Ærgerligt, den hedder en skade

For måske betyder dens navn noget for, hvordan vi opfatter den – skadelig? Ordet skade betyder i denne sammenhæng faktisk “trætop” eller “spids” grundet fuglens lange hale.

Uden for mit vindue er der både et stort træ og en stor ubrudt mur dækket af vedbend. Og en bygning i stueplan har græs på taget. De tre ting har gjort det område, jeg ser fra mit vindue, til et paradis for skader (og andre fugle). Og allerede inden jeg læste denne artikel i Videnskab.dk var jeg begyndt at ændre holdning til fuglen. For hvor er den dog flot, når man ser den tæt på. Og jeg følger med i redebygning også, og kan, indtil der igen kommer blade på træerne, følge med i, hvor dygtige de er til at flette med grene – og hvor flittige. Det eneste, der stadig irriterer mig, er dens lydlige output. Det er altså ikke kønt.

Samfund/miljø/politik

Virusmutationer

Zetland har en journalist, som i øjeblikket UDELUKKENDE skriver om corona. Jeg vil derfor vove det ene øje og sige, at han muligvis er den journalist, der har allerbedst styr på, hvad der er det seneste, troværdige nye. I denne artikel forklarer han på letforståelig vis de nye mutationer, og hvad de betyder, med god støtte fra en håndfuld forskere.

Statsgæld

Hvad betyder det egentlig for vores fremtid, at Danmark (og mange andre lande) optager gæld som aldrig før? Økonomi har aldrig været nemt at forstå (for mig), men artiklen her bidrager til forståelsen.

Irak-krigen

Faultline er en af de der dyre, 100% gennemarbejdede podcast-produktioner, der ind imellem dukker op. Den har den britiske journalist David Dimbleby som vært – de fleste anglofile vil kende ham som mangeårig vært for programmet Question Time på BBC. Her bliver mennesker, der var HELT tæt på processen, både i USA og England interviewet grundigt. Det er SÅ spændende, simpelthen. “History in the making” som man siger. 

Overton-vinduet er rykket

Hvis du sku’ være i tvivl. Hans Henrik Pfaffner anmelder i POV International en ny amerikansk bog om, hvordan højrefløjens stilfærdigt trækker midten mod (det nationalkonservative) højre. Det samme ses jo herhjemme.

Har du kaldt din søn en tøsedreng?

For det må jeg med skam at melde tilstå, at det har jeg. Det er mange år siden, men jeg tænkte langt mindre over mit sprog før i tiden.

Her er en fin video, der kortfattet og med enkle midler får vist os, hvad vi lærer vores børn, hvis vi ikke tænker os om, før vi bruger kønnede udtryk, hvor vi ligeså godt kunne lade være.

Ordet “heksejagt” har fået ny betydning

Nu betyder det “når kendte mænd bliver beskyldt af kvinder (der selvfølgelig lyver eller overdriver) for sexchikane”. Dorte Toft skriver i POV, at hun mener, at også denne runde af #metoo er tabt. Vi siger tak til Jes Dorph, den forfulgte uskyldighed, der ifølge eget udsagn ikke har haft en levende chance til at forsvare sig. For det er jo utænkeligt, at Nordisk Film/TV2 har haft tungtvejende grunde til at fyre guldfuglen.

Om os

Tiden iler

En filosof forklarer i Videnskab.dk ganske kortfattet, hvorfor det føles, som om tiden går hurtigere, jo ældre vi bliver. Det giver fuldstændig mening.

Interview med Saszeline

Det gider du ikke, tænker du, og det tænkte jeg egentlig også. Men så hørte jeg lige introen, og den gav mig lyst til at høre videre. Interviewet er lavet af Zetlands tendens- og kulturjournalist Marie Carsten Pedersen, og det er så godt. Hun viser simpelthen, hvordan man tilgår et menneske, hvis holdninger man overhovedet ikke forstår og måske endda foragter. Lyt eller læs.

Søde kartofler-rösti med avokado

Har ikke prøvet denne opskrift, men den lyder dejlig, synes jeg. For vi SKAL simpelthen spise mindre kød (du har også set klimadatabasen, ikk?), og derfor skal vi have et stort repertoire af forskelligartede retter uden kød, som vi enten bare har ingredienserne til i køleskabet eller som kan købes i Netto.

Kunst og kultur

Ugens tip til Netflix

Den her rubrik slutter i samme øjeblik, vi kan gå i biografen igen, det sværger jeg. Men i denne uge har jeg hygget mig med den franske Ring til min Agent, der er letbenet underholdning, men altså, den er jo fransk, ikk’! Den foregår på et talentbureau, hvor “varen” er skuespillere. Det sjove er, at en lang række berømte franske skuespillere optræder i cameo-roller. Det har en vis charme.

Så kan det vist ikke blive mindre

Religiøse motiver inden i træperler, så små, at man kun kan se dem under mikroskop. Men de er lavet for ca. 400 år siden. Forstå det, hvem der kan. Fra det alt for reklameinficerede medie The Mindcircle.

Britisk imperialisme

Jeg har læst (nej, lyttet) en omfangsrig bog, den første af tre, om dannelsen af det britiske imperium, skrevet af den mere end almindeligt interessante britiske forfatter Jan Morris. De næste to handler nok mere om afviklingen. Jeg glæder mig allerede.

Godt Ord er ikke genopstået, men

Oversætter og forfatter Kirsten Marie Øveraas og jeg havde i 2017-18 en podcast om sproget, der hed Godt Ord. Den har i nogen tid ikke været tilgængelig, men nu har vi fået lagt de gamle episoder på Youtube, så de nu kan lyttes af hvem, der måtte have lyst.

Share

Ny udsigt

Jeg er flyttet til Nørrebro, og min udsigt fra stuen er det nye Panum, som er udført af CF Møllers tegnestue. Det er jeg simpelthen ovenud lykkelig for. Dels synes jeg, det er et flot byggeri, dels ligger det mod nord, så det skygger ikke, dels er det trukket tilbage fra vejen, så jeg får en masse lys i min lejlighed og kan se en masse himmel.

Så taler vi til gengæld ikke om, hvor stressende det er at flytte, hvor meget jeg stadig mangler eller hvor meget bagud, jeg er med alting. Inklusiv #serendipiteten. Jeg har en million ulæste nyhedsbreve i min indbakke, men har besluttet at slette dem og bare give jer, hvad jeg har samlet sammen de seneste uger. Ellers tror jeg faktisk aldrig, der kommer en ny udgave, og det går jo ikke!

Samfund/miljø/politik

Mueller rapporten (havde du glemt den?)

Nu kommer den første bog indefra justitsministeriet. Muellers højre hånd giver i bogen sin version af, hvorfor det gik så galt. Læs en opsummering fra The Atlantic.

Rød/blå fordeling af smittespredning i USA

En fantastisk bevægelig graf viser, hvad republikanerne har betydet for smittespredning i USA – man tror næppe sine egne øjne – kun Nevada af de blå stater forbliver i den kritiske zone.

Det vidste jeg ikke!

Hver eneste gang en socialrådgiver sidder med en person med dobbelt statsborgerskab eller udenlandsk statsborgerskab, inklusive mennesker der er født her i landet, så SKAL de spørge dem, om de vil “hjem til x-land”. Hver gang – også selvom borgeren tidligere har sagt nej tak 10 gange og fx ikke engang taler sproget i det land, hen angiveligt “kommer fra”. Hvad gavn gør sådan en regel? Der er (alt for) meget, vi ikke ved om, hvordan de svageste borgere i vores land bliver behandlet. Ingen vågen journalist har åbenbart læst den her bekendtgørelse, som landets socialrådgivere skal rette sig efter. Men nu har det da i det mindste stået i Information. Og i #serendipiteten!

Politikens kampagne mod kvindekrisecentre

Det er ikke godt at vide, hvad der ligger til grund for, at Politiken har valgt at føre en ret intensiv kampagne for at miskreditere kvindekrisecentre. Det fremgår fx af mange artikler, at kvinder kan “tjekke ind på et krisecenter for at øge chancen for at få forældremyndigheden”. Lige meget hvor meget folk med forstand prøver at forklare avisen, at man ikke kan “tjekke ind” på et krisecenter, men at der er ventelister og meget grundig screening, så fortsætter Politiken sin kampagne. Lisa Holmfjord, der er forperson for de danske kvindekrisecentre, skrev et indlæg om dette til avisen, men de ønskede ikke at bringe det. I stedet er det blevet bragt i POV. Nu kan du også læse det.

Viden

Supersprederbegivenheder

I sidste uge læste jeg i The Atlantic en af de hidtil bedste artikler om den seneste viden om, hvordan Covid-19 smitter. Jeg havde gemt den til #serendipiteten, men til min glæde har Zetland fået den oversat, så den nu er tilgængelig på dansk. Læs eller hør den – jeg synes, det giver rigtigt meget mening.

Ansigtsmasker

Jeg har i de forgangne par uger mødt folk irl, der ikke mener, at masker virker. Det bekymrer mig – ikke mindst fordi mange asiater har brugt ansigtsmasker lige siden SARS, og mener vi da, at disse millioner af mennesker er komplet idioter, der løber rundt med masker på uden grund? Her er en artikel fra Nature, som ret grundigt dokumenterer, at masker virker. I øvrigt er der også et eksempel på maskers effektivitet i artiklen ovenfor.

Og mere om masker (fordi det er vigtigt, jo) – en kort artikel i The Atlantic om endnu en konspirationsteori, der cirkulerer over hele verden – nemlig at brug af masker gør dig (mere) syg. Noget sludder om, at du så indånder din udåndingsluft og bla bla.

Om os

Vilde dyr er – vilde

Facebookvideo, der fik mig ud på kanten af stolen og min puls til at ræse. Pyh. Vi har vist en tendens til at glemme, at vilde dyr er – vilde.

Medier

“Almindelige danskere”

Forskerzonen vender kikkerten mod mediernes brug af “almindelige danskere” som cases. Lad mig bare sige, at den artikel bør være pensum på journalistuddannelserne!

Kunst og kultur

Hvide Jesus

En kunsthistoriker forklarer, hvordan Jesus blev hvidere og hvidere op igennem (kunst)historien. Og viser den mest udbredte afbildning af Jesus, der ikke er særlig gammel, men til gengæld meget grim…

Caravaggio

Caravaggio: Burial of St. Lucy (1608)

En afro-amerikansk journalist følger i Caravaggios fodspor rundt i Italien og på Malta. Det bliver en dramatisk rejse. (Longread fra NYT)

Kontroversielle bøger

Jeg har læst hele to kontroversielle bøger over de seneste uger. JK Rowlings (R. Galbraith) seneste, som af hendes modstandere påstås at handle om en transseksuel morder (det gør den altså ikke), og Janine Cummins bog om immigranter fra Sydamerika, der har mødt modstand, fordi Cummins ikke er fra Mexico. (Links herover til min egen omtale på Goodreads).

Om Rowling er der sagt og skrevet helt utroligt meget, og jeg har læst en masse af det for at prøve at forstå det synspunkt, at hun er transfobisk, og at vi bør undlade at læse hendes bøger. Hvis hun havde sagt eller skrevet det, som mange siger, hun har sagt/skrevet, så måtte jeg da give dem ret. Men jeg kan ikke finde de citater, selvom jeg kan se, at hun bliver lagt ret vilde ting i munden. Som fx tweetet herunder, hvor det @manaxium siger om lægevidenskabens dovenskab bliver udlagt, som om Rowling siger, at psykisk syge mennesker er dovne.

Rowling skriver bl.a., at der de senere år er sket en stigning på 4.400% i antallet af unge piger, som søger hjælp til at skifte køn. Heraf en overrepræsentation af autistiske piger. Ingen steder ser jeg disse tal tilbagevist eller forklaret.

Af de mange debatter kan jeg se, at folk på min alder ofte mener det, jeg mener, og at det er unge, der er uenige. Det plager mig selvfølgelig lidt, fordi jeg i mange andre kønsrelaterede debatter helt klart er på de unges side og ofte bliver beskyldt for at være “lige lovlig woke” af folk på min egen alder. Men jeg er altså tydeligvis en TERF (Trans Exclusionary Radical Feminist). Jeg må sige, at sådan føler jeg mig simpelthen ikke – jeg ved ikke, hvad jeg skulle have imod transpersoner og særlig ekstremistisk føler jeg mig heller ikke.

Glamour – bladet man ikke forventer andet af end mode og makeup, har skrevet en forbilledlig gennemgang af hele sagen. De citerer alle tweets og artikler fra alle sider. Der sker virkelig noget med “dameblade” for tiden – se bare vores eget Femina!

Nick Cohen, der er en kendt skribent på forskellige britiske medier, har skrevet et forsvar for Rowling i magasinet The Critic. Og Washington Post har skrevet en udmærket anmeldelse af selve bogen.

The Guardian skrev sidste år en opsummering af sagen om American Dirt.

En ukontroversiel bog

Det var faktisk ikke med vilje, at jeg læste to “kontroversielle” bøger lige oven i hinanden. Men jeg har altså også læst en, der ikke var kontroversiel. Men den var (også) god. Jeg faldt for Kindred, fordi den blev beskrevet som den første sci-fi roman skrevet af en sort kvinde, Octavia Butler. Jeg synes ikke, den er særlig sci-fi-agtig, men pyt med det. Den er skrevet i og foregår i 70’erne og i slavetiden. Læs min anmeldelse på Goodreads.

Minsandten

om det ikke også er lykkedes mig at se en kontroversiel film. Nemlig J’Accuse af Roman Polanski (jeg kan ikke med den engelske/danske titel Officer og Spion – jeg får billeder på nethinden af noget kulørt med Sharon Stone). Lige siden jeg første gang læste om Dreyfus-affæren, har den slået mig som det perfekte billede på, hvor langt magthavere vil gå for at dække over deres egne fejl og fejltrin, og hvor dygtige de ofte er til at finde den perfekte m/k at smide under bussen. I dette tilfælde en jøde. Filmen fremstiller hele affæren meget loyalt, så vidt jeg kan bedømme, og vi ser de ofte både uærlige og uduelige officerer i den franske hærs øverste lag dække over sig selv og hinanden. Og vi ser en mand af ære, der på trods af, at han også lider af tidens antisemitisme og at han ikke er særlig vild med den lidt selvretfærdige Dreyfus, alligevel søger sandheden, skønt prisen er høj.

Men altså, hvis Polanski virkelig mener, at han og Dreyfus har noget som helst tilfælles, så er han s’gu langt ude! Jeg kan desværre ikke læse Christian Monggaards anmeldelse i Information, men at dømme efter overskriften, mistænker jeg, at jeg er enig med ham.

Gammel og vis

Min veninde Gaby sendte mig det smukkeste interview i morges – det var så fin en indledning til søndagen. Interviewet er med den ældgamle forfatter og rejseskribent Jan Morris, der bl.a. var med Edmund Hillary på den succesrige tur til Mount Everest. Jeg havde hørt om hende, men vidste fx ikke, at hun har skrevet det britiske imperiums historie. Jeg har nu bestilt første bind – det lyder som lige noget for mig!

Share