På falderebet af 2021

genoptager jeg endelig #serendipitet. Jeg håber da, at I har savnet mig! Måske ved ikke alle mine trofaste abonnenter, at jeg brækkede min ankel i starten af november. Den første måned kunne jeg virkelig ikke skrive noget som helst, fordi jeg var dopet af Oxycontin (se TV-serien Dopesick på Disney+, hvis du har adgang dertil!). Og den næste måned har jeg bare været for træt alligevel…

Jeg har heller ikke så meget at bidrage med, for jeg har af indlysende årsager ikke set en eneste udstilling eller film i biografen, og det har faktisk også været småt med bøger på papir. 95% af alle nyhedsbreve blev slettet, ulæste. Jeg har hørt en masse podcasts, hvoraf jeg vil skyde på, at 90% er forsvundet i morfintågerne. Det er blevet til en hel del lydbøger, for 14 dage på hospital er ikke for folk, der ikke sover så godt… Mere om bøgerne nedenfor. Og så har jeg selvfølgelig set uendeligt mange film og tv-serier, siden jeg kom hjem. Kun få er værd at nævne.

Apropos fyrværkeribilledet ovenfor, så synes jeg bare, det er meget pænere end et billede af min knækkede ankel.

Kunst og kultur

Skudårsønske

En stor bogoverraskelse her på årets faldereb var en brevveksling fra 50’erne mellem to kærlighedshungrende mennesker. Jeg blev suget ind allerede fra det allerførste brev og læste bogen på to dage. Udover det helt utrolige indblik i to menneskers private følelser; deres generthed, kærlighed, ømhed, nervøsitet, angst for omverdenens dom, etc., så får vi også et unikt indblik i hverdagslivet blandt almindelige mennesker i 50’erne. Læs den!

Her er et lille klip:

“Jeg får studeret meget i alle disse ægteskabsbøger i alle mine vagter, og der er en masse at lære, men selvfølgelig også en del ting, jeg ikke forstår, men jeg tror, det er sundt at læse dem. Man skal absolut ikke gå med lukkede øjne ind til noget som helst, heller ikke ægteskabet, og kærligheden er ikke en blomst, der passer sig selv, så vi må omhyggeligt pleje og passe den med nænsomme og kærlige hænder, så den kan stå i fuldt flor i vores hjem, til glæde og velsignelse for både os selv og de mennesker, vi har omkring os. Man får kun ved at give, det gælder også om kærligheden.”

Rosarium

Den sidste papirbog, jeg fik læst, inden jeg blev morfinomtåget, var Rosarium af Charlotte Weitze. Jeg havde aldrig hørt om hende, men bogen røg på min litteraturliste efter en anmeldelse. Jeg fik dog ikke gjort mere ved det, før jeg så litteraturprogrammet Fokusgruppen på DR om netop denne bog. De fem meget forskellige læsere var alle ganske bjergtagede, og forfatteren virkede meget sympatisk, så jeg lånte den som 14-dages lån på biblioteket. Fantastisk roman! Helt uden for rammerne af hvad vi normalt forstår ved dansk litteratur.

Bookerprisvinder

Som nævnt ovenfor fik jeg lyttet en masse bøger, men egentlig var der kun én, der for alvor blev siddende, nemlig årets vinder af Booker-prisen, den sydafrikanske forfatter Damon Galguts roman The Promise, som også var glimrende indtalt. Romanen kan klandres for at være (endnu) en hvid m/k’s syn på apartheid og Sydafrika, men for os hvide, privilegerede, der kan bilde os selv ind, at “vi er farveblinde”, er det en sund lektion at læse denne roman om en familie, der ikke kan finde ud af at tackle ophøret af apartheid. Ikke fordi de er sådan nogle white-power-typer eller er særligt politisk engagerede, men fordi de bærer generationer af at være et herrefolk i deres kroppe. En bog at blive klog af – tillige benytter forfatteren et interessant greb, som spreder romanen over tid.

Søren Ulrik Thomsens erindringsessay

Jeg har skrevet en længere smøre på Goodreads, hvor jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg til min egen overraskelse var skuffet over den.

51 bøger!

Hvis du er så nysgerrig, at du også vil se, hvad jeg ellers lyttede til og læste, så kig på min liste over læste bøger på Goodreads. Jeg fik faktisk læst og lyttet 51 bøger i år. Jeg tror, det er en personlig rekord (som jeg er ret stolt af).

Pigen i violinen

Jeg har ikke fået læst den endnu. En af ulemperne ved at være grounded i lejligheden er, at man ikke kan smutte på biblo efter 14-dages lån. Men her er et ret dugfrisk interview med Knud Romer om bogen. Interviewet er en del af en forfatterstafet, iværksat af onlinemediet POV.international.

Don’t look up

Hvis du har Netflix, har du nok allerede set Don’t Look Up med Jennifer Lawrence (med det skønneste, mest kiksede pandehår!) og Leonardo di Caprio, som kikset professor. Det er en rigtig god film, men tag ikke mit ord for det, læs her.

Power of the dog – Jane Campion

Jane Campions nyeste film kan også ses på Netflix, og den er også god – med et ret godt plottwist! Jeg ved ikke med dig, men på en eller anden måde havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle se Benedict Cumberbatch som cowboy!

Film, serier og streamingtjenester

Jo, jeg ser en masse på streaming og har selvfølgelig fuldstændig overgjort det, mens jeg har været bundet til lænestolen. Men husk nu at tjekke på DR, inden du åbner Netflix eller en af de andre amerikanske tjenester. Der ligger faktisk altid gode danske film og ofte fine serier på DR. Lige nu kan du fx se en thriller-serie fra Skotland, der hedder Vigil, med to skønne kvinder i hovedrollerne. Og så er det jo her, vi finder serier fra vores nabolande, der ofte er af meget høj kvalitet.

Supernova

Jeg fik ikke set denne film, som ellers fik meget fin omtale både af anmeldere og blandt venner, mens den gik i Grand. Men nu kan den lejes/købes i Grandhjemmebio.dk. Det kunne være en god film at starte et nyt år med!

Nitten røde roser

Det er den første krimifilm, jeg kan huske at have set – den er fra 1974, så jeg har været 14-15 år, da jeg så den. For de yngre generationer må det være sjovt at se den med fx. Ulf Pilgaard, Henning Jensen og Jens Okking i noget yngre inkarnationer. Jeg overvejer, om jeg skal se den – den er muligvis helt håbløs set med nutidens øjne. Traileren kan ikke embeddes, men den er her. Se den på Filmstriben.

Samfund/miljø/politik

Ditlev Tamm i Deadline

Se lige denne udgave af Deadline med juraprofessor og historiker Ditlev Tamm, hvor han giver sine medkonservative tørt på, når det gælder identitetspolitik. Ha! Ta’ den!

KKK eksisterer i “bedste velgående”

Læs her en sand historie om en amerikansk krigsveteran, der gik under cover i to KKK-grupper i Florida, hyret af FBI til at afsløre politifolk og fængselsbetjente i klanen.

Støjberg-sagen

Den er der skrevet meget dumt og klogt om. Men noget af det mest uhyggelige ved hele sagen er næsten Socialdemokratiets reaktion, som man kunne lægge øre til i Folketingssalen den 21. december. Steffen Groth opsummerer det her.

Viden

Måske smitter Omicron IKKE mere end de andre varianter

Et helt nyt studie, beskrevet i Videnskab.dk, og som tages imod med kyshånd af andre forskere, viser, at Omicrons evne til at sprede sig hurtigere end Delta skyldes dens evne til at bryde igennem vaccinen/immuniteten, IKKE at den er “så smitsom som mæslinger”, hvilket jeg endda selv har gået rundt og sagt. Det er en god nyhed, fordi vi så ikke har behov for en immunitet i omegnen af 95%, som er nødvendig ift mæslinger. 

Men vaccinerne virker altså og sørger for, at de smittede får mindre alvorlige og kortere sygdomsforløb.

Medier

Ed Snowden – Julian Assange

Jeg skriver altid om de her to, som begge har gjort mere for “freedom of information” end de fleste andre. Her kan du læse Snowdens seneste nyhedsbrev, der handler om udleveringsdommen over Assange.

Der er praktisk taget ingen i Danmark, der ser ud til at forstå, hvor alvorligt det er, at England vil udlevere Assange til USA, når man tager alvoren i anklagerne imod ham i betragtning. Eller også er folk – ikke mindst danske journalister – ligeglade? Jeg gentager lige noget, jeg har sagt og skrevet ad nauseam: At Assange virker gennemført usympatisk har intet – INTET – at gøre med, hvorvidt anklagerne mod ham er “rimelige”.

Selvom du ikke synes, du behøver vide mere, så kig alligevel forbi Snowdens nyhedsbrev. Han skriver helt fremragende og har tydeligvis ikke spildt tiden i Rusland, men har læst og læst og læst. Her spinder han en ende over begrebet “in bad faith”.

Teknologi

Et lærestykke

Den dygtige satiretegner Stine Stregen, som jeg har fulgt i årevis, oplevede forleden at vågne op til lukkede Facebook- og Instagram-konti. Facebooks alvidende algoritmer har åbenbart fundet noget, hvad får vi næppe nogensinde at vide, der stred imod deres “fællesskabsregler”, så hendes konti var slettede, og Facebook informerede hende om, at “dommen” ikke kunne appelleres. Nu er Stine imidlertid så heldig, at hun er en offentlig person, med “friends in high places”. Derfor kom hendes historie hurtigt i flere medier, og Facebook har nu givet hende hendes konti tilbage. 

Men!!! Det gælder ikke for dig og mig. Så hvis du laver nogen form for kunstnerisk indhold, der har værdi for dig, så sørg for, at det altid er publiceret på en platform, som du selv ejer, inden du poster det videre på sociale medier. De ejer dig, ikke omvendt. Husk det!

Pjat

Det bliver man glad i låget af!

Jeg fatter ikke, hvordan man kan danse sådan – men ih, hvor er det skønt at bevidne!

Share

Kødbollemysteriet

Hvorfor er falafler, der mestendels består af kikærter – en meget billig ingrediens – meget dyrere end kødboller, der mestendels består af kød – en meget dyr ingrediens. Det er der adskillige forklaringer på. Zetland har spurgt mange mennesker med forstand og fået interessante svar.

Samfund/Miljø/Politik

Kan man tale med træerne?

Per Espen Stocknes er chef for Center for Green Growth på Norges udgave af CBS. Læs om ham i Wikipedia eller i noterne til den her video.

Forskningsfrihed

Jeg kan ikke læse den, men jeg forstår af denne tekst, at et par håndfulde estimerede professorer ved danske universiteter har skrevet en kronik i Berlingske om, at deres forskningsfrihed er truet pga. identitetspolitik. De kan kun nævne eksempler fra USA og England, men er åbenbart overbevist om, at det snart bliver et kæmpe problem i Danmark, som de nu vil komme i forkøbet. 

I Uniavisen skriver professor emeritus Heine Andersen, tidligere sociologisk Institut, at truslen mod forskningsfriheden kommer helt andre steder fra. Vi husker alle historien fra Aarhus Universitet med oksekød og chokolade og deres respektive klimapåvirkninger. Læs og bliv forstemt! 

Forskellene på svensk og dansk coronastrategi?

Zetland har kigget nærmere på dem. Det er ikke helt, som man tror.

Amerikas postvæsen

Amerikas postvæsen har en interessant 240 år lang historie. Hør den i en episode af min favoritpodcast Throughline. Okay, jeg kan næsten se udtrykket i dit ansigt: Postvæsnets historie. 🙄 Men jeg garanterer, det amerikanske postvæsen har virkelig en spændende historie og det har haft – og har – en enorm betydning for det store land.

Bill Gates’ nye yndlingsbog

Den er skrevet af Steven Pinker og handler om, at verden er et bedre sted nu, end den har været før. Det kan jo nok være udmærket at blive mindet om!

FE-skandalen

Peter Kofod er helt sikkert den person i Danmark (som ikke er ansat der), der ved mest om efterretningstjenesterne og deres gøren og laden. Her forklarer han bl.a., hvor langt ude det er, at flere borgerlige politikere, anført af Claus Hjort Frederiksen, vil have Trine Bramsen fyret. Og lad mig bare sige det: Peter Kofod plejer ikke at være synderligt begejstret for Trine Bramsen.

Nedfrosne æg

Kvinders æg må kun opbevares i fem år, mænds for evigt. Den videnskabelige baggrund? Øhm… Artikel på Forskerzonen.

Inger Støjberg om sexisme

Conspirituality

Uf. Mere om den ubehagelige sammenblanding af højrefløjs-konspirationsteorier og den mere alternative helseindustri. Som hele sagen med Saszeline (omg, det navn) demonstrerer, så er det ikke noget amerikansk fænomen.

Viden

Hvordan man undslipper en vulkan i udbrud

Når dygtige mennesker beslutter sig for at formidle svære ting på en måde, så det er spændende, nærværende og til at forstå, så er jeg solgt til stanglakrids. Således også med denne Wired-artikel, der forklarer, at skulle du have været i Pompeii i 79 bc, så kunne du være undsluppet, hvis…

Drømme

Har du prøvet at vide, at du drømte, inden i drømmen? Det er ikke ualmindeligt, og det hedder lucide drømme. Forskerne har opdaget, at vi rent faktisk med vores bevidsthed ved, at vi drømmer. Dvs. at vi sover og er vågne på samme tid. Fin artikel i videnskab.dk forklarer.

Digitalt

Youtube-kaninhullet

Ser du meget Youtube? Så er Youtubes kaninhulsalgoritmer nok ikke fremmede for dig. Du kan hjælpe med at aflure, hvordan de virker, ved at installere en lille extension i din browser og indrapportere, når du har mødt en video, du IKKE havde lyst til at se.

Hvem er inde i QAnon?

Du er ligeglad med QAnon. Du ved ikke, hvad QAnon er, og du er også ligeglad. Du har aldrig hørt om 8chan. Eller 4chan. Eller #GamerGate. Så er den her podcast IKKE noget for dig. Men for os andre: Spændende podcast på Spotify om en ret plausibel teori om, hvem Q er. Tak til Martin Krøger.

Om os

Viskestykkeopbevaring

Det skal selvfølgelig gøres på Marie Kondo-måden!!!

Medier

Nyt borgerligt medie

For det mangler vi åbenbart? Mikkel Andersson starter mediet kontrast.dk. Jeg spørger bare: Kontrast til hvad? Jeg ved godt, man skal orientere sig bredt, men alligevel kan jeg nok på forhånd sige, at jeg næppe kommer til at følge fast med i Kontrast. På den upolitiske måde: Jeg kan ikke lide Anderssons facon, hvor han så ofte går efter manden, ikke bolden, og så mobber han. Jeg kan simpelthen ikke lide mobbere.

Kunst og kultur

Hirschsprungs Samling

For anden gang på ret kort tid deltog jeg med en ven i en omvisning på det fine lille museum bag SMK. Museet har en fin og koncentreret samling af dansk guldalderkunst +/- ca. 50 år. Salene er ordnet kronologisk på gammeldags facon, og på så lille et museum giver det meget god mening. Man ser, hvordan kunstnerne står på skuldrene af hinanden. Men deres omvisninger måtte de altså godt forbedre. Begge de to, jeg har deltaget i, talte ned til deltagerne og gik ikke ordentligt i dybden med emnet. Øv.

Kunstnerkolonien på Skagen

Jeg har skrevet om denne sjove lille serie på DR før. Nu er den slut, og jeg nød den virkelig. Jeg synes, at jeg nu kender nogle nye kunstnere, og kender kunstnere, jeg allerede kendte, bedre. Og jeg har lært en hel del om kunstneres arbejdsprocesser, som jeg ikke vidste. Og så har jeg grint af de seks krukker, der måtte omgås hinanden i hele seks uger! Her er et interview med den temmelig maniske Frederik Næblerød, som jeg næppe ville have fået meget ud af at læse, hvis jeg ikke havde set serien.

Glyptoteket går tiggergang

Det siger virkelig meget om, hvor stramt kunstbranchen har det, når Glyptoteket må bede os om penge!

Share

Dheepan

Dheepan_posterHvis jeg kunne tvangsindlægge Inger Støjberg og alle hendes venner i og uden for regeringen til noget, så skulle det være at se denne film, der med god grund vandt guldpalmerne sidste år.

Der er ikke tale om en ynkehistorie om flygtninge, men vi foretager simpelthen et dyk ned i den verden, hvor indvandrere, flygtninge, kriminelle og andre af samfundets outcasts befinder sig. Som jeg også skrev i går, udmærker al god kunst sig ved at være loyal over for de personer, den beskriver. Således også her. Hverken Dheepan eller hans “kone” eller “datter” er uskyldsrene eller opfører sig særlig eksemplarisk, det samme gælder alle de øvrige karakterer i filmen. Men vi ser, hvor de alle sammen kommer fra, uden at vi behøver bifalde deres handlinger eller forstå dem. Filmens instruktør Jacques Audiard kender dem alle sammen og fortæller os om dem.
Jacques Audiard
Dheepan handler om en tidligere Tamilsk Tiger, som har brug for en familie for at komme ud af Sri Lanka hurtigt. Desværre er hans egen familie død i krigen, så han må skaffe sig en ny. Han finder en kvinde og hun finder en pige af passende alder, og det lykkes dem at komme til Frankrig med falske papirer. Hovedparten af filmen foregår i et ufatteligt nedslidt socialt boligbyggeri, hvor Dheepan får jobbet som vicevært og de bliver installeret i en forfalden lejlighed, hvor de skal finde ud af, om de skal blive ved med at lade som om, de er en familie, eller om de skal forsøge sig med faktisk at være en. Der er konflikter med de bander, der kontrollerer området, og anspændte møder med venner og fjender fra det gamle land.

Ja, faktisk kommer vi nok rundt om de fleste typer af problemer og konflikter, som flygtninge møder i det nye land, hvor de starter på stigens underste trin i enhver forstand. Visse politikere får det til at lyde så nemt at løsrive sig fra sit miljø, sin religiøse/kulturelle baggrund, fattigdom, sprogvanskeligheder, etc. Men som det fx ses i TV-serien The Wire, som jeg tænkte på flere gange, mens jeg så Dheepan, er det en hel del lettere sagt end gjort. Det er både skræmmende og rørende!

Filmen kan stadig ses i Grand og Øst for Paradis, folk uden for de store byer må nok desværre snyde sig til den. Eller vente-vente-vente, så kommer den nok på DR2 en skønne dag.

 

Share