Evnen og viljen til at lære nyt

Harvard Business Review har en artikel om det, de anser som den vigtigste ting, virksomheden skal spørge kandidaterne om ved jobsamtalen. “Hvordan lærer du?” I sidste uge bragte jeg et link til en artikel om, hvordan vi faktisk kan forbedre vores IQ gennem hele livet. Det ligger fint i tråd med dette. Ægte nysgerrighed bør være en topkvalifikation hos nye ansatte overalt i organisationen.

Samfund/miljø/politik

Skattefrit flybrændstof

I en Zetland-artikel blev jeg mindet om, at flybrændstof (og flybilletter) er skattefrit, mens brændstof til biler, busser og tog ikke er. Jeg spurgte på Twitter til historien bag, og klimajournalist Mads Nyvold fra Klimamonitor sendte et link til en kort, men meget oplysende artikel fra The Conversation.

Et trist jubilæum

Det er ti år siden, det arabiske forår fandt sted. Og som de fleste ved, er der ikke rigtigt noget at fejre. Min yndlingspodcast Throughline fra NPR (National Public Radio i Guds eget land), har en episode, hvor de interviewer mennesker, der rent faktisk bor i de lande, det drejer sig om. Altså, dvs. ham fra Syrien bor der ikke længere efter at have været fængslet to gange…

Og apropos Syrien, der er det tredje land, de kigger nærmere på (efter Tunesien og Ægypten), så får man ondt i maven af at høre om Assads mangeårige terrorregime, og man savner virkelig forståelse for, hvordan det skulle kunne være sikkert for folk, der er flygtet fra landet, at vende tilbage? Det gælder særligt, hvis de ikke tilhører alawitterne, den gruppe Assad selv tilhører. Sunnier er knap så heldigt stillet.

Palæstina

Der er sket et skift i verdensopinionen i forhold til denne forfærdelige konflikt – og det er godt. Skiftet er sket både inde i Israel, i USA og også herhjemme. Men det er stadig vigtigt at minde om centrale elementer. Det gjorde Yahya Hassan i denne formfuldendte tale:

Og her er lige en hurtig “do’s and dont’s i samtalen om Palæstina“.

Pilou Asbæk og offentligheden

Asbæk har skrevet en kronik i Berlingske, som rent undtagelsesvis er uden for paywall. I den står han meget fast på de synspunkter, han allerede har fået tæsk for på Twitter – at politikerne på hele den danske højrefløj (som Socialdemokratiet jo efterhånden bekender sig ret helhjertet til) tror, at deres dem-og-os-retorik er det eneste, vælgerne interesserer sig for. Du får den her.

Apropos angreb i den offentlige debat

– så så jeg godt, at Politiken havde en artikel om en ny rapport fra TRYG-fonden, men den var selvfølgelig bag paywall. Dorte Toft har dog fundet rapporten, som du kan downloade som pdf via linket herover. Hvis du som enten muslim eller kvinde har følt, at du bliver udsat for mere grimt sprog end gennemsnittet, så er det, fordi det gør du. Statistikken er bedrøvelig. Hvor er der mange mennesker derude, der må have nogle gedigne l****liv, siden de har så travlt med at hade mennesker, de slet ikke kender!

Entreprenørstaten

Sigge Winthers nye bog om fordøren og bagdøren i dansk politik og de manglende løsninger på de såkaldt “vilde problemer” må være en af de forgangne ugers mest interessante udgivelser inden for det politiske spektrum. I skarp konkurrence, men ikke i modsætning til, Pelle Dragsteds bog, som jeg skrev om for et par uger siden. 

Læs denne gode gennemgang af bogens hovedtemaer, skrevet af forfatteren selv.

Digitalt

Instagram på desktop

Instagram tester om en upload-feature i deres desktop-version mon er en god ide. Hvad kan jeg sige andet end JA TAK! Jeg synes, jeg bruger irriterende meget tid på at flytte billeder til min telefon og huske at slette dem igen, når jeg skal poste på Instagram i arbejdssammenhæng. (Via nyhedsbrevet Digital Ugerevy).

Medier

Brügger

Læsere af #serendipitet vil vide, at jeg ikke er nogen stor fan. Jeg bryder mig ikke om mobbere, og jeg anser Brügger for en sådan. Nå men, K-forum har bedt en person med forstand på medieøkonomi se på, hvad der skal til, for at Brüggers Friheden skal lykkes. Interessant læsning for alle, der interesserer sig for medieøkologien i Danmark.

Om os

Nerdy by Nature

Jeg har sagt det flere gange før: abonner nu på Astrids nyhedsbrev, der er poetisk, altid inspirerende og somme tider også sjovt. Og hurtigt læst, for hun bruger ikke tid på alt muligt udenoms. Citat fra denne uge om at være i selvisolation med en treårig (efter alvorlige refleksioner over begrebet tid): 

“Men det er også den samme glæde over at være tæt sammen, over privilegiet i at kunne lægge det meste til side og være sammen med sit barn og se hende vokse og taknemmeligheden over, at Disney gjorde et godt arbejde, da de producerede Skønheden og Udyret.”

Kunst og kultur

Brutalisme til ære og værdighed

Arkitektfirmaet Chybik & Kristof har genoplivet en brutalistisk busbanegård i Brno i Tjekkiet. Deres budskab er: Riv ikke ned, genskab og transformer ældre bygninger. Tjek de flotte billeder af en imponerende bygning, der er blevet tilføjet lys og luft (og praktikalitet). 

Forleden lærte jeg, at brutalisme ikke betyder, at arkitekturen er “brutal”, men at den er lavet af “beton brût”, som betyder rå beton. Se, så blev man igen klogere!

Den danske pavillon

Her fortæller arkitekturmediet Dezeen om den danske pavillon på Venedig-biennalen. Den handler om vand – og dermed om klima. Det er et meget spændende projekt. I sammenhæng med projektet har dets kurator, Marianne Krogh, udgivet en bog, som jeg tidligere har skrevet om. 

Kunst inspireret af litteratur

Jeg kendte kun Millais’ Ophelia, som til gengæld er et af mine yndlingsværker, og Picassos Don Quixote. Hvor spændende, at Dalí har illustreret Alice in Wonderland!

Jeg har været i biografen!!!!!

Hele to gange endda, selvfølgelig i Grand, den popcornfri biograf. Jeg så den smukke, langsomme amerikansk-koreanske Minari, der har en ægte ny vinkel på andethed – dvs. på at være “fremmed”. Man bliver både glad og sørgmodig af at se den.

Og så så jeg en italiensk film, De Smukkeste År. Den første time kunne jeg slet ikke holde den ud, men så begyndte den faktisk at få skovlen under mig. Jeg føler mig altid så skrækkeligt nordisk og kølig/kedelig, når jeg ser sydeuropæiske film…

Ugens bøger (hele tre)

Den første, jeg blev færdig med, var Hooked – Art and Attachment af litteraturprofessoren Rita Felski. Jeg havde læst en glødende begejstret anmeldelse i Kristeligt Dagblad og et interview samme sted ($$$), der fik mig til at bestille den med det samme. Jeg blev ikke skuffet – hendes budskab er, at påstanden om, at man kan vurdere et værk (uanset om det er kunst, film, musik eller litteratur) objektivt, er noget sludder. Vi er vant til at forholde os til Den Professionelles syn på kunst, dvs. kunst- og litteraturprofessorer, anmeldere, m.fl. (“objektivt”) sat i modsætning til Amatørens, dvs. alle os andre (“subjektivt”). Men hun giver mange eksempler på, hvordan også de professionelle har al mulig bagage med, når de vurderer et værk. Allerede når en underviser på en læreanstalt udvælger curriculum, har der været nogen eller noget eller begge dele ind over. Hun bruger en teori fra sociologien, der hedder ANT (Actor Network Theory), som er udviklet af bl.a. Bruno Latour, til at se på kunst, og det er vildt tankevækkende, sjovt og inspirerende. Bogen er selvfølgelig ret akademisk, men hun er ikke litteraturprofessor for ingenting, hun har et skønt og levende sprog, der bl.a. er fyldt med bogstavrim. Jeg har skrevet lidt mere her.

Så blev jeg færdig med Jesper Wung-Sungs meget omtalte og roste bog om Vilhelm Hammershøi(s kone): Kvinde set fra ryggen. Men jeg var skuffet.

Og jeg har læst (på én dag) Edmund de Waals opfølger til Haren med de ravgule øjne: Letters to Camondo. Den var næsten lige så god! Jeg har skrevet en laaang smøre på Goodreads…

Share

(For) gammel medicin?

ProPublica har taget et grundigt kig på, om medicin egentlig er for gammelt, dvs. taber sin virkning eller bliver farligt at bruge, når det overskrider sidste anvendelsesdato. Og svaret er – til vel ingens overraskelse – et rungende nej. Har du fx en epi-pen liggende i skuffen til, hvis du eller dine børn får anafylaktisk chok, så kan du roligt lade den ligge og bruge den, når behovet opstår. I de forskellige undersøgelser, der refereres, testes medicin, der er op til 50 år gammel, og det meste virker, som da det var nyt. Bemærk dog, at dette selvfølgelig IKKE gælder for medicin, hvor beholderen har været åbnet.

Hvorfor forlænger medicinalselskaberne så ikke holdbarheden? Ja, svaret giver sig selv – det tjener man ingen penge ved. Og bare så’n for en sikkerheds skyld: Hvis du har medicin liggende med en alder som den på billedet, skal du nok IKKE indtage den.

Samfund/miljø/politik

Texas’ energiforsyning

Fra et medie baseret i Texas. Og jo, det er primært naturgasanlæggene, der har fejlet. Hvad artiklen ikke nævner, er det kuriosum, at Texas har sit eget lukkede energisystem, så de ikke kan få strøm fra nabostater i en snæver vending. I resten af USA er der to energisystemer, ét som dækker det østlige USA og et som dækker det vestlige, så de stater kan hjælpe hinanden. Men i Texas kan og vil man naturligvis alting selv…

Puberty blockers

En grundig artikel i The Economist ser på, hvilken evidens der findes for virkninger og bivirkninger af pubertetsblokerende medicin (den samme medicin, der bruges mod visse cancertyper og endometriose). Der er aldrig lavet ordentlige studier, hvilket betyder, at den her medicin udskrives til tusindvis af børn, uden at man er ordentligt bekendt med bivirkningerne – eller for den sags skyld med virkningen overhovedet. For der er aldrig foretaget studier, hvor børn med kønsdysfori (en lidt hårdhændet oversættelse kunne være kønsforvirring) enten får medicinen eller “bare” får lov til at eksperimentere med socialt at være et andet køn.

CO2-fangere

Bliver vi nødt til at investere massivt i CO2-opsnappende og -opbevarende teknologi, fordi vi ikke kan finde ud af at reducere vores udslip nok? Noget tyder på det! Artikel i Videnskab.dk.

Irak-krigen og dens lange fangarme

Jeg har faktisk skrevet om den her podcast før (the Fault Line), men jeg har hørt om nul (0) personer, der har lyttet til den, så måske røg den lige under radaren første gang? Det er en af de bedste og mest grundige historie-podcasts, jeg har hørt. Programmets vært, David Dimbleby, får talt med Blair, Alastair Campbell og talrige top guys i den britiske og amerikanske administration, CIA, Pentagon, tidligere våbeninspektører, flere korrespondenter, der var udsendt dengang og ikke mindst civile irakere. Det var overordentlig ubehagelig lytning, for for dælen da, sikken rævekage!

Hvis du virkelig ikke GIDER høre podcasten, så er her The Guardians omtale af den.

Og apropos Irak, så har POV.International en hel lille samling af artikler om 10-året for det arabiske forår. Det er ikke særligt opløftende, men vi havde næsten glemt det, ikk’?

IKEA lancerer gamer-møbler

De kalder det (vistnok) selv en demokratisering af gamer-setup’et. Jeg gamer ikke (er du ikke overrasket?) og det gør mine sønner heller ikke. Men jeg kender godt nok mange, der gør. Derfor skal du selvfølgelig have link og se IKEAs kollektion af gaming-møbler, lavet i samarbejde med Republic of Gamers.

Gensyn med mobberne

En kvinde har taget kontakt til alle pigerne (i dag kvinder) fra hendes skoletid. Særligt interessant var det for hende at tale med dem, der mobbede hende og med de “populære piger”. Det er ikke noget videnskabeligt studie, men en kvindes personlige erfaring. Det gav dog stærk genlyd hos mig.

Viden

Aldring udskydes (yay!)

Her er en (kort) anmeldelse af en bog om den nye viden om aldring, og hvad der kan gøres for at udskyde den. Artiklen står i The Economist, og du kan godt læse den, hvis du tilmelder dig (du behøver IKKE sige ja til at modtage en masse nyhedsbreve) uden købetvang. Det giver adgang til at læse tre artikler hver måned.

I øvrigt, jeg måtte slå “senescence” op. Det betyder biologisk aldring og udtales med tryk på anden stavelse. Så lærte jeg det!

Om os

Bliv dus med himlens fugle

Samvirke har lavet en fuglesangsquiz sammen med Dansk Ornitologisk Forening. Jamen, det var dog en skøn ide!!! Jeg måtte fluks tage den. 7/10. Ikke imponerende, men heller ikke ligefrem dumpet. Min barndoms rækkehushave fornægter sig ikke.

Apropos Samvirke: Som de første (?) har de valgt at droppe Facebook (indtil videre). Det bliver spændende at følge, hvor mange kliks til hjemmesiden, de taber. Selv følger jeg dem ikke på Facebook, men abonnerer på deres nyhedsbrev.

Myoser

Alt for mange timer foran computeren trækker sine ømme spor hos mange af os. Her er nogle gode øvelser, der ikke kræver redskaber eller fitnesscenter.

Hævn-sengetidsudsættelse

Ovenstående er min talentløse oversættelse af Revenge Bedtime Procrastination.  

At komme for sent i seng, fordi man har pludret med sin veninde til sent eller har lavet noget andet, der giver glæde, er fint. Når man er ved at falde i søvn i løbet af dagen, kan man tænke på de gode timer aftenen før. Men det gælder jo ikke for det, de fleste af os spilder aftenen med, nemlig at doomscrolle gennem Facebook eller Twitter eller Instagram eller se mere eller mindre ligegyldige serie eller programmer på tv.

Skal vi ikke bare holde op med det pjat og få os noget kvalitetssøvn?

Sænk forventningerne

Jeg er vild med denne bittelille artikel i The Atlantic om ikke at sætte barren for højt. Altså, stræb endelig efter perfektion i din gerning, men sænk forventningerne til livet. Fx til, hvad der giver dig lykke! For hvis din definition af lykke er noget, der kun kan opnås på den helt store klinge, så kommer det til at ske alt for sjældent. Husk, at lykke også er nogle fine skyer, når børnene er søde eller sjove, når nogen siger noget virkelig pænt til dig, når en af dine venner oplever noget fantastisk.

Hvorfor bliver hun så sur over småting?

En fraskilt far får en mindre åbenbaring via sin søn og forstår “pludselig”, hvorfor han er fraskilt. Charmerende fortalt.

Pjat

“Nyt” fra Mongoliet

Mongolske skolebørn ankommer med skolebus. Keep Watching, as they say. (Jeg er klar over, at videoen er fem år gammel, men jeg havde ikke set den før). Tak til Tomas.

Lækre P-kældre

Fra nyhedsbrevet Fein kommer link til en meget specialiseret Instagram-konto: Ekstra lækre P-kælder nedkørsler. Jo jo. Og de mener det.

Medier

Fyringer på New York Times

Avisens egen mediekommentator har skrevet denne mediekommentar, som man er nødt til at læse, hvis man tror, den seneste fyring på avisen alene skyldes, at en reporter sagde N-ordet.

Han diskuterer også, om avisen skal til at være en US-udgave af The Guardian, dvs. venstrelænende, eller om den skal bevare sin berømte midterstilling. Jeg, der har abonneret nogle år nu, synes det sidste, selvom jeg nok selv læner mod venstre. Tak til Morten Stinus på Twitter for den, som jeg selv havde overset.

Harry and Meghan

Chris Pedersen linkede til denne fabelagtige mediekommentar fra The Guardian. Den er skrevet af Marina Hyde, og hendes pen er meget spids. På den spydder hun sine kollegaer på de andre medier, selvfølgelig særligt tabloiderne, for deres kolossale dobbeltmoral, når det gælder Harry og Meghan. Hvis man er glad for sprog, er den en fryd at læse. Den mindede mig lidt om ugens lille danske kopi, hvor Ekstra Bladet tidligere har udskammet Helsingørs borgmester Benedikte Kiær for at blive mor som 48-årig, men hylder deres egen chefredaktør for at blive far som 58-årig.

Kunst og kultur

Collagekunst

Jeg faldt over en Instagramkonto tilhørende en kollagekunstner ved navn Sophie Klerk. Hun har +11K følgere, så det er måske mere mig, der ikke kender hende, end hende der er ukendt!

Det mindede mig om en udstilling, som vi desværre nok ikke får at se. Nemlig på galleri Banja Rathnov med den nu afdøde collagekunster Sven Hauptmann. Grunden til, at jeg kender hans kunst, er at hans billeder faktisk har været udstillet hos Banja Rathnov tidligere.

Hauptmanns collager er meget mere “rodede” og komplicerede end Klerks, men alligevel synes jeg, der er visse ligheder.

ArtWalkCph

Vi kan lige nå det! Jeg har først lige set dette ret fine påfund i dag søndag 21/2, men der er stadig en uge tilbage (indtil ⅓). Hvem vil med?

Ugens film

Kan ses i Grands hjemmebio. Den er japansk og hedder Månen over Kirsebærtræerne. Det er en fin og langsom film, der mest handler om de nære relationer og om mad.

Share