Den syge pige

Hirschsprungs Samling har netop åbnet udstillingen Englens Kys om den syge pige som motiv i nordisk kunst fra midten af 1800-tallet og knap 100 år frem. Det er en fin og meget overskuelig udstilling om dette ret snævre, men meget udbredte tema i kunsten. I kataloget står der bl.a. Kunstnerne synes i den syge pige at have fundet personificeringen af sygdom – sygdommens ansigt“. Det er vigtigt at huske, at sygdom virkelig var “hver mands herre” dengang, da hverken penicillin eller vacciner endnu var udbredt. Udstillingens titel er taget fra maleriet herover (kommer igen nedenfor) af Elisabeth Jerichau-Baumann. Maleriet forestiller H.C. Andersen, der læser højt af fra sin novelle Englen for Elisabeths egne børn (som hun havde otte eller ni af, hvis jeg husker ret). Gad vidst, om der stadig er forældre, der har modet til at læse den novelle højt? Her er digtet Det Døende Barn.

Der knytter sig noget særligt til to af billederne. Den døde pige på Harald Slott-Møllers billede er Astrid, Georg Brandes’ datter. Maleriet var en gave til Brandes-parret fra Slott-Møller. Astrid døde ti år gammel af difteri.

Munch skrev om sit maleri af det syge barn: I det syge barn fandt jeg mig nye veje – det var et gennembrud i min kunst – det meste af, hvad jeg senere har lavet, fik sin fødsel i dette billede.”

Moby

Jeg har læst begge bind af Mobys selvbiografi, Porcelain og Then it Fell Apart, og filmen her er en visualisering af bøgerne. Men en meget original og nyskabende én af slagsen. Jeg så den i Cinemateket forleden dag.

Shakespeare

Jeg har stadig nogle stykker til gode, for de er lidt krævende, men Informations utrættelige chefredaktør Rune Lykkeberg har brugt sommeren på at tale med ti forskellige mennesker med over-gennemsnittet indsigt i Shakespeare om, hvad man kan bruge Shakespeare til i dag (en masse), og så går de i hvert afsnit tæt på ét af skuespillene. Det er simpelthen umådeligt interessant og klogt! Det er ganske gratis – søg efter Radio Information i din podcast-app, og find så de særlige Shakespeare-udgaver.

Ugens bog

har nok været ugens bog for mange tusind mennesker! For det er den nye Sally Rooney, Beautiful World, Where are You. Den er præcis lige så god, som alle anmelderne siger… Jeg har skrevet mere her.

Den indpakkede triumfbue i Paris

Den gad jeg virkelig godt se, men den er der kun i 16 dage, så vi må nøjes med billeder og video. Stakkels Christo og Jeanne-Claude, der ikke fik set deres eget værk. Se den glimrende lille portrætfilm fra CBS Sunday Morning herunder.

Nyt ovenpå gammelt

En forladt og ødelagt tidligere staldbygning i Island har fået en overetage. Ligefrem kønt er det ikke, men det er godt tænkt, og set fra gavlen ser det ret forrygende ud. Se billederne her hos Dezeen.

Samfund/miljø/politik

Barsel til mænd

Euromans nye klummeskribent hylder det nye forslag. Prøv lige at læse, hvad han skriver, inden du lukker og slukker.

Krystaller i teenageværelserne

Åbenbart er mange teenagere for tiden optaget af krystaller og deres angiveligt helende virkning, så de ønsker sig rosakvarts eller lapis lazuli til at stå og glitre på kommoden. Men det er måske en idé lige at vise teenageren denne artikel fra DanWatch, som beskriver denne stort set uregulerede industri, som ikke sjældent involverer børnearbejde og generelt elendige arbejdsvilkår i minerne.

Viden

Hjernekassen om mobning

Om morgenen, inden jeg lyttede til Hjernekassen, havde jeg hørt et afsnit af den ovennævnte podcast fra Information om Shakespeare. Der talte Rune Lykkeberg og gæsten om det moderne menneske, som stræber efter at være *unikt*. Da jeg så senere gik i gang med Hjernekassen, og den første gæst fortalte om sin barndoms mobbeoplevelser, der var næsten én-til-én magen til mine helt ned til vores fødselsår, tænkte jeg, at så sk*** unikke er vi så heller ikke! Gæsten fortalte, hvordan tårerne vældede op i hans øjne, da han efter mange, mange år genbesøgte den skolegård, hvor meget af mobningen fandt sted. Også det kunne jeg fuldstændig relatere til.

Peter Lund Madsen interviewer også, som han har for vane, to vidende mennesker, og vi bliver kloge på, hvor langt man i dag er kommet med mobbeforskning og forebyggelse af mobning i skolerne. Positivt er det, at færre føler sig mobbet i dag end tidligere.

Programmet slutter – urelateret – af med den fuldstændig gudsbenådede formidler Anja C. Andersen, der kort fortæller om Mars (planeten).

Forknølet

Nu hvor jeg selv er forkølet for tredje gang i år (wtf??), kommer her en opsummerende artikel fra Videnskab.dk om forkølelse, og hvad man kan gøre ved den (hint: ikke ret meget). Men den er interessant alligevel, fordi den også ser på, om vi kan forebygge forkølelse. Det kan vi mest ved at spise sundt, ikke ryge, få vores søvn, vaske hænder, nyse i ærmet, you get it…

Medier

Nyhedsbreve og Apples nye privatlivsstramning

Det skriver Lars K. Jensen, der selv har nyhedsbrevet Digital Ugerevy, som jeg læser hver uge, om i en længere artikel. Den er nok mest interessant for os, der sender nyhedsbreve.

Om os

We’ve commodified the hell out of intelligence

Meget sjovt, men også tankevækkende kort essay om, hvordan man kan genkende intelligens af den selvbetitlede Unfluenzer Jessica Wildfire.

Share

Alkohol og stoffer

Jeg har læst andet bind af musikeren Mobys erindringer. Det var en umådeligt deprimerende oplevelse, fordi han synker dybere og dybere ned i fortvivlelse, alkoholisme, stofmisbrug og selvmedlidenhed, efterhånden som bogen skrider frem. Hvis noget, så er det en såkaldt “cautionary tale”. Læs min anmeldelse på Goodreads.

Samfund/miljø/politik

Greta Thunberg og David Attenborough

Problemet med plastik

Zetlands ret fremragende klimaskribent Thomas Hebsgaard har gravet sig ned i emnet “plastik”. Og han kommer hele vejen rundt. Hvordan laves det, kan produktionsmetoderne forbedres, kan man lave plastik af andet end olie, hvordan er det med genbrug, hvad er kvaliteten af erstatningsprodukterne, etc. etc.

“Kampen” om mindesmærker

En del af tidens diskussioner om identitetspolitik, handler om mindesmærker – i Danmark mest i den tilsyneladende endeløse diskussion om busten, der røg i havnen. Nu diskuteres det også, om Queen Mary nu skal have en statue, da hun vist ikke var helt fin i kanten. Det får mig altså til at grine: Kig dig omkring, og spørg dig selv, hvor mange af alle de rige og mægtige mænd, der ser ned fra piedestalerne rundt omkring i Danmark, var “helt fine i kanten”, når man ser nærmere efter?

Anyway, den lidt højpandede artikel her fra Kunsten.dk ser på den “nye” (den begyndte i 80’erne) trend med anti-mindesmærker. Altså, hvor man har en form for tomhed som repræsentation for noget frygteligt. Holocaust, 9/11, Utøya. Det er en interessant diskussion, om hvorvidt man forskubber ansvaret for forbrydelserne ved at lave disse “tomme” monumenter. Jig tror ikke helt, jeg har en mening om det (endnu), men samtalen om, hvordan mindesmærker skal eller bør fremstå for, at vi kan mindes på den rigtige måde, er væsentlig.

Viden

Er det rimeligt at sammenligne risikoen for blodpropper ved AZ-vaccinen og P-piller?

Denne, forbilledligt oversatte artikel fra The Conversation er bragt i Videnskab.dk og beskriver, hvad der sker hos de mennesker, der har fået blodpropper af AZ-vaccinen og hvad der sker hos kvinder, der får blodpropper af P-piller. Det er ikke det samme. En blodprop er simpelthen bare ikke en blodprop. Who knew?

Hukommelse

Zetlands fortræffelige Torben Sangild forklarer her lidt om den nyeste viden om, hvordan vores hukommelse virker.

Risikovurdering 

Er en meget vanskelig disciplin, som jeg har læst en del om, men som jeg må indrømme, at jeg stadigvæk ikke forstår til bunds. Artiklen her handler om de forskelle, der nødvendigvis må være på, hvordan en stat vurderer risiko, og hvordan vi vurderer risiko som enkeltindivider. Det drejer sig selvfølgelig om Astrazeneca vaccinen. 

Wallace og Darwin

Artiklen her i Information er en del af en serie om livets oprindelse, der er sponsoreret af Carlsberg Fonden. Jeg har ikke selv fået læst så mange af dem, men det kan du godt, hvis du vil, for de er ikke bag paywall. Meget rimeligt, når de nu er støttet af fonden – tak for det til Information.

Når jeg faldt over netop denne, er det fordi den handler om forholdet mellem Darwin og Wallace, som behandles grundigt i den bog, jeg skrev om i sidste uge, The Feather Thief.

NSAID’er eller paracetamol

Hvad er forskellen – det kan være svært, men altså ret vigtigt, at huske! NSAID er forkortelsen for Non-Steroid-Anti-Inflammatory-Drug. Det er den type, der bruges mod “gigt-smerter” (hvis du dykker ned i det, vil du vide, at dem er der mange forskellige slags af), og samtidig den type, som kan være skadelige for nyrerne på langt sigt. Desuden er der en del mennesker, der ikke kan tåle dem. Min egen søn fx. får et anafylaktisk chok, når han tager sådan en, og han har været en tur med ambulancen nogle gange. Vi håber nu, at han endelig har lært, at det er PARACETAMOL, han godt må tage.

Samvirke er så flinke at forklare forskellene her, og hvad de er godt for, og hvor meget man bør tage.

Medier

Nyhedsbreve

Noget af det bedste, jeg læser hver uge, får jeg via nyhedsbreve. En del af det kan tilgås via diverse hjemmesider, men der er også nogle, hvor man kun får guldkornene, hvis man abonnerer. Astrid Bigonis nyhedsbrev Nerdy by Nature er et af dem. Jeg glæder mig til det hver uge, for hun skriver så fint og hudløst om ting, der er nære og vigtige på én gang. Så skriv dig nu op, ikk’! Du kan jo bare afmelde det igen, hvis det ikke er noget for dig.

Digitalt

København i farver

Har Facebook lækket dit telefonnummer?

Version2 skriver om lækket, og nederst er der en lille søgeboks, hvor du kan finde ud af, om dit telefonnummer er et af de lækkede. Mit var ikke, og det er alligevel offentligt, men hvor må det være surt for folk, der af forskellige grunde har hemmeligt nummer! Historien fundet i Digital Ugerevy, (endnu et godt) nyhedsbrev. 

Om os

Lifehacks

Artiklen her er en af de der typiske og meget amerikanske eller damebladsagtige “fem ting du kan gøre for at blive lykkeligere”. Nå men, jeg synes i den grad, at fyren her har fat i noget. Han er meget tæt på de stoiske principper, skønt han ikke nævner dem.

En ting, jeg selv kan tale med om, er at skære ned på negative nyheder, sociale medier og tv-tid. Det er snart mange år siden, jeg holdt op med at se tv-nyheder. De giver mig intet, jeg ikke kan få på skrift eller som lyd. Til gengæld giver de en masse, jeg ikke ønsker, såsom “hvad følte du, da…”, voxpops, sport og endeløse vejrudsigter. For slet ikke at tale om de reklamer for eget indhold, mange programmer er fyldt med. I modsætning til artiklens forfatter, læser jeg dog nyheder, men jeg arbejder på at modstå clickbait og forsøger kun at læse historier, som kan gøre mig klogere eller som bibringer mig nødvendig viden.

Jeg har skåret ned på mit forbrug af tv-serier og sociale medier, men jeg har lang vej igen. Allerede nu kan jeg dog se, at jeg får læst meget mere (altså bøger), og der er overhovedet ingen tvivl om, at det gør mig til et gladere menneske.

Meximad

Apropos nyhedsbreve, så får jeg også hver uge et, der hedder The Happy Foodie. Det fungerer egentlig mest som en reklameplatform for nye kogebøger, hvilket også betyder, at man hver uge får en håndfuld helt nye opskrifter fra en spritny kogebog. Da jeg nok aldrig bliver træt af at prøve nye opskrifter, så er det lige noget for mig. I denne uge er det en ny kogebog fra Rick Stein, der laver mexicansk mad. Og hvis du nu begynder på noget med kulturel appropriation, så synes jeg, du skal flytte sammen med Morten Messerschmidt og spise DANSK mad hver dag. Her er hele 10 opskrifter at gå i gang med. Jeg skal prøve den med rejerne, tror jeg.

Pjat

S.l.o.w. D.o.w.n.

Det har vi brug for. Vi har nogle gange i vinterhalvåret ladet en af de mange fine pejsevideoer på Youtube køre på tv’et i stuen. Det føles, som om det varmer… Vi har også kørt med toget i snelandskaber og den slags. Men nu kan man komme i akvariet i Monterey Bay. Det er sør’me også beroligende!

Kunst og kultur

Japanske arkitekter 

Jeg kan ikke få nok. Det er næsten hver uge, når jeg kigger i arkitekturnyhedsbreve, at mit blik falder på noget, der viser sig at være af en japansk arkitekt. Således også i denne uge. De har redesignet et hotel i en japansk by, jeg aldrig har hørt om, og fået forskellige kunstnere til at indrette hver sit rum. Udefra ligner det lidt Herredet fra Ringenes Herre. Jamen, altså! Det var lige der, en rask lotto-gevinst kunne gøre underværker!

Fru van Gogh

Hun var gift med Theo, Vincents bror, der døde kun få år efter sin bror og få år efter brylluppet med Jo, som hun hed. En kunsthistoriker, som først brugte 15 år på arbejdet med brevene mellem Theo og Vincent (som har resulteret i en ekstra dimension til udstillingen på van Gogh-museet i Amsterdam), opdagede hvilken kæmpe rolle Jo havde spillet for at gøre Vincent kendt. Da han og senere Theo døde, var Vincent stadig helt ukendt. Spændende longread om endnu en kvinde, der udrettede store ting, men alligevel næsten var forsvundet i glemslen.

Ugens bog ⏫⏫⏫

Ugens film

Jeg så den film, jeg anbefalede i sidste uge, men den var altså ikke heeeelt god. Bestemt heller ikke dårlig, men den ramte altså ikke skiven på trods af interessant manuskript og gode skuespillere.

Share