Vi har brug for kunst

Eller, det ved jeg jo strengt taget ikke, om du har, men jeg har. Jeg savner museer, gallerier, biografen. Jeg prøver så at se lidt på kunst via mit fjernsyn og internettet i stedet for. Det er jo ikke det samme, vel, men DR har faktisk lavet noget udmærket kunst-tv her på det sidste, som jeg er gået i gang med at se.

Der er Martin Bigums Mit Livs Kunst og En Insiders Guide til (otte kunstmuseer, et ad gangen). Jeg har set en episode af hver, og det er fin kunstformidling. Og så er der det nyeste, Skattejagt på Museet, der får gode anmeldelser. Jeg har ikke set den endnu, men planlægger det.

Nederst i dagens #serendipitet kan du læse om kunsthistorieformidling på TikTok. Nemlig. Maleriet herover er et close-up af et maleri, der hænger på The Met. Det er af den for mig helt ukendte amerikanske maler Thomas Anshutz, maleriet hedder The Rose og er fra 1907. Jeg er vild med det blik, hun har. “Og det mener du alligevel?

Samfund/miljø/politik

Det kan ske til enhver tid

Tårerne trillede mig ned ad kinderne, da jeg læste denne personlige fortælling fra en amerikaner om, hvordan det gik op for ham, at hans bedsteforældres skæbne i Nazityskland ikke kun kan henføres til historien, men kan ske igen.

Alt-right symbolik

Flere amerikanske medier har gennemgået alle de symboler, der blev fotograferet sidste onsdag i og foran Capitol. Her er det New York Times.

Greta

Apropos højrefløj og dens vitriol, så er Greta Thunberg et yndet offer for deres blinde had. Filmen om hende kan i øjeblikket ses på DR, og det vil jeg virkelig anbefale, hvis du ikke allerede har set den. Al snak om, at det fx er hendes forældre, der har ansporet hende, må stoppe, når man har set filmen. Den pige er så modig, så sej, så klog og samtidig så skrøbelig, at man slet ikke kan undgå at blive påvirket af dette meget fine portræt.

Lynetteholmen – hot eller not?

Jeg ved ikke rigtigt, om jeg er enig med Hr. Colville, der er byplanlægger, om alt det, han fremfører i denne video, men han har i hvert fald nogle gode pointer undervejs. Og så er han jo ret underholdende. Jeg lytter i øjeblikket til hans podcastserie “100 things I’ll miss when I’m dead”, og jeg svinger mellem at være ret begejstret og ret irriteret, for han sætter virkelig ikke sit lys under en skæppe. Men altså, jeg må så også spørge mig selv, hvorfor jeg egentlig synes, han skulle være mere ydmyg? Har jeg en snert af jante?

Og apropos infrastruktur

Den tidligere civile lufthavn i Shanghai er blevet konverteret til en park. Forhåbentlig vil vi se mere af det, efterhånden som vi får færre lufthavne.

Medier

Weekendavisen har bragt et dementi

Et lillebitte et langt inde i avisen. I en stort opsat artikel har avisen fortalt om, hvordan man i Sverige praktiserer det, som Inger Støjberg risikerer at blive dømt for i Rigsretten, nemlig konsekvent adskillelse af asylpar, hvor en eller begge er under 18. Men, som Steffen Groth dokumenterer i artiklen her, så passer det bare ikke. 

Som i så mange andre tilfælde, hvor noget viser sig at være løgn, nytter det desværre bare ikke så meget med modbeviser i andre aviser og mikrodementier, for skaden er sket, og hundreder har delt artiklen med den fængende overskrift på sociale medier. De kommer ikke til at dele, ja, de kommer ikke engang til at se, dementiet.

LinkedIn censurerer (også)!

Birgitte Baadegaard har skrevet en lang og grundig artikel om kønsbias i medicinsk forskning. Jeg er ikke helt ombord med hendes afsluttende konklusioner om covid-vaccinen, men omvendt er der på ingen måde tale om konspirationshalløj, højst lidt cherry-picking blandt forskere. Og det er hun mildest talt ikke ene om at foretage. 

Ikke desto mindre har LinkedIn fjernet artiklen uden at give hende besked og uden forklaring. Det er simpelthen ikke i orden!

Kunst & kultur

Udfordr dig selv

Proxima er en fransk film (ses på Filmstriben) om en kvindelig astronaut, der skal afsted i et år og prøver at forberede sin 9-årige datter på adskillelsen. Omgivelsernes reaktioner er forudsigelige. Er dine også? Jeg synes, at jeg mange gange faldt i mor-grøften, mens jeg sad og så den.

München

Jeg anede ikke, at Ingo Maurer har indrettet metrostationer. Men altså, det er jo bare en lillebitte brøkdel af de mange ting, jeg efterhånden opdager, at jeg ikke ved. I nyhedsbrevet Fein fra David Barnwell linkes til en artikel fra Süddeutscher Zeitung med billeder fra byens metrostationer. Jeg har aldrig haft et stort ønske om at komme til München, men skulle det nu ske, skal jeg i hvert  fald ud og køre med metro. (Jeg kan ikke læse artiklen, men billederne er flotte).

Kunsthistorie på TikTok

Det er slet ikke fjollede dansevideoer alt sammen. Faktisk sker der fantastiske ting på TikTok, som min veninde Gabsz har gjort mig opmærksom på. Se fx her.

Og læs så den her artikel om, hvordan unge kunsthistorikere har valgt TikTok som demokratiserende medie til formidling af kunsthistorie!

Share

Når netiquette bliver must-have og ikke bare nice-to-have

"Det ser ud som om de sover, måske skal vi ringe på?" "For sidste gang, vi er MONSTRE, vi ringer ikke på!" Lånt på toonsup.de
“Det ser ud som om de sover, måske skal vi ringe på?”
“For sidste gang, vi er MONSTRE, vi ringer ikke på!”
Lånt på toonsup.de/

Jeg er for nylig begyndt at følge en blogger fra den amerikanske teleindustri på LinkedIn. Han beskæftiger sig meget med det samme hjørne af internettet, som jeg selv er optaget af, nemlig netiquette.

Med udgangspunkt i en dom ved Floridas højesteret, hvor en dommer blev erklæret inhabil, fordi han var på Facebook med anklageren, diskuterer han de nye etiske udfordringer, de sociale medier stiller os over for. Ville det også ske i Danmark? Eller hvad hvis det var LinkedIn? Han stiller spørgsmålet, om dommeren også var blevet disset, hvis de havde tilhørt den samme golfklub? Eller hvad med samme VL gruppe?

Skal vi være på Facebook med vores kolleger? Skal man åbent følge sine konkurrenter på Twitter? Er det dårlig stil at sende en LinkedIn-anmodning til sin chef? Sin tidligere chef? Der findes ingen “rigtige” svar på disse spørgsmål, da svaret hver gang må bero på en individuel vurdering. Det handler i høj grad om social fingerspidsfornemmelse og om forståelse for individuelle virksomhedskulturer.

En anden moderne faldgrube, som Don P beskæftiger sig med, er det, han kalder Det Tredje Spor. Det handler om konflikten mellem det kommercielle og det sociale. De senere år har vi set utallige eksempler på virksomheder, der tramper bevidstløst frem og tilbage mellem de to spor (i det tredje spor) og ikke ænser, at de gør folk sure og skaber dårlig stemning.

Et tænkt eksempel: Et forlag opretter en fanside på Facebook til en populær bog. Masser af fans liker med glæde, fordi de her får lejlighed til at vise deres venner noget (fordelagtigt) om sig selv. De er fuldstændig ligeglade med forlaget bag. Benytter forlaget sig så af adgangen til disse fans ved at forsøge at markedsføre andre af forlagets bøger, bliver fans’ne sure, for hvis det var det, de havde ønsket, ville de have liket forlaget og ikke bogen. Gør man dét mere end en enkelt gang, kan man risikere at miste en masse likes og måske endda have skabt så meget badwill, at fans’ne ikke igen vil like en bog fra forlaget. Scroll selv op og ned på din Facebook for at finde flere eksempler!

Endelig siger Don P noget klogt om, hvordan man som virksomhed griber det an, når man gerne vil i dialog med indflydelsesrige journalister og bloggere inden for ens område. Disse gode råd er der også mange, der med fordel kan tage til sig. Jeg hører ofte især mad-bloggere, men også tech-bloggere fortælle om de latterlige henvendelser de får fra folk, der skamløst beder dem promovere et eller andet produkt på deres blog. Disse sælgertyper opnår kun én ting – badwill. Endda en badwill, der let spreder sig i blogosfæren, hvilket kan vise sig meget problematisk. For selvom bloggere inden for hvert enkelt felt naturligvis konkurrerer med hinanden, så samarbejdes der også på kryds og tværs.

Don P anbefaler virksomhederne at tænke på disse fire nøgleord, når de beslutter sig for at søge indflydelse blandt journalister og bloggere:

  • Anerkendelse
  • Anbefaling
  • Information
  • Adgang

Anerkendelse – start med at anerkende deres tilstedeværelse og betydning. Abonner på deres blog, skriv evt. kommentarer (UDEN salgssnak), følg dem på Twitter, etc.

Anbefaling – vis dem, at du synes, de virkelig har noget at byde på. Nævn dem over for andre, RT deres bedste tweets (nej, IKKE dem alle sammen), sæt link til deres artikler på jeres egen hjemmeside.

Information – tilbyd dem mere end der er umiddelbart tilgængeligt på hjemmesiden og via andre offentligt tilgængelige kilder. Der findes masser af insights i hver eneste virksomhedsom ikke nødvendigvis er insiderviden.

Adgang – tillad journalisten/bloggeren direkte adgang til de personer i organisationen, der har de spidskompetencer, den pågældende er særligt interesseret i.

Tilstedeværelse i de sociale medier byder på en hel del snubletråde. Og det har endnu ikke vist sig muligt at demonstrere konkret ROI af indsatsen. Alligevel vil jeg påstå, at den moderne virksomhed er nødt til at kaste sig ud i det.

Hvo Intet Vover, Intet Vinder.*

* Citatet stammer angiveligt fra de islandske sagaer.

Share