Glad for at se dig!

Billedet foresstiller et græsstrå under mikroskop. I tråden under tweetet med det fantastiske billede, forklarer digital botanist Bethany Nichols om græsstråets anatomi. Twitter er meget andet end sure politikere.

Samfund/miljø/politik

Fattigdomsydelserne

I indlægget her fra Altinget forklarer Pelle Dragsted, hvordan højrefløjen når frem til de tal, de er så dygtige til at præsentere, når kontanthjælp og andre “gratis” ydelser skal debatteres. Fx er et af de tal for kontanthjælp, som jeg allerede har set flere gange, den samlede sum af ydelser personen får. Dvs. inkl. de ydelser, som folk i lavtlønsjobs og i almene boliger også får. Fx. boligtilskud og børnetilskud. Tallet er simpelthen snyd.

Sport – og så alligevel ikke

En af ugens store historier var om Naomi Osaka, der trak sig fra French Open. Det viste sig, at den historie slet ikke handlede om sport – eller næsten ikke. Både Zetland og the Atlantic har skrevet klogt om det. I The Atlantic er det en af USA’s første sorte, kvindelige sportsreportere, der skriver. Det gør det ikke mindre interessant.

Prostitutionskunden

Hvad ved vi egentlig om ham (jo, det er næsten altid en ham)? Næsten ikke noget, forklarer sexologer og andre forskere, men Zetlands Marie Carsten Petersen satte sig for at grave i det, og hun har lavet et dybdegående, åbent og ærligt interview med “Peter”, der i årevis jævnligt gik til prostituerede. Både mens han var gift og efter. Han reflekterer over sine bevæggrunde. Ikke overraskende handler det bl.a. om den toksiske maskulinitet, som mange mænd er vokset op med og ikke formår at frigøre sig fra.

Viden

Det her er farligt!

Når det er et flertal i folketinget, der går til angreb på forskningsfriheden, er der brug for, at vi alle sammen lige løfter blikket og ser nærmere på det parti, vi har tænkt os at stemme på næste gang. Armslængdeprincippet har været en grundpille i det danske demokrati i mange, mange år, men moderne politikere er tydeligvis ikke fans. Rektorkollegiets formand advarer i ret stærke vendinger, og det gør professor i retorik, Christian Koch, også.

I interviewet med Christian Koch kan du også læse erklæringen fra politikerne (og hvem disse politikere er, hvis du ikke skulle have gættet det) og flere af forskernes tilbagevisninger af anklagerne. Det handler selvfølgelig om, at der er forskning, visse politikere ikke bryder sig om. Indtil videre må vi glæde os over, at rektorkollegiet tager 100% afstand fra dette angreb. Men hvad hvis det nu lykkes  for de politikere at komme videre med forslag til økonomisk indgreb over for de angrebne universitetsinstitutter? 

Verdens yngste førstegangsrygere

Her i Danmark var vi en gang bedst, først og størst til alt muligt positivt. Nu er listen lang over triste ting, vi er verdensmestre i. Hvor er det dog deprimerende.

Og en af dem er altså, at vi har verdens yngste førstegangsrygere, der starter, når de er 16,4 år. Måske skal politikerne tage sig lidt sammen og forhøje prisen på tobaksprodukter igen. Det tabte provenu får man vel igen med reducerede sundhedsudgifter fremover? Og så skal vi forældre vel snart se at træde lidt mere i karakter og lade være med laissez-faire-agtigt at lade de unge ryge. Hvis de absolut vil, kan man jo ikke stoppe en 16-årig, men man kan skære i evt. lommepenge, fordi man ikke vil finansiere, at de ødelægger deres eget helbred, og man kan forbyde det på hele matriklen. Artikel i Videnskab.dk baseret på artikel i The Lancet. 

Medier

Kritisk kulturjournalistik

Det var gået min næse forbi, at nogle har efterlyst mere kritisk kulturjournalistik. Men det erfarede jeg, da jeg læste denne rammende præcise karakteristik af, hvad der egentlig er problemet (eller problemerne) i dansk kulturjournalistik. Jeg kunne ikke være mere enig med Frederik Bojer Bové, som jeg i øvrigt ikke kender og ikke engang er på Facebook med. Men nu følger jeg ham på Twitter…

Om os

Et ubarmhjertigt år

Anand Menon, kendt britisk professor, har skrevet smukt og rørende om hans livs annus horribilis.

Pjat

Dyr på/over/under vejen

Artiklen her er seriøs nok, den handler om, hvordan man forhindrer de mange påkørsler af små og store dyr i USA. Der er både broer og tunneler. Men altså – du kan springe teksten over og nøjes med at se de mange ret fantastiske filmklip af dyr, nuttede og knap så nuttede, der bliver filmet på deres vej over og under den farlige trafik.

Kunst og kultur

Mare of Easttown

Denne korte tv-serie er netop afsluttet på HBO. Noget af det bedste, jeg har set i lang tid! Læs her et skønt (og langt) interview med Kate Winslet om rollen og hendes tanker om at blive midaldrende.

Frigjort

Jeg har været på Tegners Museum, der viser udstillinger af moderne kunst i deres fine, omend beskedne tilstødende lokaler. Denne udstilling, med Balder Olrik og Erik Steffensen, forholder sig direkte til Rudolph Tegner, og det er meget spændende. Olriks billeder er æteriske, erotiske fortolkninger af Tegners kæmpeskulpturer, mens Steffensen går lidt mere direkte til værks og har fokuseret på de ugler og katte, der er så mange af i Tegners værk. Man skal til museets Facebookside for at se billeder af værkerne.

Sammen har de lavet et tårn, som man kan stige op i og komme i øjenhøjde med en af Tegners mest monumentale skulpturer, den der hedder Frigjort. Det er faktisk lidt skræmmende. Se selv.

Artemis på Nørrebro

Midt i Hans Tavsens park, der er en forlængelse af Assistens Kirkegaard, står den fine, spinkle statue af Artemis, jagtens gudinde. Den er fra 1934 og udført af Johannes Bjerg. Den står i et springvand (pt dog uden vand) designet i 1942 af den daværende stadsarkitekt Poul Holsøe.

Under min billedsøgning for at finde information om statuen stødte jeg på Facebook-siden Ugens Skulptur. Er det ikke herligt, at der er nogen, der gider lave sådan noget! 

Ugens bog

Jeg har faktisk læst en, men jeg har ikke fået skrevet om den, så det må blive næste uge! Men jeg har noteret mig en bog, som jeg gerne vil læse, og det er Lotte Kaa Andersens biografiske roman om fysikeren Inge Lehmann, Den inderste kerne. Den glæder jeg mig til at læse.

Share

The Dressmaker

Kate Winslet er den ultimative diva i the Dressmaker

Med den skønne og inspirerende Judi var jeg til forpremiere på den australske film The Dressmaker i Nordisk Films biograf på Frederiksberg. Det var en blandet oplevelse, men det vender jeg tilbage til. Når film handler om noget med kunst eller mode, så hiver jeg Judi med ved øret, for hun har de bedste indsigter!

Alene fra titlen kan man jo regne ud, at filmen har noget med tøj at gøre. Og skal jeg bedømme den alene på kostumerne, så får den 5 stjerner. Desværre lever resten ikke helt op til forventningerne, som var høje, fordi filmen har vundet en masse priser hjemme i Australien.

Judy Davis

Nu hører jeg til dem, der synes, at Kate Winslet er ret skøn, men hun er ikke rigtigt udfordret i denne rolle. Det er Liam Helmsworth heller ikke, men er han nogensinde det? Hans “hunk”-look appellerer slet, slet ikke til mig, og jeg syntes, han var fejlcastet. En anden skuespiller, der bestemt ikke var fejlcastet, og som var en fryd gennem hele filmen, selvom hendes rolle ved Gud ikke bød på nogen indre logik, var Judy Davis. Hun er skøn!

Filmen benytter sig af den klassiske lystspilsformel,  hvor der er elementer af både tragik og komik, noget der har virket helt tilbage til Shakespeares dage. MacBeth nævnes flere gange, men The Taming of the Shrew ville nok have været mere passende. Der er flere voldsomme temposkift og stemningsskift, og jeg tror nok, jeg synes, det er for voldsomt, så filmen gaber over langt mere, end den kan tygge, så at sige. Selve historien havde måske egnet sig bedre til drama end til komedie.

Filmen har mange sjove og gode elementer, men i sin helhed holder den ikke. Der var dog et par damer til stede i biografen, som tydeligvis fandt den helt fantastisk morsom. De grinede i hvert fald m e g e t højt.

Filmen har premiere 14/7.

Tilbage til “filmoplevelsen” – noget jeg flere gange har været med til at diskutere med repræsentanter fra filmbranchen på Twitter. Her var som sagt tale om en forpremiere, specielt til folk, der modtager nyhedsbrev fra kino.dk. Nyhedsbreve, der i øvrigt ofte har den inspirerende overskrift “Ugens film i din biograf”… Anyway, før filmen begyndte, kom en mand i Nordisk Film T-shirt ind og fortalte lidt om den. Det var sådan lidt underligt, for han glemte fx at fortælle, hvem han selv var, og han var ikke særlig velforberedt.

Andre steder, når man kommer til forpremiere, er der gjort mere ud af det. Fx har man fundet en relevant sponsor, der byder på et glas vin eller en snack eller noget, og man har en person, der ved hvad hen taler om, til at præsentere filmen, så man får lidt mere med hjem, end hvad der står på de første fem linjer på IMDB. Derudover sad Judi og jeg på stole, der med jævne mellemrum vibrerede så meget, at det føltes som at sidde oven på en centrifugerende vaskemaskine. Og i samme øjeblik efterteksterne begyndte at rulle, tændtes rengøringslyset i biografen. Ja ja, en fejl sikkert, men sgu alligevel temmelig uprofessionelt. Sluttelig er der dette påbud, som findes i alle Nordisk Films biografer, og som jeg finder decideret fornærmende:Nordiskfilm

Undskyld, men hvad bilder I jer egentlig ind? Jeg synes faktisk, det er okay, at man ikke må nyde medbragt slik, etc. i foyeren, men reglen gælder også i biografen. Nordisk Film oplyser dette på deres hjemmeside:

Det er ikke tilladt for vores gæster at medbringe eget slik, sodavand, popcorn m.m. og nyde dette i biografen herunder i salene. Årsagen til dette er, at biografen dels er et sted, der byder på gode oplevelser men samtidig er vi en virksomhed og det er afgørende for biografens drift, at vi kan bibeholder vores indtægter fra kiosksalget og dermed vores eksistensgrundlag. Vores forbud mod medbragt slik, drikkevarer mv. er i tråd med de regler, som man har i andre virksomheder lig vores så som koncertarrangører, teatre, sport, cafeterier og restauranter samt ikke mindst andre biografer, som har tilsvarende forbud.

Ikke alle biografer opretholder dette forbud, skulle jeg hilse og sige. Hvis nu der kun solgtes “ikke-støjende” og “ikke-svinende” slik m.m. i biografens foyer, så kunne jeg sagtens forstå det. Men sådan er det jo ikke! Til gengæld kan folk, der gerne vil nyde noget, men ikke ønsker at spise metervare-slik eller drikke klamme colaer eller dårlig kaffe til overpriser, så ikke medbringe noget. Klart, vi overlever, men det bidrager saftsuseme ikke til en positiv biografoplevelse.

Share