Ursula uden ord

I sidste uge skrev jeg om, hvor begejstret jeg var for Ursula Reuter-Christensen, da jeg så Kunstnerkolonien på Bornholm, men også at jeg var lidt skuffet over udstillingen med hendes værker på Den Frie. En gammel Twitter-bekendt sendte mig denne video, som jeg gætter på, at hans søn har lavet. Den viser meget fint, hvad der er skønt ved Ursula!

Sidste af fire

Det er ikke blevet til så meget kunst og kultur denne uge, men jeg har da læst (lyttet til) en bog, nemlig den sidste bog i Ali Smiths lille årstidsserie, Summer. Jeg var måske ikke helt så meget oppe at ringe over den, som over de tre foregående, men der er fx en karakter i denne, som bliver hængende i erindringen. Læs evt. på Goodreads. Måske er det bare mig, der ikke har opdaget det, men det forekommer mig, at hun ikke rigtigt er slået igennem i Danmark? Alle de fem af hendes bøger, jeg har læst, findes på dansk. Jeg anbefaler varmt hendes forfatterskab, der er helt unikt.

Frankensteins mor

Jeg har ikke været i biografen, men jeg faldt over filmen om Mary ShelleyFilmstriben, og den var et fint bekendtskab. Jeg vidste ærligt talt ikke så meget om hende. Gad vidst, hvor sandhedsnær den ret ondsindede beskrivelse af Lord Byron er? Er det noget, du, kære læser, har indsigt i, så fortæl, fortæl!

Et maleri, der ligner Ditlev Bluncks maleri herunder (Nivaagaard), spiller en central rolle i filmen. Jeg var slet ikke klar over, at dette motiv var en genganger. Vi får billedets betydning for bogen om Frankenstein og hans monster forklaret her.

Det er ægte passion, der driver værket

– hos Lise Bach Hansen, der er chef for Det Kgl. Biblioteks forfatterscene. Her er et interview med hende, hvor vi i hvert et ord kan mærke, hvor meget hun brænder for sit arbejde. Fx her: Dannelse er grundlaget for enhver udvikling. Det er ikke bare flødeskum på samfundskagen. Det er selve livsnerven og modermælken til al fremtidstænkning.” 

Det forekommer mig at stå lidt i kontrast til den nuværende regerings syn på kultur og dannelse. Meeen, det er måske bare mig…

Disclaimer: Jeg kender Lise lidt og hendes kæreste bedre. Jeg promoverer altså ikke alle mine kultiverede bekendte her i #serendipitet, men jeg er ret begejstret for Lise og hendes kollegers tilgang til deres arbejde! *Forberedelse!!!*

Samfund/miljø/politik

Distraktioner

En mand forklarer, hvad han som teenagedreng blev distraheret af. Og forklarer, hvordan hans distraktioner aldrig kan blive pigers problem. 

Når det er sagt, kan vi vel godt blive enige om, at skoler gerne må lave en politik for påklædning. Den skal bare være ens for alle køn!

Problemet med kaffe

Dette longread fra NYT beskriver, hvilket kæmpe arbejde visse NGO’er gør for at dokumentere, hvordan fx regnskoven bliver decimeret. Her følger vi én, der over flere år og intenst detektiv- og dokumentationsarbejde, finder ud af, hvorfor en nationalpark i Indonesien hele tiden bliver mindre. Problemet er kaffe. Dernæst skal han finde en bæredygtig løsning på problemet. Der er 100 kompromiser undervejs og mange forhindringer, der skal fejes af vejen. Det er interessant læsning, som gør mig en lille smule lykkelig over min egen kaffeløsning: Ønsk Kaffe. Tjek dem ud.

Vi er simpelthen så eurocentriske!

(mig selv inklusive). Det er nærmest endeløst, hvad jeg ikke ved om lande uden for “Vesten”. En drille-Facebook-post fra den altlæsende Ronnie Rocket indeholdt link til denne Wikipedia-side, der fortæller om de utroligt mange koreanere, Koryo-saram, i de tidligere sovjetrepublikker. Men hvorfor dog, spørger du? Det gjorde jeg også. Læs artiklen, den er ikke lang.

The other half

En amerikansk antropolog har opretholdt forbindelsen med en überkonservativ anti-vaxxer, anti-masker, pro-Trumper i Michigan efter at have interviewet ham i forbindelse med noget forskning. Her fortæller han om deres samtaler og udveksling af tekstbeskeder. Han forsøger det, som Özlem Cekic forsøger herhjemme – at samtale med “fjenden”. Det er virkelig ikke nemt!

Kloge ord om kulturel appropriation

NYT har en fast klumme, kaldet The Ethicist, Etikeren. Personen eller personerne svarer hver uge på svære etiske spørgsmål. Denne uge handler det første spørgsmål om, hvorvidt noget er kulturel appropriation. Jeg synes, svaret er virkelig godt. Du kan læse det, fordi jeg deler artiklen med dig.

Forskningsministeriet

To “gamle rotter”, Tim Knudsen og Jørgen Grønnegaard, ser her på den “perlerække” af forskningsministre Danmark har haft siden Helge Sander, der blev berømt (øhm, berygtet?) for sit “forskning til faktura”-paradigme. Det er ret sjovt, at de to slet ikke nævner ham…

Viden

Der er flere slags vaccineskepsis

Professor Morten Sodemann forklarer, hvor vaccineskepsis i det globale syd kommer fra. Og hvordan den “smitter” indvandrere i vesten. Det bragte ham på en medie-rundtur, som igen gjorde, at han fik besøg af “vennerne” i indbakken. De er modige, de mennesker, der stikker næsen frem i indvandrer-  og kønsspørgsmål!

Selvom det ikke står i tweetet, er det starten på en tråd. Klik på det, og læs hele tråden.

Medier

TV2 og det grønlandske valg

K-Forum opruller her det, vi kender til forløbet omkring den fake-news-historie, som TV2 valgte at bringe fire dage før det grønlandske valg. Man må sige, at den ikke er så køn. Og ærligt talt, som en der selv arbejder i K-branchen, så må vi virkelig håbe, at det ikke (igen) er et K-bureau, der har været lidt for smarte. Som historiens forfatter Mikkel Skov Petersen skriver: “Der må trods alt være en øvre grænse for, hvor mange svaler der kan være enlige.”

Teknologi

At få repareret sin tech-gadget

Vi får skiftet skærme på vores telefoner, men så snart det er mere end det, fx. batteri, så er vi tilbøjelige til at købe en ny, fordi det er så besværligt. Her er en artikel fra NYT’s tech-skribent om de (langsomme) fremskridt, der gøres i USA med at få vedtaget “right-to-repair”-love. 

Hvis vi skal begrænse vores forbrug af alt muligt, skal vi have hjælp til det fra lovgiverne. Tech-giganterne skal tvinges til at gøre det tilgængeligt at få skiftet vitale dele i vores gadgets, særligt telefonerne, selvfølgelig.

Share

Nivaagaard malerisamling

I sidste uge havde jeg skrevet forkert i min kalender, så jeg kom en time for tidligt til min fysioterapeut, der har klinik i Nivå. Hvis du aldrig har været i Nivå, kan jeg fortælle dig, at der virkelig ikke er meget at lave på en grå februardag. Andet end at gå på Nivaagaard, altså. Dér havde jeg ikke været i mange år, for ældre kunst er nok ikke det, jeg interesserer mig allermest for. Og vil man absolut se på kunst, når man er på de kanter, så er der Ordrupgaard mod syd og Louisiana mod nord, der forekommer mig langt mere indbydende.

Særophængning af Ditlev Bluncks Mareridt fra 1846
Særophængning af Ditlev Bluncks Mareridt fra 1846

Men altså: Jeg fik lov til at komme ind, selvom de faktisk først åbnede for almindelige gæster en time senere (der var et par skoleklasser derinde). Samlingen er for relativt nylig blevet nyophængt efter et tematisk princip. Det fungerer simpelthen fremragende for gæster som mig, der ikke er særligt vidende om ældre kunst. Noget af det bedste var ovenstående med overskriften DRIFTEN. Prøv lige at se nærmere på dette fantastiske billede!

Ditlev Blunck: Mareridt. 1848. Nivaagaard.

Mareridtet er åbenbart et relativt udbredt tema i kunsten, og der er virkelig mange subtile hentydninger her og der i billedet, når man bliver hjulpet til at finde dem. Se fx kollega Thorvaldsens relief Natten på sengebordet! Og som museet skriver i den medfølgende tekst, så ser hun jo, øh, ikke specielt bange ud… Maleriet har i øvrigt en spøjs historie, som kan læses på museets hjemmeside.

Temaerne i ophængningen er blandt andet Blikke, der jo opfordrer beskuerne til at se nærmere på, hvordan den portrætterede ser på os, snarere end hvilken person, der er tale om. Det fik mig ganske rigtigt til at se billederne på en anden måde.

2015-02-25 11.34.51
Wilhelm Marstrand: Ung kampagnol. (uå). Nivaagaard.

2015-02-25 11.36.36
Wilhelm Marstrand: Venetianerinde ved toilettet, 1854

 

Har man børn med, er afdelingen med temaet Dyr naturligvis oplagt – der er virkelig meget at tale om i de billeder, hvis man ellers gider.

På museet er der naturligvis også mulighed for at se de to malerier, der var genstand for et af Danmarks mest berømte kunsttyverier, nemlig tyveriet i 1999 af en Rembrandt og en Bellini.

Denne specielle ophængning af hele museets samling kan ses frem til 31. maj. Det er alt for kort tid, hvis I spørger mig!

Share