, at lydbøger ikke fæstner sig lige så godt som papirbøger. Det er simpelthen noget sludder efter min mening. Jeg har bøger stående helt klart i erindringen, som jeg har lyttet til for snart mange år siden, og papirbøger, som jeg har læst for nylig, har jeg allerede glemt. Det er klart, at hvis en lydbog er dårligt indlæst, så får man ikke glæde af den. Jeg anbefaler derfor også alle, at lytte til en prøve, inden de køber. Desværre er mange danske lydbøger sjusket indlæst, så jeg læser som oftest danske bøger på papir. New York Times klummeskriveren Farhad Manjoo giver mig ret – det er selvfølgelig derfor, jeg bringer hans indlæg her. Hans eksempler på bøger, hvor indlæsningen højner bogens værdi, har jeg ikke selv hørt, men Sally Rooneys nye roman, Beautiful World, Where are You som jeg hørte for nylig, er et eksempel på det. En fænomenal oplæser, simpelthen.

Laurie Anderson

På mine gamle dage er jeg blevet en kæmpe fan af Laurie Anderson. Jeg er faktisk ret ked af, at jeg som yngre fandt hende for avantgardistisk. Det her interview er af den slags, der er meget mere end et interview. Det er en samtale – og den har fundet sted over to år. Noget af det mest spændende i den lange, interessante og utroligt velskrevne artikel er, når der fortælles om mødet mellem Anderson og Marina Abramovic. Dér er virkelig tale om kindred spirits! Og det mest rørende er fortællingen om mødet og det lange, vidunderlige parløb med Lou Reed. Jeg fik sgu lige noget i øjet dér. Læs læs læs.

Bond

Jeg blev skam inviteret ind og se Bond af yngstesønnen. Og jo, den er god – jeg kan altså virkelig godt lide Daniel Craig, der nærmest er indbegrebet af den moderne, følsomme men handlekraftige mand, som “tidens kvinder” drømmer om. Men altså, jeg har måske nået min livskvote for biljagter og skuddramaer…

Samfund/miljø/politik

Ship happens

Når en overskrift er virkelig god fra et medies side, er der jo ingen grund til at forsøge at gøre den bedre. Zetland har fået en historie fra deres søstermedie i Holland, som er helt fantastisk grundig. Med udgangspunkt i historien om kæmpecontainerskibet Ever Given ses der nærmere på verdens container transport. Det er meget mere interessant, end man skulle tro.

De der kødædende bakterier

Professor Morten Sodemann skriver i Sundhedsmonitor om, hvor lidt det vil batte, at der evt. kommer nye kliniske retningslinjer om kødædende bakterier. Han skriver bl.a.: “Det er menneskeligt at fejle, men det er problematisk, når fejlen reproduceres, selvom alarmsymptomerne intensiveres. Den type fejl forhindres ikke af retningslinjer eller flere kolleger. Man kan ikke have en retningslinje, hvor det fremgår, at man ikke må gentage en fejl.”

Viden

Vi er alle disponeret for psykisk sygdom

– heldigvis! I en af de mest interessante udgaver, jeg har hørt, af Brinkmanns Briks på P1, har han to hjerneforskere i studiet, og det er en umådeligt interessant samtale, de tre har.

Børn gider godt deres forældre

En forsker udlægger en ny stor undersøgelse af danske skolebørn, hvor de kommer til orde og ikke bare er plottet ind i et spørgeskema. De vil gerne være fri for at være underholdt 24/7 og vil egentlig godt bare hygge med mor og far

Teknologi

Kender du Peter Thiel?

Hvis ikke, er det en stor fejl. Og denne gang ikke fordi han er værd at kende, men fordi du skal kende din fjende. Peter Svarre har læst en bog om ham, som han refererer i denne artikel, der dog bærer præg af at være skrevet lidt hurtigt.

ALT om Facebook

Lars K. Jensen har i ugens Digital Ugerevy en helt ufatteligt grundig gennemgang af den sidste uges hændelser for Facebook. Interesserer du dig for det, så kan du næppe finde en bedre – og da slet ikke på dansk.

Om os

Lex.dk

Gode, gratis,  troværdige opslagsværker, der er lækre at se på og nemme at arbejde i, hænger ærligt talt ikke på træerne. Men vi har faktisk sådan et i Danmark, og det er forbløffende billigt i drift. Alligevel har regeringen i det seneste finanslovsforslag valgt at tage støtten fra Lex.dk. Altså, jeg bruger det hver eneste dag sammen med dansk og engelsk Wikipedia og Ordnet.dk. Aldeles uundværlige kilder til hurtige fakta-, stave- og nysgerrighedstjek, så man ikke kommer til at bilde folk vrøvl og sludder på ærmet, fordi hukommelsen ikke kan rumme alle de forbandede fakta! I kampen mod fake news, er lex.dk væsentlig. Fortæl det til din ven, nabo, kollega!

Verdens fedeste bydel

Det er selvfølgelig den bydel, hvor jeg nu har boet et år, Nørrebro. Det siger Time Out selv. Og Nørrebrobladet.

Share

Vise ord fra en vis mand

Det patriarkalske, hvide og eurocentriske verdenssyn, mange af os er vokset op med, har givet os ubevidste bias i forhold til mange forskellige ting. Selvom vi kæmper imod, laver de fleste af os en mere eller mindre ubevidst profilering af andre mennesker baseret på “viden”, vi har fået ind med modermælken. Forleden læste jeg et portræt af Desmond Tutu i Kristeligt Dagblad, og jeg blev slået af, hvor vis den mand er. Det her citat slog mig virkelig!

Fokusgruppen

DR har minsandten lavet et litteraturprogram, der faktisk er til at holde ud at se. Ideen er, at fem “almindelige” læsere mødes med en ordstyrer og diskuterer en bestemt bog. I et andet studie sidder så forfatteren og får lov til at “lure” på samtalen, uden at deltagerne ved det. Til sidst mødes de så. Det fungerer faktisk ret godt, men noget, der er sjovt og lidt overraskende, er, at det enkelte afsnits kvalitet har mere med gruppedynamikken mellem de fem deltagere at gøre, end det har at gøre med, hvilken bog de diskuterer.

Tak for kaffe

– er som bekendt titlen på Özlem Cekic’ nye bog om den svære kunst at tale sammen. Min ven Johan forærede mig den, og nu har jeg fået læst den. Jeg prøvede hendes “teknik” af på en sur mand på Twitter, og måske var jeg bare heldig, at jeg ramte ham på en blød dag, men det virkede! Det svære er selvfølgelig i de nære relationer, men Cekic har gode eksempler at dele ud af – også eksempler på, når hun selv har fejlet. Det gør bogen ekstra troværdig. Jeg har skrevet lidt mere her.

Alex Schulman

I sidste uge blev jeg inviteret til en forfattersamtale i Den Sorte Diamant mellem den for mig helt ukendte (men i Sverige MEGET kendte) forfatter Alex Schulman og Lise Bach Hansen, der er litterær programchef i Diamanten. Jeg skyndte mig at bestille hans bøger på biblioteket, men ingen af dem nåede frem, inden dagen oprandt, så jeg havde kun læst om ham og ikke af ham inden samtalen. Det blev alligevel en meget intens oplevelse, for han fortæller fuldstændig hudløst om sit liv med en alkoholiseret mor. Herunder er en kort sekvens fra svensk TV. Siden kom romanen Overleverne hjem til mig på biblioteket, og jeg er næsten færdig med den. Meget meget flot måde at skrive selvbiografisk på – milevidt fra den autofiktion, som ellers er så moderne.

Opfølger til The Circle

The Circle var en ubehagelig roman af Dave Eggers om, hvordan en stor techvirksomhed bliver lidt for glad for at udnytte deres adgang til vores privatliv… The Every er den garanteret lige så ubehagelige efterfølger. Forestil dig bare verden, efter at Google og Amazon har fusioneret… Her er et uddrag bragt i Wired.

Samfund/miljø/politik

Det’ de rige, der forurener

Er du ikke overrasket? Videnskab.dk har kigget på de forskellige studier, der påviser forskellige aspekter af dette lidet overraskende faktum. De kigger også lidt på, hvad man kan gøre ved det. Og inden du ser arrigt mod Hellerup, så inkluderer verdens 10% rigeste de fleste af os danskere. Det er, når vi taler om den ene procent, du kan vende blikket den vej.

Av, det står galt til i fængslerne!

En grundig artikel fra Zetland, der ser på, hvad overbelægning, Danmarks højeste sygefravær og akut mangel på fængselsbetjente betyder. Og artiklen stiller selvfølgelig også million-spørgsmålet: Alle de strafskærpelser, som politikerne fra både rød og blå stue har fået indført de seneste 10-20 år, har de battet noget? Du har nok gættet svaret. Men danskerne elsker øjensynligt politikere, der er tough on crime, så selv de hårde fakta kommer ikke til at ændre noget som helst.

Ung og glad eller gammel og gold

Supertanker på P1 tager et filosofisk blik på overgangsalderen. I programmet bliver der aflivet en del myter om den kvindelige OG den mandlige overgangsalder. Det er god lytning. Og som bonus kan man høre Annemarie Helger læse op af sin bog om klimakteriemakrellen. Gad vidst, om unge også synes, hun er sjov?

Greta

Stort, dybdegående og helt igennem fremragende interview i The Guardian med den nu 18-årige Greta Thunberg, der lige er flyttet hjemmefra og bl.a. taler om værdien af venskab. Hvis du har adgang til Information, bringer de interviewet i en lydefrit oversat udgave.

Genbrug af byggematerialer

En succesfuld arkitekt opgav sin karriere og startede en ny – baseret på at byggebranchen skal lære at genbruge sine egne materialer. Artiklen her er mestendels et interview med arkitekten, Anders Lendager. Han er meget inspirerende.

Lynetteholmen

Jeg er ikke fan af det projekt, men jeg syntes nu alligevel, det var interessant at læse denne artikel, hvor programleder i Dansk Arkitekturcenter, Anne Kathrine Harders, taler FOR projektet.

Folkesundhedsprisen

Det er måske ugens bedste indenlandske nyhed, at Folkesundhedsprisen er gået til Morten Sodemann. Læs Dansk Selskab for Folkesundheds begrundelse her.

Viden

At huske folks navne

– er noget, jeg er helt ekstremt elendig til. Her forklarer en neurolog, der har skrevet den vel anmeldte bog The Idiot Brain, hvorfor. Altså ikke min ekstreme udgave, men hvorfor de fleste af os husker ansigter langt bedre end navne. Det er en Twitter-tråd, men du kan sagtens læse den, selvom du ikke er på Twitter.

Fibromyalgi

Det ser ud til, at der endelig gøres fremskridt i at forstå denne sygdom, som mange læger stadig betragter som “psykisk”. Artikel i Videnskab.dk.

Teknologi

Mens verden ventede

Mon det var Twitter-stifteren Jack Dorsey selv, der skrev denne tweet, mens Facebook, Instagram, Messenger, WhatsApp var nede?

Om os

Hævn-prokrastinering ved sengetid

Jo, jo, det er en ting, og de fleste af os gør det. Vi tager hævn over en for lang og pligttung dag ved at snyde os selv for søvn, fordi vi sidder og scroller meningsløst på vores telefon. Hvor er det skørt – men der er en forklaring.

Pjat

Dyr spiser græskar

Share