Smil!

“Det ville klæde dig med et smil!” eller “Du ser så sød ud, når du smiler!” er sætninger, de fleste kvinder har hørt i deres liv. Kirkens Korshærs forperson Jeanette Bauer beskriver i en Twitter-tråd, hvordan hun bliver angrebet for “at se så sur ud”, fordi hun ikke smiler på sit pressebillede. Og OVEN I KØBET tillader sig at have kort hår! Det er helt enkelt umuligt at forestille sig en mandlig chef blive angrebet for ikke at smile på et pressefoto! Længere er vi altså ikke kommet.

Nå men, smilet har faktisk en historie, og den kan du læse her. Den går faktisk ikke så forfærdeligt mange hundrede år tilbage, og det er faktisk først for nylig, at det er blevet en ting, at smile og vise hele gebisset.

Smil!

Elisabeth Louise Vigée Le Brun, 1786

Ugens kulturforbrug

Bøger

Evigheden i et siv **

Den var jeg bare ikke vild med. Som beskrevet i min anmeldelse på Goodreads, er jeg lidt usikker på, hvilken af tre ting, der gjorde, at jeg kun gav bogen (der handler om læsningens historie) to stjerner. De tre ting: Selve bogen, oversættelsen, indlæsningen. Jeg hælder til, at det var en kombination af de tre, så jeg muligvis ville have kunnet lide den bedre, hvis jeg havde læst den i stedet for at lytte den. Men ikke SÅ meget bedre!

Årene ****

Fremragende selvbiografi af den franske forfatter Annie Ernaux, der simpelthen revolutionerer måden, hvorpå en selvbiografi kan skrives. Godt oversat er den også. Læs mere på Goodreads.

Biblioteksdiskussion på Twitter

Jeg stillede et åbent spørgsmål på Twitter om, hvorvidt bibliotekernes enorme indkøb af krimier stadig giver samme mening som før den ret omfangsrige lydbogsstreaming. Til det fik jeg dels det gode gamle standardsvar, “krimier er også bøger”. Det siger du ikke? Og gode svar med oplysning om, at der stadig udlånes et enormt antal krimier, et antal der angiveligt ikke er faldet nævneværdigt. Jeg har spurgt, om man kan tage det til udtryk for, at der så er kommet flere læsere i det hele taget, men det har jeg ikke fået svar på. De mest irriterende svar var dog dem, der lod mig forstå, at jeg er elitær og vil fratage folket de bøger, det gerne vil læse. Når jeg så stillede modspørgsmålet: Hvad skal sorteres fra, når bibliotekerne køber ind, for noget (meget) skal altid sorteres fra? Ja, så var der ikke nogen svar overhovedet.

Chimamanda Ngozi Adichie

Jeg var så heldig at komme til at høre hende i Den Sorte Diamant. Der var selvfølgelig udsolgt, og hun blev modtaget som den rockstjerne, hun også ligner. Hun har så meget charme og vid, at hun ærligt talt burde dele lidt ud af det til os andre! Disse arrangementer hænger ofte på den interviewer, som en celebrity-forfatter mødes af. I dette tilfælde var det et ret vellykket møde, intervieweren var den for mig ukendte Moussa Mchangama, der ganske rigtigt er bror til den mere kendte Jacob.

Hvis du ikke har læst noget af Adichie, så skynd dig at komme i gang med Americanah, helt i toppen af fremragende bøger, jeg har læst det seneste årti.

Film

Hændelsen

Jeg fik lige læst bogen, inden jeg så filmen. Den er en selvbiografisk beskrivelse af den franske forfatterinde Annie Ernaux’ abort i 1960’erne, hvor det stadig var forbudt i Frankrig. Novellaen er skrevet i en næsten kynisk registrerende stil, hvilket selvfølgelig ikke lader sig overføre til film. Så filmen er i al sin nøgternhed beskrivelsen af forløbet, fra den unge universitetsstuderende Annie finder ud af, at hun er gravid, til vi ser, at hun har overlevet de alvorlige følger, aborten fik for hende. Der er tale om et besøg hos det, som herhjemme kaldtes for en “englemagerske”.

Alle modstandere af fri abort burde se den, ligesom de alle bør anbringes i en løgnedetektor og stilles spørgsmålet: har du aldrig taget en chance?

En af de bedste scener i filmen er den, hvor Annies veninde indrømmer, at hun også har haft sex, men simpelthen bare trak et heldige lod i lotteriet end Annie. En fin og brutal erkendelse.

Délicieux

Lige før den franske revolution opfandt man angiveligt forløberen til vore dages restaurant. Derom handler denne lille, elegante film. Det er en klassisk fransk let komedie, dvs. ikke noget der sætter sig noget sted (andet end muligvis på sidebenene, fordi man bliver SÅ sulten af at se den!), men som næsten altid med denne type film, så er der masser af lækre og sjove detaljer, og alle skuespillerne præsterer lige nøjagtigt det, de skal.

Kunst og historie

Kronborg

Endelig kom jeg op og se udstillingen Kongerækken på Kronborg. Det er den berømte/berygtede, hvor Jim Lyngvild har fået (næsten) frit slag til at fortolke kilderne og lave fotografiske gengivelser af, hvordan han tror, kongerne (og dronningerne, konkubinerne og elskerinderne) har set ud. Jeg kan ikke lide hans billedstil, konger og dronninger er alt for pæne, og næsten alle mændene er sådan nogle muskuløse, blonde kæmper med høje kindben, blå øjne, etc.

Men altså: Det virker, for man bliver suget ind i storladenheden i kostumer og smykker, og det må man lade Lyngvild: han er virkelig dygtig! Et andet greb, som jeg synes godt om, er, at han har taget kvinderne med. I den kongerække, jeg mødte som barn, var der kun én kvinde, Margrete I.

Grebet, hvor hvert billede er kommenteret først af Lyngvild og så af historikeren Poul Grinder-Hansen (disclaimer: jeg kender ham), er vældig godt, og det er de små film, hvor de taler sammen, også. Altså: jeg var godt underholdt, lærte noget, og føler ikke, jeg blev ført bag lyset.

Arkitektur

Daniel Libeskind i Dresden

Daniel Libeskinds tilbygning til militærhistorisk museum i Dresden, 2011. Foto: Dezeen.

Jeg er muligvis det sidste (arkitekturinteresserede) menneske i verden til at se denne tilbygning til et militærhistorisk museum fra 2011, men jeg har aldrig været i Dresden, og jeg har kun kigget nærmere på arkitektur i de seneste 4-5 år. Der er billeder fra alle tænkelige vinkler i artiklen. Jeg synes, det store “glasskår” meget fint peger tilbage på Dresdens skæbne under Anden Verdenskrig

Musik

Ananas i egen…

Jeg er blevet interviewet til en musikpodcast om min kulørte fortid med Irmgardz og Garden. Det lykkedes mig at ryste et par anekdoter ud af ærmet. Og nu siger jeg det lige med det samme: Hvis du husker noget anderledes, end jeg gør, kan det lige så godt være din version, der er den “rigtige”. Men jeg gider ikke diskutere det. Linket her er til Apple podcast, men den kan hentes overalt: Vinylstakken #9, Irmgardz.

Klima

Små skridt er også skridt

Organisationen World Animal Protection har indgået en aftale med Spies-koncernen, der bl.a. indebærer, at Spies-gæster ikke længere bliver tilbudt delfin-shows eller elefantridning

Mon hele identitetshæren fra Facebook nu kommer og klager over, at de *altid* har redet på elefanter, når de har været i Thailand, og hvorfor må de nu heller ikke det mere? Det gør de næppe, men det kunne de lige så godt, som de kan freake baglæns over en rød sild (sorry, England) udlagt af en Berlingske-journalist om en bagerkæde.

Disclaimer: Jeg kender ham, der har skrevet pressemeddelelsen.

Samfund/politik

Spilleregler i woke-debatten

I Højskolebladet kan man læse et sæt kloge spilleregler for woke-debatten – eller snarere for AL debat. De er skrevet i samarbejde af Dennis Nørmark og Vincent Hendricks. Jeg har oplevet Nørmark til et par foredrag, og jeg kan godt lide ham, selvom jeg langtfra altid er enig med ham. Det er måske netop, fordi han selv bruger de regler, han her gør sig til talsmand for?

I øvrigt har jeg allerede læst på Twitter, at deres regler angiveligt vil sætte en bremse for en åben diskussion. Det har jeg så virkelig svært ved at se. Men altså: Educate me.

Kaare Dybvad, Alex Vanopslagh og Jordan B. Peterson

Nu har de fleste vel hørt eller læst om denne middag. Jeg kan forstå, at den har været omtalt i Ekstra Bladet. Jeg er mildest talt ikke fan af Mads Brügger og har indtil videre undgået at læse hans Frihedsbrev, men dette her MÅTTE jeg læse om. De tre ovennævnte har spist en fin og dyr middag, hvor værten var Pinsekirken. Og der var flere celebs med. Siden jeg læste Brügger-artiklen, har jeg ventet på at høre fra Lea Korsgaard (der var inviteret som eneste kvinde), og lørdag kom så hendes artikel i Zetland. Den kan du læse her, fordi jeg giver dig adgang.

Den russiske folkesjæl?

Både da jeg boede i England og som københavner har jeg haft negative oplevelser med russiske turister, der ofte optræder utroligt uhøfligt. En oplevelse jeg muligvis deler med andre. Det kan selvfølgelig være nemt at mene, at det må være et udtryk for den russiske folkesjæl, men det vægrer jeg mig ved at tro. Jeg tror mere, det er et udtryk for, hvilke russere det er, der optræder som turister her i Vesteuropa. Forfatteren til dette indlæg, Ian Buruma (tidligere chefredaktør for NYT review of books), skriver, at man også engang mente, at den tyske folkesjæl havde iboende negative kræfter, og at japanere nærmest var født krigeriske. Historien har jo vist os, at det ikke passede. Derfor passer det nok heller ikke på russere. Indlægget læste jeg først på dansk i Information fredag, men bag betalingsmur. Her kan det læses på engelsk uden betalingsmur.

Vi lod grønlandske kvinder få sat spiraler op

I mange amerikanske stater tvangssteriliserede man sorte og latina kvinder. Læs i New York Times (gavelink).

Dansk erhverv afskaffer seniorer

God overskrift, der får én til at spærre øjnene op. Men indholdet i artiklen er godt nok. I Dansk Erhverv dropper man nu at omtale mennesker over en vis alder som seniorer, man har ikke mere en seniorpolitik, men en livsfasepolitik, etc. Bravo.

Viden

Cepos har altid mediernes øre

Professor Morten Sodemann skriver i Ræson (uden betalingsmur) om den sørgelige lære af corona. Nemlig, at vi stort set intet har lært. Når et “studie” fra Cepos, der ikke just er repræsentanter for uafhængig forskning, kan få så massiv omtale og indflydelse på så mange ellers normalt tænkende mennesker, så er der virkelig noget galt. Læs den triste gennemgang, hvor han bl.a. fortæller at:

“Preprint artikler er indtil nu blevet citeret i pressen 10 gange hyppigere end peer-reviewede artikler.” 

Om os

Ønsker tæt på døden

En række kommuner og andre instanser har samarbejdet om et forsøg, hvor de tager ud og interviewer mennesker tæt på døden om, hvordan de helst vil have afslutningen på livet. Det har været så stor en succes, at regionerne nu håber på at udbrede det til hele landet. Og det ville da være dejligt!

Share

Prosit!

Der findes virkelig videoer om ALT. Den her handler om nysets rolle i smittespredning. Og hvordan man bruger matematik til at beskrive hændelser i den fysiske verden.

Corona

Prisen på et menneskeliv

Det er blevet det, vi diskuterer nu. CEPOS-typer – og Trump – er nu ude med den ikke særligt veldokumenterede påstand, at kuren hurtigt bliver værre end sygdommen.

Her er en artikel fra NYT, der forklarer, hvorfor der faktisk ikke rigtigt er dokumentation for den påstand – at det faktisk kan forholde sig lige omvendt. Og en artikel fra samme avis, der har fat i flere forskellige økonomer, som har afprøvet forskellige metoder til at foretage denne afvejning. Det er spændende læsning.

Carsten Jensen har skrevet på Facebook om prisen på et menneskeliv.

Og endnu en vinkel på samme spørgsmål – her handler det om, hvordan hospitalerne bedst kan foretage den såkaldte “triage”, når der kommer så mange patienter, at der ikke længere er akutpladser og respiratorer nok. Ordet triage har samme oprindelse som try. Altså, at prøve.

Sammenhængen mellem religion og katastrofer

Lektor i religionsvidenskab Jørn Borup fortæller med stor sproglig klarhed og en masse forskellige eksempler om sammenhængen mellem religion og katastrofer. Det er meget interessant læsning.

Hvad vi kan lære af Dekameron

Boccaccios Dekameron er et ca. 700 år gammelt værk, der fremstår overraskende moderne. Det foregår under pesten i Italien og handler meget om, hvad man dog skal lave, mens pesten raser udenfor (hint: sex). Men den er mere end saftige sexscener. En meget vidende ung mand fortæller her i K-Forum, hvad man kan bruge Dekameron til i en tid med sygdomsangst og karantæne. Det er et værk, jeg godt kunne overveje at genlæse netop i denne tid.

Overvågning i Coronaens navn

Det har selveste Edward Snowden noget at sige om i dette interview med den danske teknologi-journalist Henrik Moltke.

Den video fandt jeg via nyhedsbrevet Technorama. Det fandt i øvrigt sted ifm Cph:dox, der i år finder sted online. Filmene fra en af verdens bedste dokumentarfilmfestivaler kan streames til 6€ per styk. Efter sigende fungerer det rigtigt godt – med skam at melde har jeg ikke fået set nogen endnu. Men da festivalen er udvidet med en uge ind i april, skulle det stadig kunne nås.

NatMus om karantæne

Seniormedarbejdere på Nationalmuseet har i det stille lagt en række videoer på Youtube og Facebook, hvor de forklarer den historiske baggrund for de fænomener, vi allesammen oplever helt tæt på nu. Her er det Ulla Kjær om karantæne:

Tjek museets Facebook og YouTube (ikke helt de samme videoer begge steder).

Viden

Vi vidste det jo godt

Britisk professor i sundhedsvidenskab forklarer, hvorfor vi GODT vidste, at der ville komme en pandemi, men ALLIGEVEL ikke rigtigt vidste det. Den første i en serie videoer fra Queen Mary University of London, hvor meget kloge folk forklarer os årsagssammenhænge.

Koreansk epidemi-professor svarer på ALT

Han er formentlig verdens førende ekspert i virus og smitte og har stået helt forrest i Koreas kamp mod Corona. Han er en meget nøgtern og meget bestemt herre. Og journalisten stiller gode spørgsmål og holder så i øvrigt sin kæft. Tak til Ronnie og signal.dk for at pege på den.

Tidshorisont?

The Atlantic har interviewet en epidemiolog og en professor i folkesundhed om, hvad tidshorisonten er. De opstiller fire forskellige scenarier. De gælder selvfølgelig for USA, så kan ikke helt overføres til danske forhold.

Mere Thomas Pueyo

For to uger siden bragte jeg hans første virale artikel fyldt med statistik og fremskrivninger. Her er den næste. Det er langt, og der er mange tal og grafer, men han kommer langt med at forklare forskellene mellem landene, og hvordan det er vigtigt, om lockdown sker onsdag eller fredag.

Corona og køn

The Lancet har kigget nærmere på Corona og køn. Hvem får det og hvorfor?

The art of the deal

Forskning understøtter de generøse. Når du skal indgå i en forhandling, så prøv allerførst, om ikke du kan gøre kagen større, så alle vinder.

Om os

Sorg

Måske er det, du føler for tiden og ikke rigtigt forstår, simpelthen sorg. Sorg over at den verden, du kendte, måske aldrig vender tilbage igen. “You can also think about how to let go of what you can’t control. What your neighbor is doing is out of your control. What is in your control is staying six feet away from them and washing your hands. Focus on that.” Det kan være beroligende at få at vide, at man ikke er alene med en følelse. Artikel fra Gabz.

Virtuel dating

GQ har gjort sig den ulejlighed at interviewe en håndfuld yngre mennesker, der allerede har prøvet det. Det lyder sikkert og trygt oooops, mit wifi forsvandt/min telefon gik ud/min søn kom hjem. Masser af sikre udveje.

Fordomsfrie børn

Børn fødes fordomsfrie. Desværre begynder vi og det omgivende samfund straks at påvirke dem. Hvordan opdrager man et barn til ikke at have fordomme om mennesker med andre farver?

Ananas i egen juice (sorry)

I skal lige se den fine anbefaling, Serendipiteten får i Kim Elmoses nye nyhedsbrev. Samtidig kan I betragte dette som en anbefaling af hans!

Kunst og kultur

Musikalsk kærlighed fra Berkeley

Dokuer om arkitektur

Dezeen (arkitekturtidskrift) har en liste af film om design og arkitektur til det tidspunkt, hvor din hjerne tørster efter andet end spændingsserier.

Apropos dokumentarfilm

(som tydeligvis er blevet et tema i dette nyhedsbrev), så blev SXSW i Austin jo også aflyst. De plejer at vise en række kortfilm produceret til lejligheden. Nu kan du se dem ganske gratis hjemme hos dig selv, præsenteret af Mailchimp. Det var nyhedsbrevet Morgenpost fra Kristoffer Dahy Ernst, der havde den interessante oplysning.

Krigsfilm

Det var ikke, fordi jeg er i specielt krigerisk humør, men tilfældet ville, at jeg har set to krigsfilm på to dage. En god og en dårlig, viste det sig. Jeg så den vanvittige Jojo Rabbit af den ret fantastiske (og hotte) New Zealandske instruktør/skuespiller Taika Waititi. Den kan ikke rigtigt beskrives, men det er en slags komedie, hvor hovedpersonen er en lille lidt kikset dreng, der har taget nazismen til sig og har selveste Hitler som sin temmelig fjollede usynlige ven. Det lyder vanvittigt, og det er det jo også. På en god måde.

Og så så jeg 1917 af Sam Mendes. Han har både lavet den ret fremragende Road to Perdition og den faktisk temmeligt gode James Bond film Skyfall. Men 1917 var en kæmpe skuffelse for mig – jeg kan faktisk ikke rigtigt finde på noget godt at sige om den, så vi lader det være ved det.

Half of a Yellow Sun

Minsandten om den bog, jeg blev færdig med i ugen, også handlede om krig – jeg sværger, det er helt tilfældigt! Den var af en forfatter, jeg er meget begejstret for, nemlig Chimamanda Ngozi Adichie, og krigen var Biafras befrielseskrig mod Nigeria i 1960’erne. En sørgelig ramme om en meget fin fortælling om en familie.

Share