En kvinde der ku’ male

Bertha Wegmann

Resignation, 1890

Jeg har været på mit “nærmuseum” (kun Politimuseet er tættere på), Den Hirschsprungske Samling, og se deres nye udstilling med den dansk-tyske kunstner Bertha Wegmann. En fin udstilling, opdelt i temaer. Alligevel er det tydeligt, hvordan hun kommer fra den lidt tunge tyske tradition og så rykker sig ganske betydeligt efter mødet med Paris (1881) og kunstnerne dér – det ville bare være endnu tydeligere, hvis billederne var ophængt kronologisk. 

Opfølgeren til Et Lille Liv

To Paradise er Hanya Yanagiharas tredje roman. Jeg har ikke læst den første, men som mange andre var jeg dybt berørt af A Little Life, som jeg hulkede mig igennem. Knap så meget hulk er der i To Paradise, men det betyder ikke, at den er mindre trist – den er det bare på en anden måde. Læs omtalen af bogen og min “anmeldelse” på Goodreads.

Et Lille Liv udkom på Politikens forlag, men på deres hjemmeside forlyder der ikke noget om, hvornår To Paradise udkommer på dansk. 

Parallelle mødre

Pedro Almodóvar gør det igen: Laver en vidunderlig og vedkommende film, der berører alle, der ser den. Også selvom ét af dens temaer er “lokalt”, nemlig de vedblivende efterveer efter den spanske borgerkrig. Som alle hans film, kredser også denne om familiens betydning. Hvad betyder blodets bånd egentlig? Og vi får lejlighed til at tænke på, hvordan historien – både den personlige familiehistorie og den nationale historie – trækker spor i generationer. Vi kan simpelthen ikke løbe fra den!

Den sorte jord

En thriller fra 2019 om, hvad Stalin gjorde ved Ukraine i 30’erne. Ikke kønt. James Norton spiller hovedrollen – se den på Filmstriben.

Coster-Waldaus arktiske eventyr

Nu har jeg set Against the ice på Netflix, så du ikke behøver. Så skuffende, at Coster-Waldau ikke evnede at få mere ud af en helt vanvittig, sand historie, nemlig den om Einar Mikkelsen. Min mormor var fuldstændig forelsket i ham, så hans egne bøger og bøger om ham fyldte op i min barndoms bogreol. Og da jeg læste ALT som barn, læste jeg også dem. De bøger, der blev udgivet, mens han stadig levede, spekulerede naturligvis ikke i, hvad der var sket i de næsten tre år, han var alene med den unge mekaniker Iver Iversen. Men helt ærligt, det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at der skete andet og mere, end vi ser i filmen… Bortset fra de flotte billeder fra Grønland, er det blevet en tam og utroværdig fortælling. Øv.

Samfund/miljø/politik

Russiske oligarkers besiddelser i Danmark

Mikhail Fridman ejer andele af flere olie- og gasfelter i Danmark og i IT-selskabet EET. Vladimir Lisin ejer stålvalseværket LNMK Dansteel i Frederiksværk, Alexei Miller har også ejerandele i dansk olie og Alexey Mordashov ejer 34% af rejseselskabet TUI. Det har DanWatch gravet frem – læs artiklen med mange detaljer om de fire.

Den digitale krig

I kriser er Twitter mere værdifuld end noget enkelt medie. Det kræver dog, at man har godt styr på sine kilder. Men følger man troværdige og samvittighedsfulde journalister på tværs af medier og holder øje med, hvem de igen bruger som kilder, er man godt hjulpet. Her fortæller Kommunikationsforum om, hvordan den digitale krigsførelse foregår. (K-Forum er i øvrigt blevet solgt til Watch Medier, der er en del af Politiken/JP).

Når hjælp til flygtninge er kriminel

Rundt om i Europa er mindst 250 mennesker sigtet (og mange anholdt og fængslede) for at hjælpe flygtninge. Særligt i Grækenland og Italien har man kriminaliseret hjælpearbejde. Her er historien om to unge, der fem år efter, de blev anholdt og fængslet på Lesbos, stadig er sigtede og afventer den græske højesterets afgørelse i deres sag.

Jeg græder over vores dobbeltmoral over for flygtninge, når jeg ser regeringen  introducere særlove for ukrainske flygtninge, der skal undtage dem for de drakoniske love, der er introduceret de seneste år over for deres brune, muslimske skæbnefæller.

Madeleine Albright

Dette essay i NYT blev skrevet et par dage, før krigen brød ud. Hun er spot on med sine forudsigelser.

Ægflation

En fremragende og grundig artikel fra Vox forklarer inflation med udgangspunkt i USA’s æggebranche. Meget interessant læsning. Tak til Føljeton for det link.

Husker du højhusbranden i England?

Undersøgelser pågår stadig, og nu er det kommet frem, at *alle* ansvarlige godt vidste, at den beklædning huset fik, var ekstraordinært brandfarlig og aldrig burde anvendes. Og her er der ikke engang tale om “onde kapitalister” som ved fx bygningskollapset i Bangladesh, men om et statsligt byggeri. Det er simpelthen så deprimerende!

Viden

Ny viden om tab af smags- og lugtesans 

Vi har hørt meget om, hvordan de fleste med Covid-19 mister smags- og lugtesansen i kortere eller længere tid. Det er meget indgribende og livskvalitetsforringende for dem, der, som en del af Long Covid, mister eller får forvrænget sanserne i længere tid. Et forskerteam har fundet ud af, at det med al sandsynlighed skyldes et kompliceret samspil mellem kroppens celler, der skal forhindre virus i at nå hjernen. Det forklares i artiklen her fra NYT.

Næsten sikkert: Corona kom fra Wuhan-markedet

Videnskab.dk har kigget på to nye studier, som, selvom de endnu ikke er peer-reviewed, har overbevist flere forskere. Virus sprang fra dyr på markedet til mennesker, og teorien om et uheld på et laboratorium er dermed så godt som lagt i graven.

Plastik

Se denne korte video fra Videnskab.dk, der forklarer, hvorfor plastik er så stort et problem på verdensplan, og hvad vi selv kan gøre.

Udtale

En af mine favorit-apps på min telefon er Forvo.com. Skriv et ord eller et navn (på en kendt fx) ind, og du får udtalen. Ikke kun på engelsk. Alle journalister, der arbejder med talemedier, burde have den!

Om os

Jo jo, kog du bare vandet to gange

Videnskab.dk forklarer, at det er en myte, at man ikke må koge vandet to gange. Det er jo vandspild at hælde det ud, hvis man ikke bruger det til at vande blomster eller lignende.

Ti lette retter (altså lette at lave)

New York Times’ læsere er som os andre, ikke så sjældent orker de ikke at stå i køkkenet og bakse længe for at få noget aftensmad på bordet. Her kommer ti bud på lette retter, hvoraf de fleste nok ikke er hverdag på danske middagsborde. Jeg vil gerne selv tilføje Shakshuka som den 11. ret. Jeg laver det tit med enten kikærter eller sorte bønner. Jeg afslutter i ovnen og bruger revet ost i stedet for feta, ligesom jeg ikke bruger æg. Hvilket jo bare viser, hvor praktisk opskriften er – den kan varieres på 100 måder!

Pjat

Share

Gamle kendinge

Jeg er simpelthen bare ikke særlig vild med Gauguin – det tror jeg også, jeg skrev i sidste uge… Billedet herover er et af de få Gauguin-billeder, jeg kan lide. Det er fra 1896.

Når jeg alligevel tog på Ordrupgaard med en veninde, var det dels for at gense Ordrupgaards egen samling, som jeg ikke har set i nogle år, og som jo simpelthen bare indeholder perler fra den danske kunsthistorie, og dels for at gense Finn Juhls hus. Min (arkitekt)veninde og jeg er enige om, at noget af det mest fantastiske ved huset er alle de små indbyggede løsninger, der er overalt. En helt enestående kombination af praktisk og æstetisk. 

Se Flugt, mens du kan

Det er en på alle måder anderledes fortælling. I øvrigt var jeg ved at blive kvalt i pinlighed, da statsministeren på Instagram solede sig i filmens tre Oscarnomineringer. Var hovedpersonen kommet til Danmark i dag, var han blevet smidt direkte på porten, og der var ikke nogen film. Den ligger på DR.dk.

Genser Borgen

Jeg ved egentlig ikke, om man skal grine eller græde over, at de politiske dilemmaer og rævekager er præcis de samme nu, som de var for ti år siden. Episoden (i første sæson) om forsvarets rolle i Afghanistan føles helt aktuel.

Trøffeljægerne fra Piemonte

Som nogenlunde den sidste i min omgangskreds har jeg nu endelig fået set den spøjse dokumentarfilm om en håndfuld gamle, sære mænd og deres hunde, Trøffeljægerne fra Piemonte, i Grand. Den havde premiere i efteråret, men går stadig, fordi rygtet er gået om, at den er værd at se. Det er den også. 

Kandisjægene fra Jylland

Jeg skal nok spare læserne for at mene noget om filmen, andet end at anbefale at se den, hvis man ikke allerede har. Min kommentar er til den meget selvhøjtidelige kritik af de greb, filmens skaber har benyttet. Uha, det er ikke ÆGTE dokumentar, hører man. Undskyld, men kan det være rigtigt, at selv rutinerede mediefolk mener, at der ikke manipuleres i dokumentarfilm generelt? Jan Eriksen, en garvet musikanmelder, skriver bl.a. om det i en klumme i POV.international.

Man vidste det jo godt, men

Se her HVOR bevidst og gennemført farvevalget er i spillefilm. Fundet på LinkedIn af alle steder.

Pigen i Violinen

Det gjorde nærmest ondt, da jeg trykkede på “3 stjerner” på Goodreads. Men jeg er altså bare ikke fan 😞 af romanen, skønt stor fan af Romer.

Brev fra Dickens

Et 150 år gammelt brev fra Charles Dickens, som han skrev i en hjemmelavet form for stenografi, er endelig blevet dechifreret. New York Times har historien.

Bertha Wegmann

Nu åbner Den Hirschsprungske Samling en særudstilling om Bertha Wegmann, der som så mange andre kvindelige malere, har opholdt sig i glemmebogen i en del år. Jeg glæder mig til at se den, for jeg har været ret vild med de par malerier af hende, jeg allerede har set i samlingen og enkelte andre steder. Tegningen her hedder Eftermiddagste i kunstnerens atelier og er ikke dateret. Så vidt jeg kan se, har hun brugt én eneste blyant til at få alle de detaljer frem. Det er helt sikkert ikke noget mesterværk, men det er saftsusme godt håndværk. Klik på linket for at se hendes fine malerier eller aflæg den fine lille samling et besøg.

Samfund/miljø/politik

Tvangsadoption?

Zetland har skudt papegøjen i denne uge med deres serie om konsekvenserne af regeringens nye takter i forhold til tvangsadoptioner. Stort set alle andre medier har taget sagen op. Det er meget, meget svært at forholde sig til det emne, for der er givetvis forældre, der er aldeles uegnede til opgaven, men samtidig rammer man måske forældre, der på en eller anden måde på forhånd lever op til en forvaltnings fordomme og så bliver dømt ude, uden at deres forældreevne reelt er blevet vurderet. Og forældre, der på overfladen virker til at have en fin forældreevne, opdages måske ikke. Du får her link til første del af fire. Hvis du gerne vil høre resten og ikke selv er abonnent, så skriv til mig.

Bare fordi de er døde…

Artiklen her taler ondt om de døde, nærmere bestemt Picasso, Steve Jobs, Gandhi, Churchill og Mother Teresa. Jeg tænkte, at vi kunne tage dem med, nu hvor jeg i to uger har omtalt Gauguin, som bestemt heller ikke var nogen helgen.

Men de havde ret

Her kan du læse om fem mennesker, der afslørede forskellige former for svindel, løgn og bedrag, men blev latterliggjort og udstødt. De nåede alle at miste deres omdømme og  karriere og nogle gange mere end det, inden det blev klart, at de havde haft ret hele tiden. Hvor er det dog sørgeligt!

Et sygt system

Alle ved det, men nogle gange bliver man mindet om præcis, HVOR sindssygt, det amerikanske juridiske system er. Læs her om en ung kvinde, der sidder fængslet på livstid, fordi hun ikke i tide forlod den mand, der dræbte hendes barn. AL viden om dynamikken i forhold med en voldelig mand ser man bort fra.

Mails uden for arbejdstid?

Når nu man kan sætte sit mailsystem til at sende mails på et bestemt tidspunkt, hvorfor så sende mails til sine medarbejdere eller kolleger søndag aften?  Der kan selvfølgelig være uopsættelige sager, men hvad med resten? Alternativt kan man skrive i emnelinjen, at det sagtens kan vente, til det bliver hverdag igen. Zetland har kigget på, hvordan og hvor meget det påvirker os.

Et grundigt kig på 4-dages arbejdsugen

Artiklen er fra Wired, så den handler om det amerikanske arbejdsmarked, der heldigvis ikke ligner vores særlig meget. De fleste, der har været med i forsøg med 4-dages arbejdsuge, er meget glade for det, men mange arbejder så til gengæld lange dage, og nogle rapporterer, at de savner tid til at sludre med kollegerne ved kaffemaskinen. Og – SURPRISE – så har succes eller fiasko med en kortere arbejdsuge meget at gøre med kvaliteten af ledelsen.

Viden

Monokulturer – hvorfor er de så farlige?

Det er de, fordi hvis hele verden kun dyrker en håndfuld sorter af hvede, bananer eller kaffe, så er de ekstra følsomme over for både sygdomme, insektangreb og klimaforandringer. En større variation vil betyde lavere risiko – og ja, større variation i udbuddet. Men det koster, ikke mindst på producenters bundlinjer, så derfor sker det ikke. Men som med den “uventede” pandemi, kan der også opstå en “uventet” sygdom på kaffeplantager verden over, som vil betyde enden på kaffe som vores daglige redningsdrik og hverdagsnydelse. Når jeg sætter “uventet” i gåseøjne, skyldes det selvfølgelig, at det ikke vil være spor uventet, fordi forskere har forudset det i årtier. Artikel i Vox.

Gennembrud i migræneforskningen

Videnskab.dk fortæller om gennembruddet, der handler om de gener, der forårsager sygdommen. 

Danske drabsstatistikker

Jeg har ikke noget at tilføje til ugens heftige og nødvendige debat om kvindedrab. Men da jeg allerede et par gange har set spørgsmålet, “hvor mange gange dræber kvinder mænd?”, så er her svaret: 11% af mord i Danmark begås af kvinder mod mænd. Justitsministeriet har udgivet noget statistik, som du kan læse.

Medier

De bedste naturfotos i år

Jeg tør ikke bringe et af dem her, men klik og kig nærmere. Der er nogle underskønne imellem – ikke mindst det fantastiske vinter-vinderbillede.

Teknologi

Genialt genbrug

Vindmøllevinger som broer! Det er næsten for smart til at være sandt… Men de første to er bygget, én i Polen og en i Irland. Billedet er fra Irland. Fundet på The Verge.

Udsalg af både data og etiske overvejelser

Telenor har solgt et shitload af data om borgere i Myanmar til militærstyret. Hvad skal man dog mene om sådan en opførsel? Jeg er glad for, at jeg ikke er kunde hos Telenor! Danwatch og flere andre medier har historien, men den har ikke skabt breaking-bjælker. Hvorfor egentlig ikke?

Om os

Kigger på vinduer

Samvirke opsummerer i denne lille artikel, hvad der er lovligt vindueskiggeri, og hvor grænsen overtrædes. Heldigvis er en af mine yndlingsbeskæftigelser inden for loven – nemlig at kigge ind ad folks vinduer, når jeg går forbi eller kigge ind til genboerne (som i mit tilfælde bor ret langt væk), når jeg alligevel står ved køkkenvinduet eller på min altan. Når jeg kigger ind, mens jeg går på gaden, er det i høj grad for inspiration. Nogle mennesker har bare originale, sjove og fine måde at indrette sig på – ikke mindst her på Nørrebro. Når jeg kigger over til genboerne, er det nok mere bare, fordi blikket tiltrækkes af lys og/eller bevægelse. Men jeg kan mærke, at jeg alligevel ikke er interesseret nok til at skelne dem fra hinanden. To af dem ryger på altanen – det er svært ikke at bemærke om vinteren… Og en har en kat, der ofte sidder i vinduet og kigger tilbage på mig. Det er lidt hyggeligt. 

PS: Finder du kikkerten eller kameraet frem, så er det ulovligt…

Tahincreme

Jeg er begavet med en helt utroligt sød og hjælpsom nabo. Hun hjalp og støttede ud over alle rimelighedens grænser, mens jeg var mest bevægelseshæmmet pga den knækkede ankel. Som tak inviterede jeg hende forleden på vores lokale gourmet-restaurant, Omar, der ligger i en sidegade til Sjællandsgade og er en af de der overvældende succeser, man bare ikke kan forklare. I en af retterne indgik en tahincreme – en form for sauce, som jeg elsker, men ofte glemmer. Her har Samvirke en opskrift på en nem og hurtig udgave, men den kan forskønnes på alle mulige måder.

Brug dog de fine glas og de guldrandede tallerkner

Det råd gav en af mine veninder mig, da jeg flyttede ind i min lejlighed her på Nørrebro – en lejlighed med noget mindre opbevaringsplads end den tidligere. Og hvor havde hun ret! Jeg glæder mig dagligt over at dække bordet med pæne ting. Går de i stykker? Ja, så går det også nok, for gider børnene overhovedet arve dem? Det samme siger forfatteren til denne artikel.

Pjat

Snydt

Jeg elsker den opgivende måde, den lader sig glide helt til jorden.

Wørdle

På Twitter får man det indtryk, at *alle* spiller Wørdle. Jeg gør ikke, for jeg har ikke brug for flere tidsslugere i mit liv. Men jeg læser her hos videnskab.dk, at en sprogforsker har fundet frem til de bedste ord at starte spillet med. Så værsgo til dig, der spiller Wørdle.

Share

Et besøg på Hirschsprungs samling

Det lille museum i skyggen af SMK har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Ikke så meget på grund af guldaldermalerne, der ellers er rigt repræsenteret, men på grund af det moderne gennembruds malere, som kan nærstuderes i et par sale, som rummer mange virkelig gode malerier fra perioden. En sjov detalje er, at museet har indkøbt møbler fra kunstnerhjemmene, så der flere steder står møbler i umiddelbar nærhed af billeder, hvori de indgår.

Dronning Sophie Amalies død
Kristian Zahrtmann: Dronning Sophie Amalies død, 1892.

En maler, som jeg ikke kendte meget til, inden jeg begyndte at komme på Hirschsprung, er Zahrtmann. Hans malerier skiller sig meget ud, fordi de ofte har grimme og lidt lattervækkende motiver, er knaldskarpt malede og oftest med hidsige farver. Senere har jeg fundet ud af, at han var læremester for næsten alle de malere, jeg holder allermest af, så hans bidrag til kunsthistorien måske mere ligger dér end i selve malerierne.

Nogle af de malerier fra det moderne gennembrud, som jeg holder allermest af hænger der. En lang række af disse billeder er inden for de senere år blevet tilgængelige på Google Art Project, hvor de kan studeres. Det bør dog ikke forhindre nogen i et besøg på selve museet. Det er desværre ret dyrt, og der er ingen former for rabatordninger. Det tilrådes derfor at smutte derover på en gratis onsdag, hvis man kan.

Wegmann Nähende Frau 1891
Bertha Wegmann: Syende kvinde, 1891 (ikke på udstillingen)

Der er i disse dage en særudstilling i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret. Den hedder Kvindelige Kunstnere i Hirschsprung. Den var jeg godt nok skuffet over, og jeg kunne ikke lade være med at få den tanke, at den er løbet i gang af en kvindelig kurator, der har fået 25 øre og meget lidt opbakning fra museets ledelse. Selvfølgelig kan man ikke opfinde værker, som museet ikke disponerer over, men et kritisk blik på, hvorfor museet fx kun har ét billede af Agnes Slott-Møller og ikke har erhvervet ét eneste af de af hendes malerier, der har kunnet købes (billigt) på auktion de senere år, havde været klædeligt. Teksten til udstillingen er mildest talt ukontroversiel, hvilket er synd, for man kunne fx have kigget på kvindernes egen holdning til deres status (som varierede en del) og på museets indkøbspolitik, både dengang og (måske især) siden. Anna Syberg, som jeg skrev om forleden, er repræsenteret med to dejlige billeder, hvoraf især det ene er et nærstudium værd – det er ikke umiddelbart til at finde via Google.

Share